Kronik

Farvel til tobak er helt afgørende for at nå FN’s verdensmål

Rygning har ikke blot store konsekvenser for vores sundhed, det truer også vores klode og skaber ulighed. Tobak modarbejder verdensmålene om at afskaffe fattigdom, stoppe sult, sikre uddannelse og bæredygtig fremtid, skriver professor i tobaksforebyggelse i dette debatindlæg
Rygning er den største forebyggelige trussel mod menneskers helbred, men den truer også vores liv og klode på mange andre måder, skriver dagens kronikør.

Rygning er den største forebyggelige trussel mod menneskers helbred, men den truer også vores liv og klode på mange andre måder, skriver dagens kronikør.

Juni Kriswanto/Ritzau Scanpix

19. august 2019

I løbet af den seneste valgkamp blev danskernes rygevaner heftigt diskuteret blandt partierne i Folketinget. De fleste blev enige om, at cigaretpriserne skulle hæves markant for at forebygge rygningens sundhedsmæssige konsekvenser.

Hen over sommeren blandede firmaet bag Malboro, Philip Morris, sig så i debatten i Information og argumenterede for, at det senest i 2030 skulle være slut med cigaretter i Danmark – så længe det var i samarbejde med industrien selv.

Et farvel til cigaretter er ikke alene et sundhedsspørgsmål. Det er også helt afgørende for at nå FN’s 17 verdensmål.

Rygning er den største forebyggelige trussel mod menneskers helbred, men den truer også vores liv og klode på mange andre måder.

Her er en række eksempler på, hvordan tobaksindustrien truer 14 ud af 17 verdensmål:

1. Afskaf fattigdom. Fra de er ganske unge, bruger rygere en meget stor andel af deres indkomst til at købe cigaretter. I Danmark koster det næsten 15.000 kr. om året, hvis man ryger en pakke om dagen. Ofte må rygere fravælge medicin, sund kost og meget andet for at få råd til cigaretter.

2. Stop sult. Tobaksdyrkning udpiner og eroderer jorden og medfører et tab på 45 kg jord pr. hektar om året. I lande, hvor en stor andel af landbruget bruges på tobaksdyrkning, er det en vigtig medvirkende faktor til hungersnødskriser, viser et svensk studie fra 2018.

Samme studie har også beregnet, at hvis tobaksdyrkning blev nedlagt, og man dyrkede fødevarer i stedet for tobak, ville man kunne brødføde 20 mio. mennesker mere på kloden.

3. Sundhed og trivsel. Mindst syv mio. mennesker dør hvert år af rygning, og en rapport fra American Cancer Society estimerer, at omkring en mia. mennesker vil miste livet til tobakken i dette århundrede. Rygere ældes hurtigere, og sygdommene rammer hele kroppen.

Det svenske studie fra 2018 dokumenterer også, at tobaksavlerne også bærer en stor sygdomsbyrde, når de plukker tobaksblade. Deres kroppe optager store mængder nikotin svarende til cirka 50 cigaretter om dagen gennem huden.

Mellem hver tredje og hvert fjerde barn og voksen, der arbejder på tobaksmarkerne, bliver syge af pesticider og grøn tobakssyge, der er en alvorlig nikotinforgiftning.

4. Kvalitetsuddannelse. I ulande bliver tobaksdyrkernes børn brugt til at arbejde i markerne og kommer sjældnere i skole end børn af forældre, der dyrker andre afgrøder. Forældrene er oftere fattige og bliver oftere syge, så der er sjældent råd til, at børnene får uddannelse.

Herhjemme begynder mange unge at ryge i fjorten-femtenårsalderen. De unges umodne hjerner tåler ikke nikotin, og der er stigende evidens for, at rygningen kan medføre øget risiko for kognitive vanskeligheder, angst og adfærdsforstyrrelser, der gør tilegnelsen af viden vanskelig.

6. Rent vand og sanitet. Tobaksdyrkere bruger mange stærkt giftige insekt- og svampebekæmpelsesmidler i dyrkningen af tobak. Mange af disse skadelige stoffer forurener drikkevandet.

