Kronik

Jeg har aldrig set min 7-årige datter, fordi systemet tillader samværschikane

Min datters mor har effektivt forhindret mig og min datter i at mødes, og myndighederne har stået magtesløse over for, at hun ignorerede min ret til samvær. Det er desværre svært at se det nye familieretssystem dæmme op for samværschikane, skriver Anders Wendt Jensen i dette debatindlæg
Anders Wendt Jensen har en datter på syv år, som han aldrig har set. Moren til datteren har beskyldt ham for at være voldelig, alkoholiker og selvmordstruet, og derfor er sagen om samvær trukket i langdrag, skriver han i denne kronik.

Anders Wendt Jensen har en datter på syv år, som han aldrig har set. Moren til datteren har beskyldt ham for at være voldelig, alkoholiker og selvmordstruet, og derfor er sagen om samvær trukket i langdrag, skriver han i denne kronik.

Sarah Hartvigsen Juncker

22. august 2019

Min datter blev syv år dette forår. Desværre var jeg ikke inviteret til hendes fødselsdag, ligesom jeg ikke har været inviteret alle andre år. Faktisk har jeg aldrig set hende.

Ikke fordi jeg ikke har villet eller ikke har kæmpet for at få lov. Tværtimod. Men fordi hendes mor har afholdt mig fra kontakt – og den nu nedlagte Statsforvaltning har ikke været i stand til at forhindre det.

Siden 1. april er det nye familieretssystem blevet en realitet. Det har blandt andet til formål at håndtere de såkaldte højkonfliktsager, hvor forældrene ikke kan blive enige om at dele barnet eller børnene ved en skilsmisse. Men jeg har svært ved at se, hvordan det nye system skal forhindre andre børn i også at miste kendskab og kontakt med den ene af deres forældre.

Syv års kamp

I mit tilfælde gik det galt, allerede inden barnet var født. Selv om vi i første omgang var enige om at dele vores barn, blev jeg alligevel lukket ude. Ret effektivt endda, for jeg har aldrig set min datter.

Det er på trods af, at en såkaldt børnesagkyndig undersøgelse undervejs konkluderede: 

»På basis af morens samlede holdninger og urealistiske forestillingsbilleder omkring faderen, og især hendes forsøg på at afskærme barnet fra en naturlig kontakt med sin biologiske fader, er det vores vurdering, at dette samvær med faderen netop er ekstra vigtigt for barnet.«

Hvad jeg skulle igennem, havde jeg aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig. Den korte version er, at jeg var i civilretten for formelt at blive far til mit barn. Herefter fulgte møder hos Statsforvaltningen med samværschikane og falske påstande fra barnets mor.

Angiveligt skulle jeg i vores korte forhold have været voldelig, alkoholiker og selvmordstruet. Det hele fri fantasi. Det førte til et frugtesløst konfliktmæglingsmøde, der kun medvirkede til at trække sagen i langdrag.

Efter to års kamp fik jeg endelig tilkendt samvær, men jeg fik ikke min datter at se, da moren effektivt forhindrede det. Så var det i gang med en såkaldt børnesagkyndig undersøgelse, der entydigt konkluderede i min favør, men i samme ombæring forlod moren landet med mit barn i mere end et år.

Da hun kom hjem, blev der igen fastsat samvær, men da min datter fik børneleddegigt, mente Statsforvaltningen ikke længere, at hun skulle se sin far.

Moren vandt. Godt hjulpet af et system, der stod fuldstændig magtesløst over for en person, der målrettet tilsidesatte alle afgørelser.

Jeg kender intet til min datters helbred i dag, da jeg ikke har del i forældremyndigheden.

Intet hindrer chikane

Det har været syv opslidende år, hvor jeg har været uden brugbar hjælp fra myndighederne. Det eneste, jeg har haft, var min advokat, som reelt intet kunne gøre, da reglerne i den nu nedlagte Statsforvaltning gjorde plads til den samværschikane, jeg oplevede.

For det første var der urimelige og helt uforståeligt lange tidsfrister. En manglende underskrift kunne udløse en svarfrist på to-tre uger, vel at mærke efter, at kommentarer til indhold i dokumenter havde været måneder undervejs.

Aflysninger på grund af sygdom skulle ikke dokumenteres, selv om jeg er ret overbevist om, at chikanerende forældre og deres børn påfaldende ofte er syge på dage, hvor de er indkaldt til møder i samværssager. Falske anklager skulle hverken dokumenteres eller underbygges.

Andre forældre har tidligere fortalt om oplevelser med samværschikane og myndighedernes magtesløshed. Deres historier er påfaldende ens. I mange af disse sager er der nærmest tale om en decideret opskrift på udelukkelse af den anden forælder. Det er samværschikane på formel.

Nu er der så kommet et helt nyt familieretssystem. Meget kort fortalt sorteres sager i et grønt, gult og et rødt spor, hvor de besværlige sager ligger i gult og rødt. Det er stadig for tidligt at sige, om det nye system vil ændre noget. Men jeg tillader mig at tvivle. For opskriften på samværschikane findes jo stadig.

Af loven fremgår det ikke, hvordan man vil dæmme op for forældre, der bevidst udøver samværschikane og tilsidesætter myndighedernes afgørelser. Der er intet, der forhindrer endnu en forælder i at gøre præcis som min datters mor.

Dyrebar tid

Jeg mener, der skal håndfaste værktøjer i brug. Derfor foreslår jeg blandt andet, at alle faderskabssager skal være afsluttet inden for tre måneder. I mit tilfælde blev jeg først officielt far til mit barn efter 16 måneder. Moren ville ikke aflevere sine dna-prøver, og hun ville ikke oplyse mit navn til myndighederne. Derfor blev faderskabet fastslået så sent.

Men min identitet som far kunne nemt være fastslået ved at benytte barnets første blodprøve, der tages ved fødslen. Så hvorfor ikke benytte den mulighed? Faderskabet er en forudsætning for, at man kan søge om samvær med sit barn, og derfor er det så vigtigt at få fastslået hurtigt.

En hurtig sagsbehandling er også afgørende i forbindelse med samvær. Men med de lange tidsfrister gennem hele sagsforløbet er det for nemt at trække tiden og dermed sagen i langdrag. Hvorfor får man automatisk 14 dage til at underskrive et referat fra et møde? Hvorfor får man endnu længere tid til at svare, når man siger, at man skal på ferie – uden i øvrigt at dokumentere det?

Det meste post fra myndighederne sendes med e-boks, så brevet når stensikkert frem til modtageren, og der går kun få sekunder, før det er fremme. Det samme, når svaret sendes retur. Rimeligheden i en svarfrist på hele 14 dage er svær at få øje på. Når der skal svares og kommenteres flere gange, går der let måneder med at komme videre i sagen. Dyrebar spildtid for både børnene og deres forældre.

Myndighederne kan også med fordel optimere sagsbehandlingen ved automatisk at sende alle oplysninger og dokumenter til begge parter. Det sikrer, at alt bliver delt, og at begge parter kender alle dokumenter.

Sagsbehandleren skal desuden sikre, at møder bliver holdt i stramme tøjler, så de rent faktisk handler om det, der er dagsordenen – nemlig samvær mellem en forælder og et barn – og ikke udenomssnak og alle mulige vidtløftige beskyldninger.

I øvrigt bør beskyldninger om f.eks. vold ikke kunne fremsættes uden politianmeldelse, og beskyldninger, der dokumenterbart er falske, bør have konsekvenser i sagen.

Det bør også have konsekvenser, hvis moren forhindrer retten i at afgøre faderskabssagen. Da jeg officielt blev far, skulle jeg betale børnebidrag med tilbagevirkende kraft fra barnets fødsel, på trods af at moren havde gjort alt for at holde mig væk. Børnebidrag bør være fra den dag, faderskabet afgøres. En økonomisk sanktion kan også være et redskab ved bevidst samværschikane.

Med denne kronik håber jeg at inspirere til ændringer af systemet, så forældre og børn ikke taber til samværschikane. I min sag har den chikanerende part vundet, og barnet har tabt. Det har endda været omkostningsfrit for moren.

Jeg er trist ved tanken om, at jeg måske aldrig får min datter at se. At hun vokser op uden at kende mig og måske i den tro, at jeg er voldelig, psykisk syg, alkoholiseret eller slet og ret bare ikke gider hende. 

