Læserbrev

Tvungen organtransplantation af kinesisk mindretal forsyner den kinesiske organindustri – dansk mediedækning udebliver

Medlemmer af det kinesiske Falun Gong-mindretal risikerer vilkårlig tilbageholdelse, omfattende overvågning og i værste tilfælde tvungen organtransplantation. Det konkluderer en uafhængig international domstol, men danske medier er overraskende stille i sagen, skriver talsperson for Foreningen for Falun Dafa i Danmark, Benny Brix, i dette debatindlæg.
16. juli 2019

Den 17. juni 2019 konkluderede den uafhængige internationale domstol, The China Tribunal, at Kina i årevis har foretaget ulovlig og tvungen organtransplantation på fængslede religiøse og politiske fanger i Kina:

»Gennem flere år er der i omfattende skala foretaget tvungen organhøst over hele Kina, og Falun Gong-udøvere har været en – og sandsynligvis den største – kilde til udbuddet af organer.«

Falun Gong-udøvere praktiserer en Qigong-metode for krop og sind baseret på de universelle principper sandhed, godhed og tolerance. Kommunistpartiet er dog baseret på en ateistisk og kommunistisk ideologi, der kræver absolut underdanighed, og partiet kan derfor ikke acceptere større grupper som eksempelvis Falun Gong.

Internationale medier som Forbes og The Guardianhar dækket tribunalets rapport, der anses for at være en tikkende bombe under det kinesiske regime. De danske mediers manglende dækning er dog overraskende, især i kraft af at forbrydelserne har fundet sted i to årtier. Kan tavsheden skyldes, at dette nye moralske lavpunkt i Kina strider mod Danmark og Kinas nuværende strategiske partnerskab?

Uafhængige organisationer og NGO’er har i årevis dokumenteret Kinas brud på basale menneskerettigheder, bl.a. Freedom House i 2017og Amnesty International i 2019, som begge beskriver, hvordan Falun Gong-udøvere i hele Kina er underlagt omfattende overvågning, vilkårlig tilbageholdelse, fængsling og tortur, og at de i høj grad risikerer udenretlig forfølgelse. Den årlige menneskerettighedsrapport fra US Department of State i 2018 nævner, at folk, der praktiserer Falun Gong, ofte har været udsat for »systematisk tortur i det kinesiske kommunistpartis varetægt«.

Da Kinas tidligere leder Jiang Zemin iværksatte forfølgelsen den 20. juli 1999, overtog mange vestlige medier kommunistpartiets smædekampagne og propaganda, idet ingen vidste, hvad Falun Gong var – og ikke havde mulighed for at undersøge det. Partiets had til de mange uskyldige Falun Gong-udøvere førte til en ny form for ’Endlösung’. Gennem alle disse år har Falun Gong-udøvere over hele verden med fredelige midler forsøgt at fortælle sandheden.

Vi er af den overbevisning, at når danske og internationale medier åbent offentliggør regimets umenneskelige forbrydelser, vil dagen nærme sig, hvor regimet bryder sammen.

Benny Brix, Talsperson for Foreningen for Falun Dafa i Danmark

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
Carsten Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jan Weber Fritsbøger

tjah når man er lille er det jo ( åbenbart ) normalt at lefle for de store, og dansk presse er tydeligvis dybt i lommen på danske økonomiske interesser,
det beviser den hver dag både i form af opbakning til de gældende dogmer og dagens propaganda agendaer,
følgagtighed er standarden og kritisk journalistik som søger sandheden ses kun sporadisk og stort set kun i nichemedier som information og arbejderen,
resultatet er at kritik af lande vi handler meget med og som har økonomisk betydning for danmark er nærmest ikke existerende,
og der er jo ellers i den grad grund til kritik, bare se på USA / nato her burde danmark dagligt og højlydt sige fra overfor den aggression, vi i stedet er en del af i diverse militære overfald, og ikke mindst i det militære pres imod resten af verden som nato udøver,
danmark har dermed rollen som den aggressive kujon, som villigt lægger opbakning til den stærkes mobning af de svage, ud fra det synspunkt at det beskytter os imod selv at blive offeret, nok den usleste af alle roller.