Selv om halvdelen af verdens befolkning er introvert, er det mit indtryk, at introverte oftere end ekstroverte oplever at blive bedømt negativt på deres personlighed.
At være introvert anses især på arbejdsmarkedet for at være en ulempe – næsten et handicap. Hvor mange stillingsannoncer slås op på, at man søger introverte medarbejdere? Man søger udadvendte medarbejdere med gåpåmod og godt humør, som kan tage initiativ og holde mange bolde i luften samt indgå i mange relationer.
Og hvor mange ansøgere karakteriserer sig selv som stille og eftertænksomme personer, der godt kan lide at kende deres opgaver i forvejen og helst vil passe deres arbejde i ro og fred?
For nylig fortalte en bekendt om en kollega, der var blevet sagt op, »fordi han nok var for introvert«.
Men man er vel kun for introvert, hvis man overhovedet ikke er i stand til at passe sit arbejde eller indgå i relationer med andre mennesker. Så introverte er de færreste.
For ekstroverte udgør de introverte tilsyneladende et stort mysterium, og jeg tror, de ekstrovertes usikkerhed over for introverte kan forklares med, at de ikke kan aflæse de introvertes mere diskrete væremåde.
Kritiseret for at være stille
Introverte er sjældent særligt spontane – heller ikke på job. Til gengæld tænker de, før de taler. En kollega sagde engang om mig, at »det er ikke tit, du siger noget – men når du gør, klapper man i og hører efter«.
For en introvert er det indlysende, at man ikke siger noget, før man har noget relevant at sige, hvad enten det er til et møde eller i pausen.
Introverte kolleger er altså ikke nødvendigvis asociale, og derfor opstår misforståelserne mellem introverte og ekstroverte nok især, når de faste rammer udviskes, f.eks. i pauserne, på personaleudflugter og til fester.
Nogle ekstroverte oplever ligefrem de introverte som obstruerende for den gode stemning. Den introverte vil som regel gerne deltage i den almindelige samtale og det sociale samvær med kollegerne, men foretrækker at have noget at tale om, og pingpong og sniksnak er sjældent den meget introvertes stærke side.
Til gengæld lytter introverte gerne til andre, og de lytter, før de tænker og tænker, før de taler. Derfor oplever man sjældent at blive afbrudt af en introvert. Introverte oplever derimod tit at blive konfronteret med deres tavshed.
Værst er det for den introverte, når man ligefrem bliver kritiseret for at være stille.
»Sig noget, Pjerrot!«, siger den ekstroverte, i håb om at den introverte vil afsløre sine tanker, eller af frygt for at han eller hun keder sig. Hvorfor i himlens navn skulle jeg dog sige noget nu, tænker den introverte, det klarer du jo selv så udmærket …
Især meget ekstroverte kan blive synligt utilpasse ved introvertes stilhed.
»Jeg accepterer det ikke!« hørte jeg engang en (ekstrovert) kollega sige om en introvert kollega. Hvorfor dog ikke, tænkte jeg deltagende i samtalen om min stille kollega, men jeg sagde selvfølgelig ikke noget, introvert som jeg er.
Jeg er sikker på, at den stille kollega satte pris på sin ekstroverte kollegas kollegiale omsorg, selv om han ikke sagde noget, men jeg er også sikker på, at han ikke havde bedt om hendes hjælp.
Den ekstroverte kollega oplevede derimod hans tavshed som noget, han skulle hjælpes med, hvis han ikke selv var i stand til at tage ordet, og hvis ingen andre ville hjælpe ham, så måtte hun jo påtage sig den opgave.
Burde være in
Det er, som om ekstroverte end ikke overvejer den mulighed, at mindre ekstroverte bare er mindre talende og mindre spontane.
Jeg tænker nogle gange på, om ekstroverte er klar over, hvor grænseoverskridende de kan virke på introverte i deres iver efter at hjælpe dem ind i samtalen. Til gengæld har jeg aldrig oplevet introverte beklage sig over gang på gang at få deres grænser overskredet af ekstroverte. Introverte kan nemlig godt gennemskue, at de ekstroverte bare føler sig utilpasse ved deres stilhed.
Halvdelen af jordens befolkning er introverte. De fleste introverte håndterer deres introverthed uden store problemer og er bare lidt mere afventende og ser det hele lidt an, inden de kaster sig ind i en samtale eller ud i nye opgaver.
Når arbejdsgiverne ikke umiddelbart søger introverte medarbejdere skyldes det formentligt, at de ekstrovertes kvalifikationer er mere åbenlyse ved en jobsamtale, mens en introvert i sagens natur er lidt mere tilbageholdende og har brug for mere tid til at folde kvalifikationer og personlighed ud.
Der er imidlertid også brug for den lyttende kollega og den koncentrerede medarbejder på arbejdspladsen, og derfor et det svært at forstå, hvorfor introvertes mere afdæmpede tilgang til deres arbejde ikke vurderes højere på arbejdsmarkedet.