Jeg får ikke de mistede år med min datter tilbage, og jeg drømmer bare om, at hun en dag kommer til mig. Mappen med dokumenter ligger klar, så hun kan se, hvad vi har været igennem, uden hun har vidst det.

For alle andre børn og deres forældres skyld håber jeg, at det nye familieretssystem bliver væsentligt bedre end det gamle. Men jeg mangler at se de værktøjer, der skal til for at stoppe en chikanerende forælder, der skider højt og flot på myndighedernes afgørelser og autoritet.

Anders Wendt Jensen er journalist og forfatter til bogen Uden min datter – syv års kamp for samvær

Information er blevet forelagt akterne i sagen. Vi har forsøgt at komme i kontakt med moren, men hun er ikke vendt tilbage.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Skov
  • Jane Jensen
  • Erik Karlsen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Bjørn Pedersen
  • Viggo Okholm
  • Anker Heegaard
  • Torben Lindegaard
Torben Skov, Jane Jensen, Erik Karlsen, Klaus Lundahl Engelholt, Bjørn Pedersen, Viggo Okholm, Anker Heegaard og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Frankfurth

Moderen er uegnet som mor for barnet, når hun fratager barnet retten til at se sin far! Moderen har ikke den rigtige kærlighed, og barnet vil som voksen sikkert tage afstand til moderen! Det skal ikke være lovligt at bruge barnet som våben mod en tidl. Ægtefælle!

Alex Sørensen, Frank Hansen, Mogens Holme, Søren Knudsen, Carl Chr Søndergård, Carsten Mortensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Vor tids største ligestillingsproblem er fædres manglende ret til deres børn.

Og hvad med barnets ret til sin far? Det må sku da stå over en forsmået kvindes ret til at følelsesmæssigt voldtage en mand i årevis. Der må stilles spørgsmålstegn ved en sådan kvindes mentale tilstand når hun tilsidesætter barnets tarv og i stedet dyrker hendes egen sadistiske trang til at ødelægge to menneskers liv. Der må indføres strengere sanktionsmuligheder overfor løgnere i Statsforvaltningen. Inklusive at fjerne barnet.

Børns rettigheder over mors! Hver gang!

Torben Skov, Jens Jensen, Alex Sørensen, Frank Hansen, Sus johnsen, Søren Knudsen, Mads Meltorn, ulrik mortensen, Carl Chr Søndergård, Niels Johannesen, P.G. Olsen, Claus Nielsen, Torben Lindegaard, Carsten Mortensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Thomas Frankfurth 22. august, 2019 - 06:46

"Det skal ikke være lovligt at bruge barnet som våben mod en tidl. ægtefælle!"

Jeg er helt enig i din konklusion.
Jeg håber dog på, at datteren i voksenlivet vil kunne favne begge forældre.

Ulla Blok Kristensen

Barnet berøves ikke kun samvær og kendskab til sin far, men også bedsteforældre og andre slægtninge. Jeg så og holdt mit barnebarn, da hun var nyfødt. Nu er hun lige blevet 9.
Også her har moderen obstrueret alt i forhold til samvær og aftaler og statsforvaltningen har været stort set magtesløs på trods af delt forældremyndighed. Anbefalingerne om den fremadrettede sagsbehandling kan jeg kun tilslutte mig.

Torben Skov, Jane Jensen, Steffen Gliese, Carsten Munk, Torben Lindegaard og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Anna Louise Flensborg

Nr. 1: kammertonen skal holdes, hvis vi på nogen måde har i sinde at løse problematikken omkring samvær. Nr. 2: chikanen udøves også af fædre mod mødre. Nr. 3: det gælder vel om, at vi som borgere og medmennesker stopper med, at hoppe på den bekvemme vogn, at tage parti og have sympati med kun den ene forældre ligegyldigt om det er den vedkommende man umiddelbart sympatiserer med. Nr. 4: holde i fokus, at barnet har ret til og mulighed for, at have samvær med begge sine forældre. Dette er ikke tilfældet nu, og lovgivningen har indtil nu, ikke været i stand til, at kunne løfte opgaven. Måske vi i fællesskab kan hjælpe hinanden til at gyde olie på vandene OG hjælpe til, at fraskilte børn FAKTISK ser begge sine forældre.

June Beltoft, Else Marie Arevad og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Nr. 2: Men udøves primært af kvinder der udnytter deres priviligerede og urimelig status i Statsforvaltningen.

Mænd bliver fortsat anset som værende og behandlet som andenrangsforældre af hele det statslige system.

Jeg kender ikke et eneste tilfælde af at en far er sluppet godt fra at holde et barn fra sin mor eller overhovedet har forsøgt. Derimod er der i min omgangskreds flere mænd (ustraffede, arbejdende personer) der ingen rettigheder har og hvis børn heller ingen rettigheder har “når mor er sur og siger grimme ting om far...”

Frederik Rischel

Jeg bliver altid lidt mistænkelig når jeg hører de her beretninger fra fædre. Siger ikke at jeg tror der bliver løjet eller noget, men mere sådan “er det her nu også udtryk for en generel tendens, og ka det nu være rigtigt at den mor kun har sadistiske og egocentriske motiver til at handle som hun gør?”
Primært at to årsager: jeg har nok et generelt feministisk bias der gør at jeg hælder lidt til at kvinder generelt har barnets tarv lidt mere i sinde.
Og, udfra en lidt mere nøgtern betragtning, har hørt langt flere og langt værre anekdoter fra den anden vej rundt. Primært Susanne Stauns utrættelige arbejde, men bestemt ikke kun.
Historier om mødre der har måtte flygte fra landet for at beskytte deres børn mod forfærdelige fædre, tvunget samvær med forfærdelige fædre osv.
Det er min oplevelse at en enkelt far-anekdote, får uforholdsmæssigt meget opmærksomhed ift en bunke af mor-anekdoter.
Har også et indtryk af at når der i det hele taget ér noget, som er urimeligt overfor mænd, har vi en tendens til at springe på kritikken, i en grad som ikke er proportionel med kønsrelaterede urimeligheder generelt.

Jeg anerkender helt sikkert at der efter lovændringerne er opstået en skævhed der er urimelig for nogle fædre, men har nu indtryk af det stadig var et skridt i den rigtige retning.

At få nedbragt ventetider i systemet virker til at være et særdeles fornuftigt, effektivt og simpelt sted at starte, ift at løse problemet!

susanne christensen, June Beltoft, Lotte Tvede, Anina Weber, Nanna Kinch og Pelle Gøeg anbefalede denne kommentar
Markus Hornum-Stenz

I denne type sager ligger hele humlen i at

a. få kendelserne menneskeliggjorte med domsmandssager. Samkvemssager er ufatteligt personfølsomme og her er virkeligt tale om en type sager, hvor "almindelige borgere"s opfattelse af ret og rimeligt er mindst ligeså valide som juristers

b. få virkeligheden til at stemme med de domme som afsiges.
En del forældre reagerer som børn, når det drejer sig om deres børn.
Uanset om man har ret eller ej, vil de fleste kæmpe til det sidste for hvad de opfatter som deres børns tarv.
Og tanken om hvad der sker inde i de børn som fanges i en "ejendomstvist" mellem deres forældre, gør det mere end svært at være den udøvende magt her.
Så selv med en dom i ryggen, er det vanskeligt at få hjælp.

Jeg TROR at hvis jeg var i AWJ's situation, så ville jeg have forliget mig med tanken om at have været ufrivillig sæddonor og opgivet forlængst.
Ikke fordi det var rimeligt, men fordi barnet formentlig ville blive alvorligt traumatiseret af at få sin far, pga morens indstilling.

Rimeligt? Nej - men det handler ultimativt om barnets tarv

Anina Weber, Frederik Rischel, Rikke Nielsen og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar

Der er ingen tvivl om, at staten har blod på hænderne til langt op over albuerne i rigtig mange forældremyndigheds- og samværssager. Om faren eller moren har ret i denne sag, kan jeg ikke vurdere, så længe jeg ikke har hørt begge sider af sagen. Men en ting er sikker: det virker helt klart som en af de sager, hvor man ikke som samfund eller udenforstående kan kalde det "en konflikt, hvor begge parter nok har lidt ret". Desværre har vi hidtil haft et system, der ikke anerkender denne situation. Om trafiklyssystemet ændrer på det, ved jeg ikke, men jeg håber.
Til jer der tror, at der udelukkende bliver begået justitsmord på fædre, vil jeg anbefale bloggen mareridts.blogspot.com, youtubefilmen "Det hemmelige netværk" og en google-søgning på Women's Coalition. Der er en grund til, at Danmark står anklaget for at bryde FNs børnekonvention.
Her findes historie på historie om beskyttende mødre, der ikke bliver troet når de fortæller om og dokumenterer voldelige og misbrugende fædre. De mister forældremyndigheden og skal som denne far leve unden kontakt med deres børn. Men ikke kun det. De skal også leve med at vide, at deres børn vokser op med vold og misbrug - eller måske hos en plejefamilie, fordi faren ikke gider have dem, men blot vil chikanere moren.
Hvad kronikkens forfatter end måtte være blevet udsat for af uret, nævner han ikke nogen bekymring for barnets trivsel. Og det burde vel mere end mors og fars rettigheder være det afgørende kriterium?

Angående sit barns trivsel nævnes da bekymringen mht. børneleddegigten.
Og så kan det da undre at moderen, da faderskabet på trods af hendes vægring, er fastslået så ikke har problemer med at modtage børnepenge. Det virker mere end dobbeltmoralsk.
Og helt overordnet: hvor er barnets tarv. Jeg kender kun historien fra det her beskrevne, men umiddelbart virker det meget som om moderen fratager barnet en rettighed.
Fordi mange kvinder og børn lider under fædres vold, druk mv. undskylder det da ikke de kvinder, der ikke opfører sig ordentligt og misrøgter deres barns mulighed for at kende den anden forælder.
Og jo, de findes, mændene, der er forment adgang til egne børn uanset, der ikke er grund til det. Nogle vælger det, de tænker er bedst for barnet, at undgå samværet, men det koster på følelserne, selvværdet og det psykiske velbefindende.

Josephine Kaldan

Tja, der findes en del sager, hvor en far ikke ser sit barn, fordi han ikke behandler barnet godt, men ikke kan dømmes, fordi barnet ikke vil tale til børnesagkyndige. Jeg kender ikke den aktuelle sag. 80 pct. Af alle forældre finder ud af det uden problemer, de sidste kan der være mange andre grunde til. Uden at forholde mug til denne aktuelle sag.

Uanset hvad man synes om denne sag må man bare acceptere at det er på tide at se mænd som værende præcist lige så dygtige forældre som kvinder og ikke bare potentielle overgrebsmænd.

Det kræver selvfølgelig at kvinderne så skal accepterer at de ikke længere har flere rettigheder end mænd i Statsforvaltningen. Heri ligger det virkelige problem.

Hvis man nu passende indførte en paragraf om sanktioner og konsekvenser ved ubegrundede anklager kunne det givetvis løse de fleste af problemerne. Når man kan anklage uden at det for konsekvenser er systemet jo næsten til grin. Sagsbehandlerne specielt. For hvem gider være den person der giver en far samkvemsret når moderen, ganske vidst uden beviser, anklager faderen for pædofili?

Rikke Nielsen

Dette er et partsindlæg i en sag, hvor der er mindst 2 deltagere - og mindst 2 holdninger - mors og fars. At publicere sit parstsindlæg - endda skrive bøger om meget private forhold - gør ikke egen holdning mere rigtig.

Jeg er ligeglad om dette sker for en mand eller kvinde. At sådan noget kan ske og der ikke bliver gjort noget ved problemet i så langt tid, er for mig uforståelig. Har systemmet svigte eller har det "Bare" taget part i den "gode" kønskamp

(kønskamp og tonen i køns debatten)
Vi har et system og samfund der hylder den enlige mor(kvinde) og skamme den toxic mand, dette kan kun føre et sted hen og der er en mere forudantagelser om skyld, en der (måske) sker i forvejen.
De anklager mod statsforvaltningen, om ikke at den ikke er så objektive i deres bedømmelse, har jeg hørt en del gange før. Jeg har ikke kunne finde ud af om man har undersøgt om der er hold i disse anklager eller ej.

Falske Anklager.
For hvis der ikke er nogle konsekvenser forbundet med at anklage. Hvad skal så afholde en fra at lave falske anklager m od den modsatte part ?

