Kommentar

Vi ser kun integrationsproblemer, fordi vi ønsker at se dem

Når Morten bliver medlem af Hells Angels, skyldes det personlige problemer. Når Mohamed bliver medlem af LTF, skyldes det integrationsproblemer. Som samfund bør vi anse dem begge som individer, mener Jamal Abdi i dette debatindlæg
6. juli 2019

Både i Danmark og i den store verden nyder hvide mennesker privilegier, som er forbeholdt dem.

Et af disse privilegier er retten til at blive evalueret som et individ og ikke som en repræsentant for de sociale identiteter, man kropsliggør.

Hvide mennesker anses for at være individer og står kun til regnskab for deres egne handlinger. Derudover skyldes deres ugerninger enten personlige problemer eller i værste fald sociale problemer. Sjældent kædes deres ugerninger sammen med deres sociale identiteter.

Dette er et privilegium, der udelukkende tilkommer hvide mennesker både nationalt og internationalt.

Evalueres brune og sorte danskere også som individer, der er ansvarlige for deres egne handlinger, og ophæves sammenkoblingen mellem ikkehvide danskeres ugerninger og deres sociale identiteter, vil det vise sig, at der ikke er integrationsproblemer af nævneværdig karakter i Danmark.

Problemet er dog, at brune og sorte danskere ikke anses og evalueres som individer.

De er repræsentanter for deres etniske, nationale, religiøse og kulturelle baggrunde. Og deres udfordringer, hvad enten det er overrepræsentation i kriminalitetsstatistikker eller underrepræsentation på arbejdsmarkedet, kædes sammen med deres sociale identiteter.

Morten vs. Mohamed

I praksis betyder det, at Mohameds medlemskab af LTF er udtryk for massive integrationsproblemer, mens Mortens medlemskab af Hells Angels er udtryk for personlige eller sociale problemer.

Det samme gælder kvinderne. Når hvide kvinder har begrænsede muligheder for at opnå magtfulde positioner, skyldes det deres køn. Modsat skyldes ældre somaliske kvinders underrepræsentation på arbejdsmarkedet de massive integrationsproblemer, der truer sammenhængskraften.

Når hvide danske mænd er overrepræsenterede i pædofili- og inceststatistikker, skyldes det naturligvis personlige eller sociale udfordringer, mens unge somaliske mænds overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne er et udtryk for en særlig integrationsudfordring afgrænset til den somaliske gruppe.

Når minoriteter foretrækker at danne par med en person fra samme religiøse og/eller kulturelle baggrund, er det udtryk for social kontrol og manglende vilje til at integrere sig.

Modsat er det et faktum, at 47 procent af hvide danskere er negativt stemt over at have muslimske svigersønner. Spørgsmålet er så, om dette er et udtryk for en sund skepsis og kulturel nærhed?

Suspendering af fornuft

Endvidere er selektiv anvendelse af statistikker og undersøgelser i høj grad medvirkende til at opretholde en suspendering af fornuften på udlændingeområdet.

Lad mig komme med lidt flere eksempler: Diverse opinionsundersøgelser viser, at nogle frustrerede unge danskere med anden etnisk baggrund tillægger koranen større værdi end grundloven.

Ofte anvendes sådanne undersøgelser af opportunistiske og populistiske politikere som et bevis på massive integrationsproblemer i det danske samfund.

Tilsvarende undersøgelser og studier, der viser, at selv samme befolkningssegment i høj grad føler sig diskrimineret i nattelivet, på uddannelsesinstitutioner, på arbejdsmarkedet og af ordensmagten, genererer næsten ingen opmærksomhed blandt politikere.

Når en ældre araber siger noget kontroversielt fra en kælder i Aarhus, går nationen i stå, og politikere står klar med de sædvanlige fordømmelser, forargelser og symbolpolitiske tiltag. Hvor mange gange satte VLAK-regeringen tilstedeværelsen og bekæmpelsen af racisme på dagsordenen i løbet af sin regeringstid?

Enten mente den forhenværende regering, at Danmark er det eneste land i verden, hvor racisme og diskrimination ikke forekommer. Eller også mente regeringen, at diskrimination mod etniske minoriteter ikke er værd at kortlægge og bekæmpe.

Begge positioner er udtryk for den suspendering af fornuften, der gennemsyrer dansk udlændingedebat. Det bliver spændende at følge, hvilken position den nye regering indtager. 

Nogle vil mene, at det politiske klima før 2001 sidestillede enhver kritik af etniske og/eller religiøse minoriteter med racisme. I dag kan man knap nok identificere racistiske og diskriminerende elementer uden at blive anklaget for at trække racismekortet og dermed gøre sig selv til offer.

Hvis vi begynder at anse også ikkehvide danskere som individer, vil den udbredte opfattelse af massive integrationsproblemer vise sig at være en grundløs opfattelse. 

