Kronik

Vælgernes sørgeligt korte hukommelse gav midterpartierne en valgsejr, de ikke fortjener

I euforien over valgresultatet må vi ikke glemme alle de områder, hvor de midterpartier, der gik frem, har forringet demokratiet og velfærden i Danmark. Her er ti konkrete eksempler, vælgerne skulle have straffet midten for, skriver Kasper Planeta Kepp i dette debatindlæg
Lars Løkke Rasmussen (V) overdrager Statsministeriet til Mette Frederiksen (S) den 27. juni 2019. Begge partier gik frem ved folketingsvalget på trods af deres andel i en række problematiske sager i de senere år.

Lars Løkke Rasmussen (V) overdrager Statsministeriet til Mette Frederiksen (S) den 27. juni 2019. Begge partier gik frem ved folketingsvalget på trods af deres andel i en række problematiske sager i de senere år.

Mads Claus Rasmussen

2. juli 2019

Det er efterhånden flere uger siden, at danskerne gik til valg. Siden er valgresultatet blevet rost for, at de systembevarende magtpartier vandt over de nye i Folketinget. Tv-stationernes kommentatorer og diagrammer udnævnte i kor den såkaldte ’midte’ som de ubestridte sejrherrer.

Venstre, De Konservative, Socialdemokratiet og De Radikale, der historisk set har haft mest magt, gik frem, mens de nye systemkritiske partier – Liberal Alliance og Alternativet i særdeleshed – tabte valget.

Valgkampen var især et klimakapløb. De røde kaprede som de første klimadagsordenen, der pludselig blev en vindersag for alle partier. For hvem vil ikke kæmpe for kloden og klimaet?

I en valgkamp, der blev oversvømmet med gratis og symbolske synspunkter, opdagede de blå partier vigtigheden af klimaet alt for sent.

Klimaet står øverst på listen i den nye regerings fælles papir ’Retfærdig retning for Danmark’. Det følges op af andre velklingende fokuspunkter: mere velfærd, mere lighed, mere uddannelse og mere integration. Mere af alt det, der lyder godt.

Men hvis alle disse mål skal have værdi, må både vælgere og partier i et velfungerende demokrati bestræbe sig på at nå målene uden at glemme at løse de store problemer, som midterpartierne i årenes løb har skabt.

For ja, de gamle magtpartier, den såkaldte ’midte’, vandt valget. Men ét er, hvad de sejrrige midterpartier siger, de vil gøre, noget andet er, hvad de allerede har gjort. De er hovedansvarlige for en lang række forhold, som vælgernes sørgeligt korte politiske hukommelse ikke har straffet partierne for.

Her er ti eksempler på helt essentielle problemer i samfundet, som enten helt eller delvist er vedtaget af midterpartierne. Problemer, som de har ’glemt’ at gøre op med, og som vælgerne har blåstemplet gennem deres stemme på partierne:

1. Faste årlige besparelser på velfærden. Besparelserne har ført til afskedigelser og store forringelser i kvaliteten af velfærden. Effektiviseringspolitikken har vidtrækkende konsekvenser, som ingen ønsker at stå på mål for. Venstre, der er det hovedansvarlige parti for besparelserne, er blevet belønnet med fremgang af vælgerne. Og selv om skaden er sket, vil den socialdemokratiske regering kun droppe besparelserne på enkelte områder. Alligevel gik de også et mandat frem.

2. Bureaukratiseringen. Overreguleringen af offentligt ansattes arbejdstid har medført enorme problemer for den følte velfærd i alt fra børneinstitutioner og skoler til jobcentre og plejehjem. Det skete alt sammen under de gamle partier, som alle gik frem ved valget. Trods Mette Frederiksens (S) påståede opgør med Thorning-/Corydon-tiden er en betydelig reduktion af regelbyrden urealistisk.

Alle regeringer lover at afbureaukratisere. Det er bare aldrig sket før.

3. Centraliseringen. Politikernes konstante trang til at centralisere har forårsaget et tab af nærdemokrati, en lukning af lokalsamfund og en styrkelse af magtens centre. Strukturreformen fra 2005 og Politireformen i 2007, som fjernede 42 af de 54 politikredse, er eksempler på to massive centraliseringer, som midterpartierne støttede.

Mere decentralisering berøres kort i forståelsespapiret, men midterpartierne er alle centraliseringspartier. Det vil den nye forståelse næppe omgøre væsentligt – dog måske i symbolsk grad.