Et barn har bruge for en FAR og en MOR om de er samme eller ej. dette komme fra en enlig far med en dejlig datter. for selv jeg kan se hvor jeg komme til kort, fordi jeg ikke er en kvinde(mor).

Rikke Nielsen

Jens Jensen, jeg vil tillade mig at antyde, at du er biased i denne sag. Du udtaler dig udelukkende med baggrund i den ene part og forholder dig overhovedet ikke til den anden part i denne sag. Det bliver lidt pøbelvælde at dømme den ene part skyldig uden overhovedet at have forholdt sig til den anden part.

@Rikke Nielsen Troller du igen igen??
”Jeg vil tillade mig at antyde, at du er biased i denne sag”
Hvor tag jeg part ???, ved at stille spørgsmål

”Det bliver lidt pøbelvælde at dømme den ene part skyldig uden overhovedet at have forholdt sig til den anden part”
jeg dømmer ikke, jeg snakke om problemstillinger og snakke ud fra det han skriver. Men jeg skrive ikke at HAN har ret i noget.

Der hvor jeg skriver
”At sådan noget kan ske og der ikke bliver gjort noget ved problemet i så langt tid, er for mig uforståelig. Har systemmet svigte eller har det "Bare" taget part i den "gode" kønskamp”

Dette er ud fra at en sag der er i limbo i så langt tid. IKKE om at tag part i sagen, men at sagen er i LIMBO i så lang tid.

Men JA jeg har min mistanke imod statsforvaltningen, men som jeg skrive meget åben og pænt, om man har undersøgt om der er hold i disse anklager eller ej, dette er et spørgsmål og ikke en konklusion.

Prøv at holde dig til bolden og ikke mande tak

(debatten her og på information Facebook side med denne artikel. Men også debatten generelt)
For der er så få der forholder sig til skribenten udtagelser om fejl og mangler i systemmet og hans løsning forslag til dette.

Når et problem blive til en kønskamp.
For når et emne handle om køn og ikke selve problemet. Men om ens KØN, og at kampe har størst betydning, og ikke at får løst problemet, siger lidt om hvor kønsdebatten er i dag.

At køns debatten er blevet til en diskussion om hvem der er mest er et offer og så har ret til status, fordi dette sker MEST for deres køn. Og den modsatte part for status som (guilty by association).
Så som : Ny forskning: 300 ud af 536 kvindedrab blev begået af partneren https://www.information.dk/indland/2019/08/ny-forskning-300-536-kvindedr...
Kan kun siger at dette gør mig trist at køn betyder mere en problemet i sig selv.

Men om denne sag. En af de ting jeg har svært ved at forstå er der ikke er nogle konsekvenser forbundet med at lave falske anklage. hvad stoppe så den ene part i at bruge denne form for skyts.

At det er OK komme med falske anklager over for et system, som skal værre dommer i en sag ude konsekvenser. Er for mig uforståeligt.

For kan vi få løst dette. så det er konsekvenser ved at komme med falske anklager, tro jeg vi er komme et godt stykke den rette vej, men ellers helt klart også en Langt hurtigere afklaring i disse sager hvor det er muligt.

Rikke Nielsen

Jens Jensen, jeg forholder mig netop til sagen - men den er helt handicappet fremlagt eftersom det kun er den ene part, der udtaler sig..
Derfor tillader jeg mig ikke at have en holdning hverken til eller imod.
Det ville klæde hvis andre kommentatorer gjorde det samme..

Rikke Nielsen

Og Jens Jensen, er man en troll hvis man ikke er enig med dig? Lyder en smule på den dominante banehalvdel.

@Rikke Nielsen
jeg ser ikke trolle som noget slemt, ikke altid godt, men kan have sin berettelse.
Men sådan som du kan skrive er det svært at vide om du troller eller mener det du siger.
For når du gå efter mande og ikke bolden. Men også fordi jeg syntes du laver alt for mange antagelser(og det har du lov til). Men som jeg ser det så er det trolling 101.

Og igen jeg tag udgangspunkt i systemmet svigt, ikke i hvem der har ret i denne sag.

For et spørgsmål hvordan har du det med at man kan komme med falske anklager?
Og At der ikke er nogle konsekvenser forbundet med dette. Sådan som jeg forstå det..

@ Nanna Kinch 22. august, 2019 - 22:50 https://www.information.dk/node/677547#comment-1388825 : "Hvad kronikkens forfatter end måtte være blevet udsat for af uret, nævner han ikke nogen bekymring for barnets trivsel. Og det burde vel mere end mors og fars rettigheder være det afgørende kriterium?"

Enig med Nanna Kinch. Heller ikke i de rigtig mange andre interviews og indlæg forfatteren har publiceret online siden juni, i anledning af udgivelsen af hans bog, er der "nogen bekymring for barnets trivsel" at spotte. Samfundet, mænd/fædre og ham selv er i centrum for alle omtaler af bogen.

Det er aldrig fremmende, når man bliver teenager, at se sin mor hængt ud i offentligheden.

At moderen heller ikke havde optrådt skånsomt overfor forfatteren?

Det er korrekt, men til hendes forsvar hører dog, at hun havde ikke, i fuld offentlighed, begået et tilsvarende karaktermord på forfatteren. Hvad man end måtte mene om moderens kritik af faderen, står den gemt i sagens tavsheds-belagte dokumenter, offentligheden alligevel ikke har adgang til. Havde forfatteren mon overhovedet reflekteret over, hvad hans bog, vil gøre ved datterens velfærd når hun bliver gammel nok til at læse den?

Det er muligt, den vil falde på et tørt sted i virvaret af konflikter, forbundet med teenagerløsrivelsen fra forældre/forælderen, men det vokser man fra, mens bogne forbliver tilbage som et bittert minde om en far, hvis bog, i værste fald hamrer en permanent kile mellem mor og datter, og således vil gøre en pige de facto moderløs. Det tror jeg ikke, at faderen bliver i stand til at udfylde, medmindre han opgiver sin nuværende familie. Det sidste, en således traumatiseret teenager er i stand til at finde overskud til, er at finde kræfter til at dele sin genfundne far med 'fremmede'...

Mine tanker går til forfatterens datter, den fremtidige teenager der vil få sin emotionelle tilværelse smadret midt i pubertetens hormonstorme og tankemylder... af en far, der fravælger hensynet til datterens velfærd, for standhaftigt at varetage sine rettigheder. Charlotte Strandgaards kronik i Kristeligt Dagblad 'Kong Salomons dom' https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/kong-salomons-dom forklarer måske bedst 'Forældreansvarslovens' utilsigtede konsekvenser, der i årene siden 2007 skabte temmelig mange bange mødre, så bange, at de ikke længere turde lade tvivlen komme fædrene tilgode.

@Anina Weber
kan kun sige du har ret, For hvad med barnets trivsel.
For barnet kommer til at betale en pris, for at far og mor har denne konflikt. det komme man ikke udenom. Man kan diskuterer om denne kamp og dette opråb, ikke kunne blive gjort på en anden måde. Og os der ser dette udefra, kan kun gætter på hvad der er helt op og ned i denne sag.

damned if you do damned if you don't, jeg kan ikke selv se en god vej i gemmen dette stormvejr, for jeg ser problemer med at kæmpe og problemer med ikke at kæmpe. For kamp mod systemet er vigtig, men ja der er en pris forbundet med dette, tilmed for et barn det ikke har noget skyld i noget.

For mig er dette ikke en kamp imellem far og mor. men en kamp og et opråb mod systemmet der ikke slå til og som kan misbruges, og der måske tager part i sagen. Dette skal frem i lyset.

Anina Weber når datteren bliver gammel nok til at læse den er hun også gammel nok til ikke længere at blive beskyttet fra sandheden. Mange mennesker har lært oprivende ting om deres nærmeste. Det skal den unge dame også nok lære.

I øvrigt er det samfundsrelevant information da mænd konstant bliver mødt med fordomme om at være dårlige forældre. Det skal der ændres på. Der er masser af gode fædre og masser af dårlige mødre.

@Tom Finkel
Kan kun sige ja til. sandhed frem for alt

Men måske vil hun også blive glad for at se hvor meget hendes far har kæmpe og ikke givet op, og så forstå nogle ting fra sin barndom.