Klumme

Frederiksen og Wammen skal nu vise, at de er et velfærdspolitisk power couple

Hvis regeringen skal lykkes med at levere bedre velfærd, bør den justere den unødvendigt restriktive budgetlov allerede i forbindelse med de forhandlinger om kommuner og regioners økonomi, der begyndte onsdag, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg
Man kan håbe, at Frederiksen og Wammen griber chancen for allerede i efteråret at slå sig fast som et velfærdspolitisk power couple, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter.

Man kan håbe, at Frederiksen og Wammen griber chancen for allerede i efteråret at slå sig fast som et velfærdspolitisk power couple, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter.

Mads Claus Rasmussen

23. august 2019

Sejrsrusen og sommerferien er slut, og nu skal den nye regering gå fra sympatiske hensigtserklæringer til solid realpolitik.

Manges blikke er allerede stift rettet mod finanslovsforhandlingerne, men først skal en anden mindre omtalt, men vigtig aftale falde på plads – økonomiaftalen, der fordeler op mod halvdelen af de samlede offentlige udgifter.

Onsdag begyndte forhandlingerne mellem regeringen, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner. Aftalen, der sætter rammerne for kommunernes og regionernes budgetter i 2020, er regeringens førstkommende mulighed for at vise, at de kan og vil levere bedre velfærd.

I Thomas Larsens portrætbog fra april angiver Mette Frederiksen (S) »en ordentlig velfærdsøkonomi« som den første af tre hovedprioriteter for en S-regering, og i forståelsespapiret blev dette fulgt op af lovning på »et egentligt løft af velfærden«, der ligger ud over at afbøde for konsekvenserne af, at vi bliver flere børn og ældre.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pietro Cini
  • Eva Schwanenflügel
Pietro Cini og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Måske kunne den storslåede duo starte grønlændernes velfærd ved at sikre dem fast plads i alle råd og udvalg, der vedrører Grønland og det artiske område.
Men det giver selvfølgelig færre ben at gnave til partiets rygklappere.

Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Albatros Olsen, Flemming Berger, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Udover at Danmarks tilslutning til den europæiske Finanspagt er foregået uden en folkeafstemning, som jo enhver afgivelse af suverænitet skal, har det hele tiden været en gåde hvorfor et flertal af politikerne mente, at det var en rigtig god idé i en krisetid at indføre offentlig sparepolitik og skatteyderbetalt bail-out til de risikovillige banker, der forårsagede finanskrisen i første omgang.

Budgetloven lægger kommunerne i en meget stram spændetrøje, som Gry Inger Reiter skriver.
Men det er Finanspagten, der knytter Danmark til ØMU'en og 'austerity politikken' efter især tysk forbillede, der er den virkelige skurk.
Her på det seneste har det også vist sig med al ønskelig tydelighed, at selv for Tyskland har den ikke virket. Tyskland er i fare for ressession.
Det nytter ikke at føre uhæmmet financiel konkurrence i det indre marked, med skattelylande og skuffeselskaber som de værste eksempler.

Finansministeriets regnemodeller burde i tilgift gås kraftigt efter i sømmene, for de beregner alt offentlig service og uddannelse som udgifter.

https://www.altinget.dk/embedsvaerk/artikel/pelle-dragsted-mette-f-maa-f...

Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Albatros Olsen, Flemming Berger, Peter Knap, Susanne Kaspersen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

@Eva Schwanenflügel, du overvurderer totalt betydningen af finanspagten. Det reelt afgørende er ikke finanspagten, men fastkurspolitikken. For finanspagt eller ej, så indebærer fastkurspolitikken automatisk, at der lægges grænser for landets finanspolitiske vildskab.

Skal vi så afskaffe fastkurspolitikken? Intet ville være mere tåbeligt! Alle fornuftige mennesker er enige om, at fastkurspolitikken er fundamentet under Danmarks stærke samfundsøkonomi. Fastkurspolitikken blev netop indført af den første Schlüter-regering som et effektivt skridt væk fra den forarmning af landet, som Anker Jørgensens uansvarlige økonomiske politik havde resulteret i. Vi stod på kanten af et samfundsøkonomisk kollaps.

Alle må frygte, at Mette Frederiksens indsigtsløse betagelse af Anker Jørgensen får hende til at gentage Ankers katastrofer. Det ville være at bombe Danmark 40-50 år tilbage og få alvorlige langsigtede konsekvenser for muligheden for at fastholde velfærdssamfundet og gøre noget for klimaet.

Randi Christiansen

@jens winther - fastkurspolitikken? Altså den, hvor den faste udlånsrente nu er nede i en halv procent? Eller hvad?

En fastkurspolitik som er en fast! integreret del af finanspagten, der ikke tillader de enkelte eu stater at fastlægge egen pengepolitik?

Så måske du kunne uddybe?

Nej, @Randi Christiansen, fastkurspolitik referer til valutakursen.

Fastkurspolitik har historisk været normen. Fra omkring 1870 til 1930 var det fastkurs i forhold til guld. Efter 2. verdenskrig etableredes et nyt fastkurssystem via Bretton Woods aftalerne.

I slutningen af 60-erne og begyndelsen af 70-erne forsøgte flere lande sig med konkurrerende devalueringer, hvor land, der havde problemer med at bevare deres konkurrenceevne grundet høj indenlandsk inflation forsøgte sig med at løse problemet ved at devaluere deres valuta. Danmark var blandt disse lande. Regeringen overså (eller fortrængte), at for en lille åben økonomi som Danmarks, med stor import af halvfabrikata, råstoffer og energi (og stor eksport) er devalueringer inflationsdrivende, fordi en devaluering indebærer, at alle importerede varer stiger i pris i lokal valuta. Derved bliver devalueringens øjeblikkelige forbedring af konkurrenceevnen ædt op - og man er tilbage hvor man startede - nu blot med en endnu højere indenlandsk inflation.

Dvs at frem for at løse inflationsproblemet, gør devalueringerne det værre.

Hertil kommer, at den høje inflation motiverer til hårdt gearede investeringer. For godt nok er renten høj, men inflationen indebærer en stor årlig real gældsreduktion (den reelle værdi af gælden falder).

For Danmarks vedkommende førte Anker Jørgensens devalueringspolitik landet ud på randen af den økonomiske afgrund - og øgede arbejdsløsheden.

Tilsidst gav Anker op, og Schlüter dannede regering uden nyvalg. Han indførte fastkurspolitik (kronen fik fast kurs mod DEM og senere EUR), og afskaffede bl.a. den automatiske dyrtidsregulering, som godt nok havde givet danskerne høje nominelle lønstigninger - men lønstigninger, som straks blev ædt op af inflationen (dvs reallønnen flyttede sig ikke).

Med fastkurspolitikken holder Danmark inflationen nede - men er samtidig "tvunget" til at føre en fornuftig finanspolitik (ellers kan man ikke holde inflationen nede). Denne udvikling har siden bevirket, at vi har lav inflation, forholdsvis små nominelle lønstigninger (men vigtigst: alligevel reallønsfremgang år efter år) og en stærk konkurrenceevne.

Det er også derfor vi har lav rente i Danmark. Kombinationen af lav inflation og lav rente er kort sagt godt for alle (bortset fra bankerne og virksomheder/borgere, der har meget høj gæld).

Finanspagtens mål er at holde inflationen lav - hvilket er et sundt mål. I modsætning til hvad mange tror, begrænser den ikke disponeringen af og stigningen i de offentlige udgifter. Den "tvinger" regeringerne til at holde budgetunderskuddet indenfor en beskeden ramme. Dvs. den begrænser muligheden for at gennemføre ufinansierede skattelettelser og ufinansierede udgiftsstigninger - og det er meget fornuftigt. En regering kan godt øge de offentlige udgifter massivt uden at komme i konflikt med med finanspagten/stabilitetspagten, man skal bare sætte skatterne tilsvarende op.

Det tog Danmark op mod 10 (hårde) år at komme sig over Anker Jørgensens (og LOs Thomas Nielsen) økonomiske uansvarlighed. Lad os aldrig havne der igen!

Randi Christiansen

@jens winther - tak for svar

"En regering kan godt øge de offentlige udgifter massivt uden at komme i konflikt med med finanspagten/stabilitetspagten, man skal bare sætte skatterne tilsvarende op."

Så der må i princippet nemt kunne hentes en god portion mia hos samfundets mest velpolstrede - fra f.eks. dem der lige henter en halv mia til sig selv ved salg af offentlig infrastruktur - at investere i bedre institutions-uddannelses-og miljønormeringer.

Disse overpolstrede personager slipper jo ikke gysserne frivilligt, men foretrækker åbenbart at underminere den offentlige sektor til fordel for den private. Hvilket er dumt, kortsigtet, egoistisk - og ligner en mafiøs agenda.

@Randi Christiansen, ja, ligesom man fint kan gennemføre store skattenedsættelser - hvis man tilsvarende reducerer de enorme offentlige udgifter.

Hvis de "overpolstrede personager" vil bruge de indtjente beløb på rødvin, fest og farver, så kommer de til at betale først skat og dernæst moms og afgifter ligesom alle andre. Hvilket kun er rimeligt.

Jamen selvfølgelig kan man da sætte skatterne op - ligesom man kan reducere dem. Det karakteristiske er, at alle dem, der ikke eller kun i begrænset omfang selv bidrager til samfundshusholdningen, synes at mene, at de andre til enhver tid burde betale mere end de allerede i forvejen gør. Hvis lidt flere interesserede sig for at bidrage, i stedet for at koncentrere sig om at inddrage og bruge flere og flere af andre menneskers penge, ville det være rart.

Nogen synes at mene, at det eneste retfærdige er højere og højere skatter. Hvornår har man egentlig betalt nok?

Randi Christiansen

@jens - "Det karakteristiske er, at alle dem, der ikke eller kun i begrænset omfang selv bidrager til samfundshusholdningen, synes at mene, at de andre til enhver tid burde betale mere end de allerede i forvejen gør. Hvis lidt flere interesserede sig for at bidrage, i stedet for at koncentrere sig om at inddrage og bruge flere og flere af andre menneskers penge, ville det være rart."

Du har et mærkeligt forhold til 'andre menneskers penge'. Men det skyldes nok, at din systemkritik er ikke eksisterende, og at du derfor fuldstændig overser, hvorledes de få profiterer på det, som tilhører alle. Når f.eks. bo 'nets' nilsson scorer en halv mia på at være frontfigur i afleveringsforretningen af den offentlige infrastruktur, som nets er - ligesom dyremose gjorde ved afleveringen af ktas, og ligesom private profiterede på salget af dong. Og ligesom 'to big to fail' bail betales af staten, når banken er stor nok, mens statens marginaliserede borgere piskes ud af det selvsamme system, som har ødelagt dem og deres eksistensvilkår.

Privatprofitering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet - som er naturressourcerne og kollektiv infrastruktur - er opskriften på et samfunds miljø-og socioøkonomiske undergang. Som det ses, hvis man ellers ulejliger sig med at betragte de kaotiske tilstande, der hersker i verden, og som kan henføres direkte til den økonomiske forvaltning.

Som er skammelig hinsides enhver anstændighed og fornuft.

Men det har vi jo talt om så ofte, hvilket der ikke kommer noget ud af, sålænge du ignorerer pointer, der ikke passer ind i dit verdensbillede. Men dine uforskammetheder om andre mennesker skal i det mindste ikke stå uimodsagte. At dit selvforsvar så er enten fraværende eller ville dumpe i enhver retssal, bliver således tilmed tydeligt for enhver, der kan tænke selv.

@Randi Christiansen, næh, mit forhold til "andres penge" er ikke eksisterende. I modsætning til dig befatter jeg mig ikke med at bruge andre menneskers penge - endsige at brokke mig over, at de ikke afleverer flere af deres penge. Selvfølgelig skal man betale til fællesskabet og dermed betale skatter. Men jeg synes faktisk, at der må være grænser. Det er vildt nemt bare at sige, at alle andre skal betael mere-mere-mere. Men i dag er det faktisk et mindretal, der betaler størstedelen af regningen.

Når Bo Nilsson tjener en halv milliard (hvilket er eksorbitant, ja!), så er det aktionærerne i Nets, den halve milliard går fra. Det er jo ikke dig, mig eller andre, men aktionærerne, der betaler pengene (eller tjener det mindre, end de ellers ville have tjent). Det er faktisk et eksempel på, at kapitalister er villige til at betale de mennesker, der skaber aktionærværdi, fyrsteligt. En eklatant modbevis af Marx' énøjede ideer om udbytning. Husk: Nilsson er ansat, han er en "hired hand", en proletar i den forstand, at han sælger sin arbejdskraft, ikke en kapitalist! Og Hr Nilsson betaler skat af alle pengene. Nets blev i øvrigt etableret af bankerne - ikke af staten! Så meget for "fællesejet"..

Ja, staten satte garantier op for de danske banker - men staten har ikke tabt, derimod tjent, på garantierne. Garantierne har end ikke kostet skatteyderne en bøjet femøre.

Hvad angår DONG, så var det ikke forkert at gennemføre et delsalg - men Corydon og de andre socialdemokrater valgte (ikke overraskende - de er uduelige som repræsentanter af ejerskab af aktiver) det åbenlyst mest tåbelige tidspunkt at gennemføre salget. Det var en FORÆRING - og endda uden downside. Talentløs varetagelse af ejerinteressen!

Goldman Sachs' eneste - omend ikke uvæsentlige bedrift - var at disciplinere ejerskabet. Staten har historisk vist sig at være en totalt uduelig aktionær. Både i DONG/Ørsted, DSB, Postnord m.fl. Ikke én gang har staten optrådt som en ansvarlig og ræsonnabel aktionær. Skvadderhoveder i form af folketingsmedlemmer fra vekslende partier holder sig ikke tilbage fra at fremsætte naragtige og indsigtsløse udtalelser, som må være ulidelige at høre på for medarbejdere og ledelse i statsejede virksomheder, og kun er egnede til at skabe uro. Talentløst!

På samme tåbelige måde har Finansiel Stabilitet solgt store låneporteføljer til latterlige underkurser til udenlandske spekulanter lokaliseret i skattely. Staten har ikke lidt tab, for lånene blev overtaget til endnu lavere underkurser. Taberne er bankaktionærerne og låntagerne (som alternativt kunne have fået lov til at indfri til underkurs). Og fællesskabet, som ikke får skat af gevinsten. Socialdemokrater synes øjensynligt, at det er OK at handle med skattely-foretagender (bare de ejes af udlændinge...!).

At staten - fællesskabet - skulle have "ødelagt dem (de marginaliserede - hvem det så måtte være..) og deres eksistensvilkår" er lodret vrøvl. Medmindre det er den overdrevne klientgørelse af borgere, du sigter til - idéen om, at uddeling af penge er svaret på alle trængsler. Men det er vel utænkeligt...

Randi Christiansen

@jens - din vane tro benytter du dig af uvederhæftige stråmænd. Men så tager vi da bare en runde mere.

"Det er jo ikke dig, mig eller andre, men aktionærerne, der betaler pengene (eller tjener det mindre, end de ellers ville have tjent)." Nets er offentlig infrastruktur, som borgerne er nødt til at bruge, hvis de ikke vil betale endnu mere i afgift for at få lov til at betale deres regninger. Nets er derfor at betragte som en virksomhed, der tilhører fællesejet, og som det er aldeles upassende og samfundsundergravende at privatkapitalisere på.

"I modsætning til dig befatter jeg mig ikke med at bruge andre menneskers penge." Hvad i al verden bilder du dig ind at udtale dig om min privatøkonomi?

