Klumme

Mange nyuddannede journalister må nøjes med at lave journalistik i fritiden

Kun en lille, heldig skare af de nyuddannede journalister bliver fastansat på en redaktion. Flere og flere ender i et kommunikations- eller markedsføringsjob eller bliver freelancere. Det kalder på en nytænkning af uddannelserne, skriver mediejournalist Lasse Jensen i dette debatindlæg
Journalister bliver stadig uddannet med det formål at skulle ansættes på en redaktion og lave journalistik for en avis, et magasin, radio eller tv. Problemet er, at mediebranchen er blevet totalt forandret, og det rejser det ubehagelige spørgsmål, om den traditionelle definition af journalistik kan bruges i den nye medieverden, skriver Lasse Jensen.

Journalister bliver stadig uddannet med det formål at skulle ansættes på en redaktion og lave journalistik for en avis, et magasin, radio eller tv. Problemet er, at mediebranchen er blevet totalt forandret, og det rejser det ubehagelige spørgsmål, om den traditionelle definition af journalistik kan bruges i den nye medieverden, skriver Lasse Jensen.

Jacob Ehrbahn

Debat
21. august 2019

Det er femten år siden, journalistuddannelserne i Danmark sidst blev evalueret. Der er tre af slagsen, og selv om de selvfølgelig løbende forsøger at holde trit med den digitale og kommunikationsmæssige udvikling, er der noget, der halter.

Andre uddannelser har gennemgået strukturændringer og ’markedstilpasninger’, men journalister bliver fortsat primært uddannet med samme formål som dengang, de skulle ansættes på en redaktion og lave journalistik for en avis, et magasin, radio eller tv.

Problemet er, at mediebranchen er blevet totalt forandret, og det rejser det ubehagelige spørgsmål, om den traditionelle definition af journalistik kan bruges i den nye medieverden, eller om der er brug for en ny og mere virkelighedstilpasset version?

Kampen om arbejdet

Jeg mødte spørgsmålet, da jeg underviste journaliststuderende på Syddansk Universitet. Det er 11 år siden. Et par studerende rejste sig og klagede over, at de manglede både praktisk og teoretisk undervisning i markedsføring og kommunikation. De var tydeligvis bekymrede – og kunne se, hvor det bar hen.

I dag bliver kun en lille, heldig skare fastansat på en traditionel redaktion. Flere og flere går til kommunikationsbranchen, og et stort antal ender i en tilværelse som selvstændige freelancere, projektansatte eller som tidsbegrænset ansatte. Det kan læses i udenlandsk forskning, det fremgår af de aktuelle debatter og statistikker i Dansk Journalistforbund. Det fremgår af en stor undersøgelse fra foråret, lavet af en ekspertgruppe nedsat af samme fagforbund. Og der bliver sat kød og blod på i et helt nyt speciale fra to nyslåede kandidater i journalistik fra Roskilde Universitet.

Johanne Klindt Gahrn og Nina Bram Nielsen har gennemtrawlet udenlandsk forskning og lavet indgående interviews med nyuddannede journalister. I specialet »Kampen om arbejdet« beskriver de blandt andet, hvordan det ikke længere er nok at kunne finde og fortælle en god historie. For at finde arbejde er det lige så vigtigt, at journalister selv skal være en historie, et navn. De skal skabe sig et personligt brand – ikke mindst ved hjælp af sociale medier. »Det er ikke kun en mulighed, det er et krav,« hedder det.

Kommer der en arbejdsopgave, er honoraret som regel lille. Jobsikkerhed er et sjældent begreb, og langt de fleste omkostninger skal udredes af honoraret. Mange nye journalister bliver medlemmer af prekariatet, den voksende gruppe af løsarbejdere og daglejere, der i sociologien karakteriseres af ’social nedstigning’. Når man slår definitionen af ordet op på Wikipedia, nævnes journalister som specifikt truede.