7. Bæredygtig fremtid. Cigaretfremstilling kræver meget energi. Det svenske studie fra 2018 dokumenterer også, at det årlige CO2-udslip fra cigaretfremstilling svarer til tre mio. transatlantiske flyrejser. Ét multinationalt tobaksfirmas energiforbrug svarer til energiforbruget ved produktionen af 2 mio. biler.

8. Anstændige job. Tobaksdyrkerne bindes ofte af kontrakter med tobaksindustrien, som er meget svære at slippe ud af. Det er meget tidskrævende og dyrt at dyrke tobak, og arbejdernes lønninger er ekstremt lave.

9. Mindre ulighed. I Danmark er rygning hovedårsagen til den sociale ulighed i sundhed. At tobaksindustrien har målrettet deres reklamer, der viser unge smukke mennesker, mod fattige og homoseksuelle, er også dokumenteret af amerikansk forskning. Industrien ved, hvem de mest sårbare og modtagelige grupper er. Resultatet bliver, at netop de, der i forvejen har det sværest, bliver afhængige af tobak i en meget ung alder. 

11. Bæredygtige byer. Udendørs tobaksrøg bidrager til luftforureningen i byerne. Passiv rygning er derudover et stort problem i store dele af verden og skyld i omkring 900.000 dødsfald årligt. Forurening med cigaretskodder i byerne er også et stort affaldsproblem. I Sverige går 40-80 pct. af udgifterne til henkastet affald til at fjerne skodder, konkluderer det svenske studie også.

12. Ansvarligt forbrug og produktion. WHO har beregnet, at omkring 1,3 mio. børn under 14 år på verdensplan arbejder med tobaksdyrkning. Ved cigaretfremstilling producerer virksomhederne årligt over 200 mio. kg kemisk affald. Desuden er cigaretfiltre det mest almindelige plastikaffald i verden.

13. Klimaindsats. På et enkelt år har den globale tobaksrøg bidraget med tusinder ton af kendte kræftfremkaldende stoffer, toksiske stoffer og drivhusgasser. Toksiske udslip inkluderer 3-6.000 ton formaldehyd, 12-47.000 ton nikotin og de tre vigtigste drivhusgasser i tobaksrøg: kuldioxid, metan og nitrøse gasser.

14. Livet i vand. I alt otte mio. ton plast ender hvert år i havet, og 700 mio. kg kommer fra cigaretfiltre. Giftige bekæmpelsesmidler fra tobaksdyrkning ender i vandløb og dræber fisk. Giftige stoffer, der findes i skodder, ender ofte i søer og hav. I videnskabelige eksperimenter, hvor cigaretfiltre opløses i fersk- eller saltvand, dør halvdelen af de eksponerede fisk.

At tobaksdyrkning derudover er yderst vandkrævende, ses også i studiet fra Sverige. Produktionen af en cigaret kræver 3,7 liter vand. For den, som ryger 20 cigaretter om dagen, bliver det til 27 kubikmeter vand om året. Til sammenligning kræver det 4,3 kubikmeter vand at opdrætte det kød, en forbruger gennemsnitligt spiser på et år.

15. Livet på land. Tobaksproduktionen har forårsaget store tab af biologisk mangfoldighed i mange lande. Skodder er giftigt affald, der består af cirka 7.000 kemikalier. Flere af kemikalierne er giftige eller kræftfremkaldende og slår mange insekter og smådyr ihjel.

Ved dyrkning af tobak fælder tobaksindustrien store arealer skov, og derudover fældes mange træer til tørring af tobaksbladene. I lande som Kina er tobaksdyrkning årsag til 18 pct. af afskovningen, og i Malawi er tallet 70 pct.

Afskovning er et stort problem, da træer fjerner CO2 fra luften. 20 cigaretter om dagen svarer til at fælde 24 træer om året – alene til tørring af tobak. Afskovningen indebærer, at tobaksproduktionen – kun i dette led – står for 0,34 procent af menneskehedens klimapåvirkning. Det overstiger hele Sveriges samlede klimapåvirkning på 0,2 procent.

