Læserbrev

Unge kvinder med handicap: Her er vores bud på en bedre handicappolitik

Den handicappolitik, der udgør rammerne for vores hverdag, er ikke god nok. Den enkeltes behov og ønsker skal mere i centrum, og vi skal have mere individuel støtte, skriver to kvinder med handicap i dette debatindlæg
15. juli 2019

Vi er to unge kvinder, som har henholdsvis autisme og udviklingshandicap. For tiden oplever vi , at vores lærere på Medieskolen Juno og det pædagogiske personale på vores bosteder, skal løbe hurtigere og hurtigere. Vi kan mærke, at de ikke længere har det overskud, de havde før.

Hvis man var ked af det før og havde brug for at snakke, så var der sat en time eller to af til at få talt ud. Det er der ikke mere. Derfor kommer man til at føle sig lidt ensom, lidt alene.

Vi oplever, at pædagogerne er mere stressede, sure og triste, så de kommer til at snerre ad os og de andre borgere. Særligt Mathilde med autisme oplever, at lærerne og pædagogernes triste energi bliver lagt over på hende. Nærmest ligesom en eller anden form for influenza kunne man sige. Det er udmattende, og det betyder, at hun selv ikke har den gode energi mere, som hun gerne vil give ud af.

Vi oplever, at den handicappolitik, som udgør rammerne for vores hverdag, ikke er god nok. Derfor har vi lavet vores eget bud på, hvordan vi synes, den burde være:

Voksenudredningsmetoden (VUM) tager udgangspunkt i tal og bogstaver. I stedet burde VUM-samtalerne handle om det enkelte menneskes behov, drømme og ønsker. For eksempel om man ønsker at komme ud på arbejdsmarkedet, eller om man ville få et bedre liv med førtidspension. Så man som borger kan få medindflydelse på sin boligform, og ikke tvinges ud af sit bosted, bare fordi nogen har bestemt, man er en ’C’er’.

Budgetloven skal afskaffes, så besparelserne i mindre grad rammer os. Uanset hvilken type handicap vi har, så skal vi have den hjælp, vi har ret til. Vi skal hurtigere end i dag have de hjælpemidler og den støtte, vi har brug for.

Vi vil have lov til at gå på arbejde op til fem dage om ugen i stedet for kun tre dage, som det er blevet bestemt i de nye ’kvalitetsstandarder’.

Vi vil ikke parkeres på kontanthjælp eller tvinges gennem årelange ressourceforløb. Der skal tilføres penge til området, så mennesker med handicap får mulighed for pædagogisk støtte til ting som studieture og ferier.

Mathilde Faber Bendtsen og Sandra Zenia Due Larsen er aktive i borgerbevægelsen #KæreFrank

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Andersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Søren Andersen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Fint indspark i debatten om det sparecirkus der omgiver handicappede og syge borgere.
Lad os håbe, den nye regering og støttepartierne vil gøre alt i deres magt for at få gennemført positive forandringer.