Kronik

Højskolesange skal bedømmes på mere end tekstens indhold

Jeg har ikke noget problem med en sang, der handler om ramadan. Men det kan ikke være tekstens indhold alene, der afgør, om sangen skal i højskolesangbogen. Sangen skal være egnet til fællessang, og dens tekst og melodi skal give hinanden noget, skriver musiklærer Merete Wendler i dette debatindlæg
En gang var der et uudtalt kriterium, som hed, at en fællessang skulle kunne synges uden akkompagnement. Nu synes der at være konsensus om, at en fællessang bare skal kunne synges med akkompagnement.

En gang var der et uudtalt kriterium, som hed, at en fællessang skulle kunne synges uden akkompagnement. Nu synes der at være konsensus om, at en fællessang bare skal kunne synges med akkompagnement.

Niels Ahlmann Olesen

20. august 2019

Isam B’s »Ramadan i København« har nærmest fået hele Danmark op af stolene i debatten om nye sange i højskolesangbogen.

Hurra for dét, for fællessangen er jo ikke kun et socialt samlingspunkt, men også et grundlag for fælles historie og identifikation, for dannelse og horisontudvidelse.

Det multikulturelle Danmark kræver sin ret, mens det traditionelle Danmark sætter hælene i.

Men hvorfor diskuterer vi kun en teksts indhold, og ikke om sangen er egnet som fællessang, og om tekst og melodi er gode hver for sig og sammen? En sangbar sang er ikke nødvendigvis god, og en god sang er ikke nødvendigvis sangbar.

En gang var der et uudtalt kriterium, som hed, at en fællessang skulle kunne synges uden akkompagnement. Nu synes der at være konsensus om, at en fællessang bare skal kunne synges med akkompagnement. Men hvad hvis en sang hverken kan synges uden eller med akkompagnement?

Sangbarhed

Lad os se på sangbarheden i den nuværende 18. udgave af højskolesangbogen.

Mange kender formodentlig frustrationen over at stå ved Sankt Hans-bålet og ikke kunne finde ud af at synge midsommervisen »Vi elsker vort land« på den gamle melodi af Lange-Müller, når der ikke er nogen, der spiller til. Hvorfor skulle komponisten lave gentagelsen af omkvædet anderledes end første gang, man synger det?

Forklaringen er enkel. Midsommervisen stammer fra eventyrspillet »Der var engang« og er skrevet som solosang – ikke fællessang.

Når den alligevel står i højskolesangbogen, skyldes det nok i høj grad, at Holger Drachmanns tekst indeholder lige dele dansk natur og nationalfølelse, og at Lange-Müllers melodi har en tekstnær rytme.

Shu-bi-dua har haft let spil med at skrive en ny melodi til Drachmanns tekst. Melodien kunne kun blive mere fællessangsegnet.

Noget, der virkelig skiller de gamle fra de nyere sange i højskolesangbogen, er pausernes længde. I de gamle sange er der bare små pauser, så man kan trække vejret mellem linjerne.

Det gælder også de mere traditionelle nye sange, for eksempel i efterskolehittet »Kære linedanser«. Den type sange er nemme at navigere i, selv uden akkompagnement.

Men så er der alle de andre forholdsvis nye sange, for eksempel Kim Larsens »Om lidt bli’r her stille«.

Prøv at synge den uden akkompagnement. Det lader sig kun gøre, hvis ens indre trommesæt spiller med. Men det er måske også okay, for Kim Larsen har jo skrevet en sang, hvori pausen faktisk har en funktion i forhold til teksten. Sangen handler om stilhed, når vi ikke er mere. Og da cirkusprinsessen danser rundt og går i stå, går melodien også i stå.

Det er da logisk – men det kræver, at der bliver spillet til.

Så er der dét med tekstens betoninger i forhold til musikkens. Hvorfor skal vi i nationalsangen for eksempel synge »Der er et yndigt land«, når man ikke ville sige sætningen med trykket dér, hvis man bare læste højt?

Ja, det er altså, fordi Oehlenschläger i første linje af første vers vælger at anbringe trykket anderledes end i første linje af de øvrige vers. Og hvad skal man så gøre som komponist? I demokratiets navn selvfølgelig skrive sin melodi, så den passer til flest mulige vers – og dermed så bare ikke helt til det første.

Til gengæld er der ingen tvivl om melodien, selv om teksten skifter betoning. Den er ens for alle vers; en stor fordel, når det handler om fællessang.

I de såkaldt rytmiske sange, for eksempel sange af Beatles, er der stor frihed med hensyn til tekstbetoninger. Vi synger »And in my hour of darkness/she is standing right in front of me«, selv om vi i tale aldrig ville betone ordene ’in’, ’is’ og ’me’ i den sætning.

Det kan vi finde ud af at synge, fordi vi har hørt Beatles’ version mange gange og efterligner den, når vi synger. I den stil gør det ikke noget, at rytmen ikke altid er tekstnær.

Det kan være et problem, hvis tekstfordelingen i de enkelte vers af en sang er forskellig. Nogle gange er det ligetil, for eksempel i »Danmark, nu blunder den lyse nat«. Hvis man har prøvet at spille klaver til sangen, ved man, at der i nogle af linjerne er et forskelligt antal stavelser i de enkelte linjer fra vers til vers. Mens man sikkert ikke har tænkt over det, hvis man bare har sunget sangen til et akkompagnement.

De musikalske betoninger svarer nemlig til tekstens i alle versene.

Svær ramadansang

Sværere bliver det straks, når man for eksempel i »Ramadan i København« i første vers bliver præsenteret for linjerne »tegner liv på et gardin/vækkes af fugles tale«, hvor ordene ’på et’ skal trækkes sammen til én stavelse, og ’tale’ skal synges uden e’et til sidst.

Det går bedre i andet vers, hvor de samme linjer hedder »Varmen i byens krop/blikket er fyldt af drøm«. Her er der ingen overraskende sammentrækninger, så alle kan være med.

Hvis det er et krav til en god fællessang, at ingen sangmæssigt behøver at hænge i neglene på noget tidspunkt i løbet af den, så er der behov for et par ændringer i Isam B’s sang før den endelige deadline for sange til den nye højskolesangbog.

Kvalitet bliver ofte forvekslet med et spørgsmål om smag og behag. Hvad synes du er en god sang, og hvad synes jeg er en god sang?

Kvalitet har en del at gøre med kultur og tradition. Når vi som danskere har en vis fælles referenceramme, kan de fleste af os blive enige om, at »På loftet sidder nissen« er en god sang, mens en kineser nok vil synes noget andet.

Om vi synes, en sang er god eller ej, har også noget med vanens magt at gøre.

Prøv bare at synge teksten til »Op al den ting, som Gud har gjort« på melodien til »Nu falmer skoven trindt om land«. Det er vi ikke vant til, så det går ikke.

Men i kirken synger vi faktisk mange melodier, som ikke er skrevet til de tekster, de er klistret sammen med. Det har vi gjort i generationer, og så tænker vi ikke mere over, om tekst og melodi passer sammen eller ej.

En god sang, hvor tekst og melodi klæder hinanden, er fantastisk at synge.

Tænk på »Se, nu stiger solen«, hvor første linje begynder på en dyb tone og i mol og slutter på en højtone og i dur. Solen står op i melodien.

Eller på »Det er i dag et vejr, et solskinsvejr«, hvor vinteren får en sænket tone midt i melodien og foråret et kådt, lille rytmisk omtrædningstrin til sidst.

I en god sang får ens forståelse af teksten en ekstra dimension foræret af melodien. Man oplever teksten på en anden, mere intens måde, end hvis man bare læste den.

Den tyske komponist J.A.P. Schulz, hvis virke i København fra 1787 til 1795 fik afgørende betydning for den danske sangtradition, sagde i et berømt forord, at en god melodi må have et »Schein des Bekannten«, et skær af det velkendte.

Med oplysningstidens idealer i ryggen gjorde Schulz et stort arbejde for at udbrede lødige tekster ved hjælp af gode melodier.

Godt 100 år efter, i 1922, smed komponisterne Carl Nielsen, Oluf Ring, Thomas Laub og Thorvald Aagaard en masse romantiske melodier ud af højskolesangbogen og indførte nykomponerede melodier, som de fandt gode og egnede til fællessang.

Derfor har vi i dag i højskolesangbogen blandt andet Carl Nielsens hit »Jens Vejmand«.

Der er snart gået 100 år siden det sidste store opgør med sangtraditionen, så måske vi har brug for et nyt?

Personligt har jeg ikke noget problem med en sangtekst, der handler om ramadan i København. Men jeg har noget imod, hvis det kun er tekstens indhold, der skal afgøre, om sangen skal med i højskolesangbogen.

En sang er en syntese af tekst og melodi, og den skal være både sangbar og god for at gøre sig fortjent til at indgå i sangskatten.