16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner. En rapport fra WHO dokumenterer, at tobaksindustrien har arbejdet målrettet på at modarbejde WHO’s bestræbelser på tobaksforebyggelse. I de seneste år har tobaksindustrien sagsøgt lande, der ville indføre strammere tobaksforebyggelse. Rige lande har ført disse retssager i flere år og vundet, men små fattige lande, der ikke har råd til disse dyre retssager, lader sig skræmme og opgiver at indføre stramninger på tobaksområdet.

Som klimaansvarlig borger gør man formodentlig mere godt for miljøet ved at holde op med ryge, end ved mange af de andre små ofre i hverdagen. Beslutningstagere må også medtænke rygning, når ny lovgivning for en bæredygtig fremtid snart skal vedtages.

Og vi skal ikke lade os narre: Det er mere sandsynligt, at man møder en enhjørning på vej hjem fra arbejde, end at Philip Morris frivilligt holder op med at producere cigaretter.

Charlotta Pisinger er Professor i Tobaksforebyggelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
  • Ervin Lazar
Britta Hansen og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det her kan ikke passe: "For den, som ryger 20 cigaretter om dagen, bliver det til 27 kubikmeter vand om året. Til sammenligning kræver det 4,3 kubikmeter vand at opdrætte det kød, en forbruger gennemsnitligt spiser på et år." Ellers det er et godt råd: 'Stop cigaret rygning i dag! Jeg har gjort det godt 25 år siden. HilsenERvin

Jens Mose Pedersen

Når folk ryger, dør de hurtigere og holder dermed op med at forbruge noget overhovedet og holder op med at producere CO2.
Skal al nydelse stoppe?
Det bliver lidt frelst.
PS. Jeg har aldrig røget så meget som et hvæs af en cigaret eller noget andet.

arne tørsleff, Else Marie Arevad og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar
Klaus Cort Jensen

Rygning skaber ulighed skriver professoren. Jamen, der er vel ikke nogen grund til at ØGE uligheden yderligere ved at sætte tobaksafgiften i vejret. Det er som bekendt underklassen både i Danmark og globalt, der ryger mest.
Ligesom tobaksavl lægger den globale gulerods-produktion eller sukkerroe-produktion beslag på enorme arealer, hvor man kunne plante skov og binde CO2. Rygning er appetitdæmpende, så rygere spiser mindre af andre klimabelastende landbrugsprodukter. Kød er langt mere klimabelastende end tobak.
Når det gælder sundhed: https://www.information.dk/debat/1999/09/tobaksafgift-giver-kraeft

Erik Hantsøe, Else Marie Arevad og Klaus Kjellerup anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

Hvorfor kan folk dog ikke ryge uden filter, så vi slipper for forureningen af gader og pladser samt svineriet med mikroplast fra skoddene?

Mogens Holme, Jens Wolff, Per Torbensen, Jens Thaarup Nyberg og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Hilbert Larsen

Sikken en prædiken – den får da hele armen og lidt til. Synes nok at det er lidt ”overkill” at hyre en professor til det.
Det er tankevækkende at se, hvor mange ressourcer der stadig bruges i hetzen mod rygerne/tobakken – mens stort set ingen tager den virkelige sundheds- og samfundstrussel alvorligt – fedmeepidemien.
I dag er mange - selv unge mennesker – så handikappet af fedmen, at de ikke kan føre et normalt liv.
Så af med skyklapperne – tak.

Størstedelen af forskellen i gns. levealder mellem "rige" og "fattige" danskere kan forklares ved den massivt større andel af rygere blandt "fattige". Man kan ikke på den ene side klage over den påståede ulighed, og så insistere på at have lov til at ryge.

De, der argumenterer med "sociale argumenter" mod øgede tobaksafgifter overser totalt at formålet med de øgede afgifter er at opnå adfærdsændringer - dvs. at folk holder op med at ryge! Det er ikke hensigten, at man blot skal betale de øgede afgifter og så pulse videre. Derimod skal de øgede afgifter hjælpe folk med at stoppe med at ryge - og så sparer de penge samtidig.

