Blandt danske mediechefer er der én, der igennem de seneste 20 år har været genstand for både beundring og undren: Den 57-årige Per Mikael Jensen blev forleden fyret som koncernchef og administrerende direktør for Altinget. En foreløbig brat afslutning på en karriere, der kun kan karakteriseres som en rutsjebanetur af de større.
Per Mikael Jensen er en formidabel netværker og var engang en populær og beundret journalistisk leder. Som ung på Politiken og senere som chef for Jyllands-Postens københavnerudgave, der blev en journalistisk succes og en kommerciel katastrofe.
Herefter skrev Per Mikael Jensen sig ind i dansk pressehistorie som chef for Danmarks første gratisavis MetroXpress, der i dag er opslugt af Berlingske Medias B.T. De store mediehuse kastede sig dengang ud i en milliarddyr gratisaviskrig, der drænede kasserne og forsinkede den nødvendige digitalisering. Per Mikael Jensen rykkede op i det internationale Metro-hierarki, men så blev han i 2006 overraskende øverste chef for TV 2.
Hans tid på Kvægtorvet blev kort, kontroversiel og brutal. Hans opgave – stillet af den borgerlige regering – var enkel: Gør TV 2 klar til salg.
Efter et år med vilde forandringer, fyringer og hyringer, fejlslagne opkøb og forsøg på at gøre TV 2 til en mediekoncern med forlag, radiostation og andre initiativer, stod TV 2 tilbage med et dundrende underskud, og Per Mikael Jensens tætte forbindelser med Kinnevik-koncernens tv-selskab MTG, hvor han ifølge dagspressen dengang var aktionær, betød, at bestyrelsen krævede hans øjeblikkelige afgang. Opsigelsen endte reelt med en bortvisning.
Et enkelt af initiativerne står tilbage: TV 2 News, der under ledelse af Michael Dyrby kom til at påvirke både dansk politik og dansk tv-journalistik. Tilbage stod også en økonomi, der reelt fik bankerne til at smække kassen i.
En charmerende bisse
Da Per Mikael Jensens karriere toppede, styrede han fra London MTG’s gratisaviskoncern Metro International og fartede jorden rundt for at starte nye Metro-aviser, der skulle revolutionere hele forretningsmodellen for trykte nyhedsmedier.
Modellen holdt som bekendt ikke, og i årene før han forlod koncernen i 2013, havde han lige så travlt med at afhænde eller lukke de aviser, som han før havde oprettet. I dag er Metro International kun en skygge af sig selv og er blevet afhændet af den svenske Kinnevik-koncern.
Per Mikael Jensen er erklæret superliberalist. Det bragte ham en overgang op i toppen af Liberal Alliance som en slags uofficiel direktør. Det endte brat – hvordan og hvorfor er omgærdet af mystik.
Kort efter gjorde Altingets ejer og grundlægger Rasmus Nielsen ham i 2015 til bestyrelsesformand for senere at bytte funktion med ham, så Jensen blev administrerende direktør. Igen skulle Per Mikael Jensen fyre op under væksten, hvilket har været en både ideologisk og personlig motor for ham hele hans professionelle liv.
Men Rasmus Nielsen mener nu tydeligvis, at Jensen har satset for meget på vækst og for lidt på at tjene penge, så der kunne rettes op på en negativ egenkapital i millionklassen. Og så skal det konstateres, at uden den statslige millionmediestøtte ville Rasmus Nielsens koncern have betydelige problemer. Fortsat vækst ville kræve finansiering fra banker, der næppe vil være imødekommende.
Per Mikael Jensens ledelsesfilosofi kræver dybe lommer. De var ikke dybe nok på TV 2 og i Metro International og slet ikke på Altinget. Og det hjalp nok heller ikke på forholdet mellem den pæne Rasmus Nielsen og den knap så pæne Jensen, da sidstnævnte sidste år på ydmygende vis måtte trække sig som formand for Den Danske Publicistklub efter regnskabsrod og passivitet.
Per Mikael Jensen er, som det er blevet udtrykt, en charmerende bisse. Vi elsker danskere, der når internationale topposter med dertil hørende millionlønninger. Men når hans resultater udsættes for en nærmere undersøgelse, er det svært at finde ubetingede succeser.
Han er en dyr, impulsiv og karismatisk dreng at lege med. Tydeligvis for dyr for en Rasmus Nielsen, der i øvrigt selv er flyttet i skattely på Cypern.
Lasse Jensen er journalist. Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning.
Hvorfor kommer disse AFSLØRINGER altid først after the fact?
Journalistik er ikke plaget af videnskabens dokumentationskrav, men kan argumentere og påvise forhold friere.