Folk

FOLK

3. august 2019

Triade-folk

Hvidklædte gangstere tæver demokratidemonstranter i Hongkong på vegne af den kinesiske regering. Det skriver den lokale journalist, Yi-Zheng Lian, i en kronik i The New York Times: ’Beskeden er klar: Myndighederne i Beijing vil knuse denne bevægelse med alle tænkelige midler.’

Filmfolk

Fornærmelse eller hyldest? Det spørgsmål stiller Los Angeles Times i en artikel om den Bruce Lee, man møder i Quentin Tarantinos ’Once Upon a Time … in Hollywood’. ’Jeg håber, folk vil opsøge den virkelige Bruce Lee og ikke det, man ser her,’ siger Lees datter, Shannon Lee.

Scenefolk

Broadways ukronede konge er død, 91 år gammel. Han var ’uforudsigelig og kompromisløs i sit valg af scenemateriale,’ skriver Associated Press om Hal Prince, der blandt så utroligt meget andet producerede og instruerede ’West Side Story’, ’Cabaret’ og ’Evita’.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu