Kronik

Kønsbalancen i dansk politik afspejler et grundlæggende demokratisk problem

Mange er sikkert efterhånden trætte af at høre om kønsbalancen i dansk politik, men den nye regering viser med al tydelighed, at problemet er reelt, og statistikkerne viser, at vi sakker agterud i forhold til vores nabolande. Det har betydning – ikke bare for ligestillingen – men for det førte politik, skriver Amalie Dahlerup Hermansen i dette debatindlæg
Overvægten af mænd i den nye S-regering betyder, at det igen bliver debatteret, hvad kønsfordelingen betyder for den politik, der bliver ført. Og køn betyder faktisk noget, skriver dagens kronikør

Overvægten af mænd i den nye S-regering betyder, at det igen bliver debatteret, hvad kønsfordelingen betyder for den politik, der bliver ført. Og køn betyder faktisk noget, skriver dagens kronikør

Mads Claus Rasmussen

9. august 2019

På grund af overvægten af mænd i den nye S-regering er den politiske kønsdebat endnu en gang kommet på dagsordenen.

Det bliver debatteret, hvornår vi har en lige fordeling af mænd og kvinder, og hvad kønsfordelingen betyder for den politik, der bliver ført. Mange anser debatten for ligegyldig og måske endda latterlig. Men det er en fejl, for debatten er langtfra ligegyldig.

For køn har nemlig betydning for, hvilke emner og værdier kommunalpolitikere finder vigtige, og som dermed prioriteres. Derfor skal vi tale om kønsrepræsentationen i politik, ligesom en lige kønsfordeling selvfølgelig har en værdi i sig selv set fra et ligestillingsperspektiv.

Det ved jeg, fordi jeg i mit netop afsluttende speciale i Statskundskab på Aarhus Universitet, har undersøgt sagen. Med andre ord har jeg sat mig for at svare på spørgsmålet: hvilke forskelle og ligheder er der mellem mandlige og kvindelige politikere i dansk kommunalpolitik, samt om kønsfordelingen afspejler sig i reelle politiske forskelle i kommunerne?

Det er et farligt emne at bevæge sig ud i, fordi det både kan implicere, at kvinder er forskellige eller lig mænd, og uagtet udfaldet vil resultatet potentielt møde kritik for at være for generaliserende eller stereotypiserende.

Ikke desto mindre ville jeg gerne vide, om – og i så fald hvordan – mænd og kvinder adskiller sig i de valg de træffer politisk.

Kvinder går også op i økonomi

For at kunne sige noget generelt om dette emne, lavede jeg en kvantitativ analyse baseret på en spørgeskemaundersøgelse, jeg sendte ud til alle landets kommunalpolitikere i foråret 2019. Heri spurte jeg ind til værdiladede spørgsmål omkring ligestilling, fokus på forskellige emner og holdninger til politiske løsninger.

Blandt landets kommunalpolitikere besvarede 1.030 af dem spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 42,5 pct. En stikprøveanalyse viste, at respondenterne afspejlede den samlede gruppe af kommunalpolitikere på både køn, alder og partifarve.

Baseret på statistiske udregningsmodeller fandt jeg, at kvinder både er forskellige og lig mænd alt efter, hvilke parametre man sammenligner dem på.

På tværs af alder, partifarve og kommune er kvinder generelt mere optagede af ligestilling mellem kønnene og anser ligestilling som en vigtig værdi i vores samfund. Der er hele 15 procentpoints forskel på mænd og kvinder, når det kommer til engagement i og interesse for ligestilling.

Ser man på, hvilke emner der er vigtige for de to køn, er kvinder generelt mere optagede af emnerne ’børn’, ’sundhed’ og ’handicap og psykiatri’ end mænd.

Omvendt er der ikke emner, som mænd er statistisk signifikant mere interesserede i end kvinder (den statistiske signifikans er en fastsat grænse, som et resultat skal ligge over, for at kunne tilskrives som andet end en tilfældig variation, red.).

Den stereotype forestilling om, at mænd skulle være mere optaget af eksempelvis økonomi, og kvinder eksempelvis skulle gå mere op i folkeskolen, passer simpelthen ikke. Blandt 14 emner jeg undersøgte, er det kun de tre førnævnte emner ’børn’, ’sundhed’ og ’handicap og psykiatri’, som der er klare interesseforskelle på.

Vigtigt med nuancer

Ser man på politiske løsningsmodeller på en række spørgsmål, forsvinder kønsforskellene. Når politikerne bliver bedt om at vælge mellem forskellige måder at styrke et velfærdsområde, det kan f.eks. være en bedre normering, privatisering, opkvalificering m.m, er der ikke forskel på mænd og kvinders svar.

