Kronik

Folkekirken sidder stadig tungt på dåb, konfirmation, bryllup og begravelse

Når tre ud af fire danskere er medlem af folkekirken, handler det ikke så meget om religiøsitet eller kirkegang, men om at det for flertallet bare føles mest romantisk og ’rigtigt’ at blive gift i kirken, skriver religionssociolog Mette Birla Krøll i sin kronik i spiritualitetsserien
Når tre ud af fire danskere er medlem af folkekirken, handler det ikke så meget om religiøsitet eller kirkegang, men om at det for flertallet bare føles mest romantisk og ’rigtigt’ at blive gift i kirken, skriver religionssociolog Mette Birla Krøll i sin kronik i spiritualitetsserien

Mia Mottelson

21. august 2019

I en individualiseret tidsalder står folkekirken over for nye udfordringer. Mange sogne forsøger at tilpasse sig det moderne samfund ved at tilbyde diverse aktiviteter lige fra pilgrimsrejser, meditations- og musikgudstjenester, singleklubber, familieklubber og lignende, som inddrager den enkeltes egne erfaringer. Det er dog et fåtal af danskerne, som benytter sig af disse tilbud.

Samtidig er knap halvdelen af den danske befolkning åben over for ikkekristne ritualer som f.eks. humanistisk konfirmation. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, jeg har foretaget for Analyse Danmark i 2018.

Men betyder det, at danskerne er klar til at undvære folkekirken og de kristne traditioner?

Nej, det er fortsat flertallet af befolkningen, som er medlem af den danske folkekirke og som ønsker at bevare den kristne kulturarv. Kirken foretrækkes fortsat til dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. For flertallet føles det bare mest rigtigt at lade kirken stå for overgangsritualerne – også selv om man ikke ellers benytter kirken.

Men når et flertal i den danske befolkning er åben over for ikkekristne ritualer, siger det også noget om, at vi lever i en tidsalder, hvor individets frie valg er i centrum. Når danskerne bliver spurgt til deres tro, er det sjældent en rendyrket kristen tro, men snarere en selvvalgt eller hjemmebrygget religiøsitet, som blander lidt fra forskellige religiøse og filosofiske retninger, som de refererer til. Denne eklektiske religiøsitet er især udbredt blandt de yngre generationer.

De unge vælger selv

Af undersøgelsen fra Analyse Danmark fremgår det også, at de yngre generationer ikke har samme tilhørsforhold til folkekirken, som de ældre generationer. Det ses blandt andet ved, at andelen af folkekirkemedlemmer er mindre blandt de unge end blandt de ældre, at de unge i højere grad end de ældre ønsker, at faget kristendomskundskab skal ændres, så det favner bredere, og at knap halvdelen af de 18-29-årige folkekirkemedlemmer har overvejet at melde sig ud af folkekirken.

I undersøgelsen kan man læse følgende citat fra en 20-årig kvindelig respondent, der har svaret ’andre grunde’ til, hvorfor hun er medlem af folkekirken: 

»Jeg er automatisk tilmeldt folkekirken, og så er jeg bare dér, indtil jeg beslutter mig for noget andet.« Svaret illustrerer, at de yngre generationer ikke har samme følelse af samhørighed og fællesskab med folkekirken, som de ældre generationer typisk har.

Frem for blot at overtage en overleveret tro er det vigtigt for det moderne menneske, at det selv har valgt, hvad det vil tro på. Den unge kvinde kan derfor uden at blinke melde sig ud af folkekirken i morgen og vil måske senere finde en anden, eventuelt religiøs sandhed, som passer hende bedre.

At unge mennesker i 20’erne tager afstand fra folkekirken er dog ikke noget nyt fænomen, men ganske naturligt i en alder, hvor man søger at finde sin egen sandhed. De yngre generationers afstandtagen til folkekirken betyder altså ikke nødvendigvis en svækket grad af religiøsitet i samfundet generelt. I stedet ses en individualiseret form for religiøsitet, som specielt er inspireret af Østens religioner, hvor meditation, yoga og troen på reinkarnation indgår.

Mange forældre mener i dag, at det må være op til barnet selv senere i livet at beslutte, om han eller hun vil døbes. Som konsekvens heraf er der sket et stort fald i andelen af børn, som bliver døbt i dag i forhold til tidligere. 81 pct. af de nyfødte børn blev døbt i 1990 – i dag er det ca. 60 pct. Herved støtter forældrene op om den øgede individualisering og giver barnet frit valg på alle hylder.

Kristen kulturarv

Især på den politiske højrefløj er der opstået et behov for at bevare og styrke danskheden, måske særligt på grund af globaliseringen og indvandringen fra ikkevestlige lande. Danskhed blev blandt andet defineret i en national kulturkanon i 2004-2006 med daværende konservative kulturminister, Brian Mikkelsen, i spidsen.

I 2016 stod daværende kulturminister, Bertel Haarder (V), bag en Danmarkskanon, som definerede de ti vigtigste danske værdier, som danskerne ville have med ind i fremtiden. I Haarders kanon står »den kristne kulturarv«, som den vigtigste værdi, danskerne ønsker at bevare.

Men diskussionen om nationale værdier og national identitet er polariseret både på Christiansborg og blandt befolkningen. Dog ikke i samme grad hos de unge som hos de ældre. Når de yngre generationer vokser op med skolekammerater, som ikke har noget religiøst tilhørsforhold eller tilhører andre religioner, sætter de tilsyneladende ikke automatisk lighedstegn mellem danskhed og kristendom, sådan som de ældre generationer og flere partier på højrefløjen har en overvejende tendens til at gøre.

Når knap halvdelen af den danske befolkning er åben over for et ikkereligiøst ritual som humanistisk konfirmation, og hvis de yngre generationers manglende tilhørsforhold til folkekirken fortsætter ind i deres voksenliv og alderdom, sætter det folkekirkens monopol på overgangsritualerne under pres. Det kan ændre kirkens indflydelse i samfundet i fremtiden.

Disse tendenser modsvares dog af en samtidig stigning i antallet af indmeldelser i folkekirken, som nogenlunde udligner antallet af udmeldelser. Indmeldelserne kommer blandt andet fra unge, der døbes inden deres konfirmation, genindmeldelser, voksendåb og konvertitter. I dag er ca. 74 pct. af den danske befolkning medlem af folkekirken.

Uforpligtende

Kristendom hænger for de fleste danskere sammen med kultur og traditioner. Religionen giver derved en fælles forståelse af ’det rigtige og gode liv’. Den danske folkekirke er uforpligtende og benyttes fortsat til højtider og rituelle handlinger af majoriteten, uden at det forpligter til at komme i kirken til hverdag.

Netop det uforpligtende medlemskab af folkekirken kan også være medvirkende til, at danskerne fortsat ønsker at bevare deres medlemskab, så de kan benytte kirken til de rituelle handlinger, som af mange opfattes som mere romantiske og ’rigtige’ i kirken end eksempelvis på rådhuset, hvis der er tale om bryllup.

De præster, som er interviewet til undersøgelsen fra Analyse Danmark, er alle åbne over for de forskellige måder at være kristen på og udtrykker, at de ikke er dommere over folks tro. Der er dog grænser for, hvad de vil gå med til, når borgere ytrer ønske om en rituel handling i kirken, uden at de vil have Gud skal indblandes.

Præsternes åbenhed over for forskellige måder at være kristen på kan tolkes som en accept af det moderne menneskes behov for individualitet og en accept af, at troen kommer indefra og ikke afhænger af kirken. Åbenheden kan dog også tolkes som et desperat forsøg på at fastholde medlemmerne ved at alle føler sig velkomne til at benytte kirken uanset graden af og formen på deres tro for at folkekirken kan bestå.

Uanset hvad er præsternes åbenhed formentlig en medvirkende årsag til, at selv om danskernes bånd til folkekirken ikke er stærkt i hverdagen, er båndet nærmest ubrydeligt, når det kommer til overgangsritualerne. Selv om nogle vælger alternative tilbud, såsom bryllup på rådhuset, navnefest eller humanistisk konfirmation, er de kristne traditioner fortsat den foretrukne måde at markere overgangsbegivenheder på.