Merete Wendler er musiklærer i gymnasiet og fritidskomponist.

Højskolesangbogen skal både afspejle den danske kulturarv og den samtid, vi lever i. Derfor er der intet i vejen for at tage en ramadansang med i den nyeste udgave, der skal udkomme næste år. Ikke så længe den egner sig til at blive sunget i flok
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Viggo Okholm
  • Flemming Berger
  • Oluf Husted
David Zennaro, Viggo Okholm, Flemming Berger og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Arne Würgler

For mig er en god sang også ofte en sang med et budskab. Og gerne et budskab man eksistentielt kan identificere sig med. Set i det lys er Højskolesangbogen på mange måder en sangbog om en verden af i går. Vores planet er alvorligt truet. Blomsterne, insekterne, bierne, fiskene, dyrerne, skovene forsvinder. I år døde en gletsjer, i morgen smelter Antarktis, og havene stier og oversvømmer landet. Hvor er sangene for de unge, der ofre for vor histories vanvittige krav om vækst? Hvor er sangene, der fortæller sandheden om den rige verdens misbrug af vor smukke planets resourcer, forbeholdt en lille gruppe mennesker med en livsstil, der ingen fremtid er i? Hvor er sangene om den verden, vi drømmer om og i hvertfald nogle unge kæmper for?

Bjarne Bisgaard Jensen, Viggo Okholm, Karsten Lundsby, Birte Pedersen, birgitte andersen, Hans Houmøller, Gert Romme, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

Ja, det er en skandale, at Højskolesangbogen næsten udelukkende består af afdankede bedagede tekster, der hylder kristendommen og fædrelandet. Den skal gøres politisk aktiv for at have sin gang på jord i dagens Danmark. Sange om kapitalismens fallit, klimaændringer, ressourceforbrug, forurening, vores kolonialistiske fortid og neokolonialistiske nutid, sange om Danmark i angrebskrige.

Desuden bør mindst en tredjedel af sangene være inkluderende og henvende sig til vores nye muslimske medborgere og hylde det multikulturelle samfund. Vågn nu op - højskolesangbogsudvalg ...!

Det kan jo ikke passe, at højskolerne i stor stil bejler til vores nye medborgere, som så skal synge med på sange, der handler om vores rædselsfulde udbyttende fædreland og den ekskluderende og onde kristendom - smid de sange ud. Nytænkning, tak.

Grethe Preisler

Rimnød og versfødder med ligtorne, knyster og skæve tæer:
"Ramadan i København" eller "Rammer Dan i København"?

Men det kan da godt være, at melodien kan genbruges som Danmarks bidrag til det næste udvidede europæiske meloduntegrandprix ... ;o)

Anders Sørensen

Er meningen egentlig, at man skal skrive versefødder for musikalsk/rytmisk retarderede? Jeg HAR hørt Ramadan i København, og den er ret iørefaldende. Er den svær at synge? Næh. Ikke hvis man har hørt den. Og sådan er det nok med de fleste sange. Det er svært at synge en sang, hvis man ikke kender melodien ...

lone hansen, Viggo Okholm, Birte Pedersen, Hans Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Og træffer vort modersmål ej på et hår, det smelter dog mere end fremmedes lår

De kan da bare hyre komponisten til selv at spille, dirigere og synge for til fællessang for de musikalsk og rytmisk retarderede stakler på højskoleplejehjemmene, som gerne må synge med ... ;o)

Anders Sørensen

@Grethe Preisler, du slår mig som en sand citatmaskine. Sådan en slags Johanne Møllehave goes Information.dk. Og jeg kan godt lide din leg med ord, som i "fremmedes lår/fremmedes slår".

Bortset fra det tror jeg, at du er ca. 80 år gammel og stokkonservativ.

Lad dog højskolesangbogen hvile i fred.

Den danske nationalitet med den symboler har et post-facistisk parti tiltaget sig brugerretten til så den ignorerer vi. Og kirkerne kommer vi kun i til begravelser, i øvrigt siger religion os ikke et suk. Men trods dette er det altså sådan, at det er halen - her den 1.000-årige kulturelle hale, der styrer samfundets "krop", og det må vi erkende.

I øvrigt er hverken min hustru eller jeg skræmte af muslimer, og vi er slet ikke hadefulde -nærmest nysgerrige. De fleste af vores nærmeste venner er muslimer. Og vi kommer ofte i moskeer (alene), hvor vi beundrer arkitektur og alle de smukke tæpper.

