Klumme

Der er håb for, at etisk adfærd kan tillæres

Filosofilærere med speciale i etik opfører sig ikke spor bedre end andre akademikere. Men det betyder ikke nødvendigvis, at undervisning i etik ikke kan få folk til at opføre sig mere etisk, skriver professor Peter Singer i dette debatindlæg
Peter Singer er professor i bioetik.

Peter Singer er professor i bioetik.

Sofie Amalie Klougart

22. august 2019

Kan undervisning i moralfilosofi lære os at handle mere etisk?

For undervisere i disciplinen er interessen for at finde et svar på det indlysende. Men spørgsmålet har også almen interesse, da svaret må kaste lys over, hvad fornuftsræsonnementer betyder, når vi fælder moralske domme og beslutter os for, hvordan vi vil handle.

Slave af følelser

I Faidros sammenligner Platon menneskesjælen med en stridsvogn trukket af to heste: Den ene hest står for vores moral og rationalitet, den anden for vores irrationelle lidenskaber. For stridsvognens fører består udfordringen i at få de to heste til at arbejde i samme retning. Dog er hans pointe, at harmoni kun kan etableres under fornuftens overhøjhed.

I 1700-tallet afviste David Hume dette billede som vildledende. Fornuften kan aldrig tage styring over viljen. »Fornuften er altid følelsernes slave,« hævdede han.

Humes følelsesbegreb omfattede også empati og medmenneskelighed. Hvad andre filosoffer opfattede som en strid mellem fornuft og følelse var for ham rettere en konflikt mellem de ’rolige følelser’ og vores mere voldsomme og ofte uoverlagte lidenskaber.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lone Wienberg Hansen
Lone Wienberg Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Problemet er jo, at vi først lærer en ideologi, der bygger på uetisk adfærd i vore dage. Det vil sige, at etisk adfærd skal tillæres senere - og i vore dage i strid modvind, fordi alle hævder retten til uetisk opførelse alle vegne. Det er, hvad en hierarkisk samfundsopfattelse i bund og grund er.
Desværre sniger den sig også ind i videnskabens historier - f.eks. viste DR2 efter Deadline d. 21. august 2019 en samtale med 'en psykopat', der havde slået sin lillesøster ihjel som 13-årig.
Samtalen blev overvåget af to psykiatere, og hvad de ikke kunne lægge i almindelige svar fra den i hvert fald indtil 2027 anbragte, er ikke værd at bemærke.
Der var godt nok ingen tro på, at der kunne stilles noget op - moderen gik allerede i angst for, hvad der måtte hænde om 8 år. Så for mig var det skræmmende den dogmatiske tro på teoriers udsigelseskraft, også om forhold langt ud i fremtiden. https://www.dr.dk/tv/se/psycho-killers-with-piers-morgan-2/samtale-med-e...

Ib Christensen

Jeg lever i et land hvor vi blev løget ind i en krig. Så vores skatte kroner gå til at slå mennesker ihjel. Til at øge flygtninge strømme og gøre terrortruslen større, med dertilhørende større udgifter for skatte yderne.
Uden nogen som helts konsekvenser for de involverede betalte ansvarlige.
Vi ser Danske Bank få lov til at fortsætte som de lyster, trods advarsler fra udlandet, og først nå de fylder danske medier bliver der nødtvunget fremstillet en reaktion.

Jeg tror dessvære problemet er massiv undervisning i u-etik, mere end manglende undervisning i etik.

Viggo Okholm, Lars Løfgren, Søren Bro og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Ib Christensen, enig, etik er en stærkt plastisk størrelse. Etik er også stærkt relativ over tid og sted, det betyder dog ikke, at vi ikke bør tilstræbe et ideal, selvom det er svært for tiden. Eller "for tiden" er nok snarere til alle tider, det er ihvertfald svært at finde en bare nogenlunde etisk periode i historien.