Læserbrev

Sygeplejerske: Lav løn får mig til at overveje, om jeg skal finde job i en anden branche

Lønnen som sygeplejerske er kun sølle 1.000 kr. højere end dagpengesatsen. Når vores ansvar, arbejdsforhold og arbejdstider ikke hænger sammen med lønnen, overvejer jeg at skifte karriere, skriver sygeplejerske i dette debatindlæg
Der er noget helt galt med måden, systemet er skruet sammen på. Vi sygeplejersker har længe råbt op om de ringe arbejdsforhold og det store arbejdspres, men der er ikke blevet lyttet, skriver sygeplejerske Caroline Kronborg Grøn i dette debatindlæg.

Der er noget helt galt med måden, systemet er skruet sammen på. Vi sygeplejersker har længe råbt op om de ringe arbejdsforhold og det store arbejdspres, men der er ikke blevet lyttet, skriver sygeplejerske Caroline Kronborg Grøn i dette debatindlæg.

Morten Stricker

25. juli 2019

Efter at have været sygemeldt med stress to gange på de to år, jeg har været færdiguddannet, har jeg bestemt mig for at gå ned på 30 timer om ugen – simpelthen for at passe på mig selv.

Går jeg ind og undersøger min løn, vil den i regionen bestå af en bruttoløn på 20.024 kr. og i kommunen 20.440 kr. Dagpengesatsen er på 18.866 kr.

Om noget får dette mig til at overveje at skifte karriere. Hvorfor skal jeg gå ind i sundhedsvæsenet og slide mig selv ihjel, når jeg risikerer et nyt sammenbrud for sølle 1.000 kroner efter skat?

Der er noget helt galt med måden, systemet er skruet sammen på. Vi sygeplejersker har længe råbt op om de ringe arbejdsforhold og det store arbejdspres, men der er ikke blevet lyttet.

Derudover hænger vores ansvar, arbejdsforhold og arbejdstider ikke sammen med den betaling og anerkendelse, vi får.

Hvorfor skal jeg fortsat arbejde som sygeplejerske for en løn, der ligner dagpengesatsen?

Caroline Kronborg Grøn er sygeplejerske.

Læs også
Hvis vi skal skabe bedre forhold for patienterne, skal vi blive bedre til at udnytte medarbejdernes sundhedsfaglige kompetencer optimalt. Større tillid til medarbejderne og en mere fornuftig fordeling af opgaverne kan nemlig frigøre flere hænder i sundhedsvæsenet, skriver SF-formand Pia Olsen Dyhr og Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, i en fælles kronik.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jan Damskier

Har sygeplejersker ingen fagforening? Jo, Dansk Sygeplejeråd, det ved jeg godt, men er det en effektiv og demokratisk faglig organisation?

Didde Bernberg

Et
Der ligger en stor frihedsgevinst i at være selvforsørgende
To
En butiksassistent der er ansat på nedsat tid 30 timer for MINDRE end understøttelsen før skat
Tre
Det der skal til er at se på arbejdsmiljø og betingelser flere kollegaer færre sygemeldinger pga dårlige arbejdsforhold
Og ikke nødvendigvis mere i løn selvom det selvfølgelig også er en motivation til at vælge jobbet til, men bedre løn forhindre jo ikke sygemeldinger pga stress????
Og i øvrigt tak til alle de ansatte i sundhedsvæsnet

David Zennaro, Viggo Okholm, Gunilla Funder Brockdorff og Michael Friis anbefalede denne kommentar

Det er simpelthen ikke rigtigt. Sygeplejersker tjener selvfølgelig langt mere end dagpengesatsen. Ofte langt mere end det dobbelte.
Men de knokler for lønnen.

Lars F. Jensen, ulrik mortensen, Jens Winther, Michael Friis og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nej, hvorfor skal nogen arbejde for lav løn og med stort arbejdspres... Jeg forstår det såmænd heller ikke.
Hvis folks arbejde ikke giver mening for dem, bør de holde op og finde andet indhold i livet.
Det ku være, verden blev bedre og mere meningsfuld af det.

Erik Fuglsang

Jeg har den største respekt for sygeplejerskerne og den vitale funktion, de har.

Sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår er bestemt en vigtig diskussion at tage, og jeg deltager gerne i en seriøs debat, men det skal ske på et faktuelt korrekt grundlag.

På dsr's hjemmeside gives der en række løn-eksempler som fint kan tjene som afsæt for en debat. Bl.a. findes et eksempel på en sygeplejerske på fuldtid med 5 års erfaring, som er ansat på et dagambulatorium i provinsen og har skiftende vagter. Pågældende tjener 29.100 kr. pr. måned før skat og inkl. pension, hvilket altså er væsentligt højere (mere end 50 %) end højeste dagpengesats. Der findes også andre eksempler, hvor lønnen er både væsentligt højere og lavere.

https://dsr.dk/loen-og-arbejdsvilkaar/loen-og-pension/hvad-tjener-en-syg...

Alt andet lige er der altså efter få års ansættelse markant forskel på højeste dagpengesats og lønnen, hvilket der naturligvis også bør være. Det manglede også bare.

Jens Larsen, Lars F. Jensen, Rikke Nielsen og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

... Findes der en fornuftig forklaring på, at de mennesker som har livsvigtige funktioner i deres arbejde, ikke får lige så høj løn som direktører, bestyrelsesmedlemmer og investorer?

David Zennaro, Jens Larsen, Erik Fuglsang, Mette Horsleben , Niels Duus Nielsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Lise Lotte Rahbek. En forklaring er, at få kan/vil blive Adm Direktør.
Investorer er anderledes. Der er betydelig risiko involveret. Og investorer er et gode for samfundet, da de skaber arbejdsplads, skatteprovenu o.s.v.
"livsvigtige funktioner" er ganske interessant at reflektere over. Hvilke job er vigtigst? Nogle siger vores vigtigste råstof er mennesker og at vi derfor skal uddanne så mange som muligt. Skal vi kun uddanne unge til jobs med "livsvigtige funktioner" og skal disse menneske være overmennesker?
Er dit job "livsvigtig" ? Mit er nok ikke for ret mange, men er vigtigt for at brødføde mig og min familie samt for at udfordre mig. Men er det godt nok? Hvad er egentligt "livsvigtig"?
Et samfund fungerer pga de forskellige funktioner, vi hver især udfører. TIlsammen er vi "livsvigtige"

Michael Frommelt

@Lise Lotte Rahbek Ja det gør der - det kaldes 'skattesystemet'. Jeg kan som investor (trader) ikke få lov til at betalte mere en 42% i skat, lige meget hvor meget jeg tjener.

Lars F. Jensen

Når unge mennesker får stress af at gå på et normalt arbejde, så er der noget galt ikke med disse mennesker, Og det burde de gøre noget effektivt ved. Må jeg foreslå mindre fjant i fritiden og mere frisk på job.

"I dit ansigts sved skal du bryde dit brød" - og sveden skal da helst tap-løbe - eller
"Spørg ikke hvad dit land kan give dig. Spørg hvad hvad du kan yde til dit land"

Livet er ikke og skal ikke være blot lyst og liderlighed - men at yde, yde, yde til et samfund, der har mere end god brug for arbejdsindsatsen - på fuld til - og en fuld skattebetaling til at dække de udgifter til de borgere, der vitterligt ikke kan selv.

