Klumme

Pelle Dragsted: ’Prol’ er ikke bare et sjovt synonym for kikset, det bunder i fordomme

’Er det prol eller fedt?’ spørger de kulturelt privilegerede hinanden i spøg – med klare negative konnotationer til det at tilhøre arbejderklassen. Men fordomme rettet mod lavere sociale lag er ikke spor mere i orden end dem, der retter sig mod seksuelle eller etniske mindretal, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
Charterferier med all inclusive er prollet. Bakken er prollet. Lalandia (hvor billedet er fra) er prollet. Mennesker, der går i træningstøj og slippers er prollede, medmindre det er et sarkastisk, distanceret normcore outfit på én af Vesterbros kaffebarer forstås. Det er tankevækkende, at begrebet 'prol' overhovedet er opstået og har fået den betydning, det har – at et ord, der engang var en stolt betegnelse for mennesker i arbejderklassen, har fået betydningen »kikset«. 

Charterferier med all inclusive er prollet. Bakken er prollet. Lalandia (hvor billedet er fra) er prollet. Mennesker, der går i træningstøj og slippers er prollede, medmindre det er et sarkastisk, distanceret normcore outfit på én af Vesterbros kaffebarer forstås. Det er tankevækkende, at begrebet 'prol' overhovedet er opstået og har fået den betydning, det har – at et ord, der engang var en stolt betegnelse for mennesker i arbejderklassen, har fået betydningen »kikset«. 

Martin Lehmann

22. august 2019

»ALLE andres børn i Leos legeland i dag var opkaldt efter steder: Boston, Sahara osv. Kan ikke beslutte om jeg synes det er prol eller fedt.«

Sådan skrev en journalist og SoMe-ekspert forleden på Twitter.

Udtrykket, at noget er »prol« eller »prollet« er jeg stødt på oftere gennem de seneste år. Det betegner adfærd, som opfattes som lavkulturel, ukultiveret eller slet og ret ’dårlig smag’.

Charterferier med all inclusive er prollet. Bakken er prollet. Mennesker, der går i træningstøj og slippers er prollede, medmindre det er et sarkastisk, distanceret normcore outfit på én af Vesterbros kaffebarer forstås.

Prol er selvfølgelig afledt af proletar – et andet ord for arbejder. Mens ordet i sin oprindelse gjaldt hele arbejderklassen, er det, så vidt jeg kan konstatere, gledet i betydning, så det betegner mennesker, der er arbejdsløse eller i job med lav social status.

Udtrykket prol refererer til adfærd, som man knytter til denne samfundsgruppe og opfatter negativt.

Derfor problematiserede jeg på Twitter omtalte tweet. Forsigtigt selvfølgelig. Med blinkende smiley og det hele. Man vil jo nødig beskyldes for at være stødt eller krænkelsesparat (hvilket jeg dog trods anstrengelserne ikke undgik).

Ophavskvinden tog pænt imod kritikken og forklarede, at hun overhovedet ikke forbandt det at være prol med en bestemt social eller økonomisk placering i samfundet. Det var bare et andet ord for »kikset«. Flere andre twitterbrugere bakkede op om denne opfattelse.

Bøsset eller fedt?

Jeg har ikke den mindste grund til at betvivle den påstand. Ords betydninger glider over tid, og nogle gange glider de så langt, at den etymologiske oprindelse fortaber sig. Alligevel er det tankevækkende, at begrebet overhovedet er opstået og har fået den betydning, det har – at et ord, der engang var en stolt betegnelse for mennesker i arbejderklassen, har fået betydningen »kikset«.

Udviklingen i ords betydning virker dialektisk med udviklingen i det omgivende samfunds værdier, kulturer og strukturer.

Den stolthed, samhørighed og anerkendelse, som tidligere kendetegnede arbejderklassen, har i mange år været under pres på grund af både kulturelle, politiske og økonomiske forandringer. Vi har også set det udtrykt i en faldende tilslutning til de traditionelle arbejderfag.

I bogen Chavs – the Demonization of the British Working Class konstaterer den britiske journalist Owen Jones på baggrund af både egne oplevelser og studier af kulturprodukter og journalistik, at det, han kalder klassehad, er den sidste ‘acceptable’ fordom i samfundet.

En fordom, som også trives i progressive kredse, som ellers er ekstremt opmærksomme på at undgå sexistiske, racistiske eller homofobiske idiosynkrasier.

Jeg vil også vove den påstand, at mange af de twitterbrugere, som forleden bakkede op om, at det var ’kosher’ at bruge ordet prol, aldrig ville forsvare brugen af ord, der konnoterede eksempelvis homoseksuelle negativt. »Bøsset eller fedt« – nej vel?

