Klumme

Ungdom og galskab

Magtovertagelsesgenerationen søger deres forbilleder
12. juli 2019

I bestræbelserne på at finde sig selv i Venstre efter det blå magttab søger en fremrykkende politikergeneration nu længere tilbage i partihistorien. Ikke til Poul Hartling, Erik Eriksen eller Knud Kristensen. Ikke Madsen-Mygdal eller Niels Neergaard. Mygdal ville som sindbillede på nærighed ellers godt kunne friste, nu hvor Liberal Alliance er rundbarberet til snarlig glemsel.

Men rumlen i vandrørene tyder på, at den historiske person, de yngre nu henter frem som idol er J.C. Christensen.

Hvis man kan tillade sig at bruge et bramfrit udtryk såsom snedig slambert om en ganske vist længst afdød, er dette nok det nærmeste, man kommer en karakteristik af J.C.: en sveden, skinhellig, selvgod, brutal, listig slambert.

Måske ligger der i de yngre venstrefolks fokus på den gamle høvding fra Hee et bredere politisk generationsbestemt mishag ved at relativere magten over for embedsværkets diskrete bagstoppertendenser i konfrontationen med ideologiske præmisser.

Mens J.C. Christensen (1856-1930) levede og virkede, var embedsmændene, rundne af Estrup og godsejernes provisorier, dybest set produkt af enevælden, hvis tankegods viste sig langtidsholdbart.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Frede Jørgensen
Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu