Da jeg kom til Danmark, var min ambition, at jeg ikke ville være afhængig af nogen. Men det var ikke nemt.
Da jeg for 13 år siden startede i sprogskole, var mit mål, at jeg ikke skulle modtage starthjælp. Det var svært for mig at lære sproget og samtidig finde et arbejde, som passede med min fritid fra sprogskolen, men det var ikke det eneste problem. Det store problem var, at jeg ikke havde noget netværk og ikke kendte det danske arbejdsmarkeds muligheder.
På trods af det forsøgte jeg at finde arbejde. Til sidst lykkedes det mig at komme til jobsamtale i Post Danmark på et weekendjob. Jeg skulle taste adresser ind i et IT-program. Men hvordan skulle en, der stadig er i gang med at lære dansk, kunne læse fru Hansens håndskrift?
Jeg måtte skuffet erkende, at jeg var nødt til at blive en tid på starthjælp. Men jeg undrede mig over, at man ikke får SU i stedet for en socialydelse, når man går på sprogskole for at lære dansk og ikke har andre problemer.
Velfærdsstaten skal selvfølgelig tage hånd om ’de svage’. Men det er svært at definere, hvem der er de svage. Særligt i de tilfælde, hvor flygtninge flygter fra krig og ødelæggelse – tilhører de så pr. automatik de svage?
De fleste af os kan nok blive enige om, at svaret er nej. Men hvis vi ikke ser nytilkomne flygtninge som svage, hvorfor bliver man så sat i en svag position, når man kommer til landet? Man får tildelt en identitet og titel, som passer ind i systemets tilbud, så man er berettiget til hjælp og kommunal støtte. Hermed mister man sin sociale identitet. Det kan blive starten på en afvigerkarriere, hvor nytilkomne opbygger en identitet som arbejdsløse på overførselsindkomst.
Mødt som afvigere
I de seneste 15 år har flygtninge og indvandrere været helt centrale i den politiske debat, og et udbredt synspunkt er, at velfærdsstaten er truet af indvandringen.
Når nytilkomne får opholdstilladelse i Danmark, begynder ’hjælpeprocessen’. Nytilkomne sættes uden for samfundet og bearbejdes for at blive en del af samfundet – man siger, at integrationsprocessen begynder. Her ses tydeligt en forståelse af, at flygtninge afviger fra samfundet, og at de skal arbejde for at komme ind i samfundet. I integrationsprocessen får de også særlige offentlige ydelser; først hed det starthjælp, siden integrationsydelse og nu hjemrejseydelse.
Velfærdsstatens fundament er, at alle skal have social tryghed, og er der borgere, som har brug for tryghed af en eller anden årsag, giver velfærdsstatens fælleskasse dem den tryghed. Problemet starter her. De nytilkomne bliver nemlig straks tilbudt kommunal støtte. De nytilkomne bliver altså pr. automatik set som svage, der ikke har samme evner som andre borgere. Jeg mener ikke, at flygtninge ikke skal kunne få hjælp og støtte i etableringsprocessen, men at det skal vurderes, hvem der har brug for hjælp, og hvilken hjælp de skal have.
Derudover skal flygtninge skrive under på integrationserklæringen, der stiller en række krav, bl.a. respekt for kvinder og børns rettigheder, samt at man tager skarpt afstand fra terrorisme m.m. Integrationserklæringen demonstrerer efter min opfattelse, at flygtninge bliver set som outsidere fra det danske samfunds normer og værdier, at der skal arbejdes for, at de kan blive ligesom alle andre.
Hvorfor skal man skrive under på, at mænd og kvinder er lige i Danmark, og at man klart tager afstand fra terrorisme?
Det skyldes en evolutionistisk kulturopfattelse. Som sociolog Marianne Skytte har forklaret, indebærer denne kulturopfattelse, at nogle kulturer er højere udviklede end andre, og dermed at personer fra en højere udviklet kultur i kraft af deres selvopfattede overlegne position mener at vide, hvad der er bedst for personer fra lavere udviklede kulturer.
Med andre ord: Borgere fra ikkevestlige lande kan ikke selv og ved ikke selv – og derfor skal de have støtte og hjælp. Den kulturopfattelse har dannet grundlag for vores nuværende modtagelse af nytilkomne.
Gjort til klienter
Langsomt placeres de nytilkomne borgere i afvigerens position og sygeliggøres, og dette skaber en klientgørelse af disse borgere. I takt med at borgerne tilpasses systemet, bliver de langsomt mere og mere passive og afhængige af systemet. Velfærdssystemet gør nytilkomne berettigede til foranstaltninger, som bevidst eller ubevidst starter en afvigerkarriere. En flygtning fra et krigsramt område kan nemt blive til en svag borger, som ikke kan selv.