Privilegieblindhed

Det er også en af udfordringerne ved den såkaldte identitetspolitiske tendens. At den i sit ellers stærke fokus på forskellige privilegier ofte er blind for lige præcis de privilegier, der knytter sig til klasse og uddannelsesbaggrund.

En arbejder i et usikkert, lavtlønnet job opfattes automatisk som privilegeret, hvis vedkommende hører til den seksuelle og etniske majoritet, og skal følgelig ’anerkende sine privilegier’. Mens en vellønnet konsulent med adgang til medier og spalteplads opfattes som ikkeprivilegeret, hvis hun har en anden etnisk baggrund eller seksualitet end flertallet.

De kulturelt privilegeredes blindhed over for nedsættende holdninger til arbejdsklassen er ikke ufarlig. Den kan fostre lige præcis den vrede mod ’eliten’, som politiske fænomener som Donald Trump og Kristian Thulesen Dahl (DF) næres af.

Også derfor bør den sproglige opmærksomhed skærpes. Fordomme rettet mod bestemte sociale lag er ikke spor mere i orden end dem, der retter sig mod seksuelle eller etniske mindretal.

Men sproget er jo bare fremtrædelsesformen, der afslører fordommene.

Den virkelige opgave er sværere: at genopbygge respekt, stolthed og samhørighed blandt det store flertal som – uanset om vi er lektorer, sosuer eller murerarbejdsmænd – lever af at sælge vores arbejdskraft, og dermed skaber samfundets velstand og velfærd. Det er jo faktisk fedt nok at være prol.

Pelle Dragsted er skribent og debattør.

Serie

Pelles position

Pelle Dragsted er tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent. På denne plads vil Dragsted hver anden uge dele et nyt perspektiv på verden set fra venstre.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anette Ahrens Jensen
  • Per Selmer
  • Svend Elming
  • Carsten Mortensen
  • Hans Larsen
  • Jane Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • David Zennaro
  • Brian W. Andersen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Morten Balling
  • Lone Wienberg Hansen
  • Carsten Munk
  • ingemaje lange
  • Per Torbensen
  • Karen Grue
  • Lise Lotte Rahbek
  • Jørn Vilvig
  • Ole Henriksen
  • Anker Heegaard
  • Eva Schwanenflügel
  • Jens Flø
Anette Ahrens Jensen, Per Selmer, Svend Elming, Carsten Mortensen, Hans Larsen, Jane Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Brian W. Andersen, Palle Yndal-Olsen, Morten Balling, Lone Wienberg Hansen, Carsten Munk, ingemaje lange, Per Torbensen, Karen Grue, Lise Lotte Rahbek, Jørn Vilvig, Ole Henriksen, Anker Heegaard, Eva Schwanenflügel og Jens Flø anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Plesner

Spændende samtale i radioen til morgen. Men du må indrømme, at der er en ting, som absolut er prol: At ryge.
Vh Torben

Steffen Gliese

Omvendt må man sige: det burde ikke være et tema i vores samfund, hvor vi sender børn i daginstitution og skole i mindst 14 år. Der er imidlertid en mærkelig tendens til at tale om skolen, som om den overhovedet ingen aftryk sætter eller betyder noget for børns intellektuelle udvikling. Det er noget suspekt.

Fordi vi danskere så gerne vil sidder foran fjerneren til en billige penge, og fordi - da vigtige beslutninger skulle tages på det kulturpolitiske område, så var det uheldigvis Brian Mikkelsen, der var kulturminister, så har vi fyldt vores tv med så mange raklamer, at vi selv og vores unger har fået bimlende affluenza..........

Carsten Mortensen, Carsten Munk og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Berthol Hansen

Jeg er en anelse skuffet, men min egen skyld, da jeg forventede noget andet. Indlægget lever ikke op til den skarphed og tyngde som jeg er blevet forvænt med fra Pelle Dragsted. Når noget ser "sort ud" er det også et problem? Eller når bundlinjen er rød? "Hvid støj" i radioen... Nogle gange er der større udfordringer, som idealistiske fyrtårn, som Pelle Dragsted, med fordel kan fremhæve. Ser frem til næste indlæg.

Søren Rehhoff

Egentlig underligt, men jeg har altid syntes at folk, der brugte udtryk som "prol" eller "prollet", var nogle afskyelige småborgere. Uf, siger jeg bare.

Per Selmer, Egon Stich, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Birgit Kraft, Anna Regine Irgens Bromann, Karsten Lundsby, Anders Graae, Minna Rasmussen, Ebbe Overbye, Susanne Kaspersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Svaret ligger jo som han selv skriver:

"Udviklingen i ords betydning virker dialektisk med udviklingen i det omgivende samfunds værdier, kulturer og strukturer."

Så længe vi lver i et senkapitalisisk konkurrencesamfund vil der altid være nogen som bliver moppet, talt ned til, eller ringagtet.
Det ligger implicit i dette samfund dna.
Og uanset hvor mange kampagner, der bliver lavet for mangfoldighed af den ene eller andet slags vil dens slags altid ske. Og er det ikke den ene gruppe længere , så bliver det end anden senere, osv.

jens peter hansen

For ikke så mange år siden skulle jeg mene at man brugte ordet, plebejer ofte forkortet til plebs. Småborgerlig med palisander-/teaktræsmøbler og kakkelborde. Ikke mindst de frisindede kulturradikale var dødsensangste for at blive rubriceret som plebs og erdet såmænd nok endnu. Sjovt nok er halvtredser-/tresserting og sager voldsomt in lige nu blandt mange unge, Wiinblad fx. Den gode smag har altid været vigtig hos dem som sagde at de var fordomsfri. Ak ja.

Randi Christiansen

'Prollet' - ganske rigtigt afledt af 'proletar' - refererer til fraværet af akademisk dannelse, som af visse selvudnævnte åndsfyrster anses for vulgært.

Som derved med deres fattige sprog stempler sig selv som værende vulgære.

Lasse Glavind

Morsomt at Dragsted selv - i et svagt øjeblik - forfalder til at udtrykke nådesløse fordomme om mennesker, der i dag bor i det gamle arbejderkvarter Vesterbro.

Rolf Andersen

Prøv lige at tjekke 'Spidsborger' op i f.eks. Kirkegaards klassiske dansk/tyske betydning.

Der er rigtig mange, der gør sig selv en ... 'bjørnetjenste' ved at bruge ordet .. ;)

Morten Balling

Man skal være forsigtig med at have påtaget dårlig smag eller bevidst at "stræbe nedad". Det opfattes som selvdestruktiv adfærd, men når man begynder at forstå, hvordan et samfund fungerer, er det virkeligt svært ikke at gøre begge dele.

Den gode smag findes kun som en social konstruktion, som er beregnet til at bevare klasseindelingen. Hvis du nu sidder og tænker at dette er usandt, så definér lige hvad god smag egentlig er for en dims? Og hvis du vil have en akademisk forklaring, så kan jeg anbefale Bourdieu.

En stor del af vores adfærd kan forklares med biologi og evolution. Vi er sociale dyr, ligesom chimpanser, og en af måderne man sikrer ens stammes (i dag kaldet gruppes) sammenhængskraft på, er at man håner dem udenfor stammen. Jo mere man ensretter adfærden i stammen, jo mere føler man at man hører til og hører sammen. Et enkelt eksemplar af Homo Sapiens er temmelig prisgivet uden dette sammenhold, og dybest set er alle udenfor stammen kun nogen man skal slås om vitale ressourcer med. Det samfund vi lever i nutildags er meget anderledes end det vi levede i for 12.000 år siden, men evolutionært og mentalt er vi ikke kommet meget videre.

Det er jo egentlig også der det er fuldt ud acceptabelt i samfundet at se ned på traditionelle arbejder byer, som (særligt) Randers eller Esbjerg. Arbejder er blevet et skændsord I Danmark, som særligt de universitets uddannet (ellers endda studerende) ser ned på. Ubevidst eller ej, er prollet et udtryk jeg ofte møder som negativt blandt mine medstuderende. Man skulle som samfund overveje hvordan vi overhovedet har flyttet os fra det arbejder-venlige samfund som vi engang var, til et drevet af en gruppe elitære højtuddannet, der ser ned på alle andre mens resten af samfundet bare ser til eller sågar deltager.

Søren Kristensen

Er aldrig stødt på udtrykket prol, men har altid opfattet mig selv som lidt af en proletar, fordi jeg ikke har haft ret mange penge at lege med, ligesom jeg heller ikke har været tilskyndet til at få børn -måske af samme årsag? Men nu viser den gamle oprindelige/romerske betydning af ordet: én der kun gavner staten med sit afkom - at jeg altså slet ikke er proletar alligevel og sandsynligvis aldrig bliver det. Der kan man bare se! Herefter er jeg nok snarere er en slave af en slags og i hvert fald ikke overklasse, - det ka´ du bide dig selv i albuen på.

Der var i øvrigt én herinde, for nogen tid siden, der ikke kunne forlige sig med udtrykket "det kan du bide dig selv i albuen på" - ud fra en betragtning om at en fysisk umulighed er en dårlig metafor for at understrege sandhedsværdien af noget. Men, der skal man bare forstår at forstærkningen ligge i at HVIS du kunne bide dig selv i albuen, på det jeg siger - så var det nok løgn og da du ikke kan det lander udsagnet helt automatisk på at være storsandt. Tænker jeg.

Jesper Lerche, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Nå, ja emnet. Som udgangspunkt er det ukultiveret - eller dårlig stil om du vil - at ringeagte en anden alene fordi han intet ejer og det jo en af definitionerne på en proletar. Altså er folk som bruger udtrykket prol eller prollet meget unge og/eller lidt på niveau med dem der tror at en bjørnetjeneste er noget positivt. Men problemet er forbigående, før eller siden lærer de fleste at man gør klogt i at bedømme andre mennesker på deres handlinger og ikke ret meget andet.

Jens Larsen, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

@morten - "Den gode smag findes kun som en social konstruktion, som er beregnet til at bevare klasseindelingen. Hvis du nu sidder og tænker at dette er usandt, så definér lige hvad god smag egentlig er for en dims?"

Den udfordring kan jeg ikke nære mig for at samle op.

Først : hjertets dannelse må være god smag.

Og dernæst - såfremt vi taler om formen - er overensstemmelse med det gyldne snit at betegne som god smag. Hvorfor? Fordi det skaber behag at være omgivet af skønhed.

Morten Balling

@Randi

Det gyldne snit hænger sammen med at hjernen er "doven". Hvis du sidder stille og tænker bruger du dobbelt så meget energi som kroppen bruger uden at tænke. Hver gang du bruger energi, så skal du ud og samle føde. Finder du ikke føde inden du løber tør for energi, så forsvinder du fra genpoolen. Derfor har evolutionen ført til at hjernen prøver at bruge så lidt energi som muligt.

Mennesket har også to øjne. Hvis vi kun havde haft et ville det "gyldne snit" være kradratisk, og så ville alle være vilde med kvadrater og cirkler. Hvis du stirrer lige frem for dig, og prøver med dine to pegefingre at måle, hvor meget du kan se i dit perifærsyn, så vil du kunne måle (med et målebånd f.eks.) at dit synsfelt ikke er kvadratisk, men rektangulært.

Hvis du regner forholdet på bredden og højden af synsfeltet ud, så passer det indenfor få procent med det gyldne snit. Evolutionen har gjort at hjernen foretrækker at afkode et billede som dækker hele dit synsfelt, fordi hjernen dermed kan modtage mest mulig information pr tid (og bruge mindre samlet mængde energi), i og med at hele dit synsfelt er dækket af information.

Noget tilsvarende gælder for kontrast. Et billede med lav kontrast er sværere at afkode end et billede med høj kontrast. Jeg arbejdede i mange år med at justere farver og kontrast på film, og jeg har mødt ufatteligt få mennesker som ikke foretrækker næsten maksimal kontrast. Der kan gå mode i ekstreme look, f.eks. kunstigt lav kontrast, men du kan måle på hjernen at den belønner sig selv når den har aflæst det signal øjnene sender til hjernens synscenter. Lidt ala den følelse man kan få i et Eureka øjeblik.

Der er også den "smukke" sammenhæng mellem Fibonacci og det gyldne snit, men som nævnt, hvis vi havde været kykloper, så havde vi trippet over at sidelængden på et kvadrat er den samme, ligemeget hvilken side man måler, eller vi havde syntes at kunstneren som valgte det gyldne snit til sit format var grænseoverskridende vovet ;)

Jeg ved ikke hvad du mener med "hjertets dannelse".

Morten Hjerl-Hansen

Holmer Ligfølge: Jeg læser.

Beate Kiksesuppe: Kiks.

Holmer Ligfølge: Jeg blev helt grædefærdig af at læse dette her i avisen. Men så blev jeg glad igen. Jeg kom til at tænke på noget som Kierkegaard kunne have kaldt: Øjeblikkets svimlende forsagelseskraft. Jeg blev glad ved at tænke på hvor mange gange jeg, der er mindrebemidlet, samt mine mindrebemidlede medmennesker ude i det danske samfund har overlevet nedladenhed. Jeg forstår slet ikke hvordan ikke-troende forholder sig til ord der er ladede med skødesløs ondskab, men der er så meget jeg ikke forstår mig på.

Læs mere:

https://www.othernewspaper.com/da/2019/08/22/holmer-og-beate/

Torben Plesner

Det var en joke. Det hedder selvfølgelig: Der er desværre en socio-økonomisk slagside til ugunst for de personer som ryger. Ikke prol eller plebs.

Randi Christiansen

Morten - og da vi ikke er kykloper, finder vi derfor behag i de snit, som vi er på bølgelængde med, også kaldet den gode smag.