Ny tid

Dertil kommer, at nye journalister – for at overleve – fra dag til dag skal skifte mellem tre modsætningsfyldte professioner: journalistik, markedsføring og kommunikation. Det nye kandidatspeciale problematiserer den »redaktionscentrerede« journalistik, som er grundstenen i uddannelserne. Forfatterne mener tydeligvis, at der er behov for en ændring.

Alle journalister – også de helt nye – har en stærk journalistisk identitet, der blandt andet indeholder tanken om, at journalistik er til for at værne om demokratiet, og at journalisten er den, der fortæller de sandfærdige historier om samfundet. Men den identitet kan oftest kun dyrkes i fritiden i det nye atomiserede mediearbejdsmarked.

Det gibber selvfølgelig i en gammel journalist, at to nye journalister har forsket sig frem til nødvendigheden af en »redefinition af den fremtidige journalistrolle og større fokus på arbejdsbetingelserne fremfor en journalistisk ideologi, der ikke er i trit med tiden«.

Jeg vælger at læse det sådan, at der er akut behov for nytænkning. Ikke af journalistiske principper, men af journalistikkens og dermed journalistuddannelsens rolle i en medieverden, hvor traditionelle massemedier i tilbagetog suppleres af en hel masse nye medier, hvoraf de fleste ikke har meget med journalistik at gøre. Måske er det på tide alvorligt at overveje en gennemgribende, professionel evaluering af journalistuddannelserne som den, der sidst blev foretaget i 2004?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er ikke overraskende at Facebook totalt har smadret grundlaget for folkeoplysning.

Anders Sørensen

Hvad betyder "mediejournalist" egentlig?

Det er en journalist, der ... skriver i medier?

Det må være pænt surt at være journalist, der ikke gør det. Så ville man vel normalt blive betegnet som dagbogsskrivende.

Nej, det er en journalist, der skriver OM medier. Og der er i øvrigt mange journalister, der ikke skriver. De laver fx radio og tv. Og så er der de journalister, som jeg skriver om her, som kun sjældent bedriver journalistik...

Jan Fritsbøger

mener du ikke internet Markus feks youtube er da en vigtig faktor i det problem, for ikke at nævne alle de rene propagandamedier nettet også flyder over med, det mest uhyggelige er at mange tror at internet er kilden til sandhed, og at alle de traditionelle medier kun bringer officielle løgne.

Hvad var typografens opgave ? Hvad er journalistens opgave i en tid med en konstant strøm af information, læst, skrevet og fortolket af hvermand ?

Journalisten kan assistere politikere, firmaer og interesseorganisationer i deres forsøg på at skabe en lukrativ bias blandt vælgere, kunder og ligesindede. Journalisten er endt som prostitueret.

Hen kunne skabe sig en gylden fremtid, hvis hen tog hul på nogle af alle de bylder, som det ellers ikke er politisk opportunt at pille i, hvis ikke det var for deres fælles enstrengede udspring i den sande tro.

Det er ikke blot journalisternes problem. Alt for mange unge har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet og to eller tre hele eller delvise uddannelser for at få tilstrækkelig baggrund til ansættelse er ikke ualmindelige. Jeg hører desværre alt for jævnligt om svinske ansættelses og arbejdsforhold for unge mennesker.
Det neoliberale mål med at knuse fagforeningerne er virkelig en egoismens succeshistorie.

Ib Gram-Jensen, Danny Hedegaard, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Uffe Gammelby og Lis djørup anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

Som Informations abonnent inklusive papir i weekenden og hyppig køber af forskellige trykte udgivelser fra kioskerne, har jeg indimellem den lise at vide, at jeg lige nu læser og tænker helt overvågningsfrit.

Er det helt utænkeligt at de omfattende beløb staten giver til medier kan stimulere denne frihed, og kun uddeles på betingelse af at læserne ikke overvåges og f.eks. kun til trykte artikler med politisk indhold over 300 ord?

Når Dansk Folkepari kunne slippe afsted med at forlange at 78 pct af de ansatte ved Søfartsstyrelsen skal have udsigt til et gadekær fra deres bolig, kan det vel ikke være helt umuligt?