Kommentar

Kun en tåbe vil sætte sin lid til Facebook, når det angår ens økonomiske velbefindende

Men måske er det hele pointen: Med så omfattende personlige data om 2,4 milliarder aktive brugere hver måned, hvem andre end Facebook ved så bedst, hvor mange tåber, der bliver født hvert minut? skriver Joseph Stiglitz i dette debatindlæg
Men måske er det hele pointen: Med så omfattende personlige data om 2,4 milliarder aktive brugere hver måned, hvem andre end Facebook ved så bedst, hvor mange tåber, der bliver født hvert minut? skriver Joseph Stiglitz i dette debatindlæg

Stephen Lam

Debat
10. august 2019

Facebook har besluttet, at det, verden har brug for, er endnu en kryptovaluta. De har også besluttet, at lanceringen af en sådan er den bedste måde, hvorpå det store talentmateriale, de har til rådighed, kan udnyttes.

At Facebook tænker sådan siger en hel del om, hvad der er galt med amerikansk kapitalisme i det 21. århundrede.

På sin vis er det et besynderligt tidspunkt at lancere en alternativ valuta på. Tidligere tiders argument om at traditionelle valutaer var for labile, holder ikke lige nu. Dollar, euro og yen har holdt sig bemærkelsesværdigt stabile. For tiden bør man snarere bekymre sig om deflation, ikke inflation. Der er også sket fremskridt, hvad angår finansiel åbenhed, som gør pengevask og andre skumle aktiviteter vanskeligere.

Man kunne derfor med god ret spørge: Hvad er Facebooks forretningsmodel, og hvorfor er så mange tilsyneladende interesserede i dette nye forretningseventyr? Nogen vil måske gerne have andel i de renter, som platformen ville generere ved at udbyde transaktioner.

At de ikke tror, at øget konkurrence vil sænke profitterne til nær nul, siger en hel del om virksomhedsverdenens tillid til, at markedskræfterne kan håndteres – og tilliden til egen politiske magt til at sikre, at regeringer ikke griber ind i disse manøvrer.

Med USA’s Højesterets fornyede indsats for at undergrave amerikansk demokrati tænker Facebook og deres venner måske, at de ikke har meget at frygte. Men lovgivere, som sidder med ansvaret for ikke blot at sikre stabilitet, men også at sikre konkurrence i den finansielle sektor, burde gribe ind. Og andre steder i verden er begejstringen for USA’s techdominans og antikonkurrencepraksisser mindre.

Lyssky forretninger

Angiveligt kommer den nye valuta libras værdi til at være bundet til en global samling valutaer og med 100 pct. sikkerhed. Så en mulig indkomstkilde vil være: ved ikke at betale renter for »deponeringer« (traditionelle valutaer vekslet til libra) kan Facebook høste profit fra de renter, virksomheden selv kan få ud af at opbevare disse »deponeringer«.

Men er der virkelig nogen, der vil give Facebook en rentefri deponering, når de kunne forrente deres penge andetsteds?

Det kunne være folk, som beskæftiger sig med lyssky aktiviteter, som er villige til at ofre renterne for at holde deres lyssky aktiviteter – korruption, skatteunddragelse, narkohandel eller terror – under radaren.

Men, efter så store anstrengelser for at hæmme finansverdenens muligheder for at facilitere kriminalitet, hvorfor skulle nogen så – og da sidst af alle regeringen og lovgiverne – så tillade et nyt redskab, blot fordi det kaldes ’tech’?

Hvis libras forretningsmodel er som ovenfor beskrevet, så burde regeringen omgående lukke ned for den.

I det mindste burde libra underkastes samme lovgivning om gennemsigtighed, som gælder resten af finansverdenen. Men så ville det ikke længere være en kryptovaluta. Alternativt skulle det gøres muligt at tappe data fra libra-transaktioner, ligesom med al anden data, der kommer i Facebooks besiddelse – hvilket øger virksomhedens profitrate og styrke på markedet og yderligere undergraver vores sikkerhed og privatliv.

Facebook (eller libra) vil måske love, at det ikke sker, men hvem vil hoppe på den? Derudover er der det bredere spørgsmål om tillid. Enhver valuta er baseret på tillid til, at de surt optjente penge, som bliver »deponeret« kan trækkes ud, så snart man får brug for det.

Men på blot få år har Facebook sikret sig et niveau af mistillid, som det tog bankverdenen meget længere at nå. Den ene gang efter den anden har Facebooks ledere – stillet over for valget mellem at tjene penge og at holde deres løfter – valgt pengene. Og intet kunne handle mere om penge end at skabe en ny valuta.

Kun en tåbe vil sætte sin lid til Facebook, når det angår ens økonomiske velbefindende. Men måske er det hele pointen: Med så omfattende personlige data om 2,4 milliarder aktive brugere hver måned, hvem andre end Facebook ved så bedst, hvor mange tåber der bliver født hvert minut?

© Project Syndicate og Information. Oversat af Nina Trige Andersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her