Klumme

Hvor meget er dine leveår værd, hvis man justerer for kvalitet?

Hvad er et menneskeliv værd? Og kan man regne på det ud fra, hvor godt et helbred patienten har? Vi er nødt til tøjle de stigende udgifter til medicin i sundhedsvæsenet, hvis vi skal have råd til anden velfærd. Og vi kommer ikke udenom de sårbare etiske dilemmaer, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
Når medicinpriserne bliver ved med at stige, skyldes det især, at politikerne ikke har gjort det store for at tøjle prisstigningerne på medicin, skriver Lise Richter i denne klumme.

Når medicinpriserne bliver ved med at stige, skyldes det især, at politikerne ikke har gjort det store for at tøjle prisstigningerne på medicin, skriver Lise Richter i denne klumme.

Tor Birk Trads

5. august 2019

Du har måske ikke lige hørt om det, men der finder et oprør sted i Holland.

Tre apoteker udvikler nu efterligninger af dyr patenteret medicin mod kræft og andre sjældne sygdomme i protest mod de høje medicinpriser. De hollandske rebelapotekere synes ifølge Reuters ikke, at det er retfærdigt, at industrien tjener tykt på syge mennesker.

Holland står ligesom mange andre lande med et sundhedsvæsen, som fylder mere og mere i de offentlige budgetter. Ikke kun fordi der bliver flere ældre, flere kronisk syge og flere børn, men især på grund af væksten i medicinudgifterne.

Medicinprisernes himmelflugt er på ingen måde ny, og for et par uger siden kunne Danske Regioner og Danmarks Statistik igen melde om stigende udgifter til ny medicin på hospitalerne. I dag bruges hver niende krone til medicin. For ti år siden var det kun hver fjortende krone.

Når medicinpriserne bliver ved med at stige, skyldes det, som Information skrev den 1. august, især, at politikerne ikke har gjort det store for at tøjle prisstigningerne på medicin.

Priser, som ifølge sundhedseksperter på ingen måde svarer til, hvad det koster at udvikle og producere ny medicin, men som altså primært går til, at en privat virksomhed får et større afkast.

Danmark er bagefter

Sundhedsvæsnet har stor betydning for danskere på tværs af partiskel. I sidste uge viste nye tal, at to ud af tre danskere over 16 år i dag lider af en kronisk sygdom, så et godt sundhedsvæsen har stor betydning for rigtig mange menneskers hverdag. Derfor er politikerne også tilbøjelige til bare at give flere penge, når sundhedspersonale og patienter råber op om urimelige forhold.

Det gør, at sundhedsektoren som regel er økonomisk privilegeret i forhold til eksempelvis social-, uddannelses- eller børneområdet, hvor der er blevet sparet i årevis trods økonomisk fremgang. Men hvis sundhedsområdet ikke skal dræne resten af vores kernevelfærd for penge, så er der behov for at prioritere, som sundhedspersonalet da også har råbt op om i årevis.

Det har vores nabolande for længst set i øjnene. Storbritannien har siden 1999 haft NICE, der vurderer og prioriterer pris og værdi af ny medicin og behandling for at sikre, at udgifterne ikke løber løbsk. Sverige fik et prioriteringscenter i 2001, Tyskland i 2004 og Norge i 2007.

Herhjemme har vi været blændet af ideen om ’verdens bedste sundhedsvæsen’. Måske derfor fik vi først Medicinrådet for godt to år siden, og nu ser det endelig ud til, at værdien af behandlinger også skal vurderes og prioriteres i et lignende råd. Bedre sent end aldrig, for det har allerede kostet vores hospitaler dyrt, at der ikke har været nogen prioritering af ny medicin.

Kvalitetsleveår

Hverken det nuværende Medicin- eller et nyt Medicin- og Behandlingsråd fjerner dog problemet med de stigende medicinudgifter her og nu. Men rådenes arbejde kan forhåbentlig sætte skub i en helt nødvendig diskussion af, hvor meget vi vil betale for behandling og medicin, hvis den ikke har den store gevinst for den enkeltes velbefindende eller livslængde.

Vil vi ligesom briterne lave beregninger over, hvor mange kvalitetsjusterede leveår patienten får ud af sin medicin?

Med den såkaldte QALY (quality-adjusted life year) som måleenhed vurderer det britiske prioriteringsorgan, hvor mange år med godt helbred, patienten vil få ud af behandlingen. Hvis behandlingen eller medicinen koster mere end 300.000 kr. om året, godkendes den kun under særlige omstændigheder.

Det er aldrig særlig kønt eller klædeligt at gøre menneskeliv op i penge, men pendanter til den britiske QALY bliver i dag brugt i flere lande. Også til at presse medicinalindustriens priser ned.

Eller vil vi sætte gang i et oprør mod de stigende medicinpriser, som de hollandske apotekere?

Uanset hvad, så er den nye regering nødt til at tage stilling til, hvordan vi bedst bruger de mange milliarder i sundhedsvæsenet, så der også er råd til anden velfærd. For når vi lever stadig længere med stadig flere kroniske sygdomme, så er det ikke en debat, vi kan komme uden om  – uanset hvor sårbar og svær den debat er.

Manglende konkurrence på medicin betyder, at priserne stiger og sundhedsvæsenet presses. Konsekvensen er blandt andet færre penge til at ansætte læger og sygeplejesker. 
Læs også
På grund af patentsystemet har medicinalfirmaet Biogen reelt monopol på SMA-kuren, og det har derfor prissat, som det vil. Ikke efter hvad produktet koster i udvikling og produktion, men efter hvor desperate og købestærke, det mener sundhedsvæsenet og patienterne er.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Lise Lotte Rahbek
Carsten Mortensen, Claus Bødtcher-Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Medicinalindustrien udvikler medicin som de syge/sygehusvæsnet ikke kan betale.

Hvad med at pålægge medicinproducenterne et årlig 2% omprioriteringsbidrag. Bidraget kan så øremærkes til personale i sundshedsvæsnet.

Johnny Winther Ronnenberg

Medicinpriserne trænger til at blive justeret ned af generelt, de er simpelt hen for høje jeg har kol, knogleskørhed, problemer med bugspytkirtlen og ptsd og mine medicin udgifter ligger på 1800 om måneden det burde koste en fjerdedel.