Læserbrev

Vores demokrati ville være fattigere uden ungdomspartierne

Ungdomspartier udfordrer unge på deres holdninger, de hjernevasker dem ikke. De fleste medlemmer vil ikke være politikere, de vil kæmpe for de værdier, de tror på, skriver formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd, Chris Preuss, i dette debatindlæg
12. juli 2019

Louis Leo Haagen Feigenberg beskylder i et indlæg i Information den 10. juli ungdomspartierne for at hjernevaske unge. De ungdomspolitiske organisationer er lukkede ekkokamre, mener han. Derfor bør alle ungdomspolitiske organisationer afskaffes.

Jeg undrer mig over, at Feigenberg på baggrund af tre møder erklærer, at organisationen, og alle, der ligner den, bør afskaffes. Det er ikke særlig demokratisk.

»De træner aldrig én i at sætte spørgsmålstegn ved ens egen sag,« skriver Feigenberg. Min egen baggrund i Venstres Ungdom i ti år har lært mig, at de største diskussioner om retningen, visionerne og dilemmaerne finder sted internt i de ungdomspolitiske organisationer.

Her bliver vi unge udfordret på vores holdninger. På et typisk afdelingsmøde vil man eksempelvis ofte invitere en professor, forfatter eller lignende til at holde oplæg. Gerne en, man er uenig med, så er debatten sjovest.

Medlemmerne tænker ens, og stort set alle ligner hinanden, mener Feigenberg. I Dansk Ungdoms Fællesråd afdækkede vi medlemssammensætningen i organisationerne tilbage i 2015.

Undersøgelsen viste blandt andet, at politisk aktive unge lige så ofte er 16 år, som de er 30 år. Derudover er der bred spredning på uddannelsesbaggrund. Endelig angiver de, der melder sig ind, også et hav af forskellige grunde. Det er langt de færreste, der drømmer om en politisk karriere. De fleste ønsker bare at kæmpe for de værdier, de tror på.

I mødet med hinanden er de politisk engagerede unge med til at skabe grundlaget for vores samarbejdende folkestyre. Jeg har brugt langt mere tid på at forhandle ’forlig’ og kompromiser på plads, end jeg har brugt på at kritisere.

Feigenberg har ret i, at et af formålene med vores demokrati er at finde løsninger i fællesskab. Men selve præmissen for vores demokrati er at håndtere det grundvilkår, at vi er uenige. At der ofte ikke findes en løsning, der er bedst for alle. Derfor må vi nøjes med den, der er bedst for helheden. Engang imellem er vi endda nødt til at vælge den, der er bedst for flertallet.

Vores demokrati ville være meget fattigere uden politisk engagerede unge, der udvikler nye løsninger på politiske problemer.

Chris Preuss er formand i DUF

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu