Kommentar

Stadig flere bliver smittet af sygdomme i mødet med kommunale institutioner

Flere danskere bliver smittet med utilsigtede sygdomme i mødet med sundhedsvæsnet og andre kommunale institutioner. Det er problematisk og kan i værste tilfælde have døden til følge. Af samme grund bør vi fremskynde de hygiejniske løsninger, der allerede eksisterer, skriver Lars Corlin Christensen i dette debatindlæg
10. juli 2019

Mange spærrede nok øjnene op, da Rigsrevisionen for en stund flyttede fokus og afgav rapport om hospitalsinfektioner.

Det er infektioner, der rammer, mens man egentlig behandles for noget andet. Som når et indgreb i skulderen pludselig bliver til en kamp for at bevare armen, fordi man får en stafylokokinfektion.

Hvert år rammes 60.000 danskere af en hospitalsinfektion, fortæller rapporten. For få år siden estimerede DR endda – med Seruminstituttet som kilde – tallet til 100.000 – med 3.000 dødsfald til følge.

Rapporten fokuserer naturligt på hospitalerne, hvor der allerede ydes en kompetent indsats, men Rigsrevisionen fanger langtfra det fulde billede.

Øget smittefare

I faglige kredse tales nemlig ikke blot om hospitalsinfektioner – men om sundhedssektorerhvervede infektioner. For sagen er, at en stor og stigende del af disse infektioner rammer borgerne andetsteds i sundhedsvæsenet, ikke mindst i de kommunale institutioner.

Det kan være den ældre, der flytter ind på en ny stue på plejehjemmet, og som smittes af den selv samme infektion, der ramte den fraflyttede beboer. Smittefarlige bakterier kan nemlig overleve i månedsvis på overflader og inventar.

Samtidig oplever kommunerne et stigende pres udefra. Hospitalerne skal således nedbringe liggetiden, hvilket tvinger dem til oftere at udskrive patienter, der ikke er færdigbehandlede og kan medbringe yderligere smitte til for eksempel en aflastningsplads.

Ofte venter desværre en hurtig retur til hospitalet, og regionerne måler derfor de »forebyggelige genindlæggelser«, hvor alene Region Hovedstaden tegner sig for 20.000 årligt. Et tal, der dækker både infektionsrelaterede og en række andre sygdomme.

Kommunale institutioner kan spille en nøglerolle i at bryde den onde cirkel, og Sundhedsstyrelsen satte derfor fornyet fokus på dette område med sin ’forebyggelsespakke hygiejne’ sidste år.

»Mange af de patienter, der udskrives fra sygehusene, vil i fremtiden skulle fortsætte deres pleje og behandling i kommunen,« skriver styrelsen.

Det sker samtidig med »øget spredning af methicillin-resistent Staphylococcus aureus (MRSA) primært uden for hospitalerne, bl.a. med lokale udbrud på plejehjem og andre institutioner« ligesom »forekomst af Clostridium difficile har været en udfordring på plejehjem,« står der videre. 

Den kommunale sundhedssektor står således foran en dobbeltopgave: At bekæmpe smittespredning i egne institutioner og at forhindre, at smitte sendes tilbage til hospitalerne – særligt i forhold til resistente bakterier.

Og her bliver det svært. Kommunerne har nemlig langt færre hygiejniske kompetencer og ressourcer end det hospitalsvæsen, de interagerer med.

Nye løsninger

En række kommuner har godt nok ansat egne hygiejnesygeplejersker, og andre har rådgivningsaftaler med det lokale hospital. Vigtige tiltag, men ikke nødvendigvis tilstrækkelige i lyset af det stigende smittemæssige pres.

Det kalder på nytænkning og inddragelse af nye løsninger.

Fundamentet – den grundlæggende hygiejne – skal naturligvis altid være i orden, men der er yderligere hjælp at hente. Teknologi, der målrettet fjerner smitteveje i kommunale institutioner, er allerede tilgængelig. Den går sin sejrsgang andre steder i Skandinavien, men vinder kun langsomt udbredelse herhjemme.

Vi kan således i dag med intelligent teknologi på de mest kritiske områder på plejehjem og seniorcentre reducere antallet af smittede med 50 pct. Det kræver målrettet og risikobaseret brug af teknikken baseret på den nyeste, hygiejniske evidens.

Intelligent desinfektion med brintoverilte er et bud på en sådan løsning. Her sørger desinfektionsrobotter for at bryde smittevejene ved effektivt at slå alle sygdomsfremkaldende bakterier ihjel.

En ny beboer kan således flytte ind i et smittefrit miljø på plejehjemmet eller aflastningspladsen. Samtidig spares miljøet for eksempelvis klor, og robotteknikken frigiver tid til ’varme hænder’.

Fremsynede kommuner har allerede taget intelligent desinfektionsteknologi i brug – også i Danmark, men politikere, forvaltning og institutioner i langt flere danske kommuner burde erkende udfordringen og vise mod til at tænke nyt.

Nok ved vi ikke, i hvilket omfang tallene for smitte og dødsfald afspejler sig i kommunerne. Men vi ved, at problemet er både betydeligt og stigende. Vi ved, at resistente bakterier kan gøre behandling sværere, så forebyggelse må tillægges større vægt. Og så ved vi altså også, at intelligent desinfektion kan reducere smitten markant.

Så lad os komme i gang med at plukke de lavthængende frugter: Lad os undgå unødig sygdom og stoppe de resistente bakterier. Og få mindre kemi og flere varme hænder med i købet.

Selv uden Rigsrevisionens kritiske blik bør det være muligt.

Lars Corlin Christensen er cand.brom. og videnskabelig rådgiver.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Knap
  • Maj-Britt Kent Hansen
Eva Schwanenflügel, Peter Knap og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Når man ser, hvordan der bliver gjort rent rundt om på hospitalerne, kan det ikke undre, at der er problemer med infektioner.