Kronik

De nordiske guder sætter den troende fri til at søge lykken på egne præmisser

Odin, Thor, Freja og co. stiller ingen ufravigelige krav til mennesket, men demonstrerer selv fleksibilitet og fejlbarlighed. Når asatroen tiltrækker folk i dag, skyldes det, at den er et svar på relativismens fordringer til det moderne menneske, skriver lektor i nordiske studier i kronikserien om spiritualitet
Odin, Thor, Freja og co. stiller ingen ufravigelige krav til mennesket, men demonstrerer selv fleksibilitet og fejlbarlighed. Når asatroen tiltrækker folk i dag, skyldes det, at den er et svar på relativismens fordringer til det moderne menneske, skriver lektor i nordiske studier i kronikserien om spiritualitet

Mia Mottelson

15. august 2019

Alle danskere kender Odin, Freja, Thor og flere af de andre nordiske guder. Vi hører myterne om de nordiske guder i barneårene. De bliver fortalt af forældre, i skolen, og de dukker op i forskellige fiktioner, vi læser – ikke mindst i de populære Valhallategneserier af Peter Madsen. Vi ser billeder og statuer af nordiske guder, sagnhelte og væsner fra vores gamle folketro.

Den førkristne mytologi og folklore er allestedsnærværende og bruges af mange forskellige mennesker i Danmark, i Skandinavien, i Europa, ja, i hele verden.

I de senere år har asatroen haft stor tilvækst både i Danmark og resten af Skandinavien, sågar mange andre steder i verden. Det er ikke kun danskere, svenskere, nordmænd og islændinge, der søger til den nordiske mytologi, det er også spaniere, tyskere, russere, amerikanere og argentinere.

Der er mange forklaringer på, hvad det er, der har inspireret denne åndelige interesse for den nordiske mytologi.

I en bred samfundsmæssig kontekst kan vi pege på den globale popularitet, som vikingetiden og den nordiske mytologi har nydt i mindst et årti nu. Marvels Thor-film, tv-serien American Gods baseret på Neil Gaimans roman af samme navn og HBO’s show Vikings har været med til at skabe interesse på globalt plan.

Med de globale politiske strømninger, hvor flere bliver kritiske over for det, der gerne opfattes som globalistiske systemer, ser vi også en øget interesse for at se indad mod en fortid, der forstås som mere lokal og folkelig. Dette sker både på højrefløjen og på venstrefløjen.

På højrefløjen er det de identitetsskabende aspekter af fortiden såsom tilhørsforholdet til Skandinavien, Danmark og vikingetiden, der opleves som mest relevante, mens det er ideen om en mere harmonisk balance mellem menneske og natur, som appellerer mest til venstrefløjen.

I Danmark og andre overvejende kristne lande er det også en del af en generel trend, at folk søger væk fra den etablerede kirke og finder sig selv i nye religiøse strømninger, herunder asatroen.

Fejlbarlige guder

Men hvad er det, der er så tiltrækkende ved asatroen? Jo, der er kvalitative aspekter af den nordiske mytologi som ud over de faktorer, der har med samfundsudviklingen og medieeksponeringen at gøre, kan siges at gøre asatroen interessant for moderne mennesker.

Myterne fortæller om gudefigurer, der fejler, har menneskelige følelser og giver adgang til hele følelsesspektret.

Vi ser for eksempel Odin advare mod drukkenskab og sværmeri med det modsatte køn baseret på hans egne fejltrin i digtet »Den Højes Tale«, og i digtet »Harbards Tale« udstilles den frygteligt mandige Thor som en latterlig og handlingslammet hidsigprop.

Kristendommens myter om Jesus fremstiller en mand, som det kan være svært at identificere sig med. Den nordiske mytologi fremstiller mænd og kvinder, hvis tanker og følelser taler til os som mennesker.

Både kristendommen og islam stiller ufravigelige krav til mennesket om, at det skal tænke og agere på bestemte måder uden at tage specielt hensyn til, at vi i den moderne verden finder os selv i mange forskellige roller gennem livet, og at dette kræver fleksibilitet i vores tilgang til andre.

I de nordiske myter finder vi denne fleksibilitet.

I de nordiske myter finder vi en Odin, der i én sammenhæng opretholder kravet om, at du skal overholde en svoren ed, mens han i en anden sammenhæng bryder sådan en ed. Vi finder en Thor, der er den mandigste mand og redder dagen i én sammenhæng, og i den næste er han klædt ud som en kvinde, der skal giftes med en jætte.

