Klumme

Rune Lykkeberg: Kampen mod ulighed er også en kulturkamp

Det er ikke Saudi-Arabien eller Rusland, hvor tre mennesker ejer lige så meget som den nederste halvdel af befolkningen: Det er i det demokratiske USA
Tre personer ejer mere end den nederste halvdel af den amerikanske befolkning, som Bernie Sanders påpegede ved demokraternes debat. Men kampen mod ulighed er også en kulturkamp, skriver Rune Lykkeberg. Milliardærer som Cristiano Ronaldo, Lionel Messi og Neymar er offentlige idoler og belastet af sager om skattesvindel, alligevel går mennesker verden over rundt med deres ansigt på trøjerne og navne på ryggen.

Tre personer ejer mere end den nederste halvdel af den amerikanske befolkning, som Bernie Sanders påpegede ved demokraternes debat. Men kampen mod ulighed er også en kulturkamp, skriver Rune Lykkeberg. Milliardærer som Cristiano Ronaldo, Lionel Messi og Neymar er offentlige idoler og belastet af sager om skattesvindel, alligevel går mennesker verden over rundt med deres ansigt på trøjerne og navne på ryggen.

Mike Segar

6. juli 2019

De tre mest velstående familier i USA ejer lige så meget som den nederste halvdel af befolkningen til sammen.

Det råbte Bernie Sanders i sidste uges debat mellem de demokratiske præsidentkandidater som en anklage mod det amerikanske samfund.

Man skulle ikke tro, det kunne ske, at tre mænd kunne samle større rigdom end 160 millioner mennesker tilsammen i et demokrati, hvor lovene bliver lavet af folkevalgte og de regerende draget til ansvar af vælgerne. Borgerne kan jo bare vælge nye ledere, som kan omfordele flere penge over skatterne og flytte afgifter fra løn på arbejde til indtægt på formuer og værdipapirer.

Den slags forventer vi i Saudi-Arabien og Rusland, hvor kongefamilien og oligarker hiver rigdom op af jorden og tager den fra fællesskabet. Men vi forventer det ikke i vestlige demokratier.

Kan det virkelig finde sted, at frie borgere i et frit samfund tillader, at tre enkelte personer bliver så meget rigere end resten af befolkningen?

Flere udfordrede efter debatterne Sanders’ anklage mod det amerikanske samfund, som dog allerede for et år siden, da han fremsatte den første gang, blev faktatjekket. Med følgende konklusion fra Politifact:

»Vi har fundet frem til, at den andel af den fælles rigdom som de tre milliardærer har, er endnu større end det, som Sanders sagde.«

Demokratiets manglende opgør

De tre er Bill Gates, som grundlagde Microsoft, Jeff Bezos, som startede Amazon og investeringsspecialisten Warren Buffett.

De har tilsammen ca. 250 milliarder dollar, den nederste halvdel har ca. 245 milliarder.

For den antikke filosof Platon ville det, som er sket i det demokratiske USA, være utænkeligt. Platon forestillede sig, at ethvert rigdomsvælde ville blive afløst af demokratiet. At de fattige ville slå sig sammen mod de rige og indsætte deres egen stærke mand. De fattige ville ydmyge og retsforfølge de rige.

Men selv efter finanskrisen ville den progressive Barack Obama ikke retsforfølge svindlerne fra Wall Street, fordi han hellere ville arbejde sammen med dem om reformer. Og den stærke mand, Donald Trump, som folket valgte som præsident efter Obama, var selv milliardær. Og har lavet drastiske skattelettelser for overklassen.

Status er, at uligheden i USA har været erkendt i årtier. At demokratiet ikke har gjort op med det, men at borgerne tværtimod er blevet ved med at vælge ledere, som gjorde den større og større.

Skatten for de øverste indkomster var ca. 80 pct. i 1980, den er under 40 pct. i USA i dag. Det besynderlige er, at det, som Bernie Sanders råber som en anklage mod det amerikanske samfund, er en udvikling, der er sket under demokratiet og nærmest billiget af vælgerne.

Idoliseret fjende

For et par måneder siden spurgte jeg den franske samfundsforsker Pierre Rosanvallon, hvordan han forklarede, at vælgerne ikke, som Platon havde forudset, straffede de rige, men valgte ledere, som privilegerede dem:

»Der er en teori om fremmedgørelse,« svarede Rosanvallon med et smil, »som siger, at du har tabt, når fjenden er blevet et ideal i dit hoved.«

Han nævnte, hvordan milliardærer som Cristiano Ronaldo, Lionel Messi og Neymar er offentlige idoler. De er alle rigere end mange af de hårdeste kapitalister, og de har alle været belastet af sager om skattesvindel og penge placeret i skattely. Men over hele verden går mennesker rundt med deres ansigt på trøjerne og navne på ryggen.

Han kunne også have nævnt det progressive ikon Beyoncé, som kæmper for kvinders ret og anerkendelse af de sorte, men som også praler med sin overvældende rigdom i sine tekster og synger om, at hun har så mange penge, at selv hendes børn vil være på Forbes’ liste.

Rosanvallons pointe er, at kampen mod økonomisk ulighed også er en kulturkamp.

Det handler ikke bare om at forstå det, Sanders siger og tjekke fakta. Men om at forstå det samfund, hvor milliardærer er idoler, og de fattige bliver ved med at stemme de rigeste til magten. Kill yours idol, som der stod på Guns N’ Roses-forsanger Axl Roses T-shirt i 1980’erne. 

Det er ikke mindst i det perspektiv, at det næste amerikanske præsidentvalg bliver så vigtigt. For som højesteretsdommeren Louis Brandeis sagde engang i det tyvende århundrede:

»Vi kan have demokrati i det her land, eller vi kan have stor rigdom koncentreret i hænderne på få mennesker, men vi kan ikke få begge dele.«

Cristiano Ronaldos nye Juventus-uniform er sat til salg – og den er populær. Det vækker dog harme blandt arbejderne på Fiat-fabrikken i Melfi, at klubben har brugt hele 112 millioner euro på købet, mens de oplever fyringer og nedskæringer
Læs også
Pierre Rosanvallon.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Niels Duus Nielsen
  • Stig Bøg
  • Marie Mollerup
  • Torben Skov
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • Poul Erik Riis
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Thomas Tanghus, Niels Duus Nielsen, Stig Bøg, Marie Mollerup, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Poul Erik Riis og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

USA er styret af den økonomiske magt i landet. Det kan man vel ikke kalde et demokrati - Pseudo demokrati er nok mere passende. Bare det at få adgang til at stemme er for mange en nærmest umulighed.

I et demokrati har alle én ligevægtig stemme. Alt andet er ikke demokrati.

Henrik Peter Bentzen, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Hanne Ribens, Lise Lotte Rahbek, Susanne Kaspersen og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

Når nu de rigeste driver begge partier i landet, og finansierer nyhedskanaler som FOX, CNN, NBC og ABC, så kommer det til at gå sådan.

Henrik Peter Bentzen, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Søren Fosberg, Niels Duus Nielsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Jan Andersen

Hvorfor tror man stadigvæk at demokratiet er den højeste magt i landet, altså at folket bestemmer? Beviserne for det modsatte er så overvældende. Vi har det største antal fattige siden anden verdenskrig. Ønsker flertallet i Danmark den udbredte børnefattigdom? Ønsker et flertal af borgerne, at nogle få ejer næsten hele formuen? Selvfølgeligt ikke. Den nye regering kommer ikke til at omfordele magten her i landet, om max fire år vil vi tydeligt se resultatet. Men børnene skal ikke vente. En fair omfordeling skal gennemføres. Vi tolererer ikke fattigdom i Danmark.

Kampen mod ulighed er en magtkamp. Danmark er på vej til at ligne lande som USA, England og Tyskland. Uligheden gennemtvinges af DA, erhvervslivet og Finansvæsenet. Kampen om ressourcerne herhjemme er benhård og nådesløs. Det handler om at beskytte de velhavende og at legalisere den grådighed, der er ansvarlig for endeløs stress og hensynsløs konkurrence på arbejdspladsen. Undertrykt er de mest grundlæggende menneskelige dyder som anstændighed, solidaritet og medfølelse. Vi ser konstante angreb på borgernes frihedsrettigheder og hetz mod minoriteter.

Frie borgere i et frit samfund? Et demokrati, hvor lovene bliver lavet af folkevalgte? Vi er nødt til at se virkeligheden i øjnene. Dette her er værre end kejserens nye klæder. En magtfuld forsamling af anti-sociale kræfter har overtaget kontrollen med folketinget. Danmark er blevet et ydeliggående land, på linie med dem der er beskrevet i artiklen. Hvornår indser flertallet af befolkningen forvandlingen?