"Men jeg synes faktisk, at der må være grænser." Naturligvis. "Det er vildt nemt bare at sige, at alle andre skal betael mere-mere-mere." Siger hvem? "Men i dag er det faktisk et mindretal, der betaler størstedelen af regningen." Nej jens, det er et mindretal, som bestemmer over fællesskabets ressourceadministration, som tilgodeser sig selv fyrsteligt og overlader resten til stadig ringere forhold.

"Ja, staten satte garantier op for de danske banker - men staten har ikke tabt, derimod tjent, på garantierne. Garantierne har end ikke kostet skatteyderne en bøjet femøre." Det er der vist delte meninger om. En væsentlig pointe er ligeledes, at med disse bailouts ser vi, at staten altså ikke mangler penge. Magten ønsker blot ikke at anvende midlerne til almen velfærd. I stedet overlades det til private at allokere midlerne - og med katastrofale konsekvenser for miljø-og socioøkonomien fordi private interesser kun tænker på sig selv og ikke på fællesskabet. Som ellers også er deres egen forudsætning - hvorfor magtens adfærd tjener til at understrege, at den er ikke bare egoistisk, asocial og grådig, den er også dum.

Mht skiftende regeringers forvaltning af fællesejet, må jeg desværre give dig ret. Der er virkelig tale om talentløs forvaltning. Man må spørge sig hvorfor. Er de i lommen på interesser, som scorer gevinsten? Er de i ledtog med samfundsundergravende aktører, eller er der virkelig blot tale om ualmindelig graverende inkompetence? Dumhed og eller korruption i uskøn forening?

En inkompetence som også har ødelæggende konsekvenser for andre sektorer i samfundet såsom forringede uddannelsesinstitutioner, en forringet sundhedssektor, undernormerede vuggestuer og børnehaver, et stresset, dårligt betalt arbejdsliv for store dele af befolkningen og næsten værst forgiftning og udpining af miljøet. Når hertil lægges, at staten heller ikke formår at varetage de borgeres interesser, som af forskellige årsager ikke er en del af det hellige, almindelige arbejdsmarked, finder jeg det yderst berettiget at tale om, at marginaliserede borgere og deres livsvilkår belastes udover enhver rimelighed.

Og sluttelig : "idéen om, at uddeling af penge er svaret på alle trængsler." Din ide? Du kan ihvertfald ikke nogen steder i mine tekster finde belæg for at tillægge mig det synspunkt.

Det burde efterhånden være gået op for dig, at det, jeg taler om, er at administrere vore fælles ressourcer grundlæggende anderledes og i overensstemmelse med de permakulturelle principper (nægter du stadig at orientere dig herom? Det er ellers meget nemt at google) der anviser, hvorledes vi respekterer og samarbejder med naturen i stedet for at udpine den - vort eget eksistensgrundlag. Hvor dumt er det lige. Hvis vi lever længe nok, vil du erfare sandheden af mine ord.

@Randi Christiansen, Nets tilhører de aktionærer, der har købt selskabet for adskillige milliarder. At foretagendet betjener en masse danskere og driver tjenester (fx nemID), som har samfundsmæssig betydning er i den sammenhæng uvæsentligt. nemID er en aktivitet, som med regelmæssige mellemrum kommer i licitation og bedste/billigste udbyder vinder.

Jeg blander mig aldeles ikke i din privatøkonomi. Men jeg konstaterer, at du åbenlyst mener, at dem, der i forvejen betaler allermest til fællesskabet, skal betale mere. Det er - notorisk - et mindretal, der betaler langt den overvejende del af regningen for vores velfærd, og de (vi) får ikke andet end utak og bebrejdelser igen.

Hvis nogen hævder, at statsgarantierne til bankerne har kostet staten (skatteyderne) penge, så ved de ikke, hvad de taler om. Uvidenhed og faktaresistens!

De lån, som staten stillede til rådighed for bankerne er forrentet og tilbagebetalt.

