Kronik

Det skal være slut med samtykke, når vi diskuterer voldtægt. I stedet bør vi tale om frivillighed

Ordet ’samtykke’ bør efter svensk forbillede erstattes med ordet ’frivillighed’ i arbejdet mod en ny voldtægtsbestemmelse. I modsætning til et udtrykkeligt samtykke afhænger frivilligheden af den konkrete situation og sammenhæng, mener professor i strafferet i dette debatindlæg
Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet, Pia Olsen Dyhr fra SF, Pernille Skipper fra Enhedslisten og Morten Østergaard fra De Radikale blev ved regeringsforhandlinger enige om, at der skal indføres en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse. Kronikøren glæder sig over, at frivillighed er nøglebegrebet i kommissoriet og ikke samtykke. Der er en vigtig skelen.

Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet, Pia Olsen Dyhr fra SF, Pernille Skipper fra Enhedslisten og Morten Østergaard fra De Radikale blev ved regeringsforhandlinger enige om, at der skal indføres en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse. Kronikøren glæder sig over, at frivillighed er nøglebegrebet i kommissoriet og ikke samtykke. Der er en vigtig skelen.

Mads Claus Rasmussen

5. juli 2019

I det fælles forståelsespapir, som partierne i den røde blok har fremlagt, indgår der et lidt tyndt afsnit om bedre ligestilling mellem kønnene. Det mest konkrete i teksten er, at den nye regering vil tage initiativ til at indføre en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.

Aftalen mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og De Radikale ligger på dette punkt i direkte forlængelse af tidligere udmeldinger fra de pågældende partier. Også Venstre og De Konservative har bakket op om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.

Straffelovrådet har fået pålagt at udarbejde forslag til nye regler. Der er grund til at glæde sig over, at frivillighed er nøglebegrebet i kommissoriet. Omvendt er der ingen grund til at beklage, at begrebet samtykke ikke forekommer.

I den offentlige debat om en lovreform er det ellers ofte begrebet samtykke, der er blevet gjort til omdrejningspunkt af politikere og debattører. Så hvorfor må det foretrækkes at bygge lovgivningen op om begrebet frivillighed?

Frivillighed som nøgleord

Det skyldes blandt andet, at samtykkebegrebet har givet anledning til stærke modforestillinger. Et stykke hen ad vejen er det lykkedes for modstandere af en lovændring at miskreditere og ligefrem latterliggøre reformønskerne.

Skal man sikre sig en skriftlig erklæring, hvis man vil undgå en anklage for voldtægt? Skal den anden part udtrykkeligt have sagt ’ja’ til at fortsætte samværet for hvert nyt stadie i dette?

For at løfte debatten ud af denne retoriske sump, er det bedst at undgå begrebet samtykke og i stedet knytte an til frivillighed, der ikke på samme måde som begrebet samtykke er belastet med fastlåste forestillinger om, hvad der skal til for at anerkende, at en person på rette måde har givet udtryk for, hvad vedkommende er indstillet på.

I debatten har der været fremsat ønsker om flere anmeldelser, flere tiltalerejsninger og flere domfældelser. Formålet med at modernisere voldtægtsbestemmelsen bør imidlertid ikke først og fremmest være at få flere anmeldelser eller domfældelser, men at opnå en bedre og mere tidssvarende forebyggelse af overgreb.

Min anbefaling er at følge den svenske model, der netop har frivillighed som nøgleord.

I bedømmelsen af, om deltagelsen er frivillig eller ej, skal det særligt indgå, om frivillighed er kommet til udtryk gennem ord eller handling eller på anden måde. En person kan aldrig anses som frivillig deltager, hvis deltagelsen er en følge af vold, ulovlig tvang, udnyttelse af en særlig udsat situation, eller groft misbrug af et afhængighedsforhold.

Det er med rette blevet påpeget, at frivillighed i sig selv er et meget løst begreb, der på samme måde som samtykkebegrebet savner en fast afgrænsning.

Det er derfor af afgørende betydning, at svensk lovgivning stadig opregner forskellige former for tvang, udnyttelse og misbrug, som det direkte udtryk for at samværet ikke var frivilligt.

Den svenske ordning omfatter imidlertid også tilfælde, hvor der ikke kan konstateres tvang, udnyttelse eller misbrug, men hvor forholdet alligevel er strafbart, fordi det ud fra en helhedsbedømmelse af situationen ikke kan bedømmes som frivilligt.

Flertydig kommunikation

Ved udformningen af en ny paragraf skal der naturligvis tages højde for grundlæggende retsstatslige fordringer om præcision og klarhed. Hensynet til den anklagedes retsstilling skal fortsat tilgodeses, og vedkommendes retssikkerhed må ikke sættes over styr.

En særlig udfordring udspringer af, at kommunikationen mellem individer i en given kontekst kan være utydelig og flertydig. Seksualitet og seksuelle relationer er komplekse og kontekstafhængige størrelser.

De mange varianter og nuancer i seksualmønstre og adfærdsnormer er næppe blevet færre i kølvandet på den seksuelle revolution, pornografiens frigivelse, pornoficeringen af det offentlige rum, fremkomsten af internettet og de sociale medier.

I sager om parvoldtægt eller kontaktvoldtægt kan den mistænktes forsæt give anledning til bevisvanskeligheder, hvis vedkommende erkender, at den anden part indledningsvis var modvillig, men hævder at have gennemført sit forehavende i tillid til, at den anden opgav sin modstand, fordi hun på det tidspunkt alligevel gerne ville indlade sig seksuelt.

Det kan være svært for forurettede at overbevise sine omgivelser om, at hun rent faktisk følte sig tvunget, og at gerningsmanden havde den fornødne forståelse heraf.

Det giver ikke altid mening at stille krav om, at kvinden selv skal sørge for at sige fra. Passivitet og eftergivenhed kan ikke uden videre tolkes som et udtryk for, at vedkommende frivilligt affinder sig med, hvad der foregår.

Med et krav om, at frivillighed skal være kommet til udtryk, tages der principielt højde for tilfælde, hvor en krænket part ikke har gjort aktiv modstand, fordi vedkommende slet ikke var i stand til at reagere i overensstemmelse med sine egne ønsker og behov.

Dette kan blandt andet have betydning for bedømmelsen af tilfælde med såkaldt freeze response, som passiviserer kvinden og gør hende ude af stand til at modsætte sig overgrebet.

Det kan også skabe et bedre værn i tilfælde, hvor en kvinde under et samvær med én eller flere mænd har givet op og givet efter, fordi hun var ude af stand til at slippe ud af en situation, der udviklede sig uoverskueligt.

Det er ikke et urimeligt krav, at en person aktivt skal have givet udtryk for, at deltagelsen i samværet er frivillig, og at den anden part skal have sikret sig dette.

Udtryk for frivillighed

Den nye svenske lovgivning forudsætter et tilstrækkelig klart udtryk for den frivillighed, som fremgår af den konkrete situation og sammenhæng.

Med en sådan lovgivning undgår man ikke gråzoner, men en rimelig grad af præcision kan tilvejebringes gennem et omhyggeligt lovforarbejde.

Den svenske bestemmelse indeholder en passus om, at det skal tages i betragtning, om frivilligheden er kommet til udtryk gennem ord eller handling eller på anden måde. Det forudsætter ikke noget udtrykkeligt samtykke, men blot et tilstrækkelig klart udtryk for den frivillighed, som fremgår af den konkrete situation og sammenhæng. Derved er ikke enhver tvivl løst, men en retning er i hvert fald angivet på meningsfuld vis.

Ved at vende formuleringen i loven om, sender man et vigtigt signal om, at der godt kan være tale om et overgreb, selv om forurettede ikke har gjort fysisk modstand.

Sådan er det faktisk allerede efter de gældende regler, som imidlertid ikke er særligt tydelige på dette punkt, da udgangspunktet er anvendelsen af tvang. I trykt retspraksis er fældende afgørelser vedrørende voldtægt næsten alle kendetegnet ved, at der er anvendt en eller anden form for tvang.

Anklagemyndigheden har stadig bevisbyrden, og en domfældelse vil stadig forudsætte, at anklagemyndigheden ud over enhver rimelig tvivl har bevist, at tiltalte forsætligt foretog et overgreb.

Om det har været tilfældet vil også fremover afhænge af, om det kan lægges til grund for afgørelsen, at tiltalte i situationen måtte have forstået, at forurettede ikke indlod sig frivilligt i forholdet.

Retsplejeloven bygger på et princip om fri bevisbedømmelse, hvilket afspejler en grundlæggende forventning om, at domstolene godt kan finde ud af at afveje beviserne i de konkrete sager. Jeg har stor tillid til, at danske domstole ikke giver sig til at dømme stik imod almindelig rimelighed og sund fornuft i sager om voldtægt.

Jørn Vestergaard er professor i strafferet ved Københavns Universitet

Amnesty International udsendte i denne uge en rapport, der kritiserer den danske voldtægtslovgivning og domspraksis. Rapporten angribes hårdt i det juridiske fagmiljø. Det samme gør ngo’ens kampagne for at få samtykkekriteriet ind i lovgivningen. Her fra Amnestys demonstration for samtykkelovgivning tidligere på året.
Læs også
»Jeg har mere end én gang overvejet, om den skam- og skyldfølelse, jeg har slæbt rundt på siden, har fået næring af, at det foregik på den måde. At jeg tænkte på min mors fødselsdag, mens jeg lod ham gøre sig færdig og bruge min krop. At jeg ikke var bange eller slog ham. At jeg ikke råbte eller sagde nej direkte.«
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • Viggo Okholm
  • Katrine Damm
  • Henning Kjær
Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Viggo Okholm, Katrine Damm og Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Margit Johansen

En god pointe. Ordet frivillighed i stedet for samtykke. Psykologisk forskning peger på at voldtægt handler mere om magt end om seksualitet. Måske burde vi tage det alvorligt i vores retssystem. Diskussionen glider ofte ud på sex-sidesporet og myter om sex (mænd kan ikke styre sig, kvinder vil gerne holdes fast under sex etc.). Vi har heldigvis ikke så mange myter om magt. Det er kun godt hvis det udøves for at beskytte en svagere part. Forskning peger desuden på at "freeze respons" dødsangst, opstår, når kvinden på forskellig vis fastholdes og oplever ikke at kunne forlade situationen - frivilligt. Hold op med at holde kvinder fast, hvis du ikke vil anklages for voldtægt. kvinder skal på ethvert tidspunkt opleve, at de kan forlade situaionen og dig - frivilligt.

Alvin Jensen, Rikke Nielsen, Elisabeth Andersen, Estermarie Mandelquist, Birte Pedersen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Nette Skov, Viggo Okholm og Sus johnsen anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Uha - 'svenske tilstande' ;-), nej spøg til side.

Det lyder yderst forstandigt, hvad den gode professor Jørn Vestergaard skriver, og det er jo rigtigt, at ordet 'samtykke', har fået en del op i det røde felt efterfulgt af latterliggørelse.

Så lad os endelig bruge ordet 'frivillighed', og håbe på, at der snarest kommer end bedre lovgivning på området, og at frivillighed kan mane til eftertanke, hos dem som kunne have brug for måske lige at tænke en ekstra gang...

Alvin Jensen, Rikke Nielsen, Elisabeth Andersen, Estermarie Mandelquist, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Mogens Holme og Nette Skov anbefalede denne kommentar

Hvad med om fokus lå på offerhjælp og opklaring i stedet for at succeskriteriet er flere dømte?

Lær de unge mennesker om vores retssystem og fordelen ved tidlig kontakt med ordensmagten. Eventuelt kunne man uddanne ansatte i politiet bedre i volds- og voldtægtsofres psykiske tilstand så de bliver mødt på en værdig måde. Selvfølgelig skal efterforskerne stadig søge information og tekniske beviser både til brug for anklager og forsvar og notere alt der peger i den ene eller anden retning.

Katrine Damm

Tom Finkel, det er ikke succeskriteriet:

"I debatten har der været fremsat ønsker om flere anmeldelser, flere tiltalerejsninger og flere domfældelser. Formålet med at modernisere voldtægtsbestemmelsen bør imidlertid ikke først og fremmest være at få flere anmeldelser eller domfældelser, men at opnå en bedre og mere tidssvarende forebyggelse af overgreb."

Det er det bestemt for nogle.

Man skal uddanne ungdommen i at kontakte ordensmagten hvis man føler sig udsat for kriminalitet. Det er så ordensmagtens og domstolenes opgave at sørge for at både anklager og anklagede får en ordenlig og fair behandling og at dommen eller frifindelsen ligger så tæt på sandheden som muligt. Det kræver efter min mening flere midler.

Viggo Okholm

Mænd skal lære og acceptere at deres lyst/begær ikke nødvendigvis skal efterkommes og presses igennem.Vi skal sgu lære lige fra ung af at seksuelt samkvem kun kan være godt,hvis begge har lyst,det burde ikke være så svært. At få et"knald" bare for at lette trykket og hvor kvinden ingen nydelse har og måske endda får ondt må altså give anledning til selvransagelse i følelseslivet.

Alvin Jensen, Anders Reinholdt, Rikke Nielsen, Elisabeth Andersen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er strålende såfremt frivillighed fremfor tvang bliver afsæt for såvel retspraksis som opførsel.
Der gælder især om at forebygge, og ikke kun om at afbøde voldtægt.

Svend Jespersen

Den danske sprog kan være en besværlig en. Måske især, når man begiver sig ud i den sproglige jungle, jurister benytter sig af. Hvad er forskellen på en ”samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse” og en ”frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse”? Betyder det, at begge parterne i akten giver deres ”samtykke” til voldtægten, … eller? Og begge begreber indebærer vel både samtykke og frvillighed, medmindre man på forhånd på papir definerer, hvor man mener, forskellen ligger mellem samtykke og frivillighed? Og, i sidste ende kan vel kun en videooptagelse med lyd af begge parter afgøre, om der på forhånd og til aktens ende eksisterede en enighed, som juridisk kan karakteriseres som samtykke eller frivillighed?

Eller, tag denne tekst: ”,,, den anden part indledningsvis var modvillig, men hævder at have gennemført sit forehavende i tillid til, at den anden opgav sin modstand, fordi hun på det tidspunkt alligevel gerne ville indlade sig seksuelt.” Af en aller anden grund dukkede denne tekst op i erindringen:

”jeg læse i dit blik:
Din mund siger "nej", "nej", dine øjne siger ''ja'',
når jeg ser dig og be'r dig gi' mig det, jeg helst vil ha'!”

Men, det kan vel ikke være meningen, at dansk lovgivning anno 2019 tager hensynsyn til en revytekst fra 1917?

Mads Jakobsen

Jeg kan nu altså ikke se at noget bliver klarere ved at udskifte "samtykke" med "frivillig." Hvad er det som en ung mand, eller kvinde, nu ved at han eller hun skal sige eller gøre som de ikke vidste før? Hvad er det for situationer som før ville blive bedømt på den ene måde, men som nu ville blive bedømt på den anden?

Jeg har sjældent haft sex frivilligt. Jeg har følt mig tvunget af gruppepres og myter om 'rigtig' maskulinitet. Jeg synes samtykke er et helt udmærket begreb, der dækker over betydningen at komme overens om et fælles behov for handling.

Jesper Pedersen

Øh - er "frivillighed" ikke allerede gældende? - Jeg håber da, at "ufrivilligt" betyder voldtægt

Torsten Jacobsen

Vi lever i et land, hvor kun omkring 10% af til politiet anmeldte voldtægter eller voldtægtsforsøg fører til en domfældelse.(Kilde: https://www.dkr.dk/vold-og-voldtaegt/fakta-om-voldtaegt).

En stor del af de anmeldte sager prøves end ikke ved en domstol, ofte fordi anklagemyndigheden vurderer, at 'bevisets stilling' ikke sikrer tilpas høj sandsynlighed for domfældelse ved en efterfølgende retssag (Retsplejelovens paragraf 721, stk.2: https://danskelove.dk/retsplejeloven/721).

For eksempel var det kun godt hver femte anmeldelse af voldtægt eller voldtægtsforsøg til Østjyllands Politi, som i perioden 2008-2010 resulterede i en efterfølgende retssag. (Kilde:https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/voldtaegt-kun-hver-femte-anmeldelse...).

Ovenstående - for et retssamfund i grunden ganske uacceptable tal - bør ses i lyset af, at størstedelen af oplevede seksuelle overgreb - 'tvangssamlejer eller forsøg herpå - slet ikke anmeldes (kilde: https://www.dkr.dk/vold-og-voldtaegt/fakta-om-voldtaegt/).

Jeg er ikke at regne blandt 'kvindesagsforkæmperne'. Jeg kommer aldrig til at beskrive mig selv som 'feminist'.

Men den nuværende situation er utålelig: Der går åbenbart et ikke ubetydeligt antal mennesker - primært mænd - rundt i det danske samfund, som enten helt bevidst - eller i en tilstand af uantagelig ignorance - lukrerer på, at der de facto næsten er straffrihed for seksuelle overgreb i Danmark.

Som lovgivningen er i dag, er det offeret for det seksuelle overgreb, som skal bevise sin uskyld - sin 'dyd'. Set i lyset af ovenstående og særdeles deprimerende tal, er det på høje tid at vende dynamikken 180 grader:

Det er efter min mening ikke et urimeligt krav at stille til et menneske - primært en mand - at der på det seksuelle område stilles ekstraordinært store krav til 'ansvarlig opførsel'. Det bør ikke være kontroversielt at hævde, at mænd - gennemsnitligt set - er kvinder fysisk overlegne. Mere kontroversielt vil jeg hævde, at mænd i al pragmatisk forstand som oftest er mere 'risikovillige' i deres seksuelle adfærd end kvinder. Forstået på den måde, at 'tærsklen' til seksuelt samkvem for de fleste mænd er væsentligt lavere end for de fleste kvinder.

Derfor er det efter min mening heller ikke urimeligt, at manden i juridisk forstand pålægges størstedelen af ansvaret for det seksuelle samvær, i den forstand at det må være hans ansvar at sandsynliggøre hinsides rimelig tvivl - hvis der efterfølgende rejses anklage om overgreb - at det seksuelle møde var ønsket af begge parter. Fra de 'indledende øvelser og hele vejen frem til den endelige 'kulmination'.

Får jeg min vilje, vil mandens retsstilling ved anklager om voldtægt eller voldtægtsforsøg forringes betragteligt. I en sådan situation vil mænd altså være tvunget til at tænke sig om, inden de går ind i en seksuel interaktion med et andet menneske:

"Måske skal jeg og mine to kammerater ikke på skift dyrke sex med den her 17-årige pige på et offentligt toilet?"

"Jeg elsker godt nok at drikke mig godt og grundigt beruset, for så at tage med en fremmed pige hjem. Men måske er det i virkeligheden ikke verdens smarteste idé?

"Hmm, det føles godt nok vidunderligt det her, men hvorfor ligger hun bare der, helt fjern? Måske skal jeg lige spørge, om hun synes det er helt lige så vidunderligt som jeg selv?"

Find selv på flere 'opbyggelige tanker'..

tl;dr
Mænd må tage større ansvar for udlevelsen af deres seksualitet.

Alvin Jensen, Mogens Holme, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Jørn Vilvig og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Tak for dit indlæg Torsten Jacobsen.

Du formulerer dig - som altid - fremragende, og måske trænger det bedre igennem, når det kommer fra en mand, - lidt trist, men det er faktisk sådan, jeg stadig i dette herrens år 2019 oplever det - indimellem.

(Og jo, du er feminist;) - på den fede måde, selvom du ikke vil have prædikatet på dig - det kan jeg såmænd godt forstå, da man hurtigt kan blive slået i hartkorn med nogle, man ikke har lyst til at være i klub med. - Tag det som en kompliment, det er sådan ment:-) )

Alvin Jensen, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Torsten Jacobsen skrev: "Som lovgivningen er i dag, er det offeret for det seksuelle overgreb, som skal bevise sin uskyld - sin ’dyd’. Set i lyset af ovenstående og særdeles deprimerende tal, er det på høje tid at vende dynamikken 180 grader: Det er efter min mening ikke et urimeligt krav at stille til et menneske - primært en mand - at der på det seksuelle område stilles ekstraordinært store krav til ’ansvarlig opførsel’."

Et interessant og, om ikke andet, internt konsistent, synspunkt. Men har du tænkt over konsekvenserne? Og nej, jeg tænker ikke på dét med at alarmistiske, anslåede mørketal skal føre direkte til højere anholdelseskvoter, for det er jo bare mænd det går ud over, og fuck dem.

Næ, jeg snakker om, i dansk lovgivning, at stadfæste at mænd er kvinder fysisk og mentalt overlegne, og derfor nødvendigvis må have et større ansvar. Ligesom voksne har et større ansvar end børn.

Eller for at bruge dit eget eksempel: "Jeg elsker godt nok at drikke mig godt og grundigt beruset, for så at tage med en fremmed pige hjem."

Hvis mænd og kvinder var lige, kunne man lige så godt kræve at pigen tænkte sig om inden hun gik med en beruset, fremmet fyr med hjem. Jeg mener, hvis det er en åbenlyst dårlig idé, så er det jo det for dem begge... men det er åbenbart kun én af parterne som vi kan forvendte har de mentale evner til at indse dette. Kun en af parterne kan rimeligvis have den moralske habitus til at gøre det rigtige.

Jeg afviser ikke idéen. Jeg synes bare vi skal være ærlige om hvad den indebærer.

Ole jakob Dueholm Bech og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Mads Jakobsen,

Jeg taler ikke om det moralske ansvar her. Det er en anden diskussion. Jeg taler udelukkende om det juridiske ansvar.

Altså taler jeg heller ikke om 'mentale evner'. Mon ikke mænd og kvinder er nogenlunde lige stillet der?

Nej, jeg taler alene om at indrette lovgivningen således, at mænd i højere grad tvinges til at tænke sig grundigt om, når de får øje på en 'seksuel åbning' i omgangen med andre mennesker.

I dag er det for mindst ni ud af ti kvinder bare ærgerligt, hvis den fordrukne flirt på diskoteket resulterede i uønsket seksuelt samkvem senere på natten. Det er kun en mild overdrivelse at sige, at i selve det øjeblik hun låser sin hoveddør op, og inviterer 'ham den lækre' indenfor, så har hun de facto i juridisk forstand indvilget i at dyrke sex med ham. Uanset hvor meget hun end måtte sige nej. For 'hun sagde/han sagde', og 'bevisets stilling taler ikke for at rejse tiltale'.

Er dét et udtryk for lighed? Lighed for loven? Næppe..

Alvin Jensen, Mogens Holme, Rikke Nielsen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

"Jeg taler ikke om det moralske ansvar her. Det er en anden diskussion. Jeg taler udelukkende om det juridiske ansvar."

Hvis der skal være forskel på to personers juridiske ansvar, så må det være fordi der er en FAKTISK forskel på de to personer. En grund til at den ene må bære en tungere byrde som den anden ikke kan løfte. Det er derfor vi putter børn og voksne i forskellige kategorier. Vi giver de voksne flere pligter, men også autoritet over børnene. Det gør vi ikke med rødhårede, eller folk under 1,5 m.

Igen, jeg vil ikke skyde ideen ned. Men det virker lidt som om din tankerække er: "Det her er for galt! Noget må gøres, hvor svært kan det være!"

Og det kan være svært. Tag ikke mit ord for det. Lav et stk. 7 til straffelovens § 216 der udtrykker din ide. En linje burde være nok.

Ole jakob Dueholm Bech og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Mads Jakobsen,

Der ER en faktisk forskel på mænd og kvinder:

- Mænd er kvinder fysisk overlegen (Ikke-kontroversiel påstand)
- Mænds tærskel for at indlade sig på seksuelt samvær er lavere end kvinders. (kontroversiel påstand).

To almene udsagn, med forbehold for partikulære undtagelser.

Med hjemmel i dette pragmatiske og generelt gældende virkelighedsforhold, laver vi følgende tilføjelse til straffelovens paragraf 216:

"I sager, hvor skyldsspørgsmålets afgørelse alene eller primært afhænger af en vurdering af hhv. den sigtedes og den forurettedes troværdighed, skal den forurettedes forklaring - med mindre der findes tungtvejende grunde for det modsatte - stå til troende."

Som tidligere sagt vil en sådan tilføjelse naturligvis forringe retsstillingen for mennesker - primært mænd - der anklages for voldtægt eller voldtægtsforsøg.

Man kan derfor med rimelighed forvente, at danske mænd efter denne lovændring vil udvise større forsigtighed i udlevelsen af deres seksualitet.

Lad os kalde det en særlov-tilføjelse til paragraf 216, som indføres med en prøvetid på fem år. Samtidig nedsættes en ekspertgruppe, som i prøvetiden monitorerer udviklingen på området, med særligt fokus på risikoen for en stigning i antallet af falske anmeldelser.

Hvad siger du til det forslag?

Mads Jakobsen

""I sager, hvor skyldsspørgsmålets afgørelse alene eller primært afhænger af en vurdering af hhv. den sigtedes og den forurettedes troværdighed, skal den forurettedes forklaring - med mindre der findes tungtvejende grunde for det modsatte - stå til troende."

Virker klart nok, men du forudsætter hvem der er den forurettede for at afgøre hvem der er den forurettede. Eller som en forsvarsadvokat ville sige: "Den forurettede? Det er i denne sag min klient. Han er nemlig flask anklaget."

Også, ved at ikke at tage kønnet med i paragraffen slipper du for at gøre forskel på folk... men det betyder så at ALLE der har sex med hinanden principielt kan ryge i spjældet. Det er blot et spørgsmål om hvem der er hurtigst på politistationen.

Men ellers ja, omvendt bevisbyrde ved manglen på fysiske beviser, ingen kønsforskel.

Ole jakob Dueholm Bech, Torsten Jacobsen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Fri -vilje.
Ja selvfølgelig.
Sådan er det da allerede.
Udfordringen er bevisførelsen -om der var tale om ufrivillighed.
Den udfordring bliver den samme fremover.
Måske er det hensigtsmæssigt at definere en række situationer hvor der ikke kan være tale om fri-vilje.

Rikke Nielsen

"Det er ikke et urimeligt krav, at en person aktivt skal have givet udtryk for, at deltagelsen i samværet er frivillig, og at den anden part skal have sikret sig dette."

Nej, det er tværtimod centralt i enhver seksuel relation - og lovgivningen skal naturigvis afspejle dette.

Alvin Jensen, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Kommer til at tænke på færdselsloven i den interessante diskussion, der er igang herinde. Det objektive ansvar der ligger i at være bilist ift. andre bløde trafikanter.

Jeg er i tvivl, om jeg bakker op om et tilsvarende begreb indenfor voldtægt - kender ikke helt konsekvenserne endnu - men konceptet findes sådan set allerede

Torsten Jacobsen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Klavs Hansen

'Mænd skal lære og acceptere at...'
Undskyld, men skulle den her lov kun gälde for mänd? (Som i övrigt bliver pålagt både at läre og at acceptere. Hmm.)
Javel, vi forstår. Pruselusken skal beläre Tommy.
Nok bare ikke den bedste måde at få folk i tale. Specielt ikke folk i det segment hvor problemerne er störst.