Politikernes køn styrer altså ikke, om man ønsker en styrkelse af dagtilbudsområdet ved hjælp af normeringer eller mere privatisering. Men køn har betydning for, om man synes, emnet er vigtigt.

Kvinder adskiller sig altså fra mænd, når de spørges ind til grundlæggende værdier, der berører ligestilling. De adskiller sig ligeledes fra mænd på deres interesse i børneområdet, handicap- og psykiatriområdet og på sundhedsområdet.

Men mandlige og kvindelige politikere er ikke forskellige fra hinanden, når det kommer til deres interesse i 11 andre politiske emner, eller på deres holdning til konkrete politiske løsningsmodeller.

Spørgsmålet er, hvad vi så kan bruge denne viden til?

Jo, vi kan bruge konklusionerne til at nuancere debatten om kønsrepræsentation. Det er ikke ligegyldigt, hvordan kønssammensætningen ser ud, fordi der er forskel på kønnenes værdier og interesse for specifikke emner.

Samtidig er det ikke ligegyldigt, hvem man stemmer på, da kvinder kan være lige så internt uenige, som de kan være enige med mænd.

Kvindelige politikere kan være rygende uenige om, hvordan man bedst styrker forskellige velfærdsområder, og derfor bør man se på, hvad de konkret mener om forskellige områder. Kvinder bidrager overordnet med noget andet end mænd i form af deres anerkendelse af, at vi endnu ikke lever i et ligestillet samfund, og i kraft af at nogle emner kommer højere på den politiske dagsorden.

Man kunne forestille sig, at børn, handicappede, psykiatri- og sundhedsområdet ikke ville stå lige så højt på den politiske dagsorden, hvis ikke det var for kvindernes interesse i disse emner.

To tredjedele er mænd

Jeg synes denne nuancering mangler i kønsdebatten, som hurtigt bliver meget ensformig, og baseret på en diskussion om, hvorvidt det er kompetencer eller køn, der skal betyde noget for sammensætningen af politikerstaben. Og det er en fejlslutning, for begge dele betyder noget.

Det er vigtigt, at kvinder bliver repræsenteret i vores politiske organer på samme niveau som mænd, fordi de bidrager med nogle andre prioriteter. Samtidig er det naturligvis ikke ligegyldigt, hvilke kvinder, der stemmes ind, da kvinder er lige så internt forskellige, som mænd er.

Hertil vil nogle svare: ’jamen, har vi ikke en lige kønsrepræsentation i Danmark?’

Hertil jeg må svare klart nej. Sammenligner vi med vores nordiske nabolande Sverige og Norge, så halter Danmark bagefter. Ved det seneste svenske kommunalvalg kom den kvindelige andel op på 42 pct., og i Norge ramte den 39 pct. ved sidste kommunalvalg. Til sammenligning ligger den kvindelige andel kun på 33 pct. i Danmark.

Nogle vil måske mene, at det er så godt som en lige kønsfordeling, men man kunne være fristet til at spørge, om vi ville være tilfredse, hvis fordelingen blev vendt om?

Jeg tror nok, at mange mænd ville føle sig holdt uden for den politiske arena, hvis kvinderne besad to tredjedele af landets kommunalpolitiske embeder.

Kønsdebatten er derfor ikke ligegyldig, men tværtimod meget relevant for den demokratiske legitimitet. Det har betydning for den førte politik, hvem vi stemmer på, og her spiller køn altså en vigtig rolle.

Det er på tide vi anerkender, at vi har behov for en mere mangfoldig politisk sammensætning, som i højere grad afspejler befolkningen.

Jeg har en række forslag til, hvordan dette kan lade sig gøre.

I første omgang vil jeg opfordre partierne til at tænke mangfoldighed ind i deres rekrutteringsprocesser.

Ligeledes vil jeg opfordre til, at vi begynder at snakke om kvoter. Det har indtil nu været et kontroversielt emne i Danmark, men vender vi blikket ud mod verden, er mange lande allerede begyndt at indføre forskellige former for kvotesystemer i deres politiske organer i håbet om at opnå en mere retfærdig og lige repræsentation.

Det er ikke sikkert, at kvoter er løsningen, men det er på tide, at vi tør at tale om det.

Amalie Dahlerup Hermansen er nyuddannet cand.scient.pol. Specialet hedder: ’Køns betydning for politisk repræsentation i danske kommuner’ og kan tilgås via AU Library.