Men nu er Suleiman den storslåedes belejring af Wienna i 1529 nævnt, hvor de 90.000 muslimske tropper under ledelse af den respekterede Storvizier Merzifonlu Kara Mustafa Pasha holdt byen totalt isoleret i et jerngreb.

- Eller hvad gjorde de egentlig? For det var under denne "hermetiske" belejring, at byens borgere fik smag for den gode türska kava (stærk kaffe), som besættelsesmagten nød. Og hermed blev Wiennas berømte kafé- og konditorikultur skabt.

Karsten Aaen, Peter Knap, Karsten Lundsby, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Anders Sørensen
Hellere ramme ved siden af end slet ikke ramme. Du er ikke helt på vildspor med hensyn til min aldersklasse, men jeg vil meget have mig frabedt at blive slået i hartkorn med kulturkoryfæerne i det konservative folkeparti .. ;o)

David Zennaro, Viggo Okholm, Birte Pedersen, birgitte andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Grethe Preisler, jeg ramte tydeligvis ikke ved siden af. Men lad den nu lægge, som hanen sagde om hønen. Betegnelsen "konservativ" var ikke partipolitisk ment, men mere en betegnelse for, hvad jeg opfatter dig som. Og der er intet galt med at være konservativ. Eller 80.

Ole Schwander

@ Anders Sørensen - "Og der er intet galt med at være konservativ." - Aghh 'du skrev nu 'stokkonservativ' - mon ikke det er et temmeligt værdiladet udtryk ..?!

Birte Pedersen, Hans Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Birte Pedersen

Nu kan jeg ikke alle de fine ord og svære vendinger, og jeg er ikke medlem af folkekirken, men jeg synger da med glæde fra højskolesangbogen fra tid til anden, så et eller andet sted i min opvækst har den præet mig. Jeg er meget enig med Gert Romme. Lad dog højskolesangbogen hvile i fred!

Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Med baggrund som musiklærere og korledere skal der herfra lyde stor ros til forfatteren af dagens kronik, der med vidende ord og med mange gode eksempler på bedste vis forklarer, hvad der skal til for at skabe en brugbar fællessang.
Tak til Merete Wendler.

Finn Egelund, David Zennaro, Karsten Aaen, Egon Stich, Dagmar Holdensen, Karsten Lundsby og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Okay Anders Sørensen,
Hvis jeg skal være ærlig, mener jeg faktisk, at det meste af det, Basim B har produceret på egen hånd siden Outlandish gik i opløsning, lyder og ser ud som muzak til reklamefilm for hårplejeprodukter og bland selv slik, der for længst har overskredet sidste salgsdato .. ;o)

Grethe Preisler

P.S. Det er der også flere af de ældre sange og salmer i Højskolesangbogen, der gør, men de har trods alt også mange flere år på bagen end Isams nyskrevne ramadanhymne-hit.

René Arestrup

Lidt af et svinkeærinde. Det handler sgu da ikke om et musisk-teknisk problem, men om det faktum - o ve o skræk - at 'noget fremmed' har sneget sig ind i det aller helligste, den fysiske - og metafysiske - manifestation af den danske folkesjæl, Højskolesangbogen.
Måske man burde overveje sangbogens fremtid i stedet for at betragte den som et relikt, støbt i den form for evig uforanderlighed, der følger af almindelige reaktionære betragtninger om verden af i går.

Rikke Nielsen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

@ rené Arestrup - "Måske man burde overveje sangbogens fremtid i stedet for at betragte den som et relikt, støbt i den form for evig uforanderlighed, der følger af almindelige reaktionære betragtninger om verden af i går.".

Ja, se min kommentar ovenover.

Min udgave af Hoejskolesangbogen indeholder sange paa engelsk - Swing Low,Sweet Chariot, og Nobody Knows the Trouble I see, saa paa et tidspunkt er den da blevet opdateret. Hvorfor skal udviklingen standse nu? Hvis den er blevet for ty, kan vi bare droppe nogen af de sange der ikke er nogen der kan lide alligevel, og saa kan der blive plads til nogle ny. Jeg tilslaar mig oevrigt Merete Wendler point om at baade melodi og tekst skal virke ordentligt til faellessang.

jens peter hansen

Højskolesangbogen er ikke en statssangbog. Lav nu en sangbog med de sange man selv synes er gode i stedet for at ævle om at stoppe Højskolesangbogen. Der er jo ingen købetvang.