Danskernes tilhørsforhold til folkekirken og den kristne tradition handler altså ikke så meget om religiøsitet eller konkret og jævnlig kirkegang, men er snarere en kulturel norm: ’sådan har vi altid gjort i min familie’.

Mette Birla Krøll er religionssociolog

Serie

Spiritualitet i dagens Danmark

Danskerne har ikke ry for at være et særligt spirituelt folkefærd, selv om langt størstedelen er medlem af et trossamfund – tre ud af fire af folkekirken. Men hvilken rolle spiller spiritualitet og tro i Danmark i 2019? Det spørger Information om i denne kronikserie.

Seneste artikler

  • Mødet med naturen kan næsten være religiøst

    31. august 2019
    Mange mennesker har naturoplevelser, som er ’næsten magiske’ eller ’nærmest religiøse’. Naturspiritualiteten kan både skabe indre ro og en følelse af forpligtelse over for verden. Men det betyder ikke, at naturglade mennesker automatisk passer på planeten, skriver lektor i antropologi Cecilie Rubow i sin kronik i spiritualitetsserien
  • Jagten på lykke er blevet en trussel mod vores egen eksistens

    28. august 2019
    I 30 år var jeg selv fanget i troen på det falske ideal om permanent lykke. Vores evige jagt på lykken bringer vores handlinger og levevis i konflikt med selve livet, skriver sociolog Martin Fluri i sin kronik i spiritualitetsserien
  • Både Koranen og Biblen prædiker had og hårde straffe for ’usømmelighed’

    23. august 2019
    Der er megen debat om islam i Danmark, men det er tilsyneladende meget få, der har fået læst Koranen. Faktisk adskiller den sig meget lidt fra Biblen, skriver filminstruktør og forfatter Christian Braad Thomsen i sin kronik i spiritualitetsserien
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • David Zennaro
Ejvind Larsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dennis Madsen

Et borgerligt bryllupsritual kunne således ud:

Kære brud og gom,
tak fordi I kom.
At vælge præsten fra
fortjener tre hurraer.
I skal nu være rigtig mand og kone
og ha' hinanden boende.
I den anledning vil jeg gerne betone,
at selv om I nu bliver splejset
ja, rent ud sagt svejset
sammen med hud og hår,
og sikkert tror, at det er ALVOR,
så ved vi jo godt, hvordan det går:
gennemsnittet er syv et halvt år.
Ha' en fortsat god dag -
også mellem lår og bag.

PS: Her er en nyttig notabene:
Når I på et tidspunkt bliver alene,
og gommen ikke rigtig kan få den op
i brudens – nydelige - underkrop,
så kig i servanteskuffen efter vaseline
eller prøv med
Politiken Plus plantemargarine.

dennis Madsen
ålsgårde

jens peter hansen

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det nu kun er hver tredje par, som bliver viet i kirken. Af i alt 28.859 vielser i 2015 var de 9.765 kirkelige vielser, svarende til 33,8 procent.
Skrev Kristeligt Dagblad i 2016. Hvordan er det tungt ?

nu kunne man jo prøve at lade folk gentilmelde sig den folkekirke, man blive tvangsindmeldt i ved fødslen, så kom man til at se nogle helt andre små tal, end de nævnte.

Mogens Holme, Klavs Hansen, Bent Gregersen, Sven Elming, Bjørn Sunesen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Danskerne går stille med deres tro og finder det næsten obskønt, hvis folk er åbne om deres.
Men der er absolut ingen grund til at betvivle, at danskerne er kernekristne stadigvæk.

Karsten Lundsby, Jens Jensen, David Zennaro, Per Torbensen, Mette Poulsen og Jens Winther anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Man bliver ikke født ind i kirken, man døbes ind i kirken. Det da vist noget andet, Søren Bro.

Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Lisbeth Larsen, Carl Chr Søndergård, Jan Damskier, Viggo Okholm og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Problemet er levebrød for de implicerede, som lammer en klar stillingtagen. Man risikerer vel ikke at save vel den gren over, man selv lever af.