Sociale ydelser som integrationsydelsen er tænkt som en midlertidig ydelse, der skal afhjælpe en manglende lønindkomst og hjælpe borgere med forskellige psykosociale problemer, indtil borgeren er selvforsørgende og kan vende tilbage til at klare sig selv. Men hvem siger, at alle nytilkomne har problemer, og hvorfor bliver de lagt i ’de svages kasse’ fra dag ét?
72 pct. af de 16-64-årige integrationsydelsesmodtagere er ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tal fra oktober 2018 jobparate. Med andre ord er 72 pct. af integrationsydelsesmodtagerne ikke de svage.
I 2013 foretog Skanderborg Kommune en undersøgelse af en gruppe nyankomne flygtninge, der bl.a. blev spurgt om, hvem der havde ansvaret for deres succes i Danmark. 78 pct. svarede, at det var deres eget ansvar. Efter tre måneder faldt det tal til syv pct., efter seks måneder til nul procent. Imens steg andelen, der sagde, at det var kommunens ansvar, fra nul pct. til 43 pct. Det viser tydeligt, at nytilkomne borgere bliver gjort til klienter i stedet for at blive understøttet i at føle kontrol over eget liv.
Samfundet sætter altså bevidst eller ubevidst nytilkomne borgere uden for samfundet, og det bliver en kamp for både myndigheder og borgerne selv at få dem ind i samfundet. Denne kamp er ikke nem, og mange ender som tabere. De kommer aldrig op fra den kasse, hvori de blev placeret fra starten. Jo længere tid borgerne modtager offentlige ydelser, desto mindre bliver chancen for at opnå ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
Det er en af forklaringerne på, hvorfor ikkevestlige indvandrere er overrepræsenterede blandt modtagere af sociale ydelser og dermed også stærkt overrepræsenterede blandt fattige i Danmark.
Giv dem SU
Som nævnt er socialydelser i udgangspunktet midlertidige og tænkt til mennesker, som har brug for økonomisk hjælp, indtil de kan arbejde og forsørge sig selv igen. Da mere end to tredjedele af integrationsydelsesmodtagerne i den arbejdsdygtige alder er jobparate, kunne de så ikke få SU i stedet, når de går i gang med at lære det danske sprog på sprogskolen?
Nogle vil indvende, at sprogskolen ikke er en uddannelse, men tro mig, det danske sprog kan være så svært for en ikkeindfødt dansker, som en en lang videregående uddannelse er for de fleste danskere.
Integrationsydelsen er i forvejen på niveau med SU’en i kroner og ører, men man må ikke arbejde ved siden af integrationsydelsen. Det må man gerne, når man er på SU. Hvis vi skal motivere flygtninge til at komme ud på arbejdsmarkedet og blive en del af samfundet generelt, er det nødvendigt, at de starter med småjob, hvilket SU’en giver mulighed for.
Hvis vi behandler nytilkomne som ressourcestærke, er det min påstand, at vi sandsynligvis får mange flere, som klarer sig selv og bidrager til samfundet. Som et godt ordsprog siger: Som man sår, høster man.
Shadman Salih er socialrådgiver og cand.soc. i socialt arbejde og indehaver af konsulentvirksomheden Sivitas
Hvis jeg kom til et fremmed land som flygtning, uanset hvor i verden det måtte være, ville jeg - uanset om jeg var ressourcestærk eller ej - sætte endog stor pris på at blive modtaget med både oplysning om landets normer/kultur, hvad der forventes af mig og en hjælp til at komme i gang, få anvist en bolig m.v.
Og jeg ville med glæde forpligte mig til at overholde dette lands lov og normer og af al magt forsøge at tilpasse mig, lære sproget og ihærdigt forsøge at finde et job - og dertil være glad og taknemmelig for at flugten lykkedes og at dette land ville tage mig ind og beskytte mig.
At det kan være endog meget svært, også her i Danmark, er rigtigt, men gør den enkelte ingenting går det galt - uanset hvad hjælpen kaldes (SU, integrationsydelse mv).
Jeg synes du glemmer at det er den enkeltes indstilling til at klare sig selv, du glemmer.
Men, Lisbeth Glud, det er jo netop artiklens pointe. Systemet gør mennesker til klienter. De fleste ankommer jo netop med den indstilling du beskriver, men mødes af er system, som er så tungt, uigennemskueligt og ufleksibelt at de giver op og lader sig klientgøre - fordi det simpelthen er det nemmeste. Jeg har set det ske hos en familie jeg har fulgt siden deres ankomst for 4/5 år siden. Og jeg har også set den kæmpe forandring der sker i indstillingen når man kommer ud af kløerne på “integrations-systemet” og ind i et ganske almindeligt og forholdsvis let gennemskueligt SU system. Pludseligt åbner verden sig igen, man får sin fornemmelse af at være herre over eget liv tilbage - og ja ydelsen er det samme, men den et ens for ALLE - og den kan suppleres med lydt fritidsarbejde hvis man er villig til at knokle lidt for det, og det er jeg overbevist om at de fleste er.
72 pct. af de 16-64-årige integrationsydelsesmodtagere er jobparate.
Hvis ønsket var hurtig, billig og vellykket integration, så fandt de ansvarlige de jobparate et arbejde hurtigt.
Det er isolation der skaber klasseopdeling og grobund for problemer og det er vel ikke helt ubevist, for det er meget omkostningstungt, at de ny tilkommende ikke kommer ud blandt de indfødte med det samme.
Der er noget at arbejde med blandt de indfødte, det vil hjælpe meget på opgaveløsningen, hvis man anerkendte problemet.
Nu er De Radikale, Enhedslisten og SF kommet til fadet, så de omtalte forhold ændrer sig meget snart til det bedre.
Jeg kender ikke sandheden om flygtningenes vilkår i Danmark. Men da jeg gennem nu en årrække igen bor udenfor Danmark, kender jeg lidt mere til forholdene i en række andre Europæiske lande.
Og der er altså lande, hvor flygtninge fra samme nationaliteter meget hurtigere falder ind i samfundene, og begynder at gøre gavn. Så måske er det hele holdningen til flygtninge (og udlændinge) som både administration, politikere og befolkning i Danmark har, der bør justeres lidt.
Jeg kender i hvert fald ingen Europæisk land (ud over Italien, Ungarn, Tjekkiet og Poland), hvor almindelige borgere helt åbent omtaler flygtninge på en nærmest pervers og racistisk måde.
Shadman skriver at flygtninge ikke behøver at have problemer!
Jeg er enig i meget af artiklens indhold og mennesket skal altid mødes hvor det er og ikke nødvendigvis som svag. Men mon ikke en flygtning har problemer? Havde flygtningen de tikke,var han/hun nok ikke flygtet.
Gert Romme føj Danmark til listen.
Man burde stoppe klientgørelsen og se på det enkelte menneske og dets ressourcer, frem for oprindelse og baggrund, det ville man komme længere med.
Enig!!
Helle Wium - det forstår jeg. Min pointe er at det er den enkeltes ansvar hurtigst muligt at kæmpe sig ud af systemet og ikke lade sig omklamre af det og blive inaktiv. DEt samme gælder for vi andre der af en eller anden grund havner i systemet som f.eks. arbejdsløse; det lønner sig selv at gøre noget - jeg ved det af egen erfaring.
Lisbeth Glud
Du kan ikke generalisere fra dig selv og hvad du kan og til andre mennesker og hvad de kan og bør. Det er urimeligt. Dine forudsætninger er (altid!) forskellige fra andres
Jeg troede, at man var blevet klogere siden forrige århundrede, hvor man var tilbøjelig til at behandle alle flygtninge som traumatiserede ofre, som man intet kunne forvente af. Det var nogle af dem selvfølgelig, men langt fra alle, og det har udentivlsomt været til skade for mange, som nu står tilbage uden uddannelse og arbejde. Synd og skam.
Uanset om man har gode eller knap så gode forudsætning for at klare sig, så har vi hver især, med det udgangspunkt vi nu en gang har, og som Lisbeth Glud skriver - "et ansvar for hurtigst muligt at (prøve) kæmpe os ud af systemet og ikke lade sig omklamre af det og blive inaktiv."
Den sociale (omend uudtalte) kontrakt, som velfærdsstaten bygger på, handler jo om, at vi hver især kun trækker på fællesskabet og "systemet", så længe det er absolut nødvendigt.
Erik Fuglsang, jeg læser at det er netop den mulighed mange nye borgere bliver frataget, fordi de bliver tvunget imd i (et ukendt) system med begrænsende (om nogle) muligheder,
Erik Fuglsang
Heh. Den sociale kontrakt du nævner, omfatter den så også højtbetalte offentlige ledere? Hvad med landbrugets voksende tilskudsforretninger? Finanssektorens arbejdsfrie indtægter? Boligmarkedet exorbitante gevinster?
Eller det er måske kun enkeltindivider, og mestendels de fattigste og uheldige, som kan klandres for ikke at tage sig sammen og kæmpe sig ud af passivitet og lukreren på fællesskabet, mens store interesseorganisationer gerne må.