Det burde faktisk være mere in at være introvert.
Lise Heidemann Andersen underviser i dansk som andetsprog og er freelancekonsulent
Der er mange måder at være introvert på. Simpelthen fordi mennesker, også de mere socialt veloplagte er forskellige.
Nogle er faktisk både sprudlende, initiativtagende og underholdende. De er det bare ikke i særlig lang tid ad gangen, før de skal have lov at lade batteri op i ro og fred. Eller 'vi', er det jo nok.
Men nej, det er sandt at så godt som ingen jobannoncer henvender sig til mennesker, som kan lide arbejdsro. Det er underligt.
Man kan som introvert godt lære at være ekstrovert, det tager noget tid men da det er nødvendigt i mange job, så er det ulejligheden værd. Det tog mig omkring 5 år at skabe en ny facade. Men det virkede efter hensigten, jeg blev hørt der hvor det gjaldt. Jeg er stadig introvert i udstakt grad men der er ikke mange der tænker over det.
Samme her. Tillært sociale evner er guld værd, hvis man skal lære at begå sig i en verden, hvor mange vil have ens opmærksomhed, men det kan være svært at skelne de gode og omsorgsfulde fra de onde og narcissistiske. Har aldrig forstået den ængstelighed, udadvendte personer udviser, når deres verdensbillede krakelerer ved akavet tavshed (det er altid den person med forventninger, der gør den akavet). For indadvendte personer er tavsheden produktiv. Det vidner i hvert fald om en barndom med et forstyrret tilknytningsmønster, hvis man ikke kan tåle andet end larm og mandehørm eller hønsegård.
Har hørt andre omtale mennesker, som ikke siger meget for at være farlige... Det er jo helt absurd.
Jeg tror faktisk det er en ret dansk mentalitet, at man føler sig mindreværdig, hvis nogen er anderledes end flertallets normer. Det kan føles som at nogen tager noget fra en, når de vover at bevæge sig uden for hyggesfæren med kolonihaver, grillpølser og dannebrog.
Ja, janteloven lever et godt liv i lille Danmark.
Introvert eller ekstrovert, er det så’n noget man bare ER, sort-hvid?
Jeg er personligt ekstrovert til tider, introvert til andre. Det er selvfølgelig en introvert overvejelse. Fuck.
De introverte har som regel flere ideer at bruge. De har deres egne Ideer, og så alle dem de har givet sig tid til ar lytte til. Hvis ideerne er gode skal de nok komme frem.
Anders Sørensen
Man er normalt til en af siderne men med variationer fordi det er situationsbestemt. Der er ingen skarpe afgrænsninger, jeg ville ikke have kunnet fungere som underviser og foredragsholder, hvis jeg ikke havde kunnet skiftet mode. Verden er fuld af kasser, men det er ikke alt der passer til en kasse ;-)
Jeg har godt nok mødt mange ekstroverte bralrehoveder og blålys i min tid!
- men også en del introverte nuldrehoveder med lim på fingrene..
René Arestrup
Det har jeg også og de er ofte ledere og tror at de er ufejlbarlige, det er de ikke ;-)
For mange, mange år siden, da jeg var inde og springe soldat lærte vi noget om radio-disciplin. Én af deviserne hed tænk-tast-tal.
Ekstroverte mennesker gør det omvendt.
Og hold k... hvor kan det være belastende.
I min optik er denne artikel ikke god til at belyse, hvorfor det kan være en styrke at være introvert i job markedet. Faktisk vil jeg mene, at forfatteren ikke udviser en særlig forståelse af hvad det vil sige at være introvert, og hvilke gaver introverte har at byde ind på et arbejdsmarked, ud over at "være god til at lytte".
Men jeg vil også tage skridtet videre ved at sige, at introverte oftest er undervurderede i andre sammenhænge, fordi vi som mennesker beundre folk der tager risiko, som udadtil er modige, sociale, karismatiske, intelligente, humoristiske, fremme i skoene osv. - det er så at sige denne slags mennesker der tager rampelyset. Måske er det fordi, at vi som mennesker med vores stenalder hjerner er programmeret til at ville være en del af det populære/fine selsskab - af alfa/ledertyper fremfor "udkastet" eller de marginaliserede.
Artiklen fik mig til at tænke på den gamle sort/hvide fremstilling af introvert vs ekstrovert, hvilket jeg synes er en skam, da jeg er af den opfattelse, at ekstroverte og introverte personer har meget at lære af hinandens personlighedstræk. Ekstroverte og introverte er ikke konkurrerende personligheder eller diamentrale modsætninger - tværtimod komplementerer de ofte hinanden ved at have forskellige styrker og svagheder. Eksempelvis er introverte typisk analyserende, reflekterende, eftertænksomme, "open minded", diplomatiske hvor ekstroverte typisk er handlekraftig, igangsættende, dominerende, udadtil kommunikerende, ikke bange for at være i centrum mv. Ekstroverte og introverte har gavn af at samarbejde vil jeg påstå, fordi de kan nå deres mål nemmere og hurtigere i fællesskab - hvorfor skulle man selv lave noget man er dårlig til og hader, hvis en anden person kan det gøre meget hurtigere, bedre og med glæde?