Vælgerne favoriserer kvinder på stemmesedlen, og dermed er de med til at reducere lidt af den skævhed, der er i partiernes kandidatlister. Selv om andelen af kvinder på kandidatlisterne sætter rekord her i 2019, er det kun ved at stemme personligt på kandidater, at vælgerne kan bidrage til at sikre, at Folketinget i højere grad afspejler befolkningen
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nike Forsander Lorentsen
  • Estermarie Mandelquist
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • David Zennaro
Nike Forsander Lorentsen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Bjerrehuus

Det må være svært at konkludere noget ud fra en besvarelses procent på 42,5.
Hvis besvarelses procenten dækker over en skæv kvinde/mand fordeling (det oplyses ikke i artiklen) har det også en betydning for konklusionerne.
Men det helt væsentlige spørgsmål er forslaget om kvoter. Den sammensætning der kritiseres er resultat af et demokratisk valg hvor både mænd og kvinder har stemmeret, først i partikredsen og dernæst i valgkredse landet over.
Putin har set fidusen, han lader sin politiske modstandere miste valgbarheden så de opstillede personer er valgt ud fra overordnede retningslinier. Velbekomme.

Anders Sørensen

@Torben Bjerrehus, Jo, det oplyses faktisk: "En stikprøveanalyse viste, at respondenterne afspejlede den samlede gruppe af kommunalpolitikere på både køn, alder og partifarve

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

"Mange er sikkert efterhånden trætte af at høre om kønsbalancen i dansk politik" Et stort ja for denne debat er baseret på virtue signaling, og den har ikke rod i virkeligheden. Jeg kan kun sige, at der er mangel på videnskabelig saglighed (korrelation vs kausalitet) og mindre ideologi, tak!

"Kønsbalancen i dansk politik afspejler et grundlæggende demokratisk problem"
grundlæggende?... KUN hvis man er ideologisk og går op 50/50

Og så det vigtigste spørgsmål: hvordan kan man forbinde kvoter med et demokrati og frit samfund?

Egon Stich, Karsten Lundsby, Søren Nielsen, Morten Simonsen, arne tørsleff og Niels Johannesen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Det er faktisk nemmere for en kvinde der opstiller at blive valgt end en mand.
Ved seneste folketingsvalg var det 32 % af de opstillede der var kvinder. Efter valget viser det sig at kvinderne udgør 37 af de valgte.
Så ja, der er ikke ligestilling på dette område. Det er sværere for en mand at blive valgt til folketinget. Det er ikke rimeligt. Vi må kræve ligestilling på området og få fjernet de 5 % kvinder der er for meget i folketinget ;-)

Peter Holten, Jens Jensen, Niels Duus Nielsen, ulrik mortensen, Mads Jakobsen, Per Torbensen, Jens Winther og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Udover at det bør være en selvfølgelighed, at vores politikere i sammensætning spejler det samfund de repræsenterer, så er kvinder (endnu) ikke privilegieblinde, og derfor vigtige repræsentanter for de mindre privilegerede i vores samfund - generelt.

Hanne Ribens, Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Kvoter og demokratiske valg går ikke i spænd. Man kan selvsagt ikke at lovgive om at vælgerne skal stemme på en sådan måde at man opnår lige repræsentation af kønnene eller? Hvad stiller man så i givet fald op med dem der ikke vedkender sig hverken den ene eller anden kategori?

Jens Jensen, Niels Duus Nielsen, Morten Simonsen, Per Torbensen og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen

Løsning:
Kun 70% af mændene får stemmeret.
(Fx. kriminelle, tidligere straffede og hjemløse har ikke stemmeret)
Eller:
Du skal stemme på en kandidat af dit eget køn.

@Rikke Nielsen
"så er kvinder (endnu) ikke privilegieblinde"
Du må gerne sætte mig på plads, for der er noget jeg ikke forstår. For jeg må værre godt privilegieblinde.

Jordan Peterson destroys the myth of Male Privilege and the Patriarchy
https://www.youtube.com/watch?v=8w4OXOXDcNM

MP Jess Phillips laughs at men's rights debate request
https://www.youtube.com/watch?v=iRWUsn4yyJI

For slet ikke at tale om, hvad køn det er ok og IKKE ok at snakke dårligt om i debatte unde at der er noget galt i dette. Eller bare hvor meget medieren tag mænds problem op, i forholde til kvinders problemer. eller hvordan medieren snakke om køn.

Der er utallige eksempler som vise hvad der sker når man vil snakke mænds problemer.
at de blive mødt af moddemonstration, bombetrusler og hån og latter, så jeg har svært ved at se mine magt og status som mine privilegerede ellers skulle give mig.

Jeg mener at man nogle gange kan have nogle problemstilling og privilegier i kraft af ens køn som det andet køn ikke har.

