Læserbrev

En pengereform kan finansiere den grønne omstilling

En pengereform, hvor nationalbanken igen har hele udstedelsesretten til pengeskabelse, kan være det, vi har brug for at få råd til den grønne omstilling og gøre vores pengesystem mere retfærdigt, skriver Johan Keller i dette debatindlæg.
12. august 2019

Regeringens store visioner om nedbringelsen af udledningen af CO2 og andre drivhusgasser vil sikkert koste mange penge, hvis man ikke kan nøjes med afgifter på bilkørsel og flyvning.

Mette Frederiksen (S) har kun nævnt et mindre milliardbeløb via finansloven, men der skal meget mere til. På finansloven er der i dag kun ca. én procent, der ikke er bundet i faste udgifter, og mon det så er sundhedsudgifterne, der skal beskæres for at skaffe penge til klimaet?

Samtidig har Nationalbanken erkendt, at de private banker skaber penge til sig selv ved at låne dem ud som kontopenge i stor fart og til en rente, så den samlede pengemængde i samfundet – nu mere end 1.250 mia. kr. – vokser med ca. syv procent om året. 

De nye penge havner for en meget stor dels vedkommende som profit hos bankernes aktionærer og direktører. Så når politikerne nu skal planlægge den grønne omstilling via finansloven 2020, er disse penge, op mod 100 nye mia. kr., altså ikke en del af budgettet. Men det kunne de blive.

Den nye regering har nemlig muligheden for at ændre pengeudstedelsen, så Nationalbanken – som nu kun behersker fem procent – igen får hele udstedelsesretten, og så kan pengene igen komme os alle sammen og bl.a. fremtidens miljø til gode. Bankerne kan fortsat stå for udlån, men kun af deres egne penge.

Ved en pengereform, hvor Nationalbanken overtager noget af låneformidlingen fra bankerne, skal låntagerne betale renter til Nationalbanken i stedet for til de private banker, og bortset fra et administrativt tiltag med f.eks. en borgerkonto i Nationalbanken for alle, vil der blive et enormt beløb frigivet til samfundsnyttige hensyn.

Det er flere penge, end vores samlede udgifter til sundhedssektoren er på i dag – over 150 mia. kr., der for eksempel kan finansiere regeringens store grønne omstilling. 

Når det offentlige igen overtager pengeudstedelsen – som det foregik indtil 1980’erne – kan der på kort tid skaffes midler til omlægning af landbruget og overgang til fossilfri transport, energi og byggeri.

Der ligger en guldgrube hos de private banker, som bør komme alle til gode.

Johan Keller, lektor emeritus

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • odd bjertnes
  • Steen K Petersen
  • Ivan Breinholt Leth
  • Morten Lind
  • Christian Estrup
  • Eva Schwanenflügel
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Torben Skov
  • Arne Thomsen
odd bjertnes, Steen K Petersen, Ivan Breinholt Leth, Morten Lind, Christian Estrup, Eva Schwanenflügel, Jens Thaarup Nyberg, Torben Skov og Arne Thomsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian Estrup

Spot on.

Udfordringen fremad er ikke at skattefinansiere den nødvendige offentlige velfærd, men at gøre op med bankernes gældsbaserede pengeskabelse, og sætte en endegyldig stopper for finansialiseringen af snart sagt alle reelle, produktive aktiver i vores samfund.

Ole Svendsen, Steen K Petersen, Ivan Breinholt Leth og Morten Lind anbefalede denne kommentar

Det er så sandt - Ved at tage pengeskabelsen tilbage til samfundet og væk fra de grådige banker, er der råd til den grønne omstilling.

Det er rigtigt, at det et helt galt system, hvor bankerne hele tiden kan øge pengemængden i verden. Vel at mærke nye bank penge, behæftet med renter. Der er ikke noget at sige til, at bankerne altid kan lave overskud. Ved udlån af f.eks. 1.000.000 kr,, hvor banken i princippet laver et gældsbevis til dig på 1.000.000 kr og dernæst taster, jeg gentager: taster 1.000.000 ind på din konto, så bliver balancen forlænget med 1.000.000 kr i aktiver og 1.000.000 kr i passiver og derved stemmer balancen stadigvæk. Men når banken taster 1.000.000 kr ind på din konto, kunne de lige så godt stå og trykke pengesedlerne i kælderen.

Når banken på den måde kan skabe nye penge ud af den blå luft, og dernæst få betalt beløbet tilbage med afdrag og renters rente, er der ikke noget at sige til, at bankerne altid kan lave overskud.

Det er desuden en besynderlig kapitalisme med livrem og seler: Når det går godt, så går overskuddet til aktionærerne, når det går skidt, fordi bankerne har været for grådige og uansvarlige, så skal skatteyderne ind og redde røven på bankerne, som vi så det ved finanskrisen i 2008.

Da de allerfleste nye penge i verden bliver skabt af bankerne som gæld, der skal forrentes, så skal der hele tiden være vækst, for at kunne betale renterne på denne gæld. Der bliver så betalt renter og afdrag på gælden med nye bankpenge, som jo også er gæld, og således stiger gældsbyrden i verden uafbrudt.

Det giver en konstant inflation, som især ses som stigning i boligpriserne, hvilket betyder at de fleste mennesker skal tjene flere og flere penge for at betale husgælden til bankerne.

Alm. mennesker bliver gældsslaver, som beriger en lille elite, der bliver rigere og rigere, og får mere og mere magt, jf. penge = magt.

Der er kun eet sted at sende regningen hen, og det er til vores alle sammens dejlige jord, fordi produktionen hele tiden skal stige for at servicere den konstant voksende gæld til bankerne.

Det nuværende finansielle system betyder øget rovdrift på naturressourcerne, øget forurening og øgede CO2 udledninger. Så rovdriften på kloden stiger og stiger, for at servicere gælden til bankerne, der stiger og stiger.

Det er umuligt at få en bæredygtig fremtid, med det nuværende finansielle system. Derfor er det altafgørende for klodens fremtid, og for vores børn og børnebørn. at dette system laves om.
Det kan KUN gå for langsomt!!!