Du ved ikke, hvad hjertets dannelse er? Jeg er forbløffet. Det er den dannelse, som fødes af evnen til at drage omsorg for andre end sig selv.

Martin Sørensen

Jeg har det lidt som dig Pelle Dragsted og finder hele udtrykket prollet, som nedladende,

ja jeg forundres nogengange over hvilken energi man bruger på at være "u prollet" hos denne "kulturelle klasse" som jeg så ikke tilhøre selv selv om jeg ikke har noget imod "kultur",

ja på mange måder kan man seriøst stille sig spørgsmålet om ikke det "ekstreme udtryk" ikke er blevet gjort til normalen, mens det normale nu fremstår som det "ekstreme", blot for at man ikke skal virke "prollet".

er det prollet og mene dette så bære jeg med stolthed min tidel som "prollet".

mens jeg så forundret spørger mig selv om at storbylivet virkeligt kan være så tomt. så man har behovet for at opdele hinanden i disse klasser. kan du bedre lide og gå til kunstudstilling, end fodbold, så er du ikke mere end dem der foretrækker fodbold, har du mere hang til klassisk musik end pop, ja så foretrækker du af din egen smag klassisk frem for pop. og bliver til ikke mere af den grund. jeg er personligt til både pop rock og blues og lytter gerne til klassisk og lidt jazz ind i mellem folk musik er også ok jeg har kun lidt problemer med hip hop... hvor jeg dog er selektiv prøv og kom dette ned i en kasse.

må jeg tillade mig og tale rent ud af posen. det hele stammer fra et snobbet foragt for det ordinære. et snobbert foragt overfor den almindelige flittige som der bare passer sit job, ja som der arbejder for at leve og ikke modsat, hvor man idag for at få status SKAL leve for at arbejde. uanset om dit arbejde så er et bullshit job med psudoarbejde hvor du modtager pæne tidler som primære betaling, og ikke faktisk løn. ja så er man "ikke prollet", når man er i denne status.

jeg er så både prollet og provinsiel. og relativt med permafrost mellem mine røvballer over for den foragt som man møder hos de selv påståede fine.
.

jeg kan godt både nyde kunst og tage en tur i vandrushebanen tage en tur til folkemødet og rejse all inklusiv på en ferie rejse., jeg elsker og se fodbold ind i mellem men nyder også en blues eller jazz koncert eller klasisk musik.

Randi Christiansen, Morten Balling og Jane Jensen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

At drage omsorg for andre er vel også en social konstruktion - tillært velvidende, at for at overleve har vi behov for fællesskabets beskyttelse, hvilket jo er en 2-vejs konstruktion. Ligesom vores sociale kontrakt.

Morten Balling

@Randi
Normalt bilder folk dig ind at den gode smag er meget mere end det gyldne snit. Faktisk er den gode smag så indviklet at ingen kan forklare den. Det minder lidt om nogen usynlige bukser man kun kan se hvis man er en af de udvalgte, og det er nok ikke helt tilfældigt.

Hvis du med "hjertets dannelse" mener tillært empati, så tror jeg noget empati er medfødt og ligger i vores gener. Arv og miljø er jo altid et dejligt kontroversielt emne, men når jeg tænker over hvor meget bullshit jeg blev fodret med af de voksne som barn i 60-70'erne, så ærgrer det mig lidt at det første de lærte mig ikke var at være skeptisk. Hver gang jeg læser om emnet arv/miljø, dukker der mere og mere DNA op i forklaringerne.

Empati er jo en "følelse", og dengang de voksne fortalte løgnehistorier fortalte de også at dyr ikke kunne have følelser. Selvom mange vrænger på næsen af alle billederne med de søde dyr på Facebook (det er "dårlig smag"), så viser de i det mindste at at dyr også kan have følelser, herunder empati.

Dét er egentlig ikke så ulogisk. Lad os forestille os en mand som levede for 15.000 år siden med sin stamme. Han havde ekstremt dårlige sociale evner. Sandsynligheden for at han førte sine gener videre er begrænset, bla. fordi han formentlig var blevet udstødt af flokken eller var blevet slået ihjel af samme. Selv den del af det sociale som var kulturel (tillært) forstod han dårligt, og hjernens funktion er tæt på 100% forbundet med DNA.

Der er ikke noget som hedder dårlig smag, men der findes værker af Per Nørgård, som selv dem der mener de tilhører den "kulturelle elite" ikke fatter en bjælde af. Det forhindrer dem ikke i at stå på sæderne efter værkets uropførelse. Ikke så meget fordi de synes det var fed musik, som fordi det gør at føler at de hører utroligt meget sammen som gruppe. Det spøjse er at de stort set allesammen tror, at de er den eneste som ikke kan høre kontrapunkterne.

