Klumme

USA’s økonomiske sanktionsvåben påfører civile enorme lidelser

Præsident Trump har ikke kastet USA ud i nye krige – men han påfører civilbefolkninger i andre lande omfattende lidelser, præcis som sine forgængere har gjort det. Han gør det bare gennem hårde økonomiske sanktioner i stedet for militær magt – og det er ligeså illegitimt, skriver økonomiprofessor Jeffrey D. Sachs i dette debatindlæg
Trump er lige så meget en interventionist som sine forgængere. Dog er hans strategi snarere at satse på USA’s økonomiske magt end på dets militære. Dette rummer imidlertid sin egen grusomhed med destabiliserende følger, skriver Jeffrey D. Sachs i denne klumme.

Trump er lige så meget en interventionist som sine forgængere. Dog er hans strategi snarere at satse på USA’s økonomiske magt end på dets militære. Dette rummer imidlertid sin egen grusomhed med destabiliserende følger, skriver Jeffrey D. Sachs i denne klumme.

Shawn Thew

30. juli 2019

Barske økonomiske blokader, lagt an på at skræmme, tvinge, endda udsulte opsætsige nationer til at føje sig efter amerikanske krav, er blevet et udenrigspolitisk yndlingsværktøj for Donald Trump.

Da Trump førte valgkamp, svor han ikke at kaste USA ud i flere udsigtsløse krige. Fra 1990 til 2016 udkæmpede USA to krige i Irak, en krig i Afghanistan og intervenerede militært i blandt andet Libyen og Syrien.

Ingen af disse krige og interventioner har formået at realisere de amerikanske politiske mål. I stedet har de bidraget til at skabe eller forstærke vold og ustabilitet.

Det er misvisende at kalde Trump for isolationist.

Han er lige så meget en interventionist som sine forgængere. Dog er hans strategi snarere at satse på USA’s økonomiske magt end på dets militære. Dette rummer imidlertid sin egen grusomhed med destabiliserende følger, der risikerer at slå om i rigtig krig, som vi i de seneste uger har set i Den Persiske Golf.

Dødelige konsekvenser

Trumpadministrationen opretholder i dag tre omfattende blokader mod henholdsvis Nordkorea, Venezuela og Iran. Målet er at isolere de tre lande fra international handel.

Konsekvenserne er mangel på fødevarer, medicin, energi og reservedele til infrastruktur, herunder vand- og elforsyning.

Modsat de to øvrige blokader har blokaden af Nordkorea mandat i FN. Ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation er ti millioner nordkoreanere i dag i fare for hungersnød, i vidt omfang som følge af sanktionerne, der omfatter en ekstensiv liste over, hvad Nordkorea ikke må eksportere og importere.

Sanktionerne mod Venezuela blev indført ad to omgange.

Den første sanktionsrunde, iværksat i august 2017, er i hovedsagen rettet imod det statslige olieselskab, PDVSA, landets vigtigste indtjener af udenlandsk valuta. I januar kom flere sanktioner til, der omfatter hele den venezuelanske stat.

En analyse af første sanktionsrunde dokumenterer dramatiske destruktive konsekvenser. De amerikanske sanktioner har forværret landets økonomiske situation og ført til et katastrofalt fald i olieproduktionen, til hyperinflation og økonomisk sammenbrud, hvortil kommer omsiggribende sult og stigende dødelighed.

Iran har siden 1979 været underlagt stort set ubrudte amerikanske sanktioner.

De seneste sanktionsskridt blev indført i august 2018 og intensiveret i første af halvår af i år – i direkte modstrid med FN’s Sikkerhedsråd, som bakkede op om atomaftalen med Iran. Med fatale konsekvenser: IMF anslår, at Irans økonomi er skrumpet med ti pct. fra 2017 til 2019 med en inflationsrate for i år på 30 pct., og der hersker knaphed på medicin.

Ineffektivt og illegitimt

Hvorfor omgår andre lande ikke de amerikanske sanktioner?

Fordi USA truer med at straffe de udenlandske selskaber, der måtte forsøge, og bruger dollarens status som foretrukken global reservevaluta til at afskrække udenlandske banker fra at finansiere handel med Iran.

Europæiske selskaber føjer USA uanset EU’s erklærede vilje til fornyet økonomisk samkvem med Iran.

Trods stor økonomisk smerte og ulykke i alle tre lande har hverken Nordkorea, Venezuela eller Iran bøjet sig for amerikanske krav. I den forstand har sanktionere ikke opnået større succes end militærinterventioner.

Nordkorea har fastholdt og udvider formentlig sit nukleare arsenal. Det iranske regime har modstået kravene om afvikling af dets missilprogram og støtte til Libanons Hizbollah og Yemens houthier. I Venezuela er Nicolás Maduro fortsat ved magten.

De amerikanske blokader er gennemført per præsidentielt dekret og stort set uden offentlig debat eller politisk opsyn fra Kongressen.

