Klumme

Selv Trumps fjender forsømmer at gå kritisk til hans motiver i konflikten med Iran

Selv Trump-kritiske medier problematiserer kun i ringe grad hans udenrigspolitiske motiver. Det er ellers værd at overveje, hvilken rolle det spiller, at en femtedel af al den olie i verden, som eksporteres pr. skib, passerer igennem Hormuzstrædet, skriver kulturredaktør på Aftonbladet Åsa Linderborg i dette debatindlæg
»I store dele af den vestlige mediedækning bibringes vi det indtryk, at to lige magtfuldkomne brushaner står over for hinanden og spiller med musklerne. Med den vinkling bliver det let at overse, at det mest af alt er USA, som ypper kiv,« skriver Åsa Linderbog i dette debatindlæg.

»I store dele af den vestlige mediedækning bibringes vi det indtryk, at to lige magtfuldkomne brushaner står over for hinanden og spiller med musklerne. Med den vinkling bliver det let at overse, at det mest af alt er USA, som ypper kiv,« skriver Åsa Linderbog i dette debatindlæg.

Jim Lo Scalzo

1. august 2019

Den 25. juni truede Donald Trump med at udslette store dele af Iran. Og reaktionen? Ingen overhovedet. Kun Irans præsident, Hassan Rohani, opponerede imod truslen om folkemord og beskyldte Det Hvide Hus for at være »mentalt retarderet«. Den udtalelse skabte til gengæld overskrifter.

At krisen i Den Persiske Golf er mere end almindeligt farlig, er der enighed om. Men hvad drejer den sig om?

I store dele af den vestlige mediedækning bibringes vi det indtryk, at to lige magtfuldkomne brushaner står over for hinanden og spiller med musklerne. Med den vinkling bliver det let at overse, at det mest af alt er USA, som ypper kiv.

For det er jo netop ikke Iran, som truer med at udradere store dele af USA. Ingen iranske krigsskibe afpatruljerer farvandet ud for New Yorks kyst. Ej heller er det Iran, som forsøger at kvæle USA med massive økonomiske sanktioner. Eller Iran, som sender tropper og krigsmateriel til Saudi-Arabien. Det er ikke Iran, som har revet den atomaftale i stykker som Obama, Kina og EU møjsommeligt fik i stand med præstestyret i 2015.

Den uudtalte forudsætning synes for mange mainstreammedier at være, at USA ejer verden og derfor har ret til at patruljere Irans grænser og true landet militært, hvorimod få finder på at sætte spørgsmålstegn ved, at USA har 36 militærbaser i regionen.

Veldresserede talerør

Ifølge Det Hvide Hus handler konflikten om masseødelæggelsesvåben. Men kan man fortænke en række lande i at overveje at anskaffe sig kernevåben, når Det Hvide Hus regeres af en mand, som har en enorm våbenkapacitet til at bakke sine trusler op?

Som bekendt blev præcis samme argument taget i brug over for Irak i 2001-2003. Det viste sig at være et bluffnummer. Denne propagandastrategi burde med andre ord være udtømt, men vestlige medier er stadig ekstremt veldresserede talerør for amerikansk sikkerhedspolitisk tænkning, uanset hvem der er landets præsident.

Trumps fjender, de såkaldt liberale medier, beskriver ham ganske vist ofte som en galning, men de problematiserer kun i ringe grad hans udenrigspolitiske motiver.

Trump påstår at være bekymret for, at Iran angriber Israel eller andre lande i regionen. Men hvis det var øget regional ustabilitet, der var den primære bekymring, var det nok snarere Saudi-Arabien, USA burde true med krig. Saudierne fører en angrebskrig mod Yemen med katatrofale humanitære konsekvenser.

I lande med frie medier burde det være muligt at føre en mere kritisk debat om USA’s motiver. I den sammenhæng kan vi ikke se bort fra, at en femtedel af al den olie i verden, som eksporteres pr. skib, passerer igennem Hormuzstrædet.

En saglig debat om USA vs. Iran må også trække de historiske linjer op: For hvad har historisk været rationalet bag USA’s politik over for Iran?

