Kommentar

Evnen til at se eleverne både fagligt, personligt og socialt forsvinder ud af Folkeskolen

I Folkeskolen løses ekstremt mange sociale og psykologiske opgaver, som i mange andre lande varetages af psykologer, socialrådgivere, politi og akademikere. Men politikere, professionshøjskoler og lærerfagforeningen har kastet pædagogikken over bord, skriver lektor Iben Benedikte Valentin Jensen i dette debatindlæg
God skoleundervisning kan ikke udliciteres til specialister og opdeles i stærkt ekspertdrevne snævre sociale, psykologiske og faglige sektorer. Og den kan slet ikke effektiviseres med ’metoder-der-virker’, skriver Iben Benedikte Valentin Jensen.

God skoleundervisning kan ikke udliciteres til specialister og opdeles i stærkt ekspertdrevne snævre sociale, psykologiske og faglige sektorer. Og den kan slet ikke effektiviseres med ’metoder-der-virker’, skriver Iben Benedikte Valentin Jensen.

Sofie Amalie Klougart

19. august 2019

Hvis en stat kundgør for det ganske land, at lærere ikke skal være personligheder og bør smide kaldet til fordel for karrieren i databaserede ’metoder-der-virker’, ja, hvad ender det så med? Med 18 pct. ikkeuddannede lærere i skolerne, der nok kan blive til 50 pct. over tid. Hvordan kan det være breaking news?

En stor del af den nye generation af statslige og kommunale politikere har været udvekslingsstudenter i USA, og mange har tilsyneladende siden haft en våd drøm om et middelklasseamerikansk Denmark med klare krav og karriereveje. De var ikke på højskole, men high school. Her lærte de at foragte det offentlige.

Vi får ellers alle anskuelsesundervisning foran fjernsynet, når britiske og amerikanske krimier skildrer stater uden velfungerende fængsler, skoler, børnehaver, sygehuse, infrastruktur osv. Det koster kassen ved hærværk, i advokater, forsikringer, vagtværn, pensionsordninger osv.

Det er langt billigere for alle i længden, at indsatte bliver resocialiseret, at studerende bliver klædt ordentligt på, at patienter bliver behandlet osv. Uden dette fællesskab ligger alle i konstant krig om, hvem der ejer hvad, hvem der er skyld i hvad, og hvordan man kan beskytte sig mod kriminelle, sygdom, fejl osv. Det er dyrt at gå enegang – og det synspunkt har intet med kommunisme at gøre – kun almindelig, sund, borgerlig fornuft.

Den billigste skole i verden

Folkeskolen er en offentlig og almenpædagogisk institution. Det betyder, at special- og socialpædagogikken er en del af den almene undervisning. Det kaldes almenpædagogik og var engang et treårigt fag på læreruddannelsen. I mange lande er special- og socialpædagogikken samt almenundervisningen helt løsrevet fra hinanden og ikke under samme budget. Før skolereformen var folkeskolen derfor reelt den billigste grundskole i verden.

Men almenpædagogik er ikke et fag på CBS, og derfor understøtter politiske tiltag ikke længere en almenpædagogisk praksis. Man kan ikke samtale om noget, man ikke ved findes.

Den våde drøm om, at lærere alene skal stå bag katederet, har gjort mængden af tværprofessionelle samarbejdskrav uoverskuelig. Skolepædagogikken bliver fragmenteret i specialiserede professioner og funktioner. Der kommunikeres, men der handles ikke. Den udvikling giver en ekstrem mængde af mellemledere på grund af omstruktureringer. Og jo mere ledere ’opkvalificeres’ på management- og kommunikationskurser, jo mere fjerner de sig fra almindelig menneskelig samtale.

Når man som lærer skal jonglere mellem et utal af mellemledere og løsrevne tværprofessionelle samarbejdspartnere, bliver det sværere og sværere at forblive – og udvikle – en sammenhængende pædagogisk institution.

