Kommentar

Georg Metz: Velment råd til Lars Løkke Rasmussen

Hvis han skriver et brev til brevkassen, følger svaret her
»Hvis og når Løkke Rasmussen rigtig bliver trængt, sender han måske – og det kan man da ikke afvise sker – Informations læserbrevkasse et spørgsmål: Hvad skal jeg nu gøre? Mvh Lars Løkke Rasmussen. Så vil rådet herfra lyde: Gå af mand, du har tabt. Red dit nussede eftermæle. Det kan blive pænere, fordi du har været en snedig rad. Det tæller i politik og politiske anekdoter, der også skriver historien,« skriver Georg Metz i ugens Intermetzo.

»Hvis og når Løkke Rasmussen rigtig bliver trængt, sender han måske – og det kan man da ikke afvise sker – Informations læserbrevkasse et spørgsmål: Hvad skal jeg nu gøre? Mvh Lars Løkke Rasmussen. Så vil rådet herfra lyde: Gå af mand, du har tabt. Red dit nussede eftermæle. Det kan blive pænere, fordi du har været en snedig rad. Det tæller i politik og politiske anekdoter, der også skriver historien,« skriver Georg Metz i ugens Intermetzo.

Mads Claus Rasmussen

30. august 2019

»Uroen i Venstre fortsætter,« er rutineoverskrift i medierne og vil være det til den dag, partiledelsen beklædes af nye navne, og så vil uroen fortsætte med andre fortegn. Venstrefolk beklager selvsagt personfnidderet og vil tale politik i stedet. Men politik og personer er revl og krat, så dét har lange udsigter.

Den gængse mening i kommentatorfeltet lyder, at uanset Løkke Rasmussens forsøg på tvangsfred i partiet – med den krigeriske erklæring: at han ikke under nogen omstændigheder frivilligt viger sædet og ydermere den repeterede floskel, at han agter at tage nøglerne til Statsministeriet tilbage – bliver der som sagerne står ikke tilnærmelsesvis fred i det hjemsøgte parti.

Ikke før Løkke Rasmussen selv og den øvrige ledelse, det er også ham selv, hummer sig.

Hvorledes næstformand Kristian Jensen opfatter personfnidderet og egen fremtid i det parti, han efter alt at dømme føler det som sin ret at overtage, er i disse dage – utvivlsomt uendeligt meget længere ­– af mindre end ingen betydning.

En ledelseskrise af den art, Venstre nu gennemlider på femte år, er dræbende for et parti – år måske årtier frem. Løkke Rasmussens ofte udfoldede, sært smånussede moral har næsten lige så ofte affødt uro og stof til dyster eftertanke.

Et hav af personer nær eller nærmere den hidtil så magtfulde mand har investeret deres politiske energi og sikkert også ofret nattesøvn på at holde dampen oppe og den skandaleopsøgende Løkke fri af skærene. Nu er det bare nok.

Venstre-folk i baglandet, hvor man vender tokronen og stikker den i lommen, har følt det svært surt at forsvare formandens selektive hæderlighed i omgang med andres værdier.

Det gik an, så længe formanden kunne sætte partifællers knæ under dronningens bord og lade landbruget lukke gyllen ud i fred. Magtens velsignelser forsøder meget, så skide være med lidt flosser i kanten.

Ingen kongruens

Men så begik Løkke en Auken. En dybest set tvivlsom valgsucces på ni mandater kunne utilgiveligt ikke omveksles til en ny regeringsdannelse. En lignende sejr kostede Svend Auken formandsposten i Socialdemokratiet. Det er en pointe.

Oven på tabet af regeringskontorerne vil det være en lettelse at få luftet ud i partiledelsen, det siger sig selv, så man ikke mere skal gå rundt og forsvare det uforsvarlige. Og nu er manden så heller ikke statsminister længere og bliver det ikke igen, ikke nu hvor Mette Frederiksen (S) har opfundet sig selv i sin nye rolle.

Så hvad fanden skal vi bruge ham til? Vi ved jo, hvad hans motiver og interesser er, og de er ikke altid kongruente med partiets, borgerlighedens eller Danmarks ve og vel.

Krisen fordamper ikke i Venstre, når de får taget sig sammen og udskiftet formanden. Folk bagved har som sagt forsvaret Løkke med opstyltede talemåder og næb og kløer, og det vil nogle fortsætte med, og de vil tale om forræderi. Eller i hvert fald være bitre på dem, der brød partiets omerta – som Kristian Jensen, der for en gangs skyld begyndte at sige, hvad han mente.

En håndfuld i Jylland har kastet alle hæmninger over bord og synes at foretrække Carl Holsts mund- og klovesyge-metafor, og dermed at den syge besætning bliver slået ned.

Helge Sander, tidligere forskningsminister (Ja, det var han!), blev helt poetisk og foretrak nyt vand i karrene. Sander har ikke noget på spil. Ligesom Carl Holst der fandt på den smagfulde kvægsygdom og dermed sagde tak for sidst til Løkke, dér i sin tid, da lokummet brændte, glemte Holsts mobilnummer. Nej, der bliver ikke fred i Venstre foreløbigt.

Følger man udsagnene om Løkke/Jensen, ser det sort ud for det dysfunktionelle formandskab. Jensen gjorde klogt i at sige tak for kaffe, så hurtigt som man kan stave til færdig mand.

Løkke Rasmussens snu kampkraft skal man ikke undervurdere. Men man skal heller ikke glemme, at nye kræfter presser på nedefra, og Brutalis – håndlangeren Hjort Frederiksens almagt på vegne af skiftende formænds er historie.

Kommentatorskabet enes om, at Løkke trods frafaldet i kernelandet alligevel kan gå hen og vinde magtkampen. Få som Løkke Rasmussen mestrer det taktiske spil, der indebærer mindre lækre numre, sådanne der skiller middelmådigheden fra den suveræne.

Når Inger Støjberg, hvis stilling sjovt nok nu tolkes tvetydigt, jublende beskrev den kriseramte formand som »Borgens bedste håndværker«, er det før sagt her, at det i givet fald må være sort. Det gode håndværk i politik på det plan er snarere at frelse og forsone end at støde folk fra sig og siden få den besked af lidt for mange, at man godt kan skride. Den side af håndværksfaget, Løkke nu demonstrerer, minder mere om noget i saneringsbranchen.

Ledelseskriser river firmaer, familier og partier fra hinanden og varer ved i årevis. Menneskenes børn har en ulyksalig evne til at huske og helst ikke tilgive.

Hvad skal jeg nu gøre?

Hvis og når Løkke Rasmussen rigtig bliver trængt, sender han måske – og det kan man da ikke afvise sker – Informations læserbrevkasse et spørgsmål: Hvad skal jeg nu gøre? Mvh Lars Løkke Rasmussen.

Så vil rådet herfra lyde: Gå af mand, du har tabt. Red dit nussede eftermæle. Det kan blive pænere, fordi du har været en snedig rad. Det tæller i politik og politiske anekdoter, der også skriver historien.

Gå af, så glemmes megen fnidder, og du vil takket være snedigheden – sikkert også kun den – stå tilbage som den bedste Venstre-statsminister siden 1945 efter Knud Kristensen, Erik Eriksen, Poul Hartling og Anders Fogh Rasmussen

Men så skal du også gå nu!

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Birgitte Johansen
  • Anker Heegaard
  • Grethe Preisler
  • Thomas Tanghus
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Tommy Clausen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • erik pedersen
  • Malan Helge
Birgitte Johansen, Anker Heegaard, Grethe Preisler, Thomas Tanghus, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, Bjarne Bisgaard Jensen, erik pedersen og Malan Helge anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

I tonernes verden (monolog af Storm P, oplæst af Ebbe Rode i 1941)

Havde Lars Løkke Rasmussen bare spillet flygel eller kontrabas og ikke mundharmonika, var han jo aldrig blevet kvalt i instrumentet , da han tog en dyb indåndring for rigtigt at lægge følelse i præstationen. Så hvad gør vi nu lille du for at slippe af med ham igen uden at få en lige så håbløs idiot fra et af de andre store 'gammelpartier' på halsen?

Kurt Nielsen, Anker Heegaard, Bjarne Bisgaard Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar