Klumme

En ny stærk magthaver satte ind mod skovbrandene i Brasilien: Den globale offentlighed

Vi har den seneste uge set ansatsen til en ny global magtfaktor, som tvang den brasilianske præsident til at sætte ind mod skovbrandene i Amazonas og de vestlige virksomheder til at tage et grønt ansvar, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg
Den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, har sat militæret ind som brandmænd og forbudt skovafbrænding i 60 dage for at stoppe skovbrandene i Amazonas.

Den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, har sat militæret ind som brandmænd og forbudt skovafbrænding i 60 dage for at stoppe skovbrandene i Amazonas.

Aizar Raldes

Debat
31. august 2019

Det virkede for en uge siden håbløst. Billeder af uoverskuelige skovbrande i Amazonas cirkulerede over hele verden som konkrete symboler på, at verden brænder, og at dem, som skal slukke branden, hverken kan eller vil.

Det forstærkede den velkendte fornemmelse af håbløshed og afmagt, man ikke kan fortrænge, når man tænker på behovet for global klimahandling og bagefter ser på de autoritære mænd, som leder verdens største økonomier.

Den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, er stolt klimaskeptiker og annoncerede under valgkampen, at han inspireret af Trump ville forlade Parisaftalen. Brasilien har faktisk i det 21. århundrede været et grønt foregangsland, men klimaindsatsen var ifølge Bolsonaro med til at kvæle den brasilianske økonomi.

Han har udtalt, at Amazonas er som en jomfru, der skal erobres af virksomheder og økonomisk vækst. Og hans holdning er, at Brasilien er en suveræn stat, som ikke lader sig påtvinge noget globalt ansvar for at drage omsorg for sine skove af de rige lande i nord.

Verden var i brand, vi kunne ikke selv slukke den, og ham, der skulle have været brandmand, var i stedet pyroman. Og vi må erkende, at vi ikke har nogen formel global autoritet, som kan afkræve suveræne stater klimahandling.

Ændret holdning

Men som den amerikanske forfatter David Wallace-Wells skrev forleden i New York Magazine:

»Jeg vidste ikke, at politik kunne forandre sig så hurtigt. Det er dårligt nok en uge siden, verden vågnede op til rapporter om de ildebrande, som hærgede regnskovene i Amazonas, og allerede nu er en ny slags global rød linje blevet etableret – den første, vi har set omkring klimapolitik«.

Det startede med, at den franske præsident Emmanuel Macron, der taler som om, Frankrig stadig er en lysende stormagt, krævede, at brandene blev slukket. Umiddelbart reagerede Bolsonaro med hånlig afvisning af den slags kolonialisme og hævdede som et brasiliansk ekko af Trump, at venstreorienterede ngo’er stod bag skovbrandene. Men så fulgte diplomatisk pres, trusler om økonomiske sanktioner og om, at vestlige firmaer ville trække sig ud af Brasilien, hvis Bolsonaro ikke gjorde, hvad han kunne, for at slukke skovbrandene.

Pludselig ændrede den brasilianske præsident holdning. Satte militæret ind som brandmænd og forbød skovafbrænding i 60 dage.

»Vi bekæmper skovbrandene med stor succes,« udtalte han:

»Brasilien er og vil altid være et internationalt forbillede for bæredygtig udvikling. Denne fake news-kampagne mod vores selvstændighed vil ikke virke«.

Ikke afmægtige

Bolsonaros forbud og indsats var i høj grad symbolsk. Sådan set var skovafbrændingerne allerede ulovlige. Og i øvrigt er skovbrandene ikke den enkeltstående katastrofe, som de ligner på de billeder, der er gået verden rundt.

Men netop det symbolske spil er interessant.

Bolsonaros regering blev ifølge Financial Times presset af brasilianske virksomheder, der frygtede for at miste omsætning, hvis vestlige forbrugere boykottede deres produkter. Og de vestlige virksomheder frygtede at blive boykottet af deres forbrugere, hvis de blev opfattet som onde kapitalister, der lavede forretning på naturødelæggelserne i Brasilien.

Den stærke mand i Brasilien, det brasilianske erhvervsliv og de vestlige virksomheder reagerede, fordi de blev presset af en ny magtfaktor: Den globale offentlighed. Det var den lysende stormagt, Macron appellerede til, og den autoritet, som både den autoritære leder og de store virksomheder måtte bøje sig for.

Vi har med andre ord set begyndelsen på en grøn global verdensorden: Ligesom verdens autoritære ledere var for bange for verdenssamfundet i 1990’erne til at slå brutalt ned på deres egne befolkninger, bliver de i fremtiden for bange for verdensoffentligheden til at smadre deres egen natur.  