Mogens Holme, Anders Reinholdt og Niels Jakobs anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Afgifter hjælper ikke folk til at stoppe det er naivt at tro det, det pålægger dem blot flere omkostninger. Hvilket ingen har brug for. folk stopper først når de har et dybtfølt behov eller at helbredet er så dårligt at det er nødvendigt og det er ikke altid nok til at forårsage et stop. Det er ikke statens opgave at opdrage på folk og tilrette deres vaner, normer og værdier.

Erik Hantsøe, arne tørsleff og Klaus Kjellerup anbefalede denne kommentar

@Johnny Winther Ronnenberg, nu kan man jo sætte afgifterne så højt, at det giver sig selv med at holde op med at ryge. Der er jo mange andre ting, der brandbeskattes - hårdt arbejde, fx.

Det er fint nok at du holder den liberale fane højt - men så må man også acceptere konsekvenserne, nemlig "ulighed".

Charlie Peterson

Jeg deler Jens Winthers tankegang, dog med den tilføjelse, at den slags radikale indgreb i borgernes individuelle valgfrihed, bør reserveres til vigtigere ting, eller rettere - til vigtige ting.
Hvad vi borgere gør ved vores egne kroppe skal staten alene forsøge at påvirke gennem information og vejledning. Prisdannelse på diverse gifte bør følge normale markedsbetingelser.

Derimod står vi med en akut klimakrise som vi umuligt vil kunne omstille os til, uden netop radikale indgreb i den individuelle valgfrihed. Så her mener jeg det er på høje tid.
Lad os bruge Hr. Winthers logik om prisdannelse på biler og flyrejser i stedet for ligegyldigheder som folks private vaner.

Tak for listen over tobakkens elendighed!

CHARLOTTA Pisinger, professor i tobaks forebyggelse, om man skal stole på redaktionen..
Ved hun nu pludselig mindre end vi læsere om hendes fagfelt? Det er det indtryk man får, bortset fra kynismen, som kommentatorerne blotter. At 10 års tidligere død kan henregnes til plusside på nogen måde. Undskyld men det reaktionært bræk. Faktuelt sikkert også, da man i DK fortfarende bruger enorme summer på tobaksrelaterede sygdomme. Det er ubestrideligt IKKE CO2 besparende. Aldersfacisme er det at fremføre CO2 udånding argumentativt i klimakrise perspektiv. Hvad med yngre syge og handicappede, skal de herind også? Eller hader I kun bedste forældre, som ved gud gør tilværelsen udholdelig for nybagte forældre.
Må jeg så nu opfordre til ikke at tænke med røven, tak!

David Joelsen

Tak for de rygende kommentarer.

Må afholdsfolket nyde kommentarerne lige så meget som de rygende.

I følge artiklen, klares samtlige kriser ved at holde op med at dyrke og ryge tobak. Det samme kunne vel siges om sex (overbefolkning). Gad vide om vi også ser stejle afgifter her.

Jeg ved det ikke, men de lavest lønnede må igen til lommerne for at holde festen kørende. Der skal vel uddannes flere professorer.

Henrik Brøndum

Jeg har det fint med total afskaffelse af tobakken, men synes også nogle af tallene virker mærkelige:

Kan der kun brødfødes 20 millioner mennesker ekstra hvis tobaksdyrkning afskaffes? Hvis overdødeligheden på 7 millioner PER ÅR, så ophører omgående - vil der kun gå 3 år før fødevaremangelen forværres? Denne forværring ophører så efter yderligere 7 år, da tobakken kun snupper 10 leveår i gennemsnit.

Jens Thaarup Nyberg og birgitte andersen anbefalede denne kommentar
Halfdan Illum

Mange af punkterne relateret til arbejdsforhold, sociale, socioøkonomiske forhold og lignende, har jo ikke decideret noget med tobaksindustrien at gøre. Det er OGSÅ et problem i tobaksindustrien, men er jo "blot" et sympton på en breddere sygdom. Der er tydeligvis mange gode grunde til at stoppe med at ryge (eller lade være med at begynde), men ift. de kriser vi som menneskehed står overfor (klima, biodiversitet, mikroplast) virker dette ikke til at være det mest effektive sted at gribe ind.

Så er der punkt 14, hvor det påstanden lyder at en ryger bruger for 27 kubikmeter vand årligt, mod 4,3 kubikmeter årligt for en kødspiser. Nu har jeg ikke undersøgt tobakkens vandaftryk, men 1 kg. oksekød tager ca. 15,5 kubikmeter vand at producerer. I 2011 spiste den gennemsnitlige verdensborger ca. 41,4 kg. oksekød om året. Det er muligvis faldet lidt siden, men i 2011 ville det svare til 641 kubikmeter vand pr. gennemsnitlige verdensborger pr. år, kun i oksekød. Så hvor Charlotte Pisinger får sine 4,3 kubikmeter gad jeg godt vide.

Det virker til der er nogle metodiske fordrejninger i denne artikel. Måske Charlotte Pisinger er ude i et korstog, og glemte at man helst ikke skal lyve når man udgiver artikler med sin professor titel tilknyttet. Måske en sag af, at "the ends will justify the means".

Else Marie Arevad

Ja, ærgerligt at de kloge (og rige) ikke kan få os fattige til at rette ind og gøre, som der bliver sagt!

birgitte andersen, Klaus Kjellerup og Nille Torsen anbefalede denne kommentar

@Charlie Peterson, du er bagud: der er forlængst indført massive afgifter på biler. Køb én - betal for tre, og dertil kommer vægtafgift “grøn” afgift og benzinafgift. Faktisk så høje afgifter at vi har Europas ældste bilpark og i storstilet importerer brugte biler til Danmark.

Bilafgifterne har ikke fået folk til helt at afstå fra at køre bil, hvilket er heldigt. For hvis det skete ville vi stå med et alvorligt statsfinansielt problem. Hvis alle skiftede til kollektiv trafik eller el-biler ville bunden gå ud af statskassen. Takket være et massivt offentligt overforbrug, og det deraf følgende enorme behov for skatteindtægter, ville en afskaffelse af benzinbiler medføre behov for store offentlige besparelser (ikke peanuts som det udskældte omprioriteringsbidrag.

Randi Christiansen

Dyrk din egen tobak hvis du vil ryge. Færdig.

Tobaksindustriens giftige dyrkningsmetoder og ditto tilsætningsstoffer burde være ikke være tilladte. Sålænge man ikke forurener sine omgivelser, må rygning dog være en privatsag.

Hvis såfremt i fald vi som samfund vælger at have industrialiseret tobaksfremstilling, bør det selvfølgelig foregå efter bæredygtige, dvs permakulturelle, principper. Professoren redegør tydeligt for det svineri, som tobaksindustrien gør sig skyldig i og derfor har ansvaret for at rydde op i.

Og så er der lige alle de mange penge, som staten scorer i tobaksafgifter. Dem kunne man istedet indhente på produktion og distribution af den helbredende plante cannabis. Og så i øvrigt gøre som i portugal : https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=10218439927366873&id=1154634969 der udelukkende har haft positive konsekvenser af legalisering af alle stoffer. Bortset altså lige fra den kriminelle mafia. Og den kan vi jo ikke li, vel?

Ole Schwander

Tænk også på, når du tænder den næste smøg, at de amerikanske tobaksproducenter - som også herhjemme er enerådende på markedet - støtter republikanerne og ikke mindst Trump.

@Randi Christensen, forbyde tobak - men legalisere cannabis? Haha...!

Det meste cannabis-dyrkning sviner i øvrigt mindst lige så meget som tobaks-dyrkning. Selv cannabis til lande, hvor brugen af cannabis er liberaliseret (fx Holland), sker under miljømæssigt særdeles tvivlsomme forhold.