Tro blandes sammen med offentlig, verslig administration.
Kirkeøkonomi blandes sammen med skatteborgernes penge.
Giv derfor troen, hvad troens er og skatteborgerne, hvad deres er.
Giv kirken sin frihed og sin egen økonomi og sit eget ansvar. Også til at dele sig efter anskuelse.

Adskil stat og kirke. Stop hykleriet. Religions FRIHED !

Ejvind Larsen, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Klavs Hansen, Bent Gregersen, Sven Elming, Hanne Ribens, Hans Larsen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Kenneth Jensen

Antallet af medlemmer i folkekirken er stadigvæk højt, af samme grund som antallet af tilmeldte organdonorer er katastrofalt lavt - det skyldes nemlig vores tendens til at "gøre som vi plejer" i stedet for at tage stilling til forskellige vigtige ting i livet.

Man kunne teste det ved at melde alle ud af folkekirken der blev medlem i en ikke myndig alder, og så lade det være op til folk om de ville melde sig ind igen.

Og omvendt med organdonationerne - meld alle til registeret, og lad dem der ikke ønsker at deltage melde sig ud igen.

Jeg er ret sikker på at folkekirken akut ville mangle medlemmer - og at sundhedsvæsnet ville juble.

Carsten Wienholtz, Hanne Ribens, Leo Nygaard, Hans Larsen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Hvis stat og kirke adskilles, kan dette accepteres af medlemmerne ved at skulle melde sig inde i den moderniserede forening - eller ved udmelding, hvis man ikke kan lide den nye lugt i bageriet.

@Jens Peter, man bliver jo heller ikke født "Jensen", men det udtryk bliver også flittigt brugt. Jeg er dog sikker på, at min kommentar er forståelig alligevel.

jens peter hansen

Nej Søren Bro den går ikke. I øvrigt er der mange som først bliver medlem ved konfirmationsalderen. For så vil de nemlig konfirmeres og skal så døbes først. Ak ja.

Søren Jensen

Vi var kun medlem til vi blev gift, så meldte vi os ud. Det er jo meget dyrt, for meget lidt og hvis man kun skal bruge kirken et par gange i løbet af livet, så er det jo en svær underskudsforretning. Til gengæld var det flotte rammer for brylluppet og vi fik også sneget et par barnedåber med i købet. Ok, så sagde præsten godt nok en masse vås og vi måtte lige krumme tæer et par gange, men det fik da de gamle op tidligt den dag. Så må vi se om ungerne vil konfirmeres, men de kan forhåbentlig nå at blive meldt ud igen iden de begynder at tjene penge. 0,87 % i Kirkeskat lyder ikke af meget, men tjener man fx 1/2 mio og får 40 år på arbejdsmarkedet så er det alligevel 174.000. 174.000 / 4 (barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse) = 43.500 per visit.
Så er den barnedåb vist også betalt!

Carsten Wienholtz, Klaus Møller Kristensen, Leo Nygaard og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Mette Poulsen

I alle kulturer gør man brug af overgangsritualer. Selv de, som ikke ønsker at blive konfirmeret i vores kristne land, markerer ofte dette med en fest, non-firmation, fordi ritualer er vigtige. Troen i sig selv er vigtig i protestantismen men handlingerne, om man er dydig og går i kirke, er det ikke. Så det passer vel meget godt med artiklen.

Interessant, hvor mange af medlemmerne der er medlemmer, som Søen Jensen beskriver.
Svarer til kunstig livsforlængelse for folkekirken.
Det må være deprimerende læsning for en folkekirke præst.

jens peter hansen

Jeg har betalt til a-kasse og fagforening , mon ikke det har været omkring 350.000 kr. Jeg har ud over et blad og et møde om pension aldrig fået noget for pengene. Det håber jeg til gengæld andre har fået. Hvis man synes Folkekirken er noget bras så meld dig ud og så er den ged vist barberet.