Lærerne kæmper mod systemet

I folkeskolen løses ekstremt mange sociale og psykologiske opgaver uden ekstra vederlag. Disse udgifter er i mange andre lande bogført i andre sektorer og varetages af psykologer, socialrådgivere, politi og akademikere, der ikke er ansat i skolen. I Danmark løser vi i stedet det hele i skolen. Her kan den enkelte elev få en samlet personlig behandling ud fra et helhedsperspektiv, hvor både det personlige, faglige, sociale ses i en sammenhæng. Denne meningsfulde effektive og menneskelige omgang med hinanden er ved at forsvinde.

God skoleundervisning kan ikke udliciteres til specialister og opdeles i stærkt ekspertdrevne snævre sociale, psykologiske og faglige sektorer. Og den kan slet ikke effektiviseres med ’metoder-der-virker’. I dag har både lærernes fagforening, DLF, og professionshøjskolerne kastet almenpædagogikken over bord og sig selv ud i en karrierekamp om flest mulig ECTS-point, akkrediteringer, mellemlederposter og akademiske titler.

En managementverden er det modsatte af en pædagogisk praksis. I denne menneskelige praksis må man være personligt til stede med den tvivl og kritik, der hører med. Den kan ikke styres ud fra »evidensbaserede« metoder og »faktuel« data.

Når der ikke længere er en menneskelig praksis i vores institutioner, vil pædagogikken forsvinde. Desværre er det skolepædagogiske perspektiv nu på vej ud af professionshøjskolerne, ud af Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), ud af DLF og Undervisningsministeriet.

Den findes snart kun hos de lærere og pædagoger i skolen, der insisterer på, at den skal være der. Hos dem, der vil arbejde pædagogisk – på trods af og i modstand mod systemet. Lærere må derfor hver dag leve med, at de skal kæmpe mod skolesystemet og ikke understøttes af det. Deres pædagogiske insisteren vil forsvinde, når de forsvinder.

Så må vi håbe, at hoben af psykologer, der ved præcis, hvordan børn bør falde i søvn, har skjulte pædagogiske talenter. Alternativet er, at medicinindustrien, terapien og politiet tager over.

Iben Benedikte Valentin Jensen er lærer, cand.pæd. og fhv. lektor i pædagogik ved læreruddannelsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brian W. Andersen
  • Jonathan Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
Brian W. Andersen, Jonathan Larsen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Hm, sikkert rigtige betragtninger, men jeg savner noget helt væsentligt: lærerens optagethed af, kærlighed til sit fag. Ganske ofte høres det at en bestemt lærer har betydet noget særligt for en elevs liv efter skolen, og da har det været fagligheden der har gjort indtryk!

Dorte Sørensen

Men lærerne fratages lysten, når de ikke får tid til fordybelse så de kan skabe en god og spændende undervisning i de enkelte timer. Giv lærerne deres frihed tilbag og giv dem tid til en ordenlig undervisning.
Ligeledes afskaf alt det med selvejende skoler, hvor overskud til bestyrelsernes glæde er blevet et stort fokus i stedet for fokus på en god og spændende undervisning.

Ellen Margrethe Jørgensen, Rolf Andersen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Thorkel Hyllested

Helt enig, men jeg savner konkret dokumentation i form af citater fra lovgivning, konkrete kommunale modeller, forskning.

Hans Houmøller

@Ete Forchhammer, du har kun halvdelen med, for det er ikke kun det faglige, elever giver som grund for, at en lærer har betydet noget særligt. Det er i lige så høj grad, og måske mere, lærerens personlige og menneskelige egenskaber, det handler om.

Preben Bollerup

I hvilke andre brancher vil vi finde det i orden, at hver 5. ikke er faglært og ofte uden anden kvalificerende uddannelse ?
Ring til en VVS og accepter, at hver 5. ikke er faglært og resultatet bliver derefter !
Tag til tandlægen og accepter, at hver 5. ikke er faglært og resultatet bliver derefter !
Send din bil på værksted og accepter, at hver 5. ikke er faglært og resultatet bliver derefter !

Men vi kan åbenbart godt sende vores børn i skole uden at det er vigtigt, at personalet er faglært og uddannede eller hvad ?

Og med faglært mener jeg lige præcis en professionel pædagogisk tilgang til læring, undervisning, trivsel, fællesskab og almen dannelse, sådan en som beskrives i denne artikel, for dem er der brug for.

Og ja den gode vikar findes selvfølgelig, men nu er det professionen vi snakker om her.