Den samfundskontrakt du nævner er gennemhullet.
I havsnød ved Landsbyens Gadekær
(Nostalgi for fulde røvballegardiner)
"Hvis alle bare var som mig/så gik det nok til sidst/Men ingen andre er som mig/og det er rigtig trist."
(Tante Sofies vise i komedien 'Folk og røvere i Kardemomme by' fra 1955)
@Lise Lotte Rahbek
18. august, 2019 - 08:22
Den sociale kontrakt er - i modsætning til de fleste andre kontrakter - ikke synlig og fyldt med konkrete bestemmelser. Derfor er det ikke helt så ligetil at svare på, hvem der er omfattet af kontrakten, og hvem der ikke er, men jeg gør alligevel gerne et forsøg på at svare på dine spørgsmål, Lise-Lotte.
I kontrakten ligger der den implicitte forståelse, at vi - set i et livsperspektiv - giver mindst lige så meget, som vi tager fra fællesskabet. I princippet omfatter kontrakten alle raske og arbejdsduelige medlemmer af samfundet, så ja den omfatter naturligvis også højtbetalte offentlige ledere.
For min skyld kan vi godt gå i gang med at afvikle EUs strukturfonde i morgen, således at det bliver et ægte liberalt erhverv uden tilskud.
Det er uklart for mig, hvad du mener med finanssektorens arbejdsfrie indtægter. Alle ansatte ansatte svarer indkomstskat af deres indkomst, helt som alle andre danskere gør.
Det er en politisk beslutning om evt. kapitalgevinster på boligmarkedet igen skal beskattes. Det hører med til billedet her, at det kun er i visse egne af landet, at der i perioder kan opnås exorbitante gevinster. I mange egne af landet kan husene ikke sælges- og slet ikke med gevinst.
Som mere end blot antydet oven for, så har alle raske og arbejdsduelige en pligt til - over et langt liv - at bestræbe sig på at give mindst lige så meget, som de tager. Ellers bryder systemet sammen. Det princip gælder - med syge og handicappede som åbenlyse undtagelser - for os alle.
Hvis samfundskontrakten enkelte steder er gennemhullet, må vi have den lappet.
Rettelse:
Alle ansatte i finanssektoren svarer indkomstskat af deres indkomst, helt som alle andre danskere gør.
Fuglsang
Vi to har, som så ofte før, store forskelle i vores udgangspunkt.
At betale indkomstskat er ingen undskyldning for at belønne sig og sine så rigeligt med fællesskabets midler, det være sig investorer, landbrugsforretning eller boligspekulanter.
I øvrigt betaler de så forkætrede integrationsydelsesmodtagere og de endnu oftere udskældte og ilde lidte kontanthjælpsmodtagere også indkomstskat.
Hvis toppen i et samfund ingen moralske skrupler har i forhold til at rage så rigeligt til sig, så er det fanme kvalmende at se og høre på, at mennesker uden hverken økonomisk eller kulturel gangbar kapital skal skældes ud af middelklassen for at være for passive modtagende. Vorherrebevars.
Lise Lotte Rahbek
Jeg er jo een af dem, du ikke forsømmer en lejlighed til at skyde på, Lise Lotte.
Jeg hører ikke til i toppen af samfundet, men jeg er dog både bil- og boligejer, og jeg er en lille investor (som har anbragt knap 100.000 kr. i investeringsforeninger).
Jeg får intet fra de offentlige kasser, men jeg afleverer hvert år et betyeligt beløb i indkomst- og boligskatter. Jeg klager ikke over, at jeg lever i verdens næstmest skatteplagede land. Jeg vil gerne bidrage til, at vi har en god offentlig velfærsservice.
Til gengæld har jeg en forventning om , at alle andre raske og arbejdsduelige ligeledes gør, hvad der står i deres magt for også at bidrage frem for at rage til sig af offentlig forsørgelse.
Rettelse: Velfærdsservice
Fuglsang
Jeg har ingen interesse i at 'skyde' på dig som person. Jeg ser dig poste synspunkter, jeg er uenige i. og det reagerer jeg så på ved at poste mine egne synspunkter. Men bevars, bliver det det opfattet personligt, så vil jeg fremover bruge et bedre filter.
Lise Lotte Rahbek
Jeg synes, det er helt fint, at du udtrykker dine synspunkter, Lise Lotte. At vi så ikke er politisk enige om store dele af den økonomiske politik og fordelingspolitikken, skal der være plads til.
Jeg tager det ikke personligt, at du skyder på visse af mine politiske synspunkter. Vi er ikke uvenner af den grund!
God søndag. :-)