Ingen dogmer

I førkristen tid var den nordiske mytologi en del af en religion, der ikke foreskrev dogmer for adfærd. Moral var ikke knyttet til guder, men i stedet til familien og det nære samfund. Man tog måske guderne til indtægt i forhold til love, regler og moral, når man svor eder, men der var aldrig tale om ’Odins ti bud’ eller noget i den stil.

Der er ingen tekster eller myter i asatroen, der foreskriver noget, man ikke må gøre.

I digtet »Den Højes Tale« giver Odin gode råd, men det er meget sigende, at han ikke siger, at du skal eller ikke gøre et eller andet. Han siger i stedet: Tag mit råd, det vil hjælpe dig og gøre dig godt. For eksempel strofe 135:

»Jeg råder dig, Lodfafner, tag dette råd. Det vil hjælpe dig, hvis du tager det, gøre dig godt, hvis du forstår det: Fornærm ikke en gæst, jag ham ikke fra din dør; vær barmhjertig over for dem, der er i nød.«

Religionen tilbød ikke noget, der lignede de kristne og muslimske fiktioner om himmel og helvede. Den var jordnær og optaget af livet her og nu. Dette kom typisk til udtryk i ritualer, der handlede om frugtbarhed, afgrøder, rejser, handel, krig og alle mulige almindelige gøremål.

Resterne af denne religion, de spredte middelalderkilder, der giver indikationer på førkristne ritualer, den islandske sagalitteratur og den lille håndfuld nedskrevne myter, vi har, giver stadig det indtryk.

Guderne er figurer i myter, der hjælper os til at finde vej i verden uden at foreskrive ufravigelige dogmer. De peger dig i en retning og stoler på, at du er menneske nok til at træffe det bedste valg.

Der tales ofte om, at kristendommens budskaber er tidløse, men er det specielt tidløst at knytte sig til bibelske fortællinger om israelitternes slaveri i Egypten eller Gud, der narrer Abraham til at tro, at han skal ofre sin søn – eller Jesus, der blev offer for et politisk spil mellem jødiske og romerske magthavere?

Ligesom shariaens retspraksisser er baseret på 1.400 år gamle regler for et klansamfund på Den Arabiske Halvø, er kristendommen håbløst fanget i en tidsboble, der kun med stor anstrengelse lader sig overføre til den moderne, pluralistiske verden.

Fri til at være menneske

Uanset hvor de asatroende stiller sig politisk, er det ideen om friheden til at være et menneske, som ikke er skabt i en guds billede, men er et produkt af sit miljø, der tiltrækker dem.

Hvad enten det er ideen om at komme fra det nordiske landskab, eller det er ideen om at leve i en multikulturel verden, tillader de nordiske guder en fleksibilitet, der lader den asatroende træde ud af de desperate kampe om religiøs identitet mellem kristne og muslimer.

Den nordiske mytologi giver den asatroende mulighed for at se sine guder i tordenvejret på himlen, i vandkantens bølgeskvulp, i træernes raslende blade, i det overvældende bjerglandskab og ikke mindst i sig selv.

I erkendelsen af at vikingetiden er langt væk, og den førkristne religion i Skandinavien blev mere eller mindre udslettet, er det muligt for den asatroende i dag at acceptere, at verden er foranderlig, og at man kan leve i disse opbrudstider uden at skulle længes efter en verdensorden, hvor alle ens naboer er hyggekristne, rettroende muslimer eller overlegne kulturradikale.

For de asatroende er de nordiske guder billedet på en verden, hvor mennesker er formet af deres ophav og tilgår verden som et resultat af deres slægt, miljø og mangeartede oplevelser. Du er skabt som dig selv, lige præcis som du skulle være, og du er fri til at søge din lykke på dine egne præmisser.

Asatroen er et svar på relativismens fordringer til det moderne menneske.

Mathias Nordvig, hedning og lektor i nordiske studier ved University of Colorado Boulder

Serie

Spiritualitet i dagens Danmark

Danskerne har ikke ry for at være et særligt spirituelt folkefærd, selv om langt størstedelen er medlem af et trossamfund – tre ud af fire af folkekirken. Men hvilken rolle spiller spiritualitet og tro i Danmark i 2019? Det spørger Information om i denne kronikserie.

Seneste artikler

  • Mødet med naturen kan næsten være religiøst

    31. august 2019
    Mange mennesker har naturoplevelser, som er ’næsten magiske’ eller ’nærmest religiøse’. Naturspiritualiteten kan både skabe indre ro og en følelse af forpligtelse over for verden. Men det betyder ikke, at naturglade mennesker automatisk passer på planeten, skriver lektor i antropologi Cecilie Rubow i sin kronik i spiritualitetsserien
  • Jagten på lykke er blevet en trussel mod vores egen eksistens

    28. august 2019
    I 30 år var jeg selv fanget i troen på det falske ideal om permanent lykke. Vores evige jagt på lykken bringer vores handlinger og levevis i konflikt med selve livet, skriver sociolog Martin Fluri i sin kronik i spiritualitetsserien
  • Både Koranen og Biblen prædiker had og hårde straffe for ’usømmelighed’

    23. august 2019
    Der er megen debat om islam i Danmark, men det er tilsyneladende meget få, der har fået læst Koranen. Faktisk adskiller den sig meget lidt fra Biblen, skriver filminstruktør og forfatter Christian Braad Thomsen i sin kronik i spiritualitetsserien
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Silberbrandt
  • Arne Albatros Olsen
  • Alvin Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Thomas Petersen
  • birgitte andersen
  • Tommy Clausen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Jakob Silberbrandt, Arne Albatros Olsen, Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Thomas Petersen, birgitte andersen, Tommy Clausen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg har overfladisk set asatroen lidt an.
På mig virker den mere som et modsvar til kristendommen end et svar på tilværelsen.

Ete Forchhammer

"..kristendom og islam stiller ufravigelige krav til mennesker.." og disse krav skulle være uforenelige med livet idag!? Jeg har ikke læst Koranen, ej heller hele Ny Testamente, men dog nok til at jeg har ufatteligt svært ved at se "du skal elske din næste som dig selv" og "dømmer ikke" som specielt svære påbud at leve op til idag. De har altid været og vil altid være umulige at efterleve, men det gør dem ikke umulige at ha' for øje, hvis man da ikke blot vil gøre sit eget spejlbillede "guddommeligt".

Else Marie Arevad, Finn Egelund, Karsten Lundsby og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

en ting er, at man kulturelt er blevet indoktrineret under opvæksten med en eller anden tro, det kan være svært at bryde ud af, selv om de fleste vel nok kan se, at den tro, man bekender sig til, er så fuld af "plotholes" at man må korse sig (sic), men at man som voksen konvertere til en anden, mindst lige så lidt troværdig tro, det kan da kun skyldes, at man er forelsket, eller at "der må da være etellerandet".

Valhal - har denne skribent overhovedet hørt om Valhal! Åbenbart ikke! Her bliver krigere, der er døde i kamp, vikingekrigere, lovet et evigt liv i kamp og sang, glade dage i Valhal ved Odins side! Derfor skal en vikringe-kriger, en nordbo i ældre tider, helst dø i kamp! For at komme top til Alfaderen, Odin. Dør man ikke i kamp, kommer man til Hel, skyggeriget, hvor man bogstaveligt talt kun er en skygge af sig selv.! Så man skal helst dø i kamp - så kommer man nemlig i Vikinge-himlen!

Jeg ved ikke helt, hvad skribenten mener med det, han skriver om Jesus, men i og med, at Jesus både, ifølge kristendommen, er sand gud og sand mand, så er selve eksemplet Jesus ikke et godt eksempel at anvende her imod kristendommen; netop fordi, når Jesus er sand mand også, så betyder det, at kristendommen kan udvise fleksibilitet; at en hel del kristne jorden rundt synes at have glemt det, er altså ikke Jesus's skyld eller ansvar...

Else Marie Arevad, Viggo Okholm, Ete Forchhammer , Karsten Lundsby, Lisbeth Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Den engelske religionshistoriker Ninian Smart (1927 – 2001) skelner mellem 7 forskellige dimensioner, der alle eller til dels er kendetegnende for religioner, og som kan bruges til at skaffe sig overblik over dem.

Det rituelle og praktiske, det oplevelsesmæssige og spirituelle, det mytiske og narrative, det dogmatiske og filosofiske, det etiske og juridiske, det sociale og institutionelle, det materielle.

I artiklen fremhæves det som tiltalende for mange i Vesten i dag, at Asa – troen er fri fra etiske og dogmatiske krav i tilknytning til religiøs praksis, at guderne er ufuldkomne og med menneskelige følelser, og at religionen dermed indebærer en større fleksibilitet i forhold til en historisk og foranderlig verden.