Det er dog ikke altid så karikeret med disse forskellige karaktertræk. Kerne forskelligheden består så vidt jeg ved i, at introverte "lader energi op" når de er alene og kan fordybe sig i deres egen verden, tanker, musik, hobby eller hvad de går op i, hvor ekstroverte typisk får energi af at være sammen med andre.
Jeg vil betegne mig selv som introvert af natur, og har med tiden lært at elske denne side af mig selv, hvor det får flere år tilbage var svære at acceptere, at disse træk introverte har oftest misforstås, mistænkeliggøres eller overses :-)
I ret færdighedens navn skal det siges at introverte kan være en byld i røven på ekstroverte. Fordi de ikke giver et simpelt svar her og nu men først tænker sig godt om. Jeg har et vennepar som jeg driver til vanvid fordi jeg tænker problemet til ende, inden jeg svarer og jo mere de taler til mig, jo længere tager det at formulere et svar ;-)
Man er ikke nødvendigvis særligt tænksom, fordi man er introvert. Fordelingen af eftertænksomhed og klogskab er formodentlig ligelig fordelt mellem eks- og introverte. Det dybe vand på den stille grund er en skrøne. Men forestillingen om, at alle skal sprudle, agere, handle, snakke, kommunikere for at have en plads er latterlig, et udtryk for en syg tidsånd.
Folk der er introverte får en høj grad af tilfredsstillelse ved at tænke og reflektere. Extroverte er nødt til at gøre vildere ting for at få samme grad af tilfredsstillelse. Der er flere extroverte der er sportsdykkere, faldskærmsudspringere, kører ræs osv. mens introverte typisk strikker, er frimærkesamlere osv.
Ikke noget problem med det. Men reelt er det altså de extroverte der er de handicappede.
@Poul Kristiansen, de fleste Formel 1 kørere er faktisk ret introverte - og de hurtigste er de mest introverte.
Men de er så disciplinerede, at de godt kan finde ud af at sige pænt goddag, til de mennesker, de møder.
Jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvorvidt fordelingen mellem intro- og ekstroverte er anderledes blandt handicappede end blandt friske...
@Jens Winther: Normalt forbinder man introvert med langsomme reflekser. Jeg har aldrig hørt at det skulle være en fordel i formel 1. Selve det at være extrovert er jo en slags mangel på følsomhed, så man nemt kommer til at kede sig. Så bliver man en af dem der springer ud fra klippekanter med faldskæm eller kravler på bjergtoppe eller svømmer med hajer og den slags. Det kan vel kun være et handicap hvis man er nødt til at leve livet farligt for at kunne holde det ud.
Nu rækker det snart med al den ros og selvros af den introverte mennesketype.
Introverte har på ingen måde langsomme reflekser jeg var aktiv i kampsport i mange år og mine reflekser fejlede intet. Så at racerkørere skulle være introverte lyder ret sandsynligt for det kræver også knivskarpe reflekser og det man i kampsport og meditation kalder one mind skaber netop det fokus der skal til.
Jeg har hørt at det er en fordel at være extrovert hvis man skal løbe 100 meter løb, fordi de har hurtigere reflekser. Men nu har jeg lige været inde og kigge på formel 1 kørere og de siger faktisk også at man helst skal være introvert. Men deres begrundelse er en anden: Det er vigtigere at man ikke bare reagerer uden omtanke, simpelthen fordi udstyret er så sart og dyrt at det at holde bilen kørende er vigtigere end at komme først.
@Poul Kristensen, du har nu ikke forstået racerkørerne helt rigtigt. En Formel 1 kører vil gøre alt for at vinde løbet - dvs komme først i mål. Men den første forudsætning for at komme først i mål et at komme i mål. “In order to finish first - first you have to finish.”
@Jens Winther: Det er typisk managerne der er interesseret i at de skal passe på udstyret, og det er også dem der vælger kørerne. Og de vælger dem naturligvis efter hvem der har den største sandsynlighed for at vinde, alt taget i betragtning.
Faktisk kan jeg slet ikke se hvordan introverte skulle kunne reagere lige så hurtigt som extroverte, når de lige skal tænke over det de gør inden de gør det.
Det hænger simpelthen ikke sammen.
Endnu en "Vi skal holde op med" artikel, hvor det viser sig at artikelskriveren overhovedet ikke er en "vi".
Det er ret skuffende, fordi jeg lige havde lagt i kakkelovnen til at skamme indlægsskriveren ud fordi hun havde byttet om på kollegaklassifikationerne.