Kasper T. Mortensen

Jeg er enig i, at kønsfordelingen betyder noget. Men man også se på den samlede situation. Vi har en kvindelig statsminister, tre ud af fire partiledere i rød blok er kvinder, og der er en overvægt af kvinder i SFs folketingsgruppe. Så i det lys, synes jeg ikke det er et problem, at der er lidt flere mandlige ministre. Men det kan godt være, at man skal gøre mere for ligestillingen i kommunerne.

Bjørn Pedersen

@Rikke Nielsen
At kvinder "generelt" skulle/ville repræsentere de mindre priviligerede i samfundet er da ren ønsketænkning. Pia Kjærsgaard, Inger Støjberg, Laura Lindahl, Pernille Vermund... og sikkert også et betragteligt antal mindre kendte, borgerlige lokalpolitikere. Medmindre selvfølgelig "mindre priviligerede" også dækker over dem der kun er millionærer, og ikke milliardærer.

Mads Jakobsen

Lad os sige at det er rigtigt at der er nogle områder der interessere kvinder mere. Hvorfor formulere kvindelige politikerspirer, på begge fløje, så ikke politikker på de områder, og høster alle de kvindelige stemmer der PT er uengagerede?

ulrik mortensen

Ja, i SFs folketingsgruppe er kun 21 procent mænd. Bliver mænd diskrimineret i rød blok? er der et usynligt glasloft mænd løber ind i?, skal vi have mandekvoter? ...

@ulrik mortensen
nej til mandekvoter, for dette er feministisk ligestilling som jeg forstår det. For dette er kun et problem for kvinder, ikke mænd. vi er altid de slemme, husker du nok
ellers er her en øjenåbner
https://www.youtube.com/watch?v=qv2XGQBcvxQ

Det der er svært for mig at forstå er at vi skal se KØN før individet. For er dette ikke sexisme i en nøddeskal som man ellers skulle bekæmpe. Og for slet ikke at snakke om at kvoter, er toppen af toppen af sexisme.

Ps det er dejligt at se den tal lege der er i debatten. som kun beviser at dette kvotesystem er et klosterfuck ude lige. men alt for magten ikke!!!

Bort set fra det problematiske ved se forskelle i engagement og interesser, som et udtryk for manglende demokratisk repræsentation, så er det naturligvis helt absurd at ville løse et angiveligt demokratisk problem ved at regulere og begrænse borgernes ret til selv at vælge deres repræsentanter. Enhver form for kvoter der regulerer folkeviljens magt over sammensætningen af de folkevalgte forsamlinger, er en indskrænkning af demokratiet. Et demokrati, der er udsat for nogen form for regulering med henblik en særlig ønskværdig sammensætning, på bekostning af borgernes frie valgret, er ikke et demokrati, men et skindemokrati. Den slags er set før, i samfund som vi ikke i Danmark almindeligvis har betragtet som fuldgyldigt demokratiske.

I øvrigt kan man, ikke mindst i kønsdebatten, ofte være tilbøjelig til at se det som en særlig kvalitet ved det danske samfund, at vi "sakker bagud" i forhold til de andre nordiske lande. Det er en tilbagevendende påmindelse om, at politisk korrekte tåbeligheder trods alt endnu ikke helt har overtaget magten i landet.

Angående SF, så er den kvindelige dominans ikke noget demokratisk problem, hvis den er et udtryk for at flere kvinder end mænd engagerer sig i partiet, eller at deres kvindelige kandidater har større gennemslagskraft. Hvis det derimod skyldes at partiledelsen, overordnet og lokalt, prioriterer kvinder alene på grund af deres køn, og begrænser mændenes muligheder, er det derimod en anden sag.

Under alle omstændigheder, er det naturligvis dobbeltmoralsk ud i det rent komiske, når alle der er så engagerede i manglen på kvindelig repræsentation, helt overser kønsskævheden hos SF, og dermed tydeligvis ikke ser noget som helst problem, hvis bare det er mændene der er i mindretal.
Hvilket så også er en evigt tilbagevendende form for dobbeltmoral i kønsdebatten.

@Peter Jensen
Når de forskellige partiler vil tilfredsstille feminismen og hvis hvor gode og progressive de er. Så kan det ikke undgås at "prioriterer kvinder alene på grund af deres køn, og begrænser mændenes muligheder" som du siger.

17 November 2016: House of Commons debate on International Men's Day
bare fremmødet og hvor mange hit video har fået vise klart et problem.
Og til din pointe med hvad sker der når feminister har magt og "prioriterer kvinder alene på grund af deres køn", for når de for taletid kan de kun snakke om dem selv og ikke som debatte drejer sig om, mænds problemer.
https://youtu.be/tTxG6sOXOe4?t=3094

Gender differences in automatic in-group bias: why do women like women more than men like men? https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15491274
For hvad betyder det for vores demokratiet på den lange bane

Problemet med SF er såmænd ikke, at der er en overrepræsentation af kvinder i partiet (who cares about sex?), men at niveauet er så lavt. Altså det intellektuelle niveau og mængden af ganske almindelig dagligdags indsigt.

Hvis SFs mange kvinder havde været indsigtsfulde, intelligente mennesker over én kam, havde det været en ganske anden sag,

Rikke Nielsen

Jeg erkender blankt at jeg kastede en stråmand :-)

Men jeg kan godt blive lidt indædt provokeret over at se, hvor skråsikre man(d) i disse debatter er på ligestilling på kvindernes vegne.

Diskussionen lander altid på begrebet "kompetence" og underforstået at mænd er mere kompetente og at det er "synd for dem, at kvinder tager deres plads, men hvad dælen er den rigtige "kompetence" i politik???

@Rikke Nielsen
kvoter har ikke noget med kompetencer af gøre. de er modsætninger.(det udlukke ikke at den der komme ind på kvoter har kompetencer, men kvoter er ikke =kompetencer ). Jeg ser ingen problemer med en kvinde som har magt eller er i politik. Mit problem er den ideologisk drevet dagsorden.

"hvor skråsikre man(d) i disse debatter er på ligestilling på kvindernes vegne"
Som jeg ser der så er dette en køns debat og ikke kvindedebat. og disse tiltag berører samfundet og ikke kun den ene part.

"Diskussionen lander altid på begrebet "kompetence" og underforstået at mænd er mere kompetent" hvor ser du dette??
Jeg har gemme læst kommentar i gemmen igen og jeg kan ikke se det du snakke om. Jeg oplever kun en pæn tonen og der er et par vigtige pointer der bliver påpeget.

Og til det med "og at det er "synd for dem, at kvinder tager deres plads"
At nogle blive fravalgt på grund af sit køn, DET har jeg et problem med. men også de STOR problemstilling jeg ser ved at gå denne vej med brugen af kvoter og denne dagsorden.

Er der noget jeg ser forkert eller ikke har det fulde overblik over. så må du gerne sætte mig på rette spor.

Bjørn Pedersen

@Rikke Nielsen
At du forestiller dig at mænd går rundt og underbevidst kun associerer "kompetence" med noget kun mænd kan, er jo helt og holdent din fantasi om hvad mænd tænker.

Hvis du er stand til at starte et politisk parti der, uden diskrimination, er i stand til at tiltrække samme antal kvinder som mænd, får du en lagkage af mig.

Grunden at du ikke kan det, skyldes ikke nogen form for forskelsbehandling. Årsagen er den samme som at der er langt, langt færrere kvindelige kommentatorer her på Information: De gider simpelthen ikke deltage i samme grad som mænd.

@Rikke Nielsen
Du antyder det generelt dobbeltmoralske feministiske udgangspunkt i ligestillingsdebatten, når du kommenterer debatten som "ligestilling på kvindernes vegne".

Det ligger i selve begrebet ligestilling, at det må handle om begge køn. Man kan således ikke meningsfyldt alene tale om kvindernes ligestilling. Hvis man ensidigt vil diskutere kvindernes position, ville man skulle anvende formuleringer som "kvindernes stilling", i forhold til mændene eller samfundet.

Det er ikke desto mindre det helt grundlæggende problem i ligestillingsdebatten, at det altid alene er kvindernes stilling det handler om. Hvis man vil have en reel ligestillingsdebat, må man forholde sig åbent omkring hvem - hvis nogen - der egentlig er de underprivilegerede, i de forskellige sammenhænge.

Brian W. Andersen

@ Rikke Nielsen

Det var en ret farlig stråmand, fordi du ramte en udbredt tro, som er drevet af mænds privilegieblindhed overfor kvinder i kønsrollemønsteret. Man skal passe på med hvilke idéer man ansporer, så du får her det lange svar som jeg havde tænkt at give din første kommentar.

Privilegieblindhed er ikke kønsbestemt. Det rammer mænd og kvinder lige effektivt. Desuden er den kun moderat forbundet med alder og kan under de rette forhold ramme stort set alle alderstrin. Den er heller ikke bundet til etnicitet eller religion. Privilegieblindhed er en naturlig følge af en række normale neurologiske funktioner i menneskehjernen, som rent psykologisk er forbundet med behovet for selvværd og selvtillid. Derfor er vi alle født med anlægget for at blive privilegieblinde og det ligger implicit i betegnelsen at det kræver privilegier at blive det, så det er kun meget underprivilegerede, nødlidende mennesker, som ikke danner privilegieblindhed.

Vær venlig at forstå at jeg ikke angriber din påstand fra en mænd versus kvinder position, hvor jeg som mand selv er blind overfor at have nogle privilegier som kvinder ikke har. Dette er på ingen måde tilfældet. Jeg har en anden og meget mere alvorlig grund til at reagere på din kommentar. Vi har i Danmark udviklet så store problemer med privilegieblindhed i befolkningen at vi er ved at rive essentielle danske samfundsstrukturer fra hinanden. Hvad værre er, er at selvom symptomer og konsekvenser er synlige alle steder, så er problemerne generelt overset og er det hovedsagligt på grund af selvsamme privilegieblindhed, så vi som samfund faktisk sidder fast i en nedadgående ond spiral.

Nu hvor jeg har gjort dette klart, så tør jeg godt skrive at nogle af de bedste undersøgelser og beskrivelser af privilegieblindhed er netop lavet på området for mænds privilegier overfor kvinder. Disse er udført af seniorforskeren ved Wellesley Centers for Women Peggy McIntosh, der også er en kendt aktivist for kvindesagen. Meget af hendes arbejde er let tilgængeligt via Google og jeg kan varmt anbefale at læse noget af dette. Hun har også leveret væsentlige bidrag om hvides privilegier over andre etniciteter i vestlige samfund, men her vil jeg gerne gå et skridt videre, fordi den omfattende fokus på disse to store områder er årsag til at andre lige så store problemer med privilegier og privilegieblindhed bliver overset.

McIntosh er blevet hørt, så også mænd arbejder videre med sagen som du bl.a. kan se herunder i Harvard Business Review. Hvad jeg gerne vil have dig til at lægge mærke til i dette, er selve svarmønsteret og det faktum at privilegieblinde ikke føler sig privilegerede og ser ethvert privilegie de reelt måtte have som nogle de helt selv har optjent, fortjent og føler sig berettigede til. https://hbr.org/2018/04/do-you-have-advantage-blindness

Der laves ikke ret meget isoleret forskning i privilegieblindhed, fordi det indgår allerede i flere andre forskningsområder. Et af disse har jeg efterhånden været nødt til at linke ind i debatter så mange gange at jeg snart får kvalme, men relevansen er så høj og behovet for oplysning det samme at jeg bliver nødt til at gøre det igen. Det er kun 3 dage siden at jeg linkede til ca. 300 forskningspapirer, så jeg kan kun håbe på at den hyppige brug ikke vildleder andre læsere til at tro at jeg kun følger en side og retning i forskningen. Dette er ikke tilfældet, men for at kunne dele må jeg afveje relevans og hvor offentligt tilgængelige materialerne er.

Her bliver det i form af en meget kendt TED talk, hvor jeg igen vil bede dig være opmærksom på noget specifikt, så selv hvis du har set den før, anbefaler jeg at se den igen. Det er Paul K Piff, som præsenterer de tidlige resultater af U C Berkeley's forskning i hvad penge gør ved vores adfærd og der siden da levet meget mere og uddybende forskning som belyser emnet. I vores moderne samfund er penge det største privilegium, fordi med mange nok af disse kan man købe sig til stort set alle andre privilegier og de få man ikke kan købe sig til, kan man købe kompensation for. Som kilde til privilegieblindhed ligger penge derfor højere end kønsforskelle og hudfarve. Det du skal lægge mærke til er hvordan vinderne i det manipulerede matadorspil, som udgør et af forsøgene, selv mener de vandt i spillet. Her er den 16 minutter lange "Does money make you mean?" med danske undertekster: https://www.youtube.com/watch?v=bJ8Kq1wucsk

Den adfærd der vises, ligger indbygget i os alle, omend vi dog ikke er lige stærkt disponeret for den. Danskere er hverken værre eller bedre end mennesker i andre lande, men vi har et problem som ingen andre har. Et som virker til at forstærke privilegieblindhed og alle dens skadevirkninger til at det nu har nået et punkt, hvor det helt styrer dansk politik, uanset om mænd eller kvinder har roret.

Vi har nemlig en lang række privilegier som kommer fra den danske model og vores offentlige velfærdssystemer. Disse betaler vi til via skatten og vi regner det generelt for en selvfølge at have dem og at vi har fortjent dem. Vi bruger dem ikke lige meget og ikke alle de samme, men vi bruger alle nogle. Sidste gang vi redesignede modellen til at dens mange delelementer skulle stå i balance med hinanden var i 1998 ifm. den lille socialreform, men den er aldrig blevet brugt efter sin hensigt. Den nåede det ganske simpelt ikke. Det tog tre år at forberede omstillingen og implementere love og administration, så året blev 2001, hvor blokpolitikken tog over. Den nye regering ændrede i løbet af få måneder flere af de indbyrdes afhængige elementer, som den redesignede model hvilede på. Det meste skete i stilhed og uden offentlig debat. Lige siden har vi haft en uafbrudt strøm af lovændringer, justeringer og reformer af alle velfærdsområder, uden at nogen har været tilbage ved tegnebordet og se på helheden. De seneste trådte i kraft for 42 dage siden og der er flere på vej.

Hvorfor hver enkelt af alle disse reformer og ændringer er lavet er ligegyldigt her. Det er hvordan de er lavet som tæller. De er nemlig i høj grad blevet lavet i og af privilegieblindhed. Fokus har været på bevare det der diffust kaldes kærnevelfærd og borgernær velfærd. "Oversat" betyder det at bevare den velfærd som flertallet bruger mest, men dette ligger fjernt fra de formål som vores velfærdsmodel oprindeligt er designet til. Den blev jo skabt på en konsensus om at ingen dansker skulle lide nød, mangle tag over hovedet, mad, tøj, lægehjælp, uddannelse og muligheder for samfundsdeltagelse, uanset størrelsen på den enkelte danskers pengepung. Det ligger fjernt, fordi i Danmark er det flertallet som er de privilegerede, selvom mange ikke selv føler at de er det.

Målt kun på indkomster, så udgør overklassen og middelklassen tilsammen lige over 70% af befolkningen, men da formueulighed er den største fordelingsfaktor i Danmark, så er det ikke den bedste måde at måle samfundsklasser på. Måler man både på formue og indkomst, så udgør disse to klasser tilsammen knapt 60% af Danmarks befolkning. Resten af befolkningen er en underliggende arbejderklasse, lavindkomstklasse og underklasse. De privilegier som ikke kommer fra velfærdsmodellen, men fra folks økonomiske og sociale status, tilhører flertallet. Indenfor dette flertal er de ulige fordelt, hvilket medvirker til at mange ikke føler sig privilegerede. Under dette flertal falder antallet af privilegier meget drastisk for hver trin neded.

Jeg gider ingen holdningsdiskussioner om hvorfor det er gjort, skulle gøres eller om det var rigtigt eller forkert. Faktum er at vi igennem mere end 30 større og mindre reformer og over 30.000 lovændringer i løbet af 20 år, har skåret kraftigt ned på antallet af de privilegier, som kommer fra vores velfærdsmodel. Vi har mest bevaret de privilegier som bruges af de fleste og fjernet flest af dem som bruges af mindretallene. Alle har ad flere omgange mistet nogle af de privilegier som de før har været vant til at have, så næsten alle føler sig snydt for noget og dermed ikke spor privilegerede. Det gælder også dem som mest har fået del i de skattelettelser som nogle af besparelserne på velfærden er blevet udmøntet i, fordi mange anser dette som en rimelig kompensation for deres tabte velfærdsprivilegier og for deres arbejdsindsats.

Vores velfærdssystem er meget komplekst, Så komplekst at ingen borger kan se hvad "de andre" får, så alle gætter og gætter meget forkert. Det er her forstærkningen af privilegieblindheden kommer ind. Efter 20 års fokus på flertallets velfærdsydelser, så har vi taget de uligheder som systemet skulle kompensere for og har bygget disse ind i systemet, så det nu skaber ulighed i stedet for at afhjælpe den. Det er bare meget svært at se, fordi alle har mistet nogle velkendte privilegier og det indbyggede rationale er at "hvis jeg har afgivet noget, så må andre have fået det jeg har afgivet". Og da alle ved at velfærdssystemet er designet til at kompensere for ulighedens konsekvenser nederst i samfundet, så kigger alle nedad for at finde dem som har fået det de har måttet afgive. Det er kun underklassen som kigger opad efter pengene, hjælpen og privilegierne, fordi den ved kun alt for godt at det ikke var dem der fik den og herfra er der ingen at kigge ned på.

Privilegieblindhed kommer af at have privilegier og behovet for at være helten i sin egen historie, så det er hvad man har gjort for at få succes som overskygger hvad man har fået af hjælp til af få succes. Arv, social arv og især socialøkonomisk arv bestemmer det sidstnævnte, men i Danmark lægger vores velfærdssystem nu et fjerde lag til disse. Danske borgere er derfor generelt meget privilegieblinde og tendensen til at være det er stigende. En årsag til stigningen er at i de mange lovjusteringer af velfærden, så har der været stor fokus på at beskytte børn og afledt fra dette deres mødre, samt fokus på kvinders rettigheder på arbejdsmarkedet. Hele vejen ned igennem velfærdssystemet er det ikke kvinder som har mistet flest privilegier og på de højere indkomsttrin har en del kvinder faktisk fået lidt flere. Hvor danske mænd ikke er blevet mindre men mere privilegieblinde som følge af forandringerne, så er samme udvikling gået dobbelt så hurtigt for danske kvinder.

Jeg har et spørgsmål som du kan teste din egen grad af privilegieblindhed på, men da jeg gerne vil se flere forsøge et svar, så skriver jeg det i en separat kommentar efter denne. Lige nu er det nemlig ikke kønsbalancen som er vores største demokratiske problem. Alle folketingets politikere tilhører selv de to samfundsklasser, der tilsammen udgør det store flertal. De fleste af dem har tilhørt det hele deres liv. Når dette kommer oveni befolkningsfordelingen blandt vælgerne, så er der ingen tvivl om at privilegieblindhed er det større demokratiske problem, sammen med lobbyisme, mediespin og fremstilling af falske nyheder og falsk videnskab til brug for disse. En politisk leder som holder sig fri af disse ting, er en jeg vil stemme på, uanset om vedkommende er han, hun eller et af de mange bogstaver i regnbuealfabetet.

Peter Holten, tove helbo, Niels Duus Nielsen, Fam. Tejsner, Carsten Svendsen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

Spørgsmålet som jeg har trukket ud af mit lange svar til Rikke Nielsen kommer her. Det har været stillet i Informations brevkasse sidste år og jeg har set samme spørgsmål stillet i fire andre større medier. Jeg har set over tusind besvarelser, men ingen af dem har været rigtige. Nogle har svaret ja og flere har svaret nej, men det er løse gæt, fordi det rette svar er betinget af en årsag. Svaret skal derfor udformes: "Ja/Nej, fordi......"

Humlen her er at det enten kræver privilegieblindhed, ret stor uvidenhed eller begge dele at svare forkert. Kun meget få er kommet tæt på et faktuelt korrekt svar, men endnu har ingen ramt det, så jeg vil gerne bede om at alle prøver om de selv kan ramme svaret. Da spørgsmålet har været bragt flere gange, har det flere formuleringer og tre af disse kommer her:

Er man fattig, hvis man har en smartphone?

Hvordan kan man være hjemløs og samtidig sidde og flashe en smartphone?

Kan man være fattig, hvis man har en dyr smartphone?

Når jeg kan se nogle svar og helst mange, så skal jeg nok skrive det bevisligt korrekt begrundede svar.

Niels Duus Nielsen, Steen K Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ja, i et samfund hvor det er gjort til en betingelse for at fungere i samfundet,
at der skal være adgang til bank, nemid og at henvendelser til det offentlige foregår elektronisk. En smartfone er ikke et velfærdssymbol. Det er et værktøj.

Brian W. Andersen

@ Lise Lotte Rahbek

Lidt tættere på end de fleste, men ikke mere end jeg må sig: "Close, but no cigar". Det er ikke svaret.

Brian W. Andersen

@ Lise Lotte Rahbek

P.S. Du kan jo give det et forsøg mere og evt. se om du kan lokke andre til at prøve. Uanset hvad, så ser jeg lige tråden an i et stykke tid, inden at jeg bringer svaret.

Lise Lotte Rahbek

Gættekonkurrencens negative udfald er registreret. Jeg synes nu alligevel jeg burde have mindst 02 :)

Hvis der er ca. 1/3 kvinder i folketinget og 9 ud af 22 ministre er kvinder, så tænker jeg, at det måske er mere relevant at kigge på/forske i, hvorfor der er færre kvinder end mænd, der vælger at gå ind i politik. Eller er det sådan, at vi er tilbøjelige til i højere grad at vælge mænd, når vi står i stemmeboksen? (Bortset fra hvis man stemmer på SF)

Mads Jakobsen

Rikke Nielsen skrev: "Diskussionen lander altid på begrebet "kompetence" og underforstået at mænd er mere kompetente..."

Nej, det er ikke underforstået. Hvis en mand vil gå efter en lederstilling så skal han, up front, bevise en lang række egenskaber, deriblandt kompetence. Hvis ikke han gør dét, så bliver han ignoreret sådan som de fleste mænd nu engang bliver.

Og så er det jo også lidt mærkeligt, at vi forvendtes at forstille os, at der er nok kvindelige kandidater som er kompetente. For hvis der ikke er så mange kvinder der stiller op som mænd (og det er der typisk ikke), så må man nødvendigvis slække på kravene til kvinder hvis man vil have en 50-50 fordeling... medmindre det forlanges at vi bare forudsætter at alle kvinder automatisk er kompetente.

Jens Jensen, Jens Winther, Niels Duus Nielsen og Peter Holten anbefalede denne kommentar