4. Mørklægningen. Med offentlighedsloven har magtpartierne vedtaget en lov, der giver dem mulighed for at mørklægge arbejdet i den stadigt mere magtfuldkomne centraladministration. Loven blev stemt igennem af de sejrrige midterpartier, der systematisk har nedbrudt aktindsigten – et af de vigtigste definitionsmæssige kriterier for et demokrati.

Nu hvor magtpartierne ikke længere modstås af et flertal for demokratisering, kan de fortsætte upåagtet. Loven blev også ignoreret i valgkampen og er ikke nævnt med ét ord i forståelsespapiret.

5. Kriserne i SKAT. Skandalerne i SKAT løber op i over 100 milliarder kroner. Måske endnu værre har udnyttelsen af systemet medført en voksende mistro til værdien af at betale skat og overskygger dermed alt andet i proportion.

Alligevel var emnet næsten fraværende i valgkampen, for nu havde politikerne pludselig fundet en ’løsning’: en opsplitning af mastodonten i syv dele og tilførslen af endnu flere penge. Et mere enkelt skattesystem forbigås helt i forståelsespapiret. Skandalerne afslører foruroligende problemer med vores skattesystem, som kun tilgodeser de få, der kender det.

6. Salget af Dong. Salget fortsatte en mørk tradition for at afvikle vores over årtier skabte infrastruktur til obskure profitinteresser til underpris med usandsynlige påstande om manglende køberinteresse. Salget gav Goldman Sachs en milliardfortjeneste og forgyldte lederne med millioner i aktieoptioner betalt af befolkningen.

Trods 200.000 protestunderskrifter blev intet gjort om. Salget blev bl.a. tvunget igennem af de gamle magtpartier og afslører endnu et uløst problem, som vælgerne ikke straffede partierne for. Emnet blev helt ignoreret i valgkampen.

7. Købet af kampfly. Prisen for flyene løber op i ikke mindre end 50 milliarder kroner. Men udgifterne vil sikkert være endnu højere. For tallene plejer at være lidt for lave, når de sælges til befolkningen. Trods massiv kritik og tydelige indikationer på en mangelfuld demokratisk proces i systemets maskinrum blev magtpartierne alligevel enige om at købe flyene. Dog uden De Konservative, der ville bruge endnu flere penge.

Debatten om kampfly blev helt ignoreret i valgkampen og er heller ikke nævnt i regeringens forståelsespapir.

8. Totalovervågningen. Stasi havde været misundelig på graden af overvågning i Danmark. Den er uden historisk præcedens. Selv den mest beskedne færden i vores fysiske og virtuelle liv bliver registreret gennem mobildata, cookies, e-mail-skannere og overvågningskameraer overalt i det offentlige rum. En ekstrem situation, der er uforenelig med selve grundbetingelserne i et demokrati.

Overvågningen blev også ignoreret i valgkampen og kan ikke findes nogen steder i forståelsespapiret.

9. Tabet af menneskeligheden i systemet. De gamle partier har de seneste 20 år svækket nærheden, solidariteten og civilsamfundets styrke i samfundet. Partierne har næsten umuliggjort kontakten med systemet og krydret det med mistro, misundelse og lange ventetider. En essentiel værdi i et demokratisk samfund, der stort set blev ignoreret i valgkampen.

10. Skreddet i den politiske kultur. Mistilliden til politikere er konsekvent dokumenteret i årlige troværdighedsundersøgelser. Det burde have ført til omfattende reformer for at sikre maksimal troværdighed til de vigtigste embeder i landet.

Men har vi råd til politikere, der glemmer, at de er til for samfundet, ikke staten? At de følger et kald, ikke en karriere? At politik er en fælles proces mod den bedste løsning, fyldt med læring og fejl, ikke en kamp, der skal vindes uden svaghedstegn?

Alle ti ovenstående problemer er primært et resultat af en politik, de vindende magtpartier har ført i mange år. Og det er altid mere sigende af se på, hvad de har gennemført, end hvad de siger, de gerne vil gennemføre. For det er ikke kun vælgerne, der har en dårlig hukommelse. Politikerne glemmer oftest også deres kronisk svigtede hensigtserklæringer.

I euforien over valgresultatet den 5. juni overser vi de store værditab på helt essentielle områder. Jeg håber, at dette indlæg vil tjene som balance til det positive billede, der præsenteres i øjeblikket.

Kasper Planeta Kepp er professor MSO ved Danmarks Tekniske Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Kurt Nielsen
  • Troels Brøgger
  • Jørgen Vogelius
  • Hans Ditlev Nissen
  • Kim Folke Knudsen
  • Joakim Rasmussen
  • Lasse Glavind
  • Erik Karlsen
  • Per Torbensen
  • Søren Andersen
  • Brian W. Andersen
  • Estermarie Mandelquist
  • Hans Larsen
  • Thomas Tanghus
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Bjarne Andersen
  • Tommy Clausen
  • Søren Veje
  • Olav Bo Hessellund
  • Steen K Petersen
  • Flemming Berger
  • Hanne Ribens
  • Michael Larsen
  • Ib Christensen
  • nils hommel
  • Espen Bøgh
  • Bjørn Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Troels Ken Pedersen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Morten Hillgaard
  • Katrine Damm
  • Jakob Lykkebo Østergaard
  • Ann Thomsen
  • Peter Wulff
  • Malte Ramskov
  • Britta Hansen
  • Torben Skov
  • Lars Løfgren
  • Henrik Günther
  • Johnny Christiansen
  • Erik Nissen
  • Ervin Lazar
  • Ebbe Overbye
  • Carsten Mortensen
  • Marianne Stockmarr
  • Thomas Frisendal
  • Ole Frank
  • Peter Knap
  • Dorte Sørensen
  • Anders Reinholdt
  • Lise Lotte Rahbek
  • Marie Mollerup
Morten Lind, Kurt Nielsen, Troels Brøgger, Jørgen Vogelius, Hans Ditlev Nissen, Kim Folke Knudsen, Joakim Rasmussen, Lasse Glavind, Erik Karlsen, Per Torbensen, Søren Andersen, Brian W. Andersen, Estermarie Mandelquist, Hans Larsen, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Tommy Clausen, Søren Veje, Olav Bo Hessellund, Steen K Petersen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Michael Larsen, Ib Christensen, nils hommel, Espen Bøgh, Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel, Troels Ken Pedersen, Mikael Velschow-Rasmussen, Morten Hillgaard, Katrine Damm, Jakob Lykkebo Østergaard, Ann Thomsen, Peter Wulff, Malte Ramskov, Britta Hansen, Torben Skov, Lars Løfgren, Henrik Günther, Johnny Christiansen, Erik Nissen, Ervin Lazar, Ebbe Overbye, Carsten Mortensen, Marianne Stockmarr, Thomas Frisendal, Ole Frank, Peter Knap, Dorte Sørensen, Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek og Marie Mollerup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Tak Kasper Planeta Kepp, nu emnet er balance til det positive billede af handlekraft, siden danskerne gik til valg.

Nu har vores politikere fortalt de samme løgne i årevis om den økonomiske væksts velsignelser, så ærlig fremlæggelse at udfordringerne af borgernes ikke bæredygtige forbrug må gentages til de hjernevaskede får bevidstheden om den virkelige verdens udfordringer af overforbrug genetableret.

Vores politikere har kollektivt opdraget befolkningen til at piske en udvalgt syndebuk, som afledning fra at vores folkevalgte burde være befolkningens tjenere.

Det er den samme problematik i EU.

Hvis ikke EU finder en ledelsesform, der kan håndtere og forklare befolkningen behovet for handling på de stigende globale temperaturer, som vores livsstil og de afledte menneskeskabte klimaforandringer generere, håndtering af den kommende folkevandring i kølvandet på den globale opvarmning og det svindende eksistensgrundlag og samtidig får vendt den voksende økonomiske ulighed i EU, så er det kun et spørgsmål om højest få årtier, før krig bryder ud i Europa.

Ekstremt mange nye klimaflygtninge i Europa kan ikke undgås, men det er ‘MEGET’ for meget virkelighed at præsentere befolkningen for ser det tydeligvis ud til.

Det er væsentligt nemmere for vores politikere, at stjæle deres egne børns fremtid og bevare magten, hvis der ikke der tales om konsekvenserne af overforbrug.

Der burde naturligvis tages klart afstand fra kortsigtede ‘ikke’ bæredygtige økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Husk på ved fortsat stigende CO2 udledning og der er ‘absolut’ ikke udsigt til andet, der kommer ikke tilstrækkelig bæredygtig energi til samlet set global økonomisk vækst, herved estimere UN/FN 250 millioner nye klimaflygtninge de kommende få år, ikke kun fra og omkring ækvator, men primært der fra, da ekstremt vejr frekvensen stiger og eksistensgrundlaget forsvinder.

Kent Bajer, Henrik Peter Bentzen, Karsten Lundsby, Kim Folke Knudsen, Estermarie Mandelquist, Thomas Tanghus, Bjarne Andersen, René Hansen, Michael Christiansen, Eva Schwanenflügel, michael andersen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Bare få år tilbage. Alt glemt. Alt tilgivet. Skaderne er omfattende og varige. Men ingen afregning her. Tak for indlægget.

Anne Mette Jørgensen, Henrik Peter Bentzen, Karsten Lundsby, Kim Folke Knudsen, Lasse Glavind, Bianca Johannson, Bjarne Andersen, Tommy Clausen, Rolf Andersen, Leif Høybye, Eva Schwanenflügel og Erik Winberg anbefalede denne kommentar

Glimrende kronik. En lille rettelse: Socialdemokratiet gik faktisk procentuelt lidt tilbage, men vandt et mandat grundet et større stemmespild på højresiden.

Kim Folke Knudsen, Lasse Glavind, Thomas Tanghus, Bjarne Andersen, Marie Mollerup, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar
lise zeuthen

Kloge ord. Nyttigt når forskere blander sig i debatten.

Henrik Peter Bentzen, Karsten Lundsby, Kim Folke Knudsen, Thomas Tanghus, Bjarne Andersen, Steen K Petersen, Henrik Fich, Marie Mollerup, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Det, man ikke har løsningernes mod og handlekraft til, forbigås i tavshed.

Punkt 2, 3, 8 og 9 har noget med borgerne at gøre.
Basisindkomst/Borgerløn ville være en kraftig medicin, et slags universalmiddel til alle nævnte punkter..
Samtidig ville UBI hjælpe med til det store mandskabsproblem i pleje-og sundhedssektoren (i punkt 1)

Jeg hørte ikke en eneste gang Borgerløn nævnt i valgkampen - det er tabu.

Karsten Lundsby, Kim Folke Knudsen, Bjarne Andersen, Tommy Clausen og michael andersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ja det er fint at forskere blander sig. Kronikskriveren er ansat på DTU Institut for Kemi. Vel ikke et institut der er verdensberømt for samfundsvidenskab. Kepp har imidlertid en pointe. Det er midten der har vundet. Det gør den stort set hver gang. Ganske lidt vipper båden fra side til side. Sådan har det været stort set altid. Surprice ??

Susanne Christensen, Tommy Clausen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
michael andersen

Og denne regering kommer til at fortsætte de problemer som forfatteren af artiklen påpeger
Politik er blevet et realityshow, hvor alle partierne ligner CD på nær et par stykker. Ligeså snart lyset er lukket , så er de hånd i hanke både socialt og økonomisk med sammen verdenssyn.

Henrik Peter Bentzen, Karsten Lundsby, Per Torbensen, Bjarne Andersen, Tommy Clausen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar

Socialdemokratiet gik ikke frem. De gik faktisk en smule tilbage men fik et ekstra mandat som følge af stemmespild på højre side. Venstre slugte mange af DFerne - det kan vel kaldes Støjberg-effekten.

Hvad havde de s.k. systemkritiske partier egentlig at byde på?
Hvis alt de kan komme med er noget vi har hørt før, og som næppe kan siges at være nytænkende. Som LA med deres evige mantra om skattelettelser - først og fremmest til de velhavende - hvor man foregiver at den endnu større velstand til overklassen skulle dryppe nedad i systemet, men som vi alle ved ender i yderligere overforbrug og kuponklipperi. Det er afprøvet nu og gennem historien, og uligheden er blot steget her til lands - endda meget markant siden 2008.
Alternativets bud på en løsning af klimaspørgsmålet hørte jeg som afgifter. Sådanne kan meget vel udformes som altid med den tunge ende nedad (Tak til de gule veste som måske har sat en pind i hjulet her). Og så havde de flere dumme sager undervejs - og ja - dem elsker pressen.

Jeg vil lige føje et ekstra torskedumt punkt til listen - nemlig Danmarks tilslutning til Finanspagten som Thorning skrev under på i 2012, og som binder os til at føre en økonomisk nedskæringspolitik på de offentlige budgetter. Finanspagten favoriserer udsalg af infrastruktur, fremmer privatiseringen og blokkerer direkte for offentlige investeringer. Det er kort sagt en tilslutning til den neoliberalistiske økonomiske politik som styres fra EU . Den havde danskerne faktisk stemt nej til ved tidligere afstemninger, men det var ingen hindring, den blev nu bare indført uden folkeafstemning.Alt er som det plejer. At det seneste valg til EU parlamentet fortolkes som at vi pludselig er så glade for EU er vist for dagbladenes egen regning. Af en eller anden grund vil de gerne have lukket ned for systemkritikken.

Hvad der motiverede Thorning og Corydon og hvad de lavede i socialdemokratiet er en gåde, altså bortset fra egen vinding-motivet hvilket til gengæld er ganske tydeligt. Det kunne der komme en god roman ud af. For dem var det nok ikke et kald.
Hvad SF lavede i den regering er en ligeledes en gåde, og at Enhedslisten holdt hånden under er absurd teater.

Sporenne skræmmer. Jeg har den samme mistro som du har. Især indenfor områderne overvågning og mørklægning. EU bevæger sig vist heller ikke just i en tilllidsskabende retning.

Vi forbereder os i værste fald på en udgave af facismen.

I mellemtiden afventer jeg det paradigmeskifte i den økonomiske politik som jeg fornemmer er på vej. Systemkritikken vinder frem i main-stream debatten andre steder. Det er denne artikel blot et af tegnene på:
https://www.nakedcapitalism.com/2019/07/rebel-economist-breaks-through-t...
Ligesom også Modern Monetary Theory (MMT) vinder frem.

Jeg håber derfor på at et skifte indenfor den økonomiske tænkning kan løse nogle af problemerne. Uden dette paradigmeskifte kan der gøres noget, men det bliver nok kun til lidt lapperier.

Susanne Christensen, Henrik Peter Bentzen, Karsten Lundsby, Per Torbensen, Estermarie Mandelquist, Martin Rønnow Klarlund, Bjarne Andersen, Tommy Clausen, Steen K Petersen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Malte Ramskov

11. Midterpartierne har perfektioneret politisk manipulation og anti-demokratisk forvaltning gennem alternativ fakta, systematisk vælgerbedrag, falske fjendebilleder og falske nyheder, længe inden Bush og Trump.

12. Midterpartierne har gjort Danmark medskyldig i et af de værste eksempler på etnisk udrensning og fordrivelse siden 2. verdenskrig, ved vores uforbeholdne og dybt skammelige støtte til terror- og apartheidstaten Israel.

13. Midterpartierne har bundet Danmarks udenrigspolitik til verdens sande 'ondskabens akse': Den anglo/amerikano-zionistiske verdensorden.

14. Midterpartierne har militariseret og proletariseret Danmark og smadret vores ry som fredelig, fordragelig og intelligent nation.

15. Midterpartierne har gjort Danmark til en central del af problemet, i stedet for det modsatte, på en ufattelig lang række områder.

16. Midterpartierne undergraver systematisk folkeskolen og Danmarks uddannelsesinstitutioner, for derved at sikre, at fremtidens vælgere er dumme nok til at stemme på et midterparti.

Troels Brøgger, Henrik Peter Bentzen, Karsten Lundsby, Jan August, Søren Bro, Hans Larsen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
christen thomsen

Efter enhver fest kommer tømmermændene som bekendt, og Kasper Planeta Kepps liste er nok til at give én hovedpine og depression for resten af året. Bo Lidegård (hvem? - den tidl. chefredakør for Politiken, fortrolig rådgiver (?) for krigsminister Fogh Rasmussen) skrev om den 'ansvarlige midte' i dansk politik og mente de samme partier, som Kepp peger på. (Andre har talt om den 'ekstreme' midte - f.eks. den engelske samfundskritiker Tariq Ali). Kepps liste opregner pianagtigt denne midtes uansvarlighed. Bemærk f.eks. punkt 7: blev der talt forsvarspolitik, diskuteret europæiske svar på USAs mafiøse militære pres under valgkampen?

Henrik Peter Bentzen, Karsten Lundsby, Kim Folke Knudsen, Jan August, Per Torbensen, Thomas Tanghus, Bjarne Andersen, Tommy Clausen, Steen K Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tusind tak for denne kronik, der opregner nogle af de værste konsekvenser af midterpartiernes udsalg af velfærdssamfundet.

Og tak til Pia Nielsen (13:59) for at huske os på hvordan Finanspagten udemokratisk blev indsneget i den danske lovgivning af Thorning/Corydon regimentet på et fuldstændig uforståeligt grundlag, idet Danmark netop havde stemt imod at skifte valuta til Euro'en.

Henrik Peter Bentzen, Karsten Lundsby, Kim Folke Knudsen, Lasse Glavind, Jan August, Per Torbensen, michael andersen, Estermarie Mandelquist, Thomas Tanghus, Martin Rønnow Klarlund, Bjarne Andersen, Tommy Clausen, Steen K Petersen, Marie Mollerup og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

en blå-sort besparelsesregering eller en blå besparelsesregering, den største forskel er bilagssvindel og stærk odiøs omgang med løkkefonden, ellers er det hip som hap.

Anders Sørensen

Vælgerne er pænt dumme. De burde naturligvis være i stand til at vælge bedre.

