Kronik

Både Koranen og Biblen prædiker had og hårde straffe for ’usømmelighed’

Der er megen debat om islam i Danmark, men det er tilsyneladende meget få, der har fået læst Koranen. Faktisk adskiller den sig meget lidt fra Biblen, skriver filminstruktør og forfatter Christian Braad Thomsen i sin kronik i spiritualitetsserien
Der er megen debat om islam i Danmark, men det er tilsyneladende meget få, der har fået læst Koranen. Faktisk adskiller den sig meget lidt fra Biblen, skriver filminstruktør og forfatter Christian Braad Thomsen i sin kronik i spiritualitetsserien

Mia Mottelson

23. august 2019

De fleste har en mening om Koranen, skønt de færreste har læst den.

Mange kristne opfatter den som et modstykke til Biblen, skønt de to helligskrifter på langt de fleste punkter stemmer overens.

De ligger begge i forlængelse af den jødiske Torah, hvis lov de hylder. De dyrker også den samme Gud, som er almægtig og tilgivende. Derudover stiller de enslydende moralske krav, de belønner den troende med en himmel og straffer den vantro med et helvede.

Når de fleste kristne alligevel tegner et skræmmebillede af islam, må det skyldes, at de ikke kender Koranen – eller Biblen.

Den helt afgørende lighed mellem de to verdensreligioner er, at både Jesus og Muhammed dømmer de vantro til døden under den voldsomste tortur. Det gentages på næsten hver side i Koranen, og Jesus formulerer det fyndigt i Lukas 19, 1-27:

»Mine fjender der, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen, og hug dem ned for mine øjne.«

Jesus garanterer siden, at de, der ikke vil omvende sig, skal lide samme straf som nogle galilæere, hvis blod Pilatus lod blande med blodet fra deres offerdyr (Lukas 13, 1-5). Og da han konstaterer, at de i hans hjemby Kapernaum har svært ved at tro på ham, lover han byen en værre skæbne end Sodoma, der som bekendt gik op i flammer (Lukas 10, 15-16).

Til den, der vanskeligt kan forestille sig en værre skæbne end at blive brændt levende, har Koranen et svar: Hver gang de vantros hud er brændt ned, forsyner Allah dem med en ny hud, så de kan brænde i al evighed (Sura 4, 57).

Det er interessant, at den kristne kirke konsekvent opfatter Jesus som fredsfyrste, mens de fortier, at også han var hadprædikant.

Usømmelighed straffes

Det er især seksuelle synder, både Koranen og Biblen kræver straffet med døden – frem for alt homoseksualitet. Når indbyggerne i Sodoma og Gomorra blev brændt, skyldtes det ifølge Koranen, at mænd var begyndt at gå til mænd og lade deres hustruer ligge alene (Sura, 26, 166-74).

Jesus udtalte sig ikke specifikt om homoseksualitet, men understregede, at han var kommet for at opfylde loven og profetierne – og ifølge Torahen kræver moseloven dødsstraf for homoseksualitet. Det samme gør kristendommens grundlægger, Paulus (1. Romerbrev, 26-32).

Da kristendommen blev statsreligion i Rom i det fjerde århundrede, blev dødsstraffen for homoseksualitet indført blandt de tidligere hedninge.

Forfølgelsen kulminerede under kejser Justinian, som mente, at den hungersnød og pest samt de jordskælv, der havde ramt Romerriget, var Guds straf for de homoseksuelles udskejelser. De blev derfor henrettet efter først at være blevet udsat for grusom tortur på deres syndige organ.

Helt frem til i dag har kristendommen et ambivalent forhold til homoseksualitet. DF-ideolog og pastor Søren Krarup har således med foragt kaldt præsident Macron for »den der lille pæne bøssedreng« i DR’s Debatten den 8. maj 2017. 

Dette var i øvrigt baseret på sladder og uden ringeste dokumentation for, at Macron skulle være homoseksuel.

Moderne naturplager

Både i Torahen, Biblen og Koranen bruger Gud naturkatastrofer eller sygdomme som straf. Som da han lod Faraos hær omkomme i bølgerne, efter at jøderne var kommet tørskoet i land. Siden også med syndfloden – fra hvilken han kun reddede Noah og hans familie samt et par af alle dyr. Alle andre omkom:

»Thi de var visselig et ondt folk, derfor druknede vi dem alle«, som det er forklaret i Sura 21, 448. Og i 1. Mosebog 6, 1-13 tydeliggøres det, at hovedforbrydelsen var seksuel, idet gudesønnerne var begyndt at avle børn med jordiske kvinder.

Helt frem til i dag har kristne og muslimer opfattet naturkatastrofer og sygdomme som Guds straf. Da en tsunami i 2005 dræbte 250.000 mennesker i Asien, skrev pastor Henrik Højlund i Berlingske den 6. januar:

»I sin inderste kerne er den ondskab, der hersker på kloden – også den, vi her har været vidne til – menneskenes egen skyld.«

Præsten kommer dog ikke nærmere ind på, hvordan mennesker kan være skyld i naturkatastrofer, som de ingen mulighed har for at forhindre.

Også aids blev af mange kristne opfattet som Guds straf for de homoseksuelles skørlevned. Synspunktet blev bakket op af Søren Krarup i det teologiske tidsskrift Tidehverv i 1986:

»Er det udelukket, ja forbudt, at se aids som Guds torn i kødet på en kultur, der har gjort mennesket og dets behov guddommelige og livet til et eksperiment, og som derfor finder sin forløsning i seksuel frigørelse og udfoldelse? Nej, det er naturligvis hverken forbudt eller umuligt, men kan tværtimod være sand og evangelisk tale.«

Når det i stedet kommer til ægteskabelig utroskab, har Koranen et påfaldende mildere syn end Biblen. Ganske vist udstedes der et dekret om 100 piskeslag for utroskab, hvilket vel er så nær dødsstraf, som man kan komme, men straffen må kun eksekveres, hvis der kan fremskaffes fire øjenvidner.

Det vil i praksis være noget nær umuligt, idet man normalt ikke praktiserer utroskab i vidners nærvær. Her er Jesus mere skånselsløs. For ham er det alt rigeligt, at man »kaster et lystent blik på en andens hustru«. Da skulle man, ifølge Matthæus 5, 29, rive sit højre øje ud.

Både Koranen og Biblen kræver også legemlig invalidering for verdslige forbrydelser, således håndsafhugning som straf for tyveri. Jesus kommer med den snusfornuftige grund, at »du er bedre tjent med at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i helvede«, som det er beskrevet i henholdsvis Sura 5, 39 og Matthæus 5, 30.

Et stridspunkt

På et enkelt afgørende punkt stemmer Koranen og Biblen dog ikke overens. Biblens påstand om at Gud fik en søn, kalder Koranen i Sura 19, 91 »en forfærdende løgn« og en nærmest apokalyptisk vildfarelse:

»Himlene kunne næsten briste derved, og jorden slå revner, og bjergene falde ned i stykker«.

Når det var afgørende at insistere på, at Allah ikke havde en søn, og at Jesus i stedet var en profet som Muhammed selv, skyldtes det, at der ifølge Koranen kun findes én Gud, mens Biblen jo splitter ham op i tre.

Jesus er dog enig med Koranen, idet han aldrig påstod, at han var Gud søn og med større ret mente, at vi alle er Guds børn. Men Paulus og de kristne ser jo anderledes på den sag.

Af samme grund kan Koranen heller ikke gå ind for den rigtignok også ubegribelige forestilling, at Jesus ved sin offerdød på korset tog vore synder på sig. I stedet skænkede Allah ham, ifølge Sura 23, 51, tilflugt »i et højland med dale og strømmende vand«.

Hvad angår det stærkt omdiskuterede slør, er Koranen og Biblen påfaldende enige. Koranen siger i Sura 24, 32, at kvinder i offentligheden »skal trække deres hoveddække sammen om deres bryster og ikke åbenbare deres skønhed«.

Paulus mener ligeledes i kapitel 11 i det 1. Korintherbrev, at kvinden skal tildække sit hoved, fordi hun kun er mandens afglans, mens manden er »Guds billede og afglans«.

Her er Paulus voldsomt kvindefjendsk i modsætning til Muhammed. Ingen af dem opererer dog med en burka, som er en traditionel mellemøstlig beklædningsgenstand, der ligger før islam. Islamkritikere tager fejl, når de tror, at burkaen er foreskrevet i Koranen.

Koranen og Biblen er således identiske på de fleste væsentlige punkter, men deres litterære kvalitet er meget forskellig.

Hvor Biblen er fascinerende læsning, ikke mindst på grund af Jesu lignelser, er Koranen næsten umulig at komme igennem, fordi den gentager sig selv i det uendelige. Den ville vinde ved at blive skåret ned til en 50-siders pamflet.

Christian Braad Thomsen er filminstruktør og forfatter til den religionskritiske bog Kun dette åndedrag.

Serie

Spiritualitet i dagens Danmark

Danskerne har ikke ry for at være et særligt spirituelt folkefærd, selv om langt størstedelen er medlem af et trossamfund – tre ud af fire af folkekirken. Men hvilken rolle spiller spiritualitet og tro i Danmark i 2019? Det spørger Information om i denne kronikserie.

Seneste artikler

  • Mødet med naturen kan næsten være religiøst

    31. august 2019
    Mange mennesker har naturoplevelser, som er ’næsten magiske’ eller ’nærmest religiøse’. Naturspiritualiteten kan både skabe indre ro og en følelse af forpligtelse over for verden. Men det betyder ikke, at naturglade mennesker automatisk passer på planeten, skriver lektor i antropologi Cecilie Rubow i sin kronik i spiritualitetsserien
  • Jagten på lykke er blevet en trussel mod vores egen eksistens

    28. august 2019
    I 30 år var jeg selv fanget i troen på det falske ideal om permanent lykke. Vores evige jagt på lykken bringer vores handlinger og levevis i konflikt med selve livet, skriver sociolog Martin Fluri i sin kronik i spiritualitetsserien
  • Folkekirken sidder stadig tungt på dåb, konfirmation, bryllup og begravelse

    21. august 2019
    Når tre ud af fire danskere er medlem af folkekirken, handler det ikke så meget om religiøsitet eller kirkegang, men om at det for flertallet bare føles mest romantisk og ’rigtigt’ at blive gift i kirken, skriver religionssociolog Mette Birla Krøll i sin kronik i spiritualitetsserien
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • ulrik mortensen
  • David Zennaro
  • erik pedersen
  • Poul Erik Pedersen
Olaf Tehrani, ulrik mortensen, David Zennaro, erik pedersen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu er der lige den store forskel, at Koranen foregiver at være dikteret direkte af guden til profeten, mens Biblen er et miskmask af flere personers fortællinger, som endog aldrig har mødt Jesus. Desuden har Gamle Testamente vel ikke direkte noget med kristendom at gøre.

birgitte andersen

John Andersen
23. august, 2019 -

Du glemmer forøvrigt en lille detalje. Nogle af de lande du nævner var vel kristene inden de blev muslimske indtil ca det 7 århundrede hvor muslimerne begyndte fortrængte de kristene.
Kristendommen er den største religion i verden. Der er kristne stort set overalt, herunder i store dele af den muslimske verden.
Desuden var meget af det land, som islam erobrede, oprindeligt kristent , son nævnt tidligere - herunder Mellemøsten og Nordafrika, den region, der i dag er kendt som "arabiske verden".
Derfor er muslimer overalt stadig konfronteret med rester af kristendommen, for eksempel i Syrien, hvor mange gamle kirker og klostre blev ødelægt af al-Qaeda-forbundne, og ja bl.a USA og Danmark støttede frihedskæmperene.

Rikke Nielsen

Dejligt at islamofoberne i hvert fald ikke kan argumentere mod ondskab med biblen i hånden uden at fremstå enten uvidende eller hykleriske.