Runa Bejstrup

Sjovt nok, i halvfjerdserne kæmpede fraktioner på den akademiske venstrefløj ellers om arbejdernes gunst for at få dem med på at realisere lige præcis deres version af den proletariske revolution.
Uheldigvis ville arbejderne hellere have Volvo, vovhund og villa, ja hvor lavt kan man synke.
Og det har folkene på venstrefløjen aldrig tilgivet arbejderne at de ikke kunne få lov til at redde dem fra dem selv og deres småborgerlige ambitioner, når de nu selv gjorde alt for at identificere sig med de undertrykte arbejdere.
Så bedsteforældrenes ugengældte kærlighed er nu skiftet til foragt hos deres børnebørn.

Randi Christiansen

@morten - nu er det ikke så nemt, som det har været, at bilde mig noget ind. Og i særdeleshed med hensyn til den gode smag mener jeg, at man kan sammenfatte begrebet i den græske firkant : 'det gode, sande, skønne og retfærdige' = det gyldne snit. Overalt - også i musikken - findes dette forholdstal.

Hvorvidt empati er tillært eller medfødt er ikke så vigtigt som evnen i sig selv. Hvis vi f.eks. studerer de permakulturelle principper, vil vi se, hvorledes ydmygt samarbejde befordrer det gode, sande, skønne og retfærdige. Diametralt modsat konkurrencesamfundet hvori gælder paradigmet 'den enes død den andens brød'. Med de temmelig formørkede konsekvenser som vi ser.

Så altså : den gode smag udtrykkes i det ægte, det kærlige og det skønne, i den græske firkant, som er fire sider af den samme sag. Det er faktisk så enkelt, at skoven ofte ikke ses for bare træer. Men det er, hvad jeg mener med hjertets dannelse.

Jo mere man er i overensstemmelse med skabelsens tal, 1,618 - det gyldne snit, jo mere vil det afspejles i ens adfærd. Nogen taler om Gud. Eckhart tolle taler om Væren. Når vi som kollektiv placerer os i dette bevidste fokus, vil de funktionelle løsninger - som understøtter livet og den interaktive skabelese, vi befinder os midt i - åbenbare sig. Og vi vil endelig kunne lægge mørkets tidsalder, kaliyuga, bag os.

Jai Sat Chit Anand - Existence - Knowledge - Bliss Absolute

Morten Balling

@Randi

Skabelsens tal ligefrem? ;)

Basalt set ser vi virkeligheden i to forskellige perspektiver. Dit perspektiv bygger på bløde værdier og mit bygger primært på kedelig naturvidenskab. Det er dog ikke ensbetydende med at jeg ikke både sætter pris på empati og kærlighed. Jeg tror bare at den dybere forståelse af begge ligger mere i evolution end i det gyldne snit.

Jeg har før skrevet at vi dybest set er semi intelligente, aggressive aber på en stenkugle i det ydre rum, og selvom det lyder misantropisk og kynisk, er der ikke meget som tyder på andet.

Jeg afskriver ikke eksistensen af noget spirituelt, men lidt ligesom med flyvende tallerkener, så mangler vi beviser for at noget sådant eksisterer. Hvis du f.eks. vil bevise eksistensen af en sjæl, så skal du kunne opstille en form for forsøg som beviser din hypotese. Det er desværre ikke nok kun at kunne se sammenhænge, selvom det dybest set ofte er det som er starten på enhver videnskabelig udvikling.

Det samme gælder den gode smag. Jeg har arbejdet med kreative mennesker med "god smag" i over 25 år, og da jeg en dag tog mig mod til og indrømmede at jeg ikke anede hvad de mente med "mega-æstetisk", så var der ikke én af dem som kunne forklare, hvad der gjorde at noget var smukt eller grimt. Så var det jeg røg ud i at læse Bourdieu, og senere neuroæstetik.

https://en.wikipedia.org/wiki/Neuroesthetics

Nobelpristageren i fysik Richard Feynman havde engang en snak med en af hans kunstnervenner om at videnskaben prøvede at forklare alt ud fra atomer. Det syntes kunstneren ødelagde det magiske i kunsten. Feynman argumenterede at bare fordi man forstod f.eks. de biologiske processer i en blomst, så blev den ikke mindre "smuk". Man tilførte kun til oplevelsen man fik ud af at kigge på den, eller snuse til den, hvis man vidste hvad der egentlig foregik.

Da jeg begyndte at lære om holisme var jeg også ekstremt skeptisk overfor at helheden kunne være mere end de komponenter helheden bestod af. 1+1 kan aldrig give mere end 2. På den anden side har videnskab lært mig at virkeligheden er meget mere and bare atomer, og at vi dybest set ikke forstår ret meget af hvordan virkeligheden reelt fungerer. Det jeg stadig er skeptisk overfor er de mere eller mindre okkulte forklaringer uden nogen former for bevis. At der opstår egenskaber i det samlede system når man antallet af dimser systemet er bygget op af, er jeg ikke længere i tvivl om, og nogle af dem har vi svært ved at forklare. Kærlighed for at nævne et eksempel, selvom jeg personligt godt kan se en evolutionær fordel ift. yngelpleje ;)

Randi Christiansen

@morten - var lige væk fra skrivemaskinen et par dage ...

Jeg 'bygger' ikke mit perspektiv på bløde værdier men på at skelne mellem tro og viden. Hvilket fluks fremmaner et nyt spørgsmål nemlig, hvor egentlig grænsen mellem tro og viden er, ref kvantefysik mv.

Når det er sagt, så kan vi faktuelt konstatere f.eks. de permakulturelle princippers effekt : samarbejde i biotopen på ethvert niveau skaber grokraft og liv - indbyrdes konkurrence nedbryder.

Og når vi taler neuroscience, giver det fuld mening at forstå, at det humane nervesystem reagerer på input - ovenikøbet i en organisk og foranderlig proces.

Når 'phi' kaldes for skabelsens tal, er det fordi alt vokser i phi.

Jeg tænker, at du er enig i, at alt er forbundet og interagerer - i en skabelse, hvis indre og ydre grænser vi ikke kender? Ud fra det perspektiv studerer jeg skabelsen og er yderst opmærksom på den sproglige forskel, som i vores kultur tillægges begreberne 'tro' og 'viden'.

"og at vi dybest set ikke forstår ret meget af hvordan virkeligheden reelt fungerer." - dog tror jeg også, at vi er enige om at - "På den anden side har videnskab lært mig at virkeligheden er meget mere end bare atomer" - hvad 'mainstream' forstår ved de fysiske love, kun er praktiske navigationsredskaber i den sammenhæng, vi befinder os i, men ikke giver et fuldt dækkende billede af, hvad der foregår.

Når man således studerer skabelsen, må man være fordomsfri og helt klar over, hvornår man 'antager', og hvornår man 'ved'. Hvilket jeg holder mig meget for øje, og hvis du derfor mener at kunne rubricere mine pointer som tilhørende kategorien 'bløde værdier' = antagelser, må du være mere præcis ifht hvor i mine deduktioner, dette gør sig gældende.

Morten Balling

@Randi

Vi er lidt væk fra emnet for artiklen, men det er jo ikke første gang ;)

Som sagt var og er jeg skeptisk overfor om 1+1 kan give mere end to. Det skyldes et langt stykke af vejen at jeg er opdraget og skolet med den klassiske reduktionistiske model af virkeligheden. Da jeg var yngre var fysikken nogenlunde simpel i den form jeg lærte den. Det hele bestod af sådan nogen blå, røde og hvide kugler man kunne sætte sammen på forskellige måder, og som opførte sig ligesom billardkugler. De fulgte nogle regler som man havde formler til at beskrive. Kvantemekanik var stadig sådan noget hippie pjat man ikke helt havde accepteret i fysikken. Det blev betragtet som hypotetisk tankespind, og det underlige man iagttog måtte skyldes at man bare ikke havde forstået mekanismen endnu.

I dag ved vi at partikler ikke er små kugler, og de kræfter partiklerne påvirkes af er også "partikler". Det er virkeligt svært at få den virkelighed til at hænge sammen inden i hovedet vha. farvede kugler. Der er dog ikke nogen tvivl om, at selvom et elektron sikkert bare er en bølge, så er der stadig forskel på et elektron og intet elektron. Elektroner findes men de er meget anderledes and vi troede.

Videnskab er bare en model som beskriver virkeligheden, og det kan den gøre mere eller mindre godt. I dag taler man om op- eller ned kvarker, og tegner dem stadig som farvede kugler. Man siger også at de her spin, som får en til at tro at de drejer rundt som Jorden om sin akse. Det gør de ikke.

Jo mere vi forstår partiklerne, jo sværere bliver de at forstå. Det er et gammelskole paradoks. Alligevel kan man regne på de underlige dimser det hele består af, og forudsige hvad dimserne vil gøre. Og de gør det sgu!

Gode gamle Karl Popper, som også var lidt flyvsk i hans tanker, påpegede at noget viden var bedre end anden viden. Freud kunne forklare alt med barndommen. Hvis man var en idiot som voksen havde man ikke fået kærlighed nok som barn, eller også havde man fået for meget.