Problemet er, at skattebetalende, ikke-medlemmer, betaler alligevel til folkekirkens underskud.
Kirkens og ministerens forklaringer er mange, bl.a. at kirkens personale arbejde for samfundet ved registrering af nye borgere.
Medlemmerne betaler altså to gange - kirkeskat og dette "administrationsbidrag".
I Sønderjylland yder personalet ikke denne assistance - gammel tysk ordning.
De betaler altså for noget, de slet ikke får. Det smager af bedrageri.

Borgerne kan derfor ikke melde sig helt ud - sønderjyder slet ikke !

Andre forhold spiller ind :
- Den oprindelige "handel" med præsternes jorder m.v, som blev overtaget af staten, modsvares af præstelønninger. Mon ikke den ejendom er afbetalt for længst.
- Vedligeholdelse af bygninger, som er kulturarv, kan biståes af staten - helt som tilskud til fredede bygninger iøvrigt.
- Kirkegårde er for alle. Her indgår det faldende kistebegravelser - og urnenedsættelser, der ikke finder sted på kirkegårde. Ikke-medlemmer betaler desuden højere takst på kirkegården.
- Uden "statskirke" kunne kirkeministeriet nedlægges og ministeren finde andet arbejde.

Der er nok at rydde op i for at indføre friheden for troens samfund.

Carsten Wienholtz, Søren Jensen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Mette Poulsen

Leo Nygaard: Hvorfor er det et problem at folk, som ikke bruger kirken, betaler til den? Det er grundlaget for vores samfund, at alle betaler og kun nogen er brugere. Folk uden børn betaler også til vuggestuer, skoler etc.

David Joelsen

@Mette Poulsen

Fordi man har religionsfrihed i Danmark. Derimod har man ikke skole-, militær-, infrestruktur- eller skattefrihed.

Steffen Gliese

Vi har en særskilt kirkeskat for medlemmerne; men derudover udfører kirken en række opgaver for 'øvrigheden', som rent faktisk giver denne overskud i forhold til de komplicerede og dysfunktionelle systemer.
Det er dog ret lige meget: samfundet indgik en aftale for 100 år siden, som går ud på, at kirken afgav den jord, som præsterne hentede deres udkomme fra, til gengæld for et årligt bidrag.
Heldigvis har kirken været magtfuld nok til ikke at lade sig tryne på samme måde som universiteterne, der gik med på en lignende aftale i 60erne, og som desværre lidt efter lidt har måttet se sit demokratiske og uafhængige styre undergrave af magtinteresser.

Mette Poulsen - Det kan du ha` ret i - når det er områder som sygehuse, som kun bruges af de syge.
Men forskellen er, at vi jo netop betaler en speciel kontingent, som vi slipper for, hvis vi melder os ud af foreningen.
Derfor siger jeg . "Borgerne kan derfor ikke melde sig helt ud - sønderjyder slet ikke !"

Det jeg vil efterlyse, er et komplet regnskab for at vise folkekirkens skjulte nasseri.
Mette Bock påstod at min udlægning er forkert, men aflagde ikke et sådant regnskab.

Mette Poulsen

@ Leo, folkekirken nasser ikke. Den får bevilget penge, ligesom alle mulige andre poster dækket af fælleskabet. Man kan ikke melde sig ud af samfundet og samtidig blive boende. Man kan selvfølgelig godt snyde i skat eller med overførselsindkomster, alligevel vil de fælles poster på budgettet bestå, også folkekirken, og landet vil have en "ånd" af en art. Meget i vores samfund bygger på kristendom og kristne værdier, bare hele almendannelsen/Grundtvigs tanke er et bærende element i vores folkeskole.

Mette - Jeg underkender ikke kristendommen - kulturen, traditionen og alm menneskelige holdninger.
Jeg forfægter kirkens frihed til selv at bestemme og tage ansvar - uden min medvirken som ikke-medlem.
Helt som at melde sig ud af en fodboldklub, når man ikke vil spille forbold længere.
Helt legalt at være imod kommunalt tilskud til klubben - et politisk standpunkt.
Jeg er helt klar over det også legale, socialistiske synspunkt, at fællesskabet skal betale mest muligt.
Bare ikke enig.