Hans Larsen, Hanne Ribens, Hans Houmøller og John Andersen anbefalede denne kommentar
birgitte andersen

Rikke Nielsen
23. august, 2019 - 14:53

Det de fleste religioner vist lige gode om.....eller sagt på en anden måde: hverken kristendommen eller islam har noget at lade hinanden høre, når vi ser på det rent historiske. Ser vi til nutiden, så er det en ganske anden sag:,

"I mange lande kloden over er der fri jagt på kristne året rundt. Ifølge en ny rapport fra det britiske udenrigsministerium er de kristne den religiøse gruppe i verden, der er klart mest forfulgt. Den amerikanske organisation »Open Doors« vurderer, at der er sket en fordobling af overgrebene på kristne mellem 2017 og 2018 med det resultat, at 11 kristne i gennemsnit i 2018 omkom hver eneste dag som følge heraf på globalt plan."
"For ikke så mange år siden var omkring 20 procent af indbyggerne i Mellemøsten kristne. I dag er procenttallet klart under fem procent."
" I en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder nævnes det, at kristne på danske asylcentre udsættes for decideret chikane. Forfølgelsen af kristne foregår altså også i Danmark understøttet af danske skatteborgerkroner."

https://www.berlingske.dk/kommentatorer/trolde-vejrer-kristenblod

https://www.jv.dk/debat/Forfoelgelsen-af-kristne-tager-til/artikel/2714412

Klaus Brusgaard

Jeg syntes det er lidt trist når de referencer der anvendes er yderligtgående kristne missionerende amerikanske organisationer, der faktuelt lever af at distribuere bibler i "The darkest parts of the world".
Det folkerigeste land i verden Ægypten har ca. 10 - 20 % kristne.
Sidder lige nu i Uzbekistan, gelænderet udenfor mit værelse er prydet med David stjerner. I Tajskent står en imponerende Russisk Ortodoks Kirke samt en tilsvarende katolsk. Selv om de fleste Jøder er draget til Palæstina er der dog også en pæn andel af disse her.

Rikke Nielsen

birgitte andersen

I Danmark sidder muslimer i indhegnede lejre på ubestemt tid.

Jeg angriber ikke dig for at være islamofob - antager du er intelligent nok til at se forskellen på et diktatur og en religion.

Søren Kristensen

CBT: "Den helt afgørende lighed mellem de to verdensreligioner er, at både Jesus og Muhammed dømmer de vantro til døden under den voldsomste tortur. Det gentages på næsten hver side i Koranen, og Jesus formulerer det fyndigt i Lukas 19, 1-27:.

Altså er den helt afgørende lighed, en ret stor forskel. Især hvis den ene religions præsteskab praktiserer et overvejende rigidt forhold til en noget ensidig tekst, mens den andens operer med langt større frihed i fortolkningen af en generelt mere forsonende tekst. Når også undervisningen i den ene religion overvejende består af udenadslære og repetition, mens den anden i langt højere grad åbnes op for diskussion og fortolkning, ja, så er de to verdensreligioner måske alligevel ikke så ens som forfatteren postulerer.

Bortset fra det, kan det meget vel være at kristendommen har ligeså store, hvis ikke større, ulykker på samvittigheden end islam, set i et historisk perspektiv. Det var vist bare ikke det indlægget handler om.

birgitte andersen

Klaus Brusgaard
23. august, 2019 - 17:1

Ja, og hvor er det trist at Ingen har kunne tilbagevise det, heller ikke Institut for Menneskerettigheder eller det danske udenrigsministerium!
”Med redegørelsesdebatten i dag skriver vi Danmarkshistorie. Det er nemlig første gang, at Folketinget har en styrket beskyttelse af forfulgte religiøse minoriteter, herunder kristne, på dagsorden."
http://um.dk/da/udenrigspolitik/enheden-for-religions--og-trosfrihed/sta...