Einstein derimod påstod, til stor almen moro, at lys blev bøjet af tunge dimser. For at bevise det tog man ned på Sydpolen for at se på en solformørkelse. Man vidste fra kort over stjernerne hvilke stjerner som måtte være dækket af Solen under formørkelsen, men normalt kunne man ikke se om lyset fra de skjulte sterner blev bøjet af Solens masse, fordi lyset fra Solen var så stærkt ift. det svage lys fra stjernerne. Derfor skulle man bruge Månen til at skygge for Solen, og så var der lige den der passende formørkelse man kunne se nede fra Sydpolen. Så fik man også en tur ud af det.

Stjernernes lys blev vitterligt bøjet af Solen, og den eneste forklaring var Einsteins. Det tog dog mange år før alle de gamle fysikere købte idéen, fordi den var så "underlig" ift. det de "vidste". Popper påpegede at fordi Einsteins hypotese kunne modbevises ved at kigge på solformørkelsen, så var påstanden mere risikabel end Freud som kunne tilpasse hans hypotese som han lystede. Mere eller mindre kærlighed efter behov, kunne forklare idioten, og hvis han var vokset op på et børnehjem var det for lidt, mens en overbeskyttende mor var for meget. Det tror vi stadig på, men vi har ikke et forsøg som kan falsificere Freuds hypotese. Derfor mente Popper at Einstein var "ægte" videnskab, mens Fread var "pseudo" videnskab. Det kan godt være at Freud havde ret, men han kunne ikke bevise det på en overbevisende måde.

Hvis man graver sig længere ned i videnskabsteori, så opdager man dog også, at selv Einstein ikke kunne bevise noget 100%, og man havner i noget metafysik med om vi overhovedet kan stole på vores sanser. Det ved vi at man ikke altid kan.

Hvis du vil have mig til at tro på at skabelsen bunder i det gyldne snit, så er det ikke nok at kunne pege på tallet mange steder. Jeg kunne tilsvarende pege på PI eller grundtallet E, og dem finder man alle vegne. Det skyldes primært at vi regner på den måde vi gør. F.eks. siger vi at der går 360 grader på en cirkel, men det er ofte nemmere at regne på en cirkel hvis man siger at der går 2xPI på en cirkel.

Det er også nærmest mystisk for matematikere at nogle uendeligheder er større end andre. Hvis du tæller 1, 2, 3, 4... så kan du altid lægge en mere til og dermed fortsætte uendeligt. Men du kunne også tælle 2, 4, 6, 8... og stadig fortsætte uendeligt. Den første talrække indeholder dog dobbelt så mange tal som den anden, fordi tallene fra den anden talrække er indeholdt i den første. Tal er spændende, men de er bare tal, som vi kan bruge til at forstå virkeligheden bedre :)

Steffen Gliese

Morten Balling, der går 360 grader på en cirkel, fordi vi har opdelt cirklen i noget, vi kalder grader. Det gyldne snit eksisterer derimod som en materiel realitet, uafhængigt af gradtal, der blot er opfundne forklaringer for anskueliggørelsens skyld. Det eneste, der giver målinger realitet, er konsensus.

Randi Christiansen

@morten - mht at 'alt vokser i phi' menes, at i samme omfang, som phi er tilstede, er der balance i formen samtidig med, at der ikke er stilstand.

Det er klart, at alle tal kan ses i skabelsen. Nogen tal er dog mere interessante end andre alt efter hvilken form, der studeres. F.eks. er keops pyramiden en skalamodel af den nordlige halvkugle. Og afstandene mellem planeterne - f.eks. den mellem månen og jorden - er også signifikante, ifht hvorledes skabelsen udfoldes.

"Jo mere vi forstår partiklerne, jo sværere bliver de at forstå. Det er et gammelskole paradoks. Alligevel kan man regne på de underlige dimser det hele består af, og forudsige hvad dimserne vil gøre. Og de gør det sgu!" - Hvilket, så vidt jeg har forstået, ikke forklarer men blot konstaterer et fænomen som f.eks. entanglement.

Men for at forsøge at vende tilbage til emnet om den gode smag : hvis vi så er enige om, at alt er energi, kan vi vel også være enige om, at den enkelte har et valg om på hvilken energifrekvens, man ønsker at svinge? Og som du ved, gælder tallenes 'mystik' også inden for musikken, hvor det derfor vil være meget tydeligt på hvilken frekvens, man befinder sig.

Man kan selvfølgelig mene, at disharmonisk 'musik' er god smag, og at dårlig smag er god smag. I beg to differ. Men det er heldigvis et frit valg for den enkelte - sålænge det ikke generer omgivelserne. Og det er jo her, vi finder problemernes holdeplads og her, tidens interessante samtale efter min mening befinder sig.