Så'n er demokratiet; man må affinde sig med, at folket bestemmer, og at folket som sådan naturligvis ikke er så oplyst som dem, der oplyser.

Kent Bajer, Karsten Lundsby, Sebastian Sylvester Rosenberg og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Vælger vi at se glasset halvt tomt eller halvt fyldt mon.

Jeg håber blot på at det holder momentum, i den rigtige retning.
Så det er ikke nu vi skal læne os tilbage, og forvente "de" trækker læsset.

Det er nu vi skal skubbe på!

Kim Folke Knudsen, Jørn Rasmussen, Werner Gass og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Overvågning, angiveri, Stasi-tyskland, Nazi-tyskland, Stalin?

Vi har da sammenholdskraft i Danmark, ikke?

Ønsker embedsmænd fri adgang til dit hjem, uden dommerkendelse?
http://www.k10.dk/showthread.php?s=bc78269d1de4f0d95479d94023224b5d&t=34695

Vi angiver da ikke hinanden i Danmark?

Angiv din nabo, anonymt. Gerne de enlige mødre.
https://www.k10.dk/showthread.php?t=25393

Med venlig hilsen

Henrik Peter Bentzen, Karsten Lundsby, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Flemming Berger, Leo Nygaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Det er tilsyneladende altid magthavernes skyld uanset hvilken fløj de står på. Men hvem vælger dem? os ikke? Hvis nu vi hver især uanset status vælger at handle ud fra hvad der gavner medmennesket mest eller skader mindst og jeg mener så globalt, men praktisk at starte lige der hvor vi er med naboen,skolen,arbejdspladsen, så kunne forandringen mod en bedre menneskehed vel starte,nu hvor vi er så kloge! Men vi skal jo have nogen til at sætte rammerne og gad vide om vi ikke havner samme sted,hvis vi kunne begynde på min nok naive og utopiske tankegang? Men derfor kan den jo godt være "rigtig"

Olav Bo Hessellund

Apati – blandingen af ligegyldighed og uvidenhed hos vælgerkorpset, godt befordret af mediernes monopol på at sætte dagsordenen – har altid været magthavernes vigtigste forbundsfælle.

Henrik Peter Bentzen, Karsten Lundsby, Kim Folke Knudsen, Jørn Rasmussen, Per Torbensen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Jørn-Erik Rasmussen

Det er en fremragende kronik.
I demokratiets tjeneste ville det være en oplagt god handling, at avisen her bragte spørgsmålene videre til Mette Frederiksen.
Ikke at hun skal gøres ansvarlig og stå til regnskab for denne misudvikling. Men hun skal da være ansvarlig nu for, hvad hun VIL og KAN gøre noget ved i de kommende år.

Kent Bajer, Troels Brøgger, Henrik Peter Bentzen, Karsten Lundsby, Kim Folke Knudsen, Erik Nissen, Jan August og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Stefan Bøgh

Jeg tror ikke, at vælgerne har en kort hukommelse. Omfanget er bare så overvældende og mediestrømmen så massiv, at vi bliver tromlet ned mentalt. Det er en vældig god kronik. Som vælger har jeg f.eks. heller ikke glemt bankskandalerne, hvor der næsten hver dag vælter nye skeletter ud af skabet. Hele forløbet med afskaffelsen af satspuljen er heller ikke glemt. Britta Nielsens lange fingre var meget belejligede, når man nu gerne ville satspuljen til livs. Hvad med Danmarks krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan? Det har disse partier også stemt for. Jo, der er virkelig noget at komme efter.

Troels Brøgger, Michael Gudnæs, Henrik Peter Bentzen, Karsten Lundsby, Kim Folke Knudsen, Per Torbensen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Præcis. Vælgerne er en flok får. Men er det også politikernes skyld?

Thomas Tanghus

Om end Malte Ramskovs sprog var meget bombastisk, kan jeg kun give ham ret i hans tilføjelser til listen.

Erik Karlsen

jens peter hansen
02. juli, 2019 - 12:42

"..... Kronikskriveren er ansat på DTU Institut for Kemi. Vel ikke et institut der er verdensberømt for samfundsvidenskab..."

Det kunne det sagtens være, hvis naturvidenskabsfolk blev spurgt lige så ofte om samfundsforhold, som samfundsvidenskabsfolk bliver spurgt om noget med naturvidenskab og teknik.

Troels Brøgger, Kristian Rikard, Karsten Lundsby, Kim Folke Knudsen, Steen K Petersen, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Det er næsten smertefuld læsning, men tak alligevel.
Følgende var nærmest et højre-hook lige til kæben:
'Et mere enkelt skattesystem forbigås helt i forståelsespapiret. Skandalerne afslører foruroligende problemer med vores skattesystem, som kun tilgodeser de få, der kender det.

Karsten Lundsby, Kim Folke Knudsen, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvad jeg uskyldigt antyder at nok er Kepp forsker, men vel ikke på samfundslivet. Det er da fint at han deltager i debatten, men lige på det her område er han vel ikke mere eller mindre troværdig en så mange andre. Havde vi spurgt forskerne i atomfysik i 60'erne havde nok haft atomkraft.

jens peter hansen

Hvad jeg uskyldigt antyder at nok er Kepp forsker, men vel ikke på samfundslivet. Det er da fint at han deltager i debatten, men lige på det her område er han vel ikke mere eller mindre troværdig en så mange andre. Havde vi spurgt forskerne i atomfysik i 60'erne havde nok haft atomkraft.

Kim Folke Knudsen

@Kasper Planeta Kepp

Tak for en knusende præcis beskrivelse af alle de sorte huller, som et stort flertal af partier har støttet og derefter konsekvent nægtet at tale om.

Det var nok denne beskrivelse, som burde indgå i valgkampen og ikke alle de gyldne overskrifter om minimumsnormeringer, plejehjemsgaranti til 80 årige, nedsat pensionsalder til den rigtige arbejder osv. Jeg har er ved at blive helt resistent overfor tilbudsavisen med gode reklamer fra Christiansborg, hvor typerne på overskrifterne bliver større og større jo tættere vi kommer på selve valgdagen.

Jeg synes det er et dybt rædsomt udtryk med, at " nu skal politikerne levere " eller at " nu skal han eller hun minister levere ". Politik er mere end bare at sælge gyldne løfter, som ofte viser sig ikke at holde i virkeligheden. Det er en syg og en elitær politisk kultur, som har skabt disse forslag. Elitær fordi der bevidst arbejdes med at lukke oppositionen ned i partierne ved at afskære dem fra medindflydelse og syg fordi enhver fornuftig vælger kan se, at der er for stor afstand mellem politiske løfter og hvad der reelt gennemføres. Folketingsmedlemmer som vælger at tænke højt og selvstændigt trues med repressalier i form af fratagelse af ordførerskaber og at blive lagt på is. Özlem Cekic tidligere SF er et glimrende eksempel, men er der overhovedet partier ud over Enhedslisten og Alternativet som kan sige sig fri for denne disciplinering med at nu skal vi alle gå i takt og særstandpunkter er ikke tilladt ?.

For de Liberale Partier er der punkter som virkelig giver anledning til at skamme sig.

Var det ikke partiet Venstre som med Kommunalreformen fik kørt SKAT næsten definitivt i sænk. Hvor står det henne i den liberale lærebog, at samfund med korrupte skatteforvaltninger er fremmende for en sund konkurrence og for befolkningens retsfølelse. Sidstnævnte var en gang en borgerlig dyd.

Når nu Liberal Alliance her beskrives som et systemkritisk parti, så tænker jeg mit. De havde over 4 år til at få rettet op på SKAT, men de gjorde det modsatte lage stemmer til alle de reformer, der fik SKAT til at kuldsejle.

Alternativet er i den sammenhæng helt uden medansvar for den bedrøvelige nedslidning af SKAT.

2. Bureaukratiseringen af den offentlige sektor.
3. Centraliseringen.
4. Mørklægningen ( Offentlighedslov uden offentlighed )
6. Salget af Dong ( livsvigtig infrastruktur )
8.Overvågningssamfundet

er alle punkter, som strider lodret imod et liberalt syn på staten og det offentliges rolle. Alle de såkaldte Liberale partier Det Radikale Venstre, Venstre og Liberal Alliance er fedtet godt og grundigt ind i disse forslag. Begrundelse her for ønskes ?

Det mest ømme punkt er for mig punkt 9 Tabet af menneskelighed i systemet. Vi beder alle borgere om at betale skat til at finansiere vores offentlige institutioner. Så må det også være en pligt at behandle alle borgere ligeværdigt og med respekt. Det modsatte nedladende syn sanktioneret af al for mange slappe danske politikere er desværre kendsgerningen. Helt grotesk er eksemplerne fra sygedagpengeområdet, kontanthjælpsområdet, dagpengeområdet og overfor borgere med anden etnisk herkomst end dansk.

Inger Støjbergs lagkager og omtalen af Dovne Robert og Fattig Carina er eksempler på en syg politisk kultur, hvor de professionelle politikere med deres økonomi på det tørre vælger at hænge almindelige borgere ud og bruge dem som syndebukke.

Der skal ikke bruges meget tid på at finde et nyt eksempel på, at borgerne anses som brikker i et spil og ikke behandles som individer og ligeværdige borgere. Helsingør Kommune med deres smarte praksis med at tilskynde medarbejderne til at raskmelde syge borgere og til gengæld få is som tak. Det er igen udtryk for systemtænkning og for ødelæggelse af fagligheden for socialrådgiverne.

Det er effektiviseringen der er blevet et mål i sig selv og ikke den faglige vurdering og rådgivning af borgere, som har en svær sygdom at kæmpe med.

I Servicelovens paragraffer tales der op og ned om borgernes rettigheder om det individuelle skøn der skal udøves osv. Alt sammen smukke ord, men i virkelighedens verden er administrationen stoppet ned i en pølsemaskine som skal levere effektivitet og færre omkostninger pr. borger og ud ryger alle de fine hensigtserklæringer hen hvor peberet gror.

På en eller anden måde så rammer dette glimrende indlæg lige i synet på næsten alle partierne.

Hvad kan vi som borgere med hvert vores politiske standpunkt gøre for at gøre op med denne syge politiske kultur ? Skal beslutningerne væk fra Christiansborg ? Skal vi decentralisere vores samfund igen ? Skal der indføres en bedre retsbeskyttelse af borgere, og medarbejdere, som klager over urimelig behandling og skæve afgørelser ? Skal Finansministeriet underlægges intern kontrol fra de andre ministerier ? Skal vi have en 3 uafhængig retsinstans, som kontrollerer myndighedernes overholdelse af Grundloven og borgernes rettigheder ( En forfatningsdomstol ) ?

Jeg håber at dette gode indlæg nærlæses af den nye Socialdemokratiske Mindretalsregering og af alle Folketingsmedlemmer.

Der er brug for et systemskifte på alle de punkter, som Kasper Planeta Kepp så fint dokumenterer.

Henrik Peter Bentzen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Politikernes konstante trang til at centralisere har forårsaget et tab af nærdemokrati, en lukning af lokalsamfund og en styrkelse af magtens centre. Strukturreformen fra 2005 og Politireformen i 2007, som fjernede 42 af de 54 politikredse, er eksempler på to massive centraliseringer, som midterpartierne støttede.

Det er jo rigtigt set. Men de fleste kommuner i Hovedstadsområdet blev nu ikke berørt. Herunder Københavns Kommune, som stadig på trods af rødt flertal i årtier formentlig har den mest rigide og ugennemsigtige forvaltning i kongeriget. Opdelingen i mindre selvstyrende enheder er aldrig blevet til andet end endnu mere bureaukrati.
Kepp arbejder på DTU, her er troen på centraliseringen endnu mere udbredt. Det var her lukningen af forsøgs- og forskningsinstitutionen Lindholm blev besluttet. En beslutning som jo i et årstid fik det fatale ønske om et udrejsecenter på øen. Begrundelsen for lukningen forsøgscentret var den synergieffekt der kunne findes på DTU i Lyngby. Lyngby Kommune var nu ikke sååå interesseret i at have en institution der arbejdede med sygdomme der kunne smitte fra dyr til mennesker, men DTU regnede med at få beredskabet og har bygget for over en 1/4 mia. Byggeri som nu ligger brak da KU fik beredskabet, som nu skal ligge under Seruminstituttet, hvor der så skal bygges.Det er let at pege på politikere, men det var altså DTU's ledelse og bestyrelse der i den grad har vist deres magtfuldkommenhed. Det er vist heller ikke omtalt i aftalepapiret. Da beslutningen blev taget for godt 10 år siden protesterede samtlige lokale politikere og folketingsmedlemmer. DTU's bestyrelse stod fast og trumfede afgørelsen igennem. Tiltroen til de magtfulde organer uafhængige af de dumme politikere fik et ordentlig knæk her på Sydsjælland og Møn. At de mest usympatiske politikere derefter i den grad trådte i spinaten med udrejsecentret er dog blevet hevet af plakaten.
DTU's smadring af en lokal arbejdsplads var dog værre og viste at lokalsamfundet intet kunne gøre når videnskabens fædre slår stil. Havde folkene i Kalvehave ikke lavet et begavet oprør, som altså fik politikerne til at skifte mening ( socialdemokraterne), så havde vi fået udrejsecentret. Lukningen af Lindholm kunne vi ikke forhindre og lokalsamfundet fik en ordentlig lussing af DTU. Ikke af politikerne. De bøjede jo trods alt af.