Hvad disse forhold angår, er der mange paralleller til den græske mytologi og den oprindelige religiøse praksis i tilknytning hertil.

Med hensyn til f.eks. buddhismen og de forskellige former for buddhisme, fremhæver mange zen – buddhismen som den umiddelbart mest appellerende for personen i Vesten, i modsætning til f.eks. den tibetanske buddhisme, fordi der er tale om udtryk for en spiritualitet, med forholdsvis få ritualer og dogmer knyttet til en religiøs praksis.

I det hele taget må Informations serie ”Spiritualitet i dagens Danmark” siges indtil nu i høj grad at have været forbundet med fremstillinger af religiøsitet og religioner. Sådan meget lavpraktisk bundet op på eksempler og noget, der kunne fremstilles på nærmest et leksikalsk niveau. Hvornår bliver der præsenteret nogle fremstillinger fra avisens side, hvor hovedfokus er på en undersøgelse af spiritualitet, på tværs af fremherskende religiøse tilbøjeligheder og tendenser?

I et filosofisk perspektiv kunne det f.eks. være med udgangspunkt i tænkere som Plotin, Spinoza og Fichte.

Arne Albatros Olsen, Viggo Okholm og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

'Ligesom shariaens retspraksisser er baseret på 1.400 år gamle regler for et klansamfund på Den Arabiske Halvø, er kristendommen håbløst fanget i en tidsboble, der kun med stor anstrengelse lader sig overføre til den moderne, pluralistiske verden' ??? Oops manden er blank, så lad os lige genkalde, at 'kristendommen' funktionelt i den menneskelige civoilisations største linjer er identisk med det som sekulært kaldes 'Den Videnskabelige Metode'. Den har ædt næsten alle såkaldte guder inklusive adskillige versioner af sig selv og den stakkels Nietzches faste holdepunkt i tilværelsen med. Den har det udmærket og kan ikke endegyldigt 'vindes over' med kulturelle midler eller nudging, om man havde sådanne hensigter. Det er sandheden ... om sandheden. Og dens religion.
Asetroen kredser om nogle 'guddomme' der er baseret på en finsk fyrsteklans medlemmer. De er forlængst døde, og som ens valg af kreditforening, bank og infrastrukturudbyder er man bedst tjent med nogle faktisk eksisterende. Det er nu engang det som den pagane 'multigud's samfundsrolle er - i mangel af .... . Man kan naturligvis godt benytte virusbeskyttelsen Heimdal, men det er ikke asetro i sig selv.

Steffen Gliese, Morten Andreasen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

@Odd, nu har kristendommen jo så overlevet og ædt så mange andre guder, nu mangler vi bare, at den også æder sig selv som den sidste.

Søren Bro, det siger sig selv at hvis den 'sande gud' også eliminerer sig selv så er der udelukkende det ret berygtede 'Løgnens Univers' for mennesket at leve i. Spå det har du allerede inddraget i din overvejelse. Naturligvis har du det .... Folk har sære kæpheste at forfægte, men denne af din, den er nøgternt set ultimativt uønskelig for alt liv. Ikke kun for mennesker. Så god vind kan jeg ikke ønske dig.

Jens Thaarup Nyberg

Søren Bro
Kristendommen har sat utallige helgener i verden, og der er vel ikke noget odiøst eller mærkeligt ved, at vi har nogle idoler til fælles : anerkendte gode forbilleder at søge inspiration i.
Gud er en menneskelig gud og det patriarkalske tilsnit, gud har fået, er i dag under pres.

Bjarne Toft Sørensen

@odd bjertnes, Søren Bro

For en del år siden tog jeg del i en forelæsningsrække om religiøse symboler i kunsten, og i den sammenhæng belyste forelæseren bl.a. emnet ud fra et jungiansk perspektiv på myter og symboler.

På et tidspunkt blev spørgsmålet rejst om symboler i den kristne mytologi, og så brød fanden løs. Flere deltagere mente, at det var blasfemi at nævne kristendommen på linje med andre "hedenske" religioner, for det var jo der, at det var relevant at tale mytologi. Kristendommen, derimod, var jo SANDHEDEN, og netop ikke mytologi.

Forelæserens svar var, at ud fra et videnskabeligt perspektiv var kristendommen en religion på linje med andre religioner, og derfor var det også relevant at betragte bibelske fortællinger som myter. Hvis de ikke kunne acceptere det synspunkt, skulle de i stedet tage i kirke og opgive tanken om at beskæftige sig med videnskab.