At tale om konspirationer, korruption og sammensværgelser er populistisk, naivt og kontrafaktisk. Men politikerne evner ikke at argumentere for og træffe fornuftige forretningsmæssige beslutninger. I stedet falder de i den populistiske fælde - bl.a. på grund af florerende konspirationsteorier og almindelig uvidenhed. Respekten for ægte indsigt og viden kan ligge på et lille sted.

Jeg er ganske godt klar over, at du ønsker et kollektiviseret, nationaliseret og kommunistisk samfund. Fair nok - selvom al historisk erfaring tilsiger at sådanne systemer ender i korruption, ufrihed, armod, miljøsvineri og elendighed.

Randi Christiansen

@jens winther - "Nets tilhører de aktionærer, der har købt selskabet for adskillige milliarder. At foretagendet betjener en masse danskere og driver tjenester (fx nemID), som har samfundsmæssig betydning er i den sammenhæng uvæsentligt." Nej, det er lige præcis IKKE uvæsentligt. Funktioner, som borgerne er nødt til at anvende, bør ikke være pengemaskine for den private sektor.

"I modsætning til dig befatter jeg mig ikke med at bruge andre menneskers penge." Så burde du måske omformulere dig.

"Men jeg konstaterer, at du åbenlyst mener, at dem, der i forvejen betaler allermest til fællesskabet, skal betale mere." Du nægter tydeligvis at forholde dig til mine pointer. Jeg taler om og argumenterer for en grundlæggende omstilling af den kollektive ressourceadministration.

Og så vil jeg i øvrigt gerne udfordre din påstand om 'dem, der betaler allermest' - nej, de profiterer allermest og betaler kun promiller tilbage. At det så beløber sig til summer, der overstiger almindelige lønslavers indkomst, påviser derfor på ingen måde, 'at de betaler allermest' - tværtimod, de betaler blot tiende af røvergodset.

"At tale om konspirationer, korruption og sammensværgelser er populistisk, naivt og kontrafaktisk." Igen baserer du dit svar på en stråmand. Jeg spørger blot, hvad forklaringen på den talentløse forvaltning mon kan være. Vi er enige om, at den er talentløs - altså dum. Hvorfor tillades en sådan dumhed at hærge vores offentlige forvaltning? Cui bono - til hvis fordel, er derfor det gode spørgsmål. Følger man pengene, er det ikke svært at få øje på.

Og du fremturer : "Jeg er ganske godt klar over, at du ønsker et kollektiviseret, nationaliseret og kommunistisk samfund." Du kan eller vil tydeligvis ikke fatte en bjælde af, hvad jeg siger, på trods af, at jeg har gentaget det virkelig ofte. Så lad mig afslutte med atter en gentagelse : "Det burde efterhånden være gået op for dig, at det, jeg taler om, er at administrere vore fælles ressourcer grundlæggende anderledes og i overensstemmelse med de permakulturelle principper (nægter du stadig at orientere dig herom? Det er ellers meget nemt at google) der anviser, hvorledes vi respekterer og samarbejder med naturen i stedet for at udpine den - vort eget eksistensgrundlag. Hvor dumt er det lige?"

@Randi Christiansen, må private heller ikke tjene penge på at lave mad (som landmand, kok, restauratør), eller på at producere tøj, klippe hår eller andre varer eller funktioner, "som borgerne er nødt til at anvende"?

Jeg har hørt din snak om "en grundlæggende omstilling af den kollektive ressourceadministration", men aldrig et kvæk om, hvordan du forestiller dig, at denne omstilling skal gennemføres. Og hvad er "den kollektive ressourceadministration" - som mig bekendt ikke findes blandt de offentlige kontorer i dag? Det lyder i mine ører faktisk som noget der indebærer et kollektiviseret, nationaliseret og kommunistisk samfund.

Når bortset fra lotterigevinster og arv, så er dagens rige danskere nogle, der har tjent deres velstand gennem hårdt arbejde, idérigdom, personlig økonomisk risikovillighed og virketrang. Det handler ikke om tilbagelænet og forkælet profitering på samfund eller andre mennesker. Og trods min uddannelse som universitetsøkonom og efterfølgende ca. 40 år i dansk erhvervsliv har jeg endnu til gode at se nogen med formue og/eller høj gage, der i praksis kan slippe med at betale promiller i skat. De findes ganske enkelt ikke! Det er muligt - måske endda sandsynligt - at der er russiske oligarker, der er i stand til at malke samfundet for penge, fuske i skat og sende pengene til udlandet. Men vis mig nogle danskere, der er sluppet af sted med det uden at havne i spjældet (enkeltstående kriminelle findes i alle samfundslag).

Forklaringen på den talentløse forvaltning af værdifulde aktiver, som politikerne gør sig skyldig i, har jeg givet: "politikerne evner ikke at argumentere for og træffe fornuftige forretningsmæssige beslutninger. I stedet falder de i den populistiske fælde - bl.a. på grund af florerende konspirationsteorier og almindelig uvidenhed. Respekten for ægte indsigt og viden kan ligge på et lille sted." Jeg har hørt erhvervsordførere og skatteordførere fra alle partier (såmænd incl. borgerlige) sige det værste ævl - kolportere synspunkter og forslag, som alene er baseret på deres egen mangel på forståelse af faktiske forhold og allerede vedtagen lovgivning. Totalt indsigtsløse - og alligevel vælter der lirum-larum ordskvalder ud af dem.

Der findes enkelte gode politikere, som har indsigt i det, de befatter sig med. For nu ikke at nævne en borgerlig (det ville jo få dig helt op på barrikaderen) vil jeg fx nævne Bjarne Corydon. Ham, der solgte nogle DONG-aktier til Goldman Sachs. Hvorfor gjorde han det på et totalt åndssvagt tidspunkt? Korruption, leflen for kapitalen? Næh, jeg tror, at han var klar over, at tidspunktet var tåbeligt, men han orkede ikke kæmpe med alle partierne for at få omgjort den allerede trufne beslutning om salg (truffet i et forlig et par år tidligere) og i stedet gå til Folketinget og få godkendt et kapitalindskud eller et lån til DONG på en håndfuld milliarder, med den begrundelse, at det var det eneste forretningsmæssigt fornuftige at hovedaktionæren støttede selskabets omlægning til grøn energi, og at man kunne sælge med langt større fortjeneste, når omlægningen var gennemført. Alle - som i ALLE - ville have været i mod. Venstrefløjen fordi de hellere ville fyre de 5 milliarder af på alt muligt andet, bl.a. højere løn til skolelærere, førtidspensioner, osv. Højrefløjen fordi de ville mistænke, at S alligevel aldrig ville gå med til at sælge DONG - selv når det få år senere ville give mening (den danske stat skal ikke være spekulativ vindmøllepark-developer i USA) og DF ville være imod, fordi de var overbevist om, at DONG var et fallitbo, som aldrig ville komme på fode (igen: manglende forretningsmæssig indsigt).

Derfor solgte Corydon - og så fordi han havde indset, at man var nødt til at have nogle forretningsfolk med veto-ret ind i DONG-bestyrelsen for at få hold på de klovner, der var nogle af i bestyrelsen, og for at lukke munden på de folketingsmedlemmer, der uden den ringeste indsigt klogede sig på alt i DONG offentligt. Det er meget let at sige "det må/kan vi ikke grundet medaktionæren..".

Derfor - lige præces derfor - skal det offentlige ikke driver erhvervsvirksomhed. Og fordi det hver gang viser sig, at det private kan drive virksomhed mere effektivt, rationelt og forretningsmæssigt nøgternt end politikere. Faktisk så meget mere effektivt, at det opvejer det forhold, at en kommerciel erhvervsvirksomhed skal tjene penge. Kunderne (det kunne nogle gange være det offentlige) får lavere priser samtidig med at virksomheden tjener penge.

Det, Randi, er at forvalte ressourcer ansvarligt.

Men du vil gøre det anderledes.. OK, men så må du forklare hvordan og hvordan man kommer dertil uden at der bliver tale om korruption, ufrihed, armod, miljøsvineri og elendighed som i alle andre kollektiviserede, nationaliserede og kommunistiske samfund.

Randi Christiansen

@jens winther - "må private heller ikke tjene penge på at lave mad (som landmand, kok, restauratør), eller på at producere tøj, klippe hår eller andre varer eller funktioner, "som borgerne er nødt til at anvende"?" Du ved udmærket, at de ydelser, du nævner, ikke er sammenlignelige med nets, som jo har monopol på service, som borgerne skal benytte.

"Jeg har hørt din snak om "en grundlæggende omstilling af den kollektive ressourceadministration", men aldrig et kvæk om, hvordan du forestiller dig, at denne omstilling skal gennemføres." Det kan kun være fordi, du vender det døve øre til. Jeg har ikke tal på hvor ofte, jeg har forklaret dig, at vi bør indrette os efter de permakulturelle principper, som respekterer og samarbejder med omgivelserne. Men det er klart, at når man er meget langt væk, tager det tid at komme hjem, og derfor må omstillingsprocessen naturligvis ske i passende tempo. Hastværk er lastværk, men vi har faktisk travlt, fordi problemerne forårsaget af generationers talentløse forvaltning af fællesejet, har gjort kollektivets miljø-og socioøkonomiske situation meget usikker.

"Og trods min uddannelse som universitetsøkonom og efterfølgende ca. 40 år i dansk erhvervsliv har jeg endnu til gode at se nogen med formue og/eller høj gage, der i praksis kan slippe med at betale promiller i skat. De findes ganske enkelt ikke!" Hvordan kan det være forbigået din opmærksomhed, at det også i danmark forholder sig således, at de få ejer det meste, hvilket er et statistisk underbygget faktum. Og ligeledes at store danske formuer befinder sig i skattely. Så den påstand må du altså længere ud på bøhlandet med.

"men han orkede ikke kæmpe med alle partierne" - det er ellers det, han var ansat til. I øvrigt er det kun noget du tror, så grunden kan udmærket være en anden. F.eks. at handelen indgik i redningen 'danmarkshistoriens største røveri' (citat sass larsen) af danske bank.

"Derfor - lige præces derfor - skal det offentlige ikke driver erhvervsvirksomhed. Og fordi det hver gang viser sig, at det private kan drive virksomhed mere effektivt, rationelt og forretningsmæssigt nøgternt end politikere. Faktisk så meget mere effektivt, at det opvejer det forhold, at en kommerciel erhvervsvirksomhed skal tjene penge."

Eet af problemerne i denne sammenhæng er, at diskussionen, om hvad hensigtsmæssig forvaltning af fællesejet betyder, ikke er afklaret. Og når man heller ikke kan enes om prioriteringerne, bliver den førte politik desværre til en ofte talentløs slingrevals med spild af offentlige ressourcer til følge.

Det er begrædeligt, at privatprofitering på offentlig service er tilladt, og at et højt uddannet menneske som du i fuld alvor kan spørge, om man så heller ikke må ernære sig ved ikke-monopoliseret liberalt erhverv.

"Men du vil gøre det anderledes." Det kan du lige regne med. "OK, men så må du forklare hvordan og hvordan man kommer dertil" - læs ovenstående... "uden at der bliver tale om korruption, ufrihed, armod, miljøsvineri og elendighed"

Det er jo klart, at når borgerne holdes i en blanding af uvidenhed, dårlig uddannelse og et benhårdt arbejdsmarked, mens deres fødselsret frarøves dem - hvilket er, hvad stadig flere udsættes for i de lande, som sværger til privatprofitering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet : usa, england, frankrig, tyskland og tilmed her i danmark - så vil den generelle forståelse for korrekt forvaltning være lille og dermed risikoen for alskens unoder være større.

"som i alle andre kollektiviserede, nationaliserede og kommunistiske samfund" - disse betegnelser er ikke, må jeg gentage, dækkende betegnelser for et samfund, som respekterer biotopen og sine borgere efter de permakulturelle principper.