”Kristne og andre religiøse minoriteter er udsat for pres flere steder i verden. Det gælder ikke mindst i Mellemøsten og Nordafrika. Det er en prioritet for regeringen at styrke det internationale samarbejde for at beskytte kristne minoriteter"
http://um.dk/da/udenrigspolitik/udenrigspolitiske-nyheder/newsdisplaypag...

birgitte andersen

Rikke Nielsen
23. august, 2019 - 17:58

Ja, du har ret, muslimer og kristne sidder i indhegnet lejre.
Om jeg er klog nok til at se forskellen på diktatur og religion, kommer vel an på hvilket regime vi taler om!

Touhami Bennour

Augustinus som var grundlægger af de "vestlige kirke" og den første der skrev "bekendelse", kunne han lige så godt blive "muslim" men var der ikke Islam på det tidspunkt. Hans mor beholdt hendes navn ( jeg glemt det)som er nord afrikansk. Hun døde i Italien ved en rejse med ham.

Rikke Nielsen.

Er man" islamofob" hvis man kritiserer Islam ?
Er du så "kristianofob" hvis du kritiserer kristendommen ?.
Er man "religionofob", hvis man , som jeg, kritiserer alle religioner ?

Eller er man nærmere snæversynet hvis man kalder andre for "fober" pr. automatik ?

birgitte andersen

Carsten Hansen
01. september, 2019 - 14:06

Det er nogle alvorlige spørgsmål du stiller, "Islamoforbi" og " Kristianoforbi" desværre er noget vi ser sprede sig i hele verden. Tit hjulpet godt på vej af de politiskekorrekte og medierne!
I december 2004 påpegede Pave Johannes Paul 2., at kristianofobi spredes over hele verden, idet han opfordrede FN til at udarbejde love om kristianofobi, ligesom det er sket i forbindelse med islamofobi og antisemitisme.

birgitte andersen

Carsten Hansen
01. september, 2019 - 20:48

Nej, og jeg spørger da heller ikke dig om noget!
Men jeg synes det er nogle alvorlige spørgsmål du stiller, som man nok bør reflektere over.... og det gjorde jeg så ; )

Birgitte Andersen.

Det gjorde du så ikke !.

Men for at vende tilbage til Rikke Nielsens argumentationer.
Du skriver : I Danmark sidder muslimer i indhegnede lejre på ubestemt tid..

Betyder det at du mener de sidder bag hegn fordi de er muslimer ?
Og mener du at det er kristendommen der ligger bag denne indsespærring ?.

Det hele peger lidt i retning af "Jumping to conclusions"

birgitte andersen

Carsten Hansen
01. september, 2019 - 21:49

ja, lad os vende tilbage til Rikke Nielsens påstand:"I Danmark sidder muslimer i indhegnede lejre på ubestemt tid."
Og mit svar til hende:"Ja, du har ret, muslimer og kristne sidder i indhegnet lejre."
Hvis vi kikker på Irak, så sad der både Kristene og muslimer i indhegnede legere der, fordi de var kristne og muslimer.
Nej jeg mener ikke de sidder indhegnet fordi kristendommen ligger bag.

og tilbage til dine spørgsmål:"Er man" islamofob" hvis man kritiserer Islam ?
Er du så "kristianofob" hvis du kritiserer kristendommen ?.
Er man "religionofob", hvis man , som jeg, kritiserer alle religioner ?

Eller er man nærmere snæversynet hvis man kalder andre for "fober" pr. automatik ?"

Mit svar til dig må nok være: At man er total snæversynet, i så fald at man ikke tåler kritik.

Touhami Bennour

Måske er et systemskift på vej, at dømme på de valg det er gået og uroen i venstre med formand skift tyder på at det er et system skift på vej. og farvel til det 20 år de er gået. Spot og latterliggørelse og håns tid er måske forbi. Så der skal også skift sprogbrug fra latterliggørelse til respekt. Ikke alt er skidt i religioner, noget er godt. Problemet er om man er bedre,det tror jeg ikke på: Krige er der stadig og diktaturer er ligeså mange.