Steffen Gliese, Hans Ditlev Nissen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Arne Albatros Olsen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Lad os tage den første myte: Adam og Eva:Kundskabens træ. I min optik lige nu så var/er syndefaldet det første bid i vores forsøg på at forstå-altså videnskaben.
Videnskaben bruges så af mange som en slags "gud" omkring sandheden,men denne "sandhed" er så ikke statisk og som mennesker leder vi efter forskellige sandheder
Man kan vel sige omtalte Asatro er den mest underholdende af dem vi kender og er vel så også
passende hvis vi ser egoismen og retten til kamp som de vigtigste i dette liv
I min optik:lad det blive i underholdnings branchen!
Mig selv: vel ligegyldigt her,men officiel buddhist uden at være "sikker" og her er videnskaben anerkendt trods også en form for religiøsitet-myter og kvaliteter blandt "halvguder ånder ? boddhisatvaer!

Jeg sel

Arne Albatros Olsen

Artikelen giver et fint og generaliserende overblik over en del askepter i asa-troen.

Men måske burde den suppleres af mere intim beretning fra en ægte asa-troende.

I asa troen findes er lang række ritualer, som har et klart slægtskab med shamanismen, eksempelvis.
Men det aspekt kom han slet ikke ind på.
I det hele taget kan det være problematisk på religionshistoriekernes udsavn, fordi de ikke har levet eller praktiseret den tro eller religion, de skriver om, men de sande troendes udsagn kan osse være problematiske.
Vægtningen her er en delikat sag.

Jens Thaarup Nyberg

Søren Bro
Det er muligt Sagan mente hans univers var stort, men så ikke stort nok til jeres gud.
Ex Ockham, når vi skal ha' en naturlig forklaring. Og det stemmer overens med: du må ikke have andre guder end mig.

Bjarne Toft Sørensen, ja de er der vist ingen tvivl om, at 'religion' er kristendommens metier. Er det ikke dejligt hvilke uimodsigelig selvfølgeligheder man kan vælte sig i bare man er gider optimere sandhed. Det synes mig absolut klargørende at tænke metier'en 'religion' som identisk med trosadministration, og ja, kristendommen anskaffedes sig på et tidspunkt en slags 'gud', for uden var det stort set en umulig dialog at føre med proletariatet i den tidlige middelalder. Som også Muhammed Hashim var opmærksom på. Fokusset hos Hashim var så ikke på 'sandhed' men på 'magtstabilisering'.
PS: Der er ikke belæg for at omtale urrnyter som 'sande' eller 'usande' .

Nike Forsander Lorentsen

Synes nu det er helt fint med disse Guder og Gudinder, de spejler jo mennesket som vi er. Ligesom de Anatolske og andre Asiatiske gamle ‘religioner’.

Morten Hjerl-Hansen

Jeg er bange for at beslutningen om at bringe denne sikkert velmente kronikserie snarere udgår automatisk fra det mest usmagelige træk ved vores nationalkarakter end den er udtryk for en velovervejet filosofisk følsom beslutning, som fx at distancere os folkeligt såvel som individuelt fra dette træk og blive lidt klogere så vi kan skelne mellem hjerte og hjerne uden at det løber sammen og vi bliver tossede af selvtvivl.

Læs mere:

https://www.othernewspaper.com/da/2019/08/17/det-mest-usmagelige-traek-v...

Touhami Bennour

Det nytter ikke meget at bytte en mytologi med en anden mytologi. Mytologien har sin tid og kan aldrig overføres til anden tid. Det samme kan siges om religioner, det er en måde til at forstår verden på i en del a verden. Det kan hverken mytologi eller religion være Universel. Universel findes ikke, undtagen i konventioner, som talsystemet, vægt og mål etc..
Jeg ved at for vesten det nye skal altid komme fra Vesten. Vesten har aldrig været Universel men hegemonisk.
Men på tide foregår måske noget nyt i verden, men det er lokalt i Mellemøsten og Nord Afrika, som skaber en bevægelse, der hedder "det arabiske forår", hvor demokratiet er ikke det samme som demokrati pratiseret i Europa og Amerika men et nyt demokrati, som er mere frigjort fra Liberalismen. Eksempel jeg har hørt at udenrigspolitiken bliver fonderet på princippet: Win, Win, altså mere ligner lighed princip.
Demokrati i Vesten er mere domineret af "liberalismen" og den stærkestes vilje.