Lars :)

Mette Horsleben

Hej,
Jeg har arbejdet i 5 år som sygeplejerske, men grundløn er forsat 23000 kr, idet ansat på hospital og rykker først efter 8år. Derudover skal jeg arbejde minimum hver 3 weekend samt tage jul eller nytår etc. Og skal jeg have tre ugers sammenhængende ferie skal jeg tage et ekstra weekend. Min bror er rustfri kleinsmed, kortere uddannelse og deres gennemsnitsnitsarbejdsløn som nyuddannet er 31500kr.
Derudover er jeg helt brugt når jeg er hjemme idet 120procent i hver vagt.
Tingene skal hænge sammen og det gør de altså ikke lønmæssigt på plejeområdet.

David Zennaro, Jens Larsen og Caroline Grøn anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Michael Friis
Jeg spurgte efter en fornuftig forklaring. At sætte penge over menneskeliv er langt ude i hampen og direkte i modstrid med nogen form for humanistisk tilgang til nogetsomhelst - set fra min synsvinkel.
Om humanisme er vigtig, behøver vi heller ikke være enige om.

Erik Fuglsang

Mette Horsleben
26. juli, 2019 - 13:25

Jeg siger ikke, at lønnen hverken er for høj eller for lav. Jeg studerer alene, hvad din fagforening skriver.

Her står ordret om GENNEMSNITSLØNNINGER:

Lønnen i februar 2019 for sygeplejersker ansat på et sygehus
Gennemsnitslønnen for en sygeplejerske i en ikke-ledende stilling på et sygehus var i november på 30.134 kr., mens gennemsnitslønnen for en sygeplejerske med specialuddannelse i en ikke-ledende stilling var 34.472 kr. Denne løn inkluderer grundløn samt eventuelt centralt eller lokalt forhandlede tillæg. Sygeplejersker har DERTIL en 13,55 % pensionsindbetaling SAMT genetillæg for vagter aften/nat og weekend mv. Genetillæggene er meget svingende over året og svinger desuden fra afdeling til afdeling. I gennemsnit udgør genebetalingen ca. 2.800 kr. om måneden.

https://dsr.dk/loen-og-arbejdsvilkaar/loen-og-pension/loenstatistik-for-...

***********
Her står også ordret, at ansatte på sygehuse følger den regionale overenskomst. Grundlønnen for NYUDDANNEDE sygeplejersker er løntrin 4 med et centralt tillæg. Pensionen udgør 13,55% af grundlønnen – dvs. løntrin og faste tillæg.

Eksempek fra dsr's hjemmeside:
Løndel DKK.
Grundløn
Løntrin 4 24.141,83
Centralt tillæg 186,02
Pension
13,55% af grundløn (heraf ugør 1/3 egetbidraget) 3.391,81
Særydelser
1 dagvagt lørdag à 8 timer 524,56
1 dagvagt søndag à 8 timer 524,56
4 aftenvagter i hverdagene à 8 timer, kl. 15-23 843,04
4 nattevagter i hverdagene à 8 timer, kl. 23-07 1.420,69
Pension af arbejdstid
3,75% af særydelser 124,23
Månedsløn i alt (før skat og uden pension) 28.334,66
Månedsløn i alt (før skat og med pension) 31.860,70

Se evt. nærmere på:
https://dsr.dk/loen-og-arbejdsvilkaar/loen-og-pension/hvad-tjener-en-syg...

Caroline Grøn

Hej Erik,

Jeg ved ikke hvor de tal kommer fra, men går ud fra, at det IKKE er gennemsnitslønnen for en alm. sygeplejersker, som har under 8 års erfarring (i regionen stiger vi nemlig først i løn efter 8 år). Jeg havde ihvertfald slet ikke det. Det er rigtigt, at genevagter giver et løft, men der er en årsag til at det hedder genetillæg. Det er tid væk fra familie, venner, aktiviteter, mv.. Og synes egentlig ikke, at 211 kr ekstra for en aftenvagt fra 15-23 før skat (igen væk fra din familie) er meget. Ligeledes er de skiftende vagter hårde for kroppen og psyken, da døgnrytmen hele tiden skal vendes, og mange kan ikke holde til at arbejde i treholdsskift fordi det simpelthen er for hårdt og drænende. Pga af de skiftende vagter og arbejdsmiljøet er mange sygeplejersker på nedsat tid, hvorfor lønnen igen ikke stemmer helt overens med ovennævnte. Håber det giver mening og et indblik i vores situation?

Jens Larsen, Lise Lotte Rahbek og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Hej Caroline,

Tak for dit indlæg.

Jeg har - som tidligere skrevet - den største respekt for den store og vigtige indsats, I yder. Personligt synes jeg, at jeres løn ligger for lavt, men det, jeg er optaget af i denne her sammenhæng, er alene at få belyst lønforholdene for fuldtidsansatte sygeplejersker med forskellig anciennitet..

I bestræbelersne på at afdække, hvad der er op og ned, har jeg kun brugt dsr's hjemmeside.

Jeg forstår til fulde, at det er hårdt med skiftende arbejdstider, og at I har hænderne fulde på jeres vagter. Pøj pøj med at få forbedret løn- og arbejdsvilkårene. Det fortjener I.

En dum diskussion og ingen skal bilde mig ind at det vigtigste er den høje løn for livet som lønmodtager. Vigtigere er arbejdsglæde og ansvar og anerkendelse som menneske. Det er en faldgrube i vores samfund at kun lønnen kan fortælle hvad man er værd. Vi står overfor en ny tid-klima og stadig med en del udenfor vores arbejdsmarked ufrivilligt. Samtidig har vi en masse mennesker som kun ser kroner og ører som mål og selvfølgelig skal fællesskabet helst ikke have nogen af dem tilbage.En tragisk holdning og hvordan får vi det vendt? Forventer lidt tæsk her i overført betydning.

Selvfølgelig betyder lønnens størrelse noget for ens tilfredshed med arbejdet - bl.a. fordi intet lønarbejde på noget tidspunkt er uden besvær og anstrengelse for arbejdstageren - lønnens størrelse har i den sammenhæng en afbødende effekt.
Folk indenfor hospitalssektoren gør med jævne mellemrum opmærksom, at arbejdsforholdene ikke er acceptable for dem. Grønthøsteren på 2% har vel kørt indenfor deres sektor i nogle år? Den individuelle løsning er at gå ned i tid. I den sammenhæng bliver lønnens størrelse rigtig vigtig. Egentlige arbejdstidsreformer synes ikke lige i sigte ( arbejdsmarkedets parter ), så højere løn til folk i sundheds- og servicesektoren er vel egentlig et rimeligt krav.
Kørte forleden med dobbeltlænget bus 5 fra Nørreport mod Husum. Den var stopfuld. Stille og rolig og venlig chauffør. Kæmpe ansvar. Jo - han skal værdættes - også lønmæssigt.

Jens Larsen:
Gode argumenter, men holder det i længden med at når en får 10 kr mere skal andre have mindst lige så meget?
Enig i at plejepersonaler m.v. ikke får for meget og måske er det urealistisk med lige løn, men ansvar i sig selv bør ikke betyde højere løn for i min optik er det i sig selv et gode at have ansvar og måske skulle man glæde sig over at ens evner betyder at man får ansvar. Det er og bliver en svær balance at få vendt den tankegang. Men med de millioner af ludfattige på vores klode og de mange som her i dette land lever på et minimum bliver vi altså nødt til at ændre tankegang, Det kunne så også være med til at stoppe vanviddet omkring boligpriser og udlejning.

Det er en gammel diskussion. Er forholdet i lønstørrelse mellem de forskellige grupper af arbejdstagere i orden - læge/sygeplejerske, gymasierlærer/ buschauffør. osv. En anderledes skattepolitik kunne være ønskværdig- en retfærdig udjævning af indkomstforskelle. Det kunne Socialdemokratiet jo sætte embedsapparatet i gang med at udvikle. En sådan reform kunne samtidig indeholde klimaorienterede løsninger.