Klaus Kjellerup

For dem, der følger med på dette område, er det efterhånden blevet klart, at Charlotta Pisinger ofte løber med en halv vind, og enhver der gider at gå hendes argumenter og kildehenvisninger efter i sømmene kan se, at der kun i ringe grad er dækning for hendes påstande. Argumenterne holder ikke, og kildehenvisningerne til påstandene om tobaksindustrien som miljøforurener er tynde.

Det er ikke mere end to uger siden, at DR måtte trække tre af Pisingers påstande tilbage fra P1-serien "Danmarks dræber #1" og udsende en officiel beklagelse. I programmet påstod hun bl.a., at én ryger er skyld i afskovning af 200 træer om året - det har hun så sat ned til 24 træer om året i denne artikel - det er sandelig betryggende ;) En anden af hendes påstande som måtte tilbagetrækkes var, at "hvis man begynder at ryge som ung, bliver man fattig i løbet af sit liv."

https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/fejl-og-fakta/praecisering-i-forbind...

Pisinger kører imidlertid videre i samme spor her, hvor hun giver tobakken skylden for fattigdom og udendørs skodsvineri i relation til FN's verdensmål. Denne logik kræver det et ganske særligt mindset at kunne begribe, i og med at det netop er FN-organisationen WHO, der har dikteret medlemslandene at indføre høje tobaksafgifter og indendørs rygeforbud, som er årsagerne til disse dårligdomme.

Ved nytår måtte Pisinger lide den tort at blive gjort til grin blandt internationale nikotin-forskere af videnskabskritikeren Carl V. Phillips, som på sin blog har kaldt hendes seneste studie om interessekonflikter i E-cigaretstudier for "one of the worst tobacco control papers of the year, and that is a high bar". Han kalder hendes metoder i studiet for "scientifically illiterate", og gør opmærksom på, at Pisinger selv har økonomiske interessekonflikter med medicinalindustrien, der som bekendt sælger rygestop-produkter:

https://antithrlies.com/2019/01/02/peer-review-of-charlotta-pisinger-et-...

Af en eller anden grund er Pisinger blevet udnævnt til professor på tobaksområdet. Det er åbenbart i medicinalindustriens interesse, at professorudnævnelser indenfor "Tobacco Control" gives til de forskere i felten, der er parate til at gå ud med en hvilken som helst udokumenteret påstand om tobak, så længe den er negativ og kan retfærdiggøre et krav om "farvel til tobak" i overskriften. Dette har intet med videnskab at gøre - det er rendyrket propaganda.

Hans Larsen, Halfdan Illum, Erik Hantsøe, Toke Andersen, Robert Tindholm, odd bjertnes og Per Rasmussen anbefalede denne kommentar

Ufattelig at vi nu på basis af disse debatindlæg ender med, at skulle konkludere, at professorer fordrejer og lyver i deres professorale fagfelt. Come on alle i vane mistroere.

I et debatindlæg kan man IKKE forvente videnskabelig redegørelse for fx. tobaksdyrknings vandforbrug eller oksekødets ditto. Budskabet er uomtvisteligt : Stor individuel gevinst for sundhed/velbefindende, raske leveår og stor frisættelse af penge til andre mål individuelt såvel som i sundhedsvæsenet, hvis rygning kunne blive historie i DK! Det er dobbelt jackpot; stol bare mig; en ryger fra 15 leveår og ophører for 14 år siden..

Randi Christiansen

@jens winther - din vane tro gør du dig atter skyldig i uhæderlig debatstil. Jeg taler netop ikke om at forbyde tobak men om, at produktionen bør foregå efter bæredygtige, permakulturelle principper. Ligesom i øvrigt al anden produktion bør.

"Tobaksindustriens giftige dyrkningsmetoder og ditto tilsætningsstoffer burde være ikke være tilladte. Sålænge man ikke forurener sine omgivelser, må rygning dog være en privatsag.

Hvis såfremt i fald vi som samfund vælger at have industrialiseret tobaksfremstilling, bør det selvfølgelig foregå efter bæredygtige, dvs permakulturelle, principper. Professoren redegør tydeligt for det svineri, som tobaksindustrien gør sig skyldig i og derfor har ansvaret for at rydde op i."