Læserbrev

Kulturfonde kan demokratiseres, uden at Cepos behøver at frygte nationaliseringer

Kulturfondene er ikke udemokratiske, fordi de ikke er en del af staten, de er udemokratiske, fordi det er en snæver elite af erhvervsmænd, der styrer dem, skriver adjunkt Christoph Ellersgaard i dette debatindlæg
2. august 2019

Som en af flere kilder har jeg her i avisen problematiseret det demokratiske underskud i kulturlivet, som øget fondsfinansiering kan medføre. Det er faldet forskningschef for Cepos (der i parentes bemærket selv er finansieret af en gruppe for offentligheden ukendte mæcener) Henrik Christoffersen for brystet.

Han skriver:

»Hovedanklagen mod fondene går på, at de ikke er staten, og det vil pr. definition sige, at de må erklæres for udemokratiske«.

Men en kritik for, at noget er udemokratisk, behøver ikke betyde, at demokratiseringen skal foregå gennem nationalisering.

Min kritik beror på, at fondene i vid udstrækning er befolket af en meget snæver kreds af mennesker, ofte knyttet til toppen af dansk erhvervsliv. Dermed begrænses fondenes udsyn og kontakt med, hvad der rører sig i det øvrige samfund.

Således bliver det også en smule patetisk at kalde fondene for »noget af det ædleste ved civilsamfundet«.

Styrkerne ved det danske civilsamfund har jo netop været organisationer med en bred folkelig forandring og en stærk demokratisk tradition, frem for selvsupplerende netværk, der uddeler penge efter en fundats nedfældet i en mere eller mindre nær fortid af en mere eller mindre klarsynet pengemand.

De almennyttige fonde kan sagtens blive mere demokratisk styrede, uden at Cepos behøver være bange for nationaliseringer.

Man kan f.eks. sætte borgerrepræsentanter i fondsbestyrelserne for at sikre, at det faktisk er almennytten, der sigtes på. Eller fondene kan knytte sig til en demokratisk foreningsstruktur, som sikrer, at bestyrelsesmedlemmer ikke bare vælger personer fra deres egen kreds.

Det har Realdania allerede gjort, omend stemmeprocedurerne stadig synes at styrke organiserede grupper som godsejere, landbrug og den almene boligbevægelse, hvilket også resulterer i Realdanias forkærlighed for at restaurere slotte og parker for fattige og uformuende grever.

Med andre ord bliver fondene hverken mere eller mindre demokratiske af formelt set at tilhøre den civile sektor og ikke erhvervslivet.

Hvis vi skal tillade, at fondene binder så mange offentlige kulturkroner til sig, må fondene starte med at sikre sig et langt bedre demokratisk fundament.

Christoph Ellersgaard er adjunkt ved Copenhagen Business School.

Mens staten skærer løs på kulturområdet, stiger bevillingerne fra private fonde. Deres bidrag til kulturlivet er enormt, men magtforskydningen er ifølge eksperter problematisk – både for kulturen og for demokratiet
Læs også
Poul Gernes-udstilling på Louisiana. Museet modtager mange millioner i støtte fra private kulturfonde. Og det er der intet galt i, skriver forskningschef for Cepos Henrik Christoffersen i dette debatindlæg.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Troels Ken Pedersen
  • Bjørn Pedersen
  • Bjarne Toft Sørensen
Morten Lind, Troels Ken Pedersen, Bjørn Pedersen og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Det ville være godt mere konkret at kende kilderne til skribentens forhold til de eksisterende fonde!

Min tillid til fondsbestyrelser styrkes ikke af evt. deltagelse af en tilfældig borger jeg heller ikke kender.

Det må ikke glemmes idag, at når fonde spiller så stor en rolle, skyldes det tomrummet som fraværet af det offentliges tilstedeværelse har skabt, og det fravær hænger vel til dels sammen med at man ikke vinder er valg på kulturpolitik...?

Er det tilfældigt at det også var på Handelshøjskolen CBS, skribentens arbejdsplads, man gav efter for et totalt irrelevant ønske om ikke at synge en bestemt sang - som ud fra skolens begrundelse ikke burde være sunget tidligere af mindst halvdelen af den danske befolkning? - Nogle på CBS kendte ikke da deres kulturelle rødder ret godt.
Gør jeg skribenten uret med denne association, må jeg bede ham undskylde mig!