Situationen er således ikke håbløs, og verdens tilskuere er ikke afmægtige. Men vi skal lære at udnytte den globale offentlighed originalt og pædagogisk til at trække nye røde streger for klimaødelæggelsen.

Vi skal fremstille de komplicerede klimaproblemer så enkelt som en skov, der brænder, og vi skal udpege de ansvarlige så tydeligt som præsident Bolsonaro blev udstillet som den passive brandmand.

Hvis vi formår det, har vi faktisk fået en uformel global autoritet, som lederne frygter og kapitalen følger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Det er en dårlig fugl, der skider i sin egen rede.

Det er nu EU, der sætter ild til verdens lunger!

Såkalt ‘frihandel mellem EU og Brasilien EU-Mercosur-aftalen er den ‘nye drivkraft’, der starter flammerne i Amazonas.

Flammerne i Amazonas er startet for, at gøre plads til ‘nye’ landbrugsvarer, som soya og oksekød til EU, ikke mindst soya til Danmark, hvor vores svineproduktion årligt kræver et landbrugsområde i Sydamerika, på størrelse med Sjælland til foder.

Det er dette nu voldsomt udvidede samarbejde mellem EU’s ledelse, den økonomiske magtelite og Brasiliens præsident Jair Bolsonar, der er ansvarlig for den voksende afbrænding af regnskoven i Brasilien.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, skriver på Twitter, at EU-Mercosur-aftalen er historisk en af de vigtigste aftaler nogensinde for hans land.
Den fjerner handelshindringer og bidrager til øget eksport fra begge parter.

Soya produktion, oksekød, flammerne i Amazonas og klimaforandringer er nu en EU velsignelse, må vi nok forstå!

Svineproduktionen i Danmark bygger foruden forbrydelser i Brasilien, på shipping, denne shipping, der årligt udleder 800 millioner tons CO2 og tallet er ikke engang medregnet i de 1,5 graders målet i Parisaftalen, det er et mørketal.

Shipping er derfor en slags skattespekulation, skattesvindel og skatteunddragelse, shipping skaber i stor stil de ekstreme menneskeskabte klimaforandringer, som forbliver et mørketal.

“International maritime shipping accounts for approximately 800 million tonnes of CO2 emissions a year, but it is not regulated by the Paris Agreement.”
Link: https://unepdtu.org/publications/co2-emissions-from-international-shipping/

Landbruget står for knap en femtedel af de ‘samlede’ danske drivhusgasudledninger.

Det betyder bl.a., at landbruget ikke kan fortsætte soyabønneimporten fra oversøiske leverandører til grisefoder, produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland og skal fragtes klimakatestrofe skabende hele vejen over verdenshavene.

Anno 2013
"Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.

Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport.

Pigen på fotoet bor tæt på sojamarker i Argentina, hvor man sprøjter med pesticider, der er forbudt i EU, fordi de kan skade naturen og gøre mennesker alvorligt syge.

En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser.”
Link: http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Miljoe/2013/11/10224956.htm

Anno 2018
“Ny rapport: Dansk import af soja går hårdt ud over Latinamerikas skove
En ny rapport fra Verdens Skove viser, at dansk produceret kød med meget stor sandsynlighed forårsager skovfældning i Sydamerika, med overtrædelser af oprindelige folks rettigheder til følge.

Store områder med tropisk skov bliver ryddet i Sydamerika, for at gøre plads til en stadigt stigende produktion af soja til blandt andet danske slagtedyr.”
Link: https://globalnyt.dk/content/ny-rapport-dansk-import-af-soja-gaar-haardt...

Det er meget vigtigt samtidig at huske på, at der er et meget gammelt mønster, for den økonomiske og politiske magtelite, i mange af EU’s medlemslande.

Den såkalte EU ‘frihandel’, der skygger for de mange mord i Brasiliens Amazonas, på den første brasilianske oprindelige befolkning (indianske befolkning).

Flammerne i Amazonas er kortsigtede økonomiske interesser, der ‘ikke’ er i ‘nogen’ befolknings interesse i hele verden, flammerne i Amazonas, er ‘de riges’ rå og brutale magtanvendelse, antændt i nu voksende intensitet af EU-Mercosur-aftalen.

Jens Brandt Kruhøffer Kruhøffer, Ole Svendsen, Estermarie Mandelquist, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er desværre ikke kun Amazonas regnskove der står for fald.
Det er også alle andre.
På grund af vores vestlige interesser i bøffer, soyaprotein, kaffe, te etc.

Jens Brandt Kruhøffer Kruhøffer, Estermarie Mandelquist, Torben Skov og Søs Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Vi i vesten bliver nødt til at give lande en chance for bæredygtighed.

Estermarie Mandelquist, Torben Skov og Søs Jensen anbefalede denne kommentar