Jamal Abdi er kandidat i statskundskab

Integrationsministeriet har været med til at skabe så meget fokus på det særlige ved at have en indvandrerbaggrund, at det overskygger alt det almindelige – alt det fælles for de mennesker, der bor i Danmark, skriver dagens kronikør. Her er fungerende integrationsminister Inger Støjberg sammen med norske kollega på besøg på et asylcenter i Næstved.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Bertram
  • Frede Jørgensen
  • Lillian Larsen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • David Breuer
  • Torben Ethelfeld
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Mondrup
  • Hans Larsen
  • Ib Gram-Jensen
  • Werner Gass
  • Peter Knap
  • Henning Kjær
Eva Bertram, Frede Jørgensen, Lillian Larsen, Maj-Britt Kent Hansen, David Breuer, Torben Ethelfeld, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Hans Larsen, Ib Gram-Jensen, Werner Gass, Peter Knap og Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jan Damskier

Mht diskrimination i nattelivet. Måske ændrer det sig, hvis Ahmed og Mohammed tager deres søstre med i byen?
Du har en pointe her, nemlig at den sociale kontrol med kvinder omfatter, at de netop ikke må gå i byen, og at der så meget andet de heller ikke må.
Men overordnet synes jeg ikke, at teksten er klynkende.

Erik Fuglsang

Jamal Abdi har den vigtige og relevante pointe, at alle inidivider - uanset etnicitet, køn, race, religion, seksualitet mm. - bør bedømmes og evalueres inidividuelt.

Jeg ville også blive forstemt og frustreret over at blive set og vurderet ud fra et eller andet gruppetilhørsforhold snarere end ud fra mine egne faktiske handlinger og holdninger.

Vi bør gøre os mere umage med at se den enkelte og afstå fra de mange generaliseringer, som vi ofte forfalder til. Det gælder i høj grad i udlændinge- og integrationsdebatten.

Skribenten skriver afslutningsvist, at:
"Hvis vi begynder at anse også ikkehvide danskere som individer, vil den udbredte opfattelse af massive integrationsproblemer vise sig at være en grundløs opfattelse."
Det er til gengæld nok mere end tvivlsomt, om denne forudsigelse holder vand, da der indiskutabelt er massive integrationsproblemer, f.eks. når vi eksempelvis ser på socioøkonomisk sammenlignelige gruppers beskæftigelsesfrekvens.

Jamal Abdi - og alle andre - har et helt legitimt krav på at blive behandlet individuelt, men selv hvis det sker, forsvinder de massive integrationsproblemer ikke af den grund.

Carsten Hansen

Artiklen virker en kende generaliserende mod den "gammel-danske" befolkning.
Jeg (en midaldrende hvid mand) ser store integrationsproblemer i Danmark, men mener samtidig at langt langt de fleste indvandrere fra muslimsk dominerede lande klarer sig ganske udmærket.
Men man fjerne nu engang ikke problemer ved at konstatere at andre ikke har dem.

Mon artiklens forfatter har spurgt sig selv om hvorfor situationen er den samme overalt i Europa; At problemerne ikke kan tørres af som et "dansk problem" ?

Artiklen er på flere måder overfladisk og unuanceret.
Men jeg håber på at skribenten og jeg er enige i mindst én ting; Nemlig at vi aldrig må slå alle over én kam. Og at det gælder begge veje.

Carsten Hansen

Men det er den store forskel på kollektivistisk- og individualistisk menneske/samfundssyn.

Igen, uden at generalisere, så er det vel ikke så mærkeligt, at hvis man udadtil fremfører sig som et kollektiv så bedømmes man også derhenad.

Jeg definerer mig f.eks som socialist, ateist og demokratisk sindet før jeg definerer mig som dansk eller europæer. Altså individet fremfor kollektivet. (Også når jeg definerer mig som ateist).

Måske det er vejen frem for vores indvandrere med muslimsk baggrund. Definer jer som individer fremfor at definere jer som muslimer ?
Mange gør det sikkert allerede .

Steffen Gliese

Det er da noget vrøvl, Carsten Hansen: du gør jo nøjagtigt det, som fremhæves som et problem, når det gælder muslimer, nemlig at se dig selv som atheist før som dansker eller europæer.

Carsten Hansen

Steffen Gliese.

Måske du ikke forstår hvad en () indikerer.

Jeg definerer mig ikke som en del af en troende gruppe, men som en person der individuelt har besluttet mig for at religion er noget anakronistisk vrøvl og derfor er ateist.

Jeg definerer mig ikke som socialist sammen med andre socialister eller definerer mig som en del af en demokratisk sindet mængde. Jeg betragter mig som ovenstående udfra individuelle overvejelser og går ikke og skilter med det til højre og venstre.

Michael Kamp

@Jan Damskier
”Mht diskrimination i nattelivet. Måske ændrer det sig, hvis Ahmed og Mohammed tager deres søstre med i byen?”

Skal vi ikke droppe de typiske klicheer for en gangs skyld? tag du blot en tur i byen i en af de større danske byer, og du vil blive overrasket over hvor mange "søstre" der er i byen. Jovist er der social kontrol hos nogle indvandrergrupperinger, men denne er groft overdrevet.
Diskrimination i nattelivet skyldes netop det som artiklen anfægter, nemlig at man behandler det brune/sorte individ som repræsentant for en hel gruppe. Altså har der før været ballade med enkelte brune/sorte individer, så udelukker vi alle brune/sorte for de må jo være de samme.
Samme process ser du ikke når det er hvide der er involveret, og jeg har da aldrig hørt om at man har udelukket eller forskelsbehandlet hvide mennesker på den baggrund, som det jo nærmest er kutyme med farvede.

Så et eller andet er der jo galt. Tag blot terror der er begået af hvide kontra når denne er begået af farvede mennesker. Kom ikke og bild mig ind at disse omtales og behandles ens.