I dagens aviser bliver en kvinde truet med at blive smidt ud af landet fordi hendes hund blev overfaldet af en anden persons hund. Dagens groteske politik, gennemtvunget ved lov af et flertal i Folketinget, kan kun forhindres af et nyt magtorgan der har hjemmel til at standse de massive overgreb som politikerne konstant genererer. Politikerne er ikke i stand til selv at lægge bånd på sig selv. De er grænseløse i deres sociale vold. Menneskerettighederne skal genindføres før den stærke leder igen bliver trukket op af helvedets dyb.

Hvad gør vi for at tilbageerobre demokratiet, for at flytte magten tilbage til folket? Demokratiet skal styrkes nedefra, det andet duer ikke længere. Det repræsentative demokrati har slået fejl. Ingen tvivl om det. Hele den skandinaviske sjæl er smadret ved samarbejdet mellem højrefløjen og overklassen. Den skandinaviske model garanterede en rimelig andel af samfundskagen til alle, men den model har politikerne ikke understøttet de sidste 20 år.

Vi har brug for en anden slags økonomi. En, der deler værdierne mere retfærdigt. En der behandler kvinder på samme måde som den behandler mænd. En der øger velstand og trivsel for alle, uden at ødelægge planeten i processen. En økonomi, der belønner arbejde, ikke rigdom. Den enorme ubalance i rigdom omsættes til en ødelæggende ubalance af magt og muligheder.

Vi skal tackle ulighed ved at øge og forbedre de sociale udgifter, opbygge mere retfærdige skattesystemer og sikre, at kvinder bliver bedre betalt. Det er ikke tilfældigt, at de fleste af de ny-fattige er kvinder. Antallet af kvindelige hjemløse er eksploderet. Sofasurferne oplever rigeligt med ydmygelser i forvejen, det er på tide at nye politikere stopper nedskæringerne.

I alt vurderer Eurostat, at 18 procent af den danske befolkning befinder sig i risikozonen for at ryge ud i fattigdom eller bliver socialt ekskluderet. Hundrede tusinde i bunden af samfundet har fået fjernet livsgrundlaget, derfor eksploderer uligheden i disse år.

Opbakningen til politikerne halter gevaldigt i disse år, hvor sikkert er demokratiet så? Vi ser angreb på menneskerettighederne, forslag om at skabe indhegnede flygtningelejre som i Nauru, Australien, samt samarbejde med torturstaten USA, og 16 års krig hvor vi slår civile ihjel i fremmede lande. Læger uden Grænser kalder den mentale sundhedskrise i flygtningelejren i Nauru for en af de værste, organisationens nogensinde har set. Tallene viser, at omkring 30 procent har forsøgt at begå selvmord, mens 60 procent har tænkt på det. Vi har en særlig forpligtelse til at beskytte børnene.

Henrik Peter Bentzen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Niels Duus Nielsen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

Europa kan også være med. De 40 rigeste i Frankrig er, mens de gule veste har protesteret i Frankrigs gader, rundkørsler og betalingsanlæg, blevet 38,8mia. Rigere siden 1 december 2019. Det er en forøgelse på 35% på 6 mdr.
I USA er forøgelsen ‘kun’ 15% og Kina 19%
Liberalismen er gået over gevind med centralisering af virksomheder på meget få hænder.
De kan nemt vælte et land, en regering. Men så meget i Indflydelse kan man få journalister til at tie om visse emner, forfølge andre. Med så mange penge er man konge over alle andre i verden.

Thomas Tanghus

Jeg vil bestemt ikke sige, at det er rart, men det er måske på tide, at Lykkeberg viser lidt tiltrængt sortsyn.
Selv har jeg meget svært ved at føle suset over vores fælles Thunbergbegejstring, når billedet bliver tegnet så sort.

I takt med at uligheden stiger, og befolkninger begynder at røre på sig, skærmer de rige sig imod kritik.
Assange, Snowden og den øgede jagt på journalister er et eksempel.
EUs 25.000 ansatte lobbyister som gerne står til rådighed med at betale møder, og også lige har et lille forslag med tasken, f.eks. Som gør deres forretninger mindre offentlige, er meget aktive på alle niveauer i EU.
I Frankrig f.eks. skal virksomheder gøre deres årsregnskab tilgængeligt. Flere firmaer gør det ikke, og får sjældent en lille bøde.
I samme land, fandt en kvinde ud af af den største suppermarkedkæde(multinational) havde bygget ulovligt for stort overalt i Frankrig. De blev dømt til at betale 32 mia. tilsammen, men ingen opkræver pengene.
Det er Macrons EU. Pas på!