Trump har forstået, at han kan indføre forkrøblende sanktioner mod andre stater uden større omkostninger i den hjemlige offentlighed, uden nævneværdigt at belaste amerikansk økonomi og uden at blive draget til politisk ansvar.

USA’s økonomiske blokader påfører civilbefolkninger enorme lidelser og risikerer at føre til krig. Det er på tide, at Sikkerhedsrådet tager det amerikanske sanktioners regiment op til overvejelse og vurderer deres forenelighed med den internationale rets forskrifter og hensynet til fredsbevarelse.

Jeffrey D. Sachs er amerikansk økonomiprofessor

© Project Syndicate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Den amerikanske præsident Donald Trump og Nord Koreas leder Kim Jong-un giver hinanden hånden, da de mødes på Koreas grænseområde, Panmunjom d. 30 juni. Et historisk møde som umiddelbart var tomt for indhold, men som på trods heraf godt kan sætte gang i forhandlingerne.
Læs også
Skulle det komme til deciderede konfrontationer i Hormuzstrædet, vil konflikten vil være det deprimerende resultat af et ensidigt amerikansk brud på den aftale om kontrol med Irans atomprogram, som præsident Barack Obama fik på plads i 2015, skriver Lasse Ellegaard. Her ses præsident Donald Trump, mens han taler til pressen om Iran.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Leffers
  • Erik Karlsen
  • Anders Reinholdt
  • Torben K L Jensen
  • Lars Løfgren
  • Claus Nielsen
  • Espen Bøgh
  • Hans Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Morten Lind
  • Johnny Christiansen
  • Poul Erik Riis
Henrik Leffers, Erik Karlsen, Anders Reinholdt, Torben K L Jensen, Lars Løfgren, Claus Nielsen, Espen Bøgh, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, Peter Beck-Lauritzen, Morten Lind, Johnny Christiansen og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Glem ham. Kør selv EU og lad os så se, hvad "elefanten i glasbutikken" så finder på at ødelægge! Dialog har altid været bedre end sanktioner!

Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Susanne Kaspersen, Torben Skov, Viggo Helth og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

US-Dollarens status som global handelsvaluta gør det muligt for USA, at bedrive "økonomisk terror" - hvilket desværre er blevet gjort i stor stil... :o(

Peter Beck-Lauritzen, Erik Boye, Ilias Monsif Chokri Ismail, Erik Karlsen, Per Torbensen, Steen K Petersen, Torben K L Jensen, Arne Albatros Olsen, Susanne Kaspersen, Claus Nielsen, Espen Bøgh og Torben Skov anbefalede denne kommentar

det er altid vi civile, der lider, når små mænd med storhedsvanvid skal kompensere for noget.

Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Erik Karlsen, Espen Bøgh og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Grobunden for folkelig radikalisme behøver ikke være Amerikas militære magtbrynde, men kan udløses af lige så godt af økonomisk magtbrynde, sådan som Amerika udøver den.

Tvangskærlighed til Amerika finder ikke vej via sult, - men det gør derimod had og drømme om gengæld!

Peter Beck-Lauritzen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Paradokset Europa: Det at vi er relativt militært magtløs gør at vi er prisgivet amerikansk administrationer lige meget hvad de finder på i verden f.eks. sanktioner og krigsindsatser.

Men får vi stablet et troværdigt militær på benene, så vi kan matche amerikanerne - hvilket er en utopi, så længe amerikanerne er en stærk nok militær magt til at forhindre det - så vi f.eks. kan sabotere amerikanernes sanktioner og militære eventyr. Da vil det være os der indfører sanktioner, og skal på eventyrlige militære indsatser rundt om i verden......

Jørgen Larsen

@Jan Jensen - Vi kan militært set ikke matche amerikanerne på en række punkter fordi vi BEVIDST har afstået fra det. Men vi er dog ikke militært magtløse. Pil den europæiske del af NATO ud, så vil Du se en anderledes militær situation for USA.

Europa skal selvfølgelig stå på egne ben. Vi skal have et Europæisk forsvars samarbejde baseret på VORES målsætninger. Men den største udfordring er ikke økonomisk (selv om det VIL blive dyrt), men politisk. Der findes ikke skyggen af et flertal i Danmark for en anden kurs.

Jørgen Larsen - siden Suez-krisen i 1956 hvor amerikanerne sendte det franske og engelske militær hjem og lave lektier, har Europa BEVIDST afstået for at have særlige militære kapabiliteter, netop fordi amerikanerne alligevel tryner dem. Europas største stat Tyskland's hele militære struktur er stadig opbygget sådan, at det dårligt kan opfattes som andet end amerikansk.

Morten Poulsen

Skribenten appelerer til at FNs Sikkerhedsråd skal gøre noget ved USAs sanktionspolitik, men er åbenbart helt uvidende om, at USA er en af de fem permanente medlemmer af FNs Sikkerhedsråd og dermed har veto-ret overfor alle resolutioner. Eller tror skribenten virkeligt, at USA vil undlade at nedlægge veto mod en resolution mod sig selv?