Læserbrev

Buddhistisk munk: Kronik om spiritualitet er en intellektuel beskrivelse af noget, som intellektet ikke har nogen forudsætning for at forstå

Spirituelle mennesker bekymrer sig meget lidt om at finde begreber og argumenter, der kan overbevise andre om det, de tror på. Derfor er filosofien muligvis ikke den bedste vej til at forstå spiritualitet, skriver den buddhistiske munk Finn Milo i dette debatindlæg.
6. august 2019

I Informations kronik fra den 2. august indleder professor emeritus i filosofi Ole Thyssen med at skrive:

»Jeg er filosof og lever i åndens verden. Men jeg er ikke spirituel. Hvorfor ikke?«

Han forklarer, at han gennem filosofien søger klare begreber til at oplyse verden med. I modsætning til et spirituelt menneske, der i stedet søger en emotionel verden, hvor han kan hente styrke til at vende tilbage til hverdagen – og forvandle den. Her har Thyssen en pointe.

Men det er værd at bemærke, at den spirituelle netop ikke bekymrer sig om at finde begreber, som han siden kan overbevise verden med. Han forkaster heller ikke de sanseindtryk og meninger, som han ikke forstår. Han accepterer dem, som de er, og lader dem falde på plads, når tiden til det opstår. Den spirituelle har derfor ikke brug for et sprog til at overbevise nogen om noget som helst.

Derfor er det også vanskeligt med ord at udtrykke, hvad spiritualisme er. Mange af professorens observationer og formuleringer er faktisk ret udmærkede, velgennemtænkte forslag til en beskrivelse af, hvad spiritualisme også kan være.

Men hvorfor nedgøre spiritualismen i forhold til filosofien, når den og spiritualismen er to diametralt modsatte retninger?

Den aktuelle kronik er et eksempel på en intellektuel beskrivelse af et fænomen, som intellektet ikke har nogen forudsætning for at forstå. Intellektet kan måske – som Thyssen gør – forholde sig til den lukrative del af spiritualitet eller det urimelige i at skulle betale overpris for noget, der tilsyneladende ikke virker.

Intellektet kan også give en beskrivelse af en spirituel verden, der kun hænger sammen for de indviede, uden at andre mennesker har en chance for at forstå det. Intellektet kan med andre ord udstille og latterliggøre alt og alle.

Men den spirituelle latterliggør ikke det, han ikke forstår. Han udforsker sig selv i forhold til både de sanseindtryk og meninger, han forstår og ikke forstår. Den spirituelle accepterer alle disse forhold. Den spirituelle afstår derfor fra at nedgøre både de sanseindtryk og meninger, han forstår, og dem, han ikke forstår.

Finn Milo, buddhistisk munk

Spiritualismens fokus er individets indre forbedring. Der er ingen krav om politiske reformer, kun diffuse påstande om, at hvis alle bliver bedre, bliver verden et bedre sted. Til gengæld kan den give en beroligende fornemmelse af, at verden hænger sammen, skriver professor Ole Thyssen i ny kronikserie om spiritualitet
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • David Zennaro
  • ingemaje lange
  • Carsten Mortensen
Flemming Berger, David Zennaro, ingemaje lange og Carsten Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Ditlev Nissen

Finn Milo kommer her desværre, så vidt jeg kan se, til at gå ud fra, at filosofi nødvendigvis er, eller bør være, sådan cirka som en handelsskole-professor-tænkning.

Vi har måske ikke "brug for et sprog til at overbevise nogen om noget som helst", men vi har brug for også at tænke over og tale om vores spirituelle oplevelser, som en del af den proces hvor vi afklarer dem til spirituelle erfaringer, "accepterer dem, som de er, og lader dem falde på plads, når tiden til det opstår."
De processer producerer undervejs deres egen form for filosofi, hvor intellektet har fået en anden, men ikke uvæsentlig, rolle.
Den spirituelles menneskebillede behøver ikke at være mere "emotionelt" end den ikke-spirituelles.
(Det ved en buddhistisk munk selvfølgelig godt.)

Ole Gerstrøm

Mange mennesker har spirituelle oplevelser. Men oftest erfarer man, at det skal man ikke fortælle om til andre, der kun erkender materien. For de uvidende mobber de spirituelle. Er alt slut når man dør? Jeg ved det ikke er tilfældet, men de færreste materialister vil overhovedet diskutere emnet. Dette til trods for, at 25% af befolkningen tror på reinkarnation.

Flemming Berger, ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
morten bech kristensen

Distinktionen mellem "intellektet" og "spiritualisme" kan vel anfægtes, eller er det afklaret een gang for alle, at det er to uforenelige størrelser.

Grundlæggende siger Milo: Hold fingrene væk, det kan ikke lade sig gøre, og det medfører let nedgørelse at forsøge, men interessant nok kommunikerer han dette med sprog. Ikke tavshed.Så noget må være sat i gang, for her ser vi en handling! Noget er ikke opløst.

"Den aktuelle kronik er et eksempel på en intellektuel beskrivelse af et fænomen, som intellektet ikke har nogen forudsætning for at forstå."

Det er en stor mundfuld. Den franske positivistiske filosof og sociolog August Comte mente engang, at vi aldrig kom til at forstå stjerners kemiske komposition. Det ændrede sig! Bemærk, jeg hævder ikke at mennesker og stjerner er "ens", og advarer mod at tilgå alt menneskeligt gennem "positivistisk reduktionisme" (komplekst begreb), men advarer mod en dogmatisme, der kommer frem her. For hvad bliver det næste, som man ikke *må* forsøge at forstå?

"Den spirituelle afstår derfor fra at nedgøre både de sanseindtryk og meninger, han
forstår, og dem, han ikke forstår."

Indtil den "spirituelle" vender tilbage til hverdagens sociale dynamikker, modstridende krav, magtspil og behov for at skaffe sig selv et udkomme. For den det lykkes ikke at være i løn hos en anden, underlagt udbytning, udnyttelse, umyndiggørelse, kan fuldt realiseres som den "spirituelle". Men det forudsætter en samfundsøkonomisk indretning, hvor man overfører det, der skal til for at overleve, til en mindre gruppe, fordi de som "spirituelle" bør bevares som de er. De repræsenterer noget godt ved ikke at deltage, men gør så noget andet godt på et andet plan. Det er næsten det omvendte af vore betingelser pt. (bortset fra praksisser hos præster og psykologer).
Det er en smuk tanke, men sådan er vores samfundsøkonomi ikke helt indrettet.

Mellemløsningen synes så at man deltager i hverdagen, som aktør på lige fod med andre, men bruger den "spirituelle" praksis/livssyn/oplevelseverden/værenstilstand (jeg savner ord...) til genopladning,lindring, mening og opløsning af, hvad der ligner konflikter, med det formål at opnå hvad? Få det bedre *selv*? Oplysning? Jeg ved for lidt her!

Måske der er reelle konflikter i alles liv, som hænger sammen med, at vi grundlæggende er sociale væsener, der organiserer os socialt, og kæmper om ressourcer og positioner - altså er vi ikke solitære åndsmennesker, der søger at opløse vore "jeg". Hvad tjener her en søgen efter det "spirituelle"?

Jeg kan godt se, hvorfor visse livsfilosofier (som jeg på ingen måde er ekspert på) er lettere at integrere i en vestlig kontekst, NÅR de er individualistisk og konsensusorienterede. Intet må forandres. Alt lader man være som det er. Man skal opløse det modstridende indeni, for det udenfor er enten perfekt eller blot støj.

"Han udforsker sig selv": Er det godt? Selvudforskning. Begrebsudforskning og praksisudforskning, der kan jeg være med. Men er der virkelig så meget at finde derinde?

"Den spirituelle accepterer alle disse forhold.": Hvilke forhold helt præcist taler vi om?

Bemærk, jeg fornægter ikke fænomenets værdi eller betydning for andres liv. Men nægter ikke at ville kunne komme til at forstå det - en dag - via et sprog, som ikke tilhører fænomenets eget. Sprog har det med at ændre ens bevidsthed.

mvh
Morten B.K.

Jens Thaarup Nyberg

morten bech kristensen

" Distinktionen mellem "intellektet" og "spiritualisme" kan vel anfægtes, eller er det afklaret een gang for alle, at det er to uforenelige størrelser. "

Mjah ... der er ialt fald den forskel mellem intellektet og spiritualisme, at ikke alle intellekter er spiritualistiske - men de er så heller ikke uforenelige, 'intellektet' og 'spiritualisme'.

mon ikke professor Ole Thyssen glemmer, hvor mange spirituelle aktiviteter, der er gratis eller koster meget lidt, og hvor mange, der gør et kæmpe frivilligt arbejde?
Det er ikke svært at få øje på de dyre blingbling-aktiviteter. Og de er nemme at gøre nar ad.