Klumme

Der er håb for, at etisk adfærd kan tillæres

Filosofilærere med speciale i etik opfører sig ikke spor bedre end andre akademikere. Men det betyder ikke nødvendigvis, at undervisning i etik ikke kan få folk til at opføre sig mere etisk, skriver professor Peter Singer i dette debatindlæg
Debat
22. august 2019
Peter Singer er professor i bioetik.

Peter Singer er professor i bioetik.

Sofie Amalie Klougart

Kan undervisning i moralfilosofi lære os at handle mere etisk?

For undervisere i disciplinen er interessen for at finde et svar på det indlysende. Men spørgsmålet har også almen interesse, da svaret må kaste lys over, hvad fornuftsræsonnementer betyder, når vi fælder moralske domme og beslutter os for, hvordan vi vil handle.

Slave af følelser

I Faidros sammenligner Platon menneskesjælen med en stridsvogn trukket af to heste: Den ene hest står for vores moral og rationalitet, den anden for vores irrationelle lidenskaber. For stridsvognens fører består udfordringen i at få de to heste til at arbejde i samme retning. Dog er hans pointe, at harmoni kun kan etableres under fornuftens overhøjhed.

I 1700-tallet afviste David Hume dette billede som vildledende. Fornuften kan aldrig tage styring over viljen. »Fornuften er altid følelsernes slave,« hævdede han.

Humes følelsesbegreb omfattede også empati og medmenneskelighed. Hvad andre filosoffer opfattede som en strid mellem fornuft og følelse var for ham rettere en konflikt mellem de ’rolige følelser’ og vores mere voldsomme og ofte uoverlagte lidenskaber.

Et syn på fornuften, der ligner Humes, vinder nu frem i moderne psykologi:

»Bevidstheden er delt, som en rytter på en elefant,« skriver Jonathan Haidt i The Righteous Mind, »og rytterens job er at tjene elefanten«.

Rytteren er de mentale processer, vi kan kontrollere – fremfor alt evnen til bevidst at ræsonnere – hvorimod elefanten er de ukontrollerbare 99 pct. af vores mentale processer – fremfor alt vores følelser og intuitioner.

Haidt forstår moralsk argumentation som en altovervejende post hoc-rationalisering af refleksagtige intuitive reaktioner.

Som resultat heraf, skriver han, »blev jeg skeptisk over for, om det er muligt rationelt at anspore til moralsk god opførsel – især ved at undervise i den. Vi kan ikke blot proppe moralsk viden ind i vores studerendes hoveder og uden videre forvente, at de også handler på den, når de forlader undervisningslokalet«.

Filosofferne Eric Schwitzgebel og Joshua Rust har påvist, at filosofilærere med speciale i etik i en række etiske spørgsmål ikke opfører sig spor bedre end andre akademikere.

Betyder det så, at opøvelse i gode moralske ræsonnementer ikke medfører, at vi opfører os bedre over for hinanden? Muligvis.

Mindre kød

Jeg er ikke overbevist. Jeg har selv anekdotisk belæg for, at min egen undervisning i praktisk etik har fået studerende til at ændre adfærd. En del blev vegetarer eller veganere. Andre begyndte at donere penge til mennesker, der lever i ekstrem fattigdom. Nogle valgte sågar en helt ny karriere, hvor de bedre kunne gøre verden til et bedre sted.

For to år siden fik jeg lejlighed til at teste, hvorvidt undervisning i kødspisningens etik kunne ændre på, hvad studerende spiser.

I eksperimentet deltog 1.143 studerende fra University of Florida. Halvdelen blev bedt om at læse en filosofisk artikel til forsvar for vegetarianisme efterfulgt af en gruppediskussion med mulighed for at se en video mod kødspisning. Den anden halvdel var kontrolgruppe og fik udleveret materiale om, hvordan man kan hjælpe mennesker i dyb fattigdom.

Vi brugte data fra universitetskantinen for at finde ud af, hvilken slags mad de studerende i de to grupper foretrak før og efter undervisningen. Resultatet viste en tilbagegang fra 52 til 45 pct. i indkøb af kødretter blandt de studerende i den gruppe, der havde modtaget undervisning i kødspisningens etik.

Dette niveau holdt sig flere uger efter kursets afslutning. Derimod var der ikke spor forandring at spore i kostvalgene hos kontrolgruppen.

Vel er vores resultater foreløbige og mangler fagfællebedømmelse. Uklart er det også, hvilken rolle filmen har spillet – muligvis appellerede den mere til de studerendes følelser end til deres forstand.

Ikke desto mindre: Eksperimentet er, så vidt vi ved, det første, der er foretaget i den virkelige verden og ikke i laboratorieomgivelser med henblik på at afsøge moralfilosofiundervisnings indvirkning på studerendes adfærd.

Og nok er faldet i kødspisningen ikke dramatisk stor, men det er dog statistisk signifikant, hvilket antyder at moralske ræsonnementer faktisk kan udløse adfærdsforandringer.

© Project Syndicate. Peter Singer er professor i bioetik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Problemet er jo, at vi først lærer en ideologi, der bygger på uetisk adfærd i vore dage. Det vil sige, at etisk adfærd skal tillæres senere - og i vore dage i strid modvind, fordi alle hævder retten til uetisk opførelse alle vegne. Det er, hvad en hierarkisk samfundsopfattelse i bund og grund er.
Desværre sniger den sig også ind i videnskabens historier - f.eks. viste DR2 efter Deadline d. 21. august 2019 en samtale med 'en psykopat', der havde slået sin lillesøster ihjel som 13-årig.
Samtalen blev overvåget af to psykiatere, og hvad de ikke kunne lægge i almindelige svar fra den i hvert fald indtil 2027 anbragte, er ikke værd at bemærke.
Der var godt nok ingen tro på, at der kunne stilles noget op - moderen gik allerede i angst for, hvad der måtte hænde om 8 år. Så for mig var det skræmmende den dogmatiske tro på teoriers udsigelseskraft, også om forhold langt ud i fremtiden. https://www.dr.dk/tv/se/psycho-killers-with-piers-morgan-2/samtale-med-e...

Ib Christensen

Jeg lever i et land hvor vi blev løget ind i en krig. Så vores skatte kroner gå til at slå mennesker ihjel. Til at øge flygtninge strømme og gøre terrortruslen større, med dertilhørende større udgifter for skatte yderne.
Uden nogen som helts konsekvenser for de involverede betalte ansvarlige.
Vi ser Danske Bank få lov til at fortsætte som de lyster, trods advarsler fra udlandet, og først nå de fylder danske medier bliver der nødtvunget fremstillet en reaktion.

Jeg tror dessvære problemet er massiv undervisning i u-etik, mere end manglende undervisning i etik.

Gunilla Kurdahl, Lillian Larsen, Viggo Okholm, Lars Løfgren, Søren Bro og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Ib Christensen, enig, etik er en stærkt plastisk størrelse. Etik er også stærkt relativ over tid og sted, det betyder dog ikke, at vi ikke bør tilstræbe et ideal, selvom det er svært for tiden. Eller "for tiden" er nok snarere til alle tider, det er ihvertfald svært at finde en bare nogenlunde etisk periode i historien.

Gunilla Kurdahl

Måske spørge en professor i læring om hvorvidt det er muligt at lære etisk adfærd i stedet for en professor i etik. Selvfølgelig kan etisk adfærd læres! Spørgsmålet er om de rette betingelser for læringen kan etableres. Hvem skal lære det? og hvor og hvornår skal det læres? er spørgsmål der måske er relevante at stille.
I skolen er masser af metalæring som handler om hvad det er vigtigt at vide og hvordan det er vigtigt at være som menneske. Og i den læring er der slet ikke fokus på etik. Jeg er enig med tidligere kommentarer i at vi faktisk starter med at lære uetisk adfærd.