I 1953 blev Irans folkevalgte premierminister Mohammed Mossadeq væltet i et statskup iscenesat af USA og Storbritannien. Derpå fulgte shahens langvarige blodbesudlede diktatur, som i alle årene nød amerikansk støtte. Reaktionen imod dette kom med revolutionen i 1979. Deraf den antiamerikanske revanchisme.

Trumps groteske sikkerhedsrådgiver John Bolton, som er en svoren tilhænger af militær magtanvendelse, har fået Iran på hjernen og ligefrem erklæret, at han ønsker at tage hævn for gidseltagningen på den amerikanske ambassade i 1979. Ved siden af ham fremstår Trump næsten besindig.

Ikke gået for Putin

Motivet for kuppet mod Mossadeq var igen olie – han havde netop nationaliseret den iranske olieindustri. Kan olie også være motivet i dag? Det er som minimum værd at overveje.

Det liberale etablishment afskyr Trump, fordi han er en primitiv racist, men synes ikke at have indvendinger imod, at han truer Iran med folkemord.

Hvordan ville verden have regeret, hvis sådan en udtalelse var kommet ud af Putins mund? Rusland er rigtignok selv en aggressor, som har forbrudt sig mod folkeretten ved sin annektering af Krim, men Putin har dog aldrig truet Ukraine med udslettelse. Fór han sådan frem på Twitter, ville ingen bare trække på skuldrene.

Trump er for øvrigt ikke den første til at true iranerne med folkemord.

»Vi kan udslette Iran,« sagde Hillary Clinton i 2008.

Og reaktionerne? Der var ingen.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Trump er lige så meget en interventionist som sine forgængere. Dog er hans strategi snarere at satse på USA’s økonomiske magt end på dets militære. Dette rummer imidlertid sin egen grusomhed med destabiliserende følger, skriver Jeffrey D. Sachs i denne klumme.
Læs også
Skulle det komme til deciderede konfrontationer i Hormuzstrædet, vil konflikten vil være det deprimerende resultat af et ensidigt amerikansk brud på den aftale om kontrol med Irans atomprogram, som præsident Barack Obama fik på plads i 2015, skriver Lasse Ellegaard. Her ses præsident Donald Trump, mens han taler til pressen om Iran.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anders Graae
  • Karsten Nielsen
  • Espen Bøgh
  • Niels Duus Nielsen
  • Carsten Munk
  • Hans Larsen
  • Werner Gass
  • Pietro Cini
  • Trond Meiring
  • Jørgen Tryggestad
  • Palle Pendul
  • Tommy Clausen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Johnny Christiansen, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Karsten Nielsen, Espen Bøgh, Niels Duus Nielsen, Carsten Munk, Hans Larsen, Werner Gass, Pietro Cini, Trond Meiring, Jørgen Tryggestad, Palle Pendul, Tommy Clausen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tommy Clausen

Tak forcen god og saglig artikel, lige hvad vi manglede. Når tumpen Trump kommer til Danmark ville
det være passende at fortælle han et par sandheds ord, hvis regeringen tør.

Lars Løfgren, Per Torbensen, Karsten Lundsby, Mogens Holme, søren ploug, Anders Graae, Torben Skov, Hans Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Arne Albatros Olsen og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Jørgen Tryggestad

At kulturredaktøren på svenske Aftonbladet Åsa Linderborg med denne fremragende kommentar om USA's Iran-politik ikke har fået en mere fremtrædende plads i dagens Information end som et debat-indlæg blandt mange andre, er skuffende.

Og det fortæller egentligt meget godt hvor danske medier - inkl. Information - befinder sig når det gælder USA-Iran-konfrontationen.

Her trædes meget forsigtigt...og ikke mindst gælder det vore to såkaldte "public service" medier, DR og TV2 hvor det i denne sag ikke er tale om "public service", men om noget der mest af alt ligner det modsatte.
Ytringsfriheden har det åbenbart svært i denne sag.

Johnny Christiansen, Lars Løfgren, Morten Voss, Per Torbensen, Karsten Lundsby, Mogens Holme, Carsten Wienholtz, søren ploug, Espen Bøgh, Erik Winberg, olivier goulin, Anders Graae, Karsten Nielsen, Torben Skov, Hans Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Carsten Munk, Arne Albatros Olsen, Hans Larsen, Werner Gass, Pietro Cini og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jørgen Tryggestad, 01. august, 2019 - 07:37

Det er vel og har altid været olien i Mellemøsten der har haft vestens interesse, og ikke mindst hvorledes prisen skulle fastsættes mest fordelagtigt for vestlige olievirksomheder og deres fortjeneste,

Den norske artikel er ganske interessant, men det er nook mest i industrialiseringens tidsalder vi skal se vestens magt interesse, og i første række England som Frankrigs såvel samarbejde om de fælles økonomiske interesser, men også rivaliserende interesser i Mellemøsten.

Ser vi tilbage på midten af 1950erne hvor der blev afholdt frie demokratiske valg til landets ledelse, blev Mossadeg valgt til landets ledelse på et program om bedre afregning af olien i forhold til tidligere, så landets naturlige ressource kunne udnyttes bedre til udvikling af Iran henimod et mere moderne samfund - og måske også i en moderne demokratisk retning.

Det passede hverken England, Frankrig eller Amerika, så man ønskede Mossadeg fjernet fra magten, hvilket skete ved et kup, og vesten fik indsat Shahen af Persien, der med sit hemmelige politi SAVAK terroriserede befolkningen igennem årtier, - og olieprisen der skulle afregnes med de vestlige virksomheder blev friholdt for reguleringer, der ville nedsætte fortjenesterne i vesten.

I stedet tidligere o vesten hvor man importerede negerslaver til salg på markedspladsen,, var det nye paradigme - hjemlandsslaver og deres arbejdskraft til lavpris ved hjælp af villige diktatorer, der alene satsede på eget liv i luksus og en guld-påfugletrone, som folket i deres fattigdom kunne beundre.- !vestligt økonomisk diktatur by proxy"!

En ren negerkulturel politisk indstilling til landenes borgere, alene set i lyset af manglende vestlig klædedragt - hvis skjorte, slips, og jakkesæt, overfor mennesker svøbt i lagner og sandaler, ren social degradering af en befolkning i et andet land.

Heri skal man også se den vestlige kommunikationskultur om fremmede folkeslag overalt, og fortalt med egen selvforståelse af overlegenheden i intellektuel og åndelig forstand, som i sproglig henseende fortsat ses i vore mediers fortælling om disse lande.

Et lille sprogligt eksempel kan måske tjene til forståelse af hvordan, og som kan opleves i vore dages medier om fortællingen der skal repræsentere virkeligheden.

Alene en overskrift hvori indgår ordene; "Iran nægter", er en fortælling om det vestens ledere har udtalt som "sandheden i vestlig optik" i medierne, sætter automatisk Iran i løgnens galge overfor de mistanker eller anklager som vestens politiske ledere fremsætter, - ofte uden bevis eller anden dokumentation fra vestlig side.

Medierne benytter aldrig ord som; "Irans lederes afviser" de påståede anklager og mistanker, ser vi i medierne, - NEJ, overskriften er som oftest; "Iran nægter", og dermed bruges sproget til at fortælle historien om at "Iran lyver", og som bliver den bedrageriske forståelse læserne skal indtage via læsningen i medierne.

Neutraliteten findes ikke i oplysningens øjemed i vestens medier, - den sociale nedgradering via beklædning, religion er tilstrækkelig, og dertil følger også utroværdighed ved løgn, som en sandhed i medierne via sprogligt brug og forvrængning, som en helt naturlig del af vores forståelsesramme fra medierne.

Anders Graae, Lars Løfgren, Carsten Wienholtz, Torben Skov og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvilke motiver driver Trump?
Så vidt jeg kan se, er det spil for galleriet målrettet den jødisk-kristne fundamentalistiske del af præsidentens vælgerkorps.
Der er nemlig for meget forretningsmand i Trump til at han vil starte en krig i Ormuz-strædet. Men han vil tækkes nævnte - religiøst fanatiske - del af sine vælgere. Ellers bliver han ikke genvalgt.
Derfor har han opsagt atomaftalen med Iran, derfor opfordrer han nu europæerne til at deltage i et stort anlagt maritimt stunt.
Det er tåkrummende latterligt - men rejser samtidigt det prækære spørgsmål om den rolle, religion f angiveligt spiller i amerikansk politik.
Man siger ofte, at USA er God's own country.Men hvad er det for en gud? Jeg er bange for, at det er en krigsgud af gammeltestamentligt tilsnit, som kun har én opgave: at hjælpe USA og/eller udslette USAs fjender.
Gud bevare os allesammen.

Anders Graae, Lars Løfgren, Niels Duus Nielsen, Henrik Brøndum, Karsten Lundsby, olivier goulin, søren ploug, Torben Skov, Rolf Andersen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Tillad mig en tilføjelse til nit indlæg ovenfor:

Det er naturligvis vigtigt vi som læsere også gør opmærksom på redaktionernes "blå lejesvende", der helt på linje med 2de røde lejesvende" ikke står tilbage for at benytte deres medier og ret til at bestemme hvilke artikler og deres indhold der skal henholdsvis fremmes eller holde tilbage fra medierne oplysningsplads i uvildighedens ærinde.

Således benytter "de blå lejesvende" deres redaktionelle ret til, at medvirke til indoktrinering af læsernes opfattelse af samtidens politiske og politiserende sprogbrug, der skal tjene deres politiske lederes geopolitiske militære mål, og samtidig sikre sig befolkningen ensartede opfattelse af rettighederne hertil via mediedækningens sproglige indoktrinering.

Det bruges og rettes ikke kun mod opfattelser der skal indoktrineres for krigsspillets skyld, men sandelig også i lige så høj grad i fredsspillets indoktrinering, om rettigheden til militært at overfalde andre lande med, hvis ikke lige ønsket er vi skal se positivt på indblandingen i andre landes interne affærer, sådan som vi så det med Libyen, - hvor vi alene skulle beskytte civilbefolkningen, - men reelt endte med at nedkæmpe landets leder, Gadaffi.

Vist var Gadaffi ingen engel på jord, men i dag er der fortsat kaos i Libyen efter vores "fredsindsats", hvor det lykkedes AFR at få involveret NATO.

Såvel krigen i Irak og løgnen om "masseødelæggelsesvåben", som sidenhed Edward Snowdons afsløringer af NSA globale elektroniske aflytning af alle overalt på kloden, er klare eksempler på den magtfordrejning vi er og har været vidne til.

Her oplevede vi høringerne om NSAs virke og hvordan de ledende medarbejdere løj direkte overfor deres politiske foresatte, og deres aflytninger af amerikanske statsborgere i stor stil, hvilket var i strid med den amerikanske forfatning.

Man gjorde det helt af egen drift, som var man lovgivere, og da det blev opdaget, sendte man blot sine behov videre til englænderne, som så udførte aflytningerne af amerikanske statsborgere - by proxy, i stedet for, og omgik derved lovgivningen alligevel.

Man ville ikke søge retten - enten via lovgiverne eller efter de retningslinjer via retlige tiltag, der skulle sikre loven / forfatningen blev overholdt.

Samtidig stiftede vi bekendtskab med disse lederes falske og flabede udsagn om deres ulovligheder; "Hvis man ikke har noget at skjule, så har man intet at være bange for", - men det vær jo lige netop det der var essensen af deres lovovertrædelser, der gjorde det nødvendigt at de kom under streng kontrol om deres arbejdsmetoder, som viste de ikke var værd at stole på.

Anders Graae, Johnny Christiansen, Niels Duus Nielsen, søren ploug og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Hvornår får vi et lige så kritisk debatindlæg om: "Putins annektering af Krim" med et forslag til hvordan en ansvarlig russisk præsident i stedet burde have reageret på udsigten til at Sevastopol kunne blive en ny NATObase efter statskuppet i Ukraine?

Anders Graae, Pietro Cini og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar