Kronik

Politikernes argument om, at ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’, bygger på en diskutabel rapport

Politikere argumenterer ofte for, at indsatsen for at styrke børns læring i dagtilbud skal forbedres, da ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’. Argumentet blev født i en undersøgelse fra 2016, men rapportens konklusioner er diskutable, skriver forskerne Annegrethe Ahrenkiel og Lars Holm i dette debatindlæg
Politikerne henviser ofte til en rapport, der angiveligt skulle vise, at nogle børn er to år bagud, når de starter i skole. Men rapporten bygger på en række problematiske præmisser, kritiserer Annegrethe Ahrenkiel, der er lektor på RUC og centerleder ved Center for Daginstitutionsforskning, og Lars Holm, lektor på DPU og vicecenterleder ved Center for Daginstitutionsforskning

Politikerne henviser ofte til en rapport, der angiveligt skulle vise, at nogle børn er to år bagud, når de starter i skole. Men rapporten bygger på en række problematiske præmisser, kritiserer Annegrethe Ahrenkiel, der er lektor på RUC og centerleder ved Center for Daginstitutionsforskning, og Lars Holm, lektor på DPU og vicecenterleder ved Center for Daginstitutionsforskning

Sofie Amalie Klougart

10. august 2019

»Nogle børn er to år bagud, når de starter i skole.«

Det argument har været brugt som belæg for indsatser for at styrke børns læring i dagtilbud gennem de seneste år – senest ved lanceringen af det omdiskuterede ghettoudspil, hvor blandt andet Pernille Rosenkrantz-Theil, der siden er blevet børne- og undervisningsminister, brugte argumentet for at tvinge de yngste børn i dagtilbud 25 vågne timer om ugen.

Men hvad vil det sige at være ’to år bagud’?

Og hvilken forståelse af børn og børns sprog bygger udtrykket på? Er det overhovedet et hensigtsmæssigt eller relevant perspektiv?

Udtrykket ’to år bagud’ stammer fra en forskningsrapport, der udkom i sommeren 2016 – en midtvejsrapport fra forskningsprojektet ’Fremtidens dagtilbud’.

Her er en af hovedkonklusionerne, at »en stor gruppe børn er to år bagud, når de starter i skolen«.

Men rapporten bygger på mindst tre problematiske præmisser: For det første betragtes sprogarbejde som noget, der skal være orienteret mod skriftsprog og læsefærdigheder, for det andet forstås sprog som et abstrakt fænomen uden kontekst, og for det tredje er normen for ’normal udvikling’, der anvendes i rapporten, tvivlsom i forhold til mange grupper af børn.

Problem 1: Sprog er mere end skrift

I rapporten fra Fremtidens Dagtilbud har man defineret normal sproglig udvikling ud fra fire delområder: sprogforståelse, ordforråd, rim og opmærksomhed på skrift.

Disse testes for eksempel ved, at barnet skal pege på billeder, der passer til en sætning, der læses op, sige det ord, et billede viser, pege på billeder af to ord, der rimer, og vise, at det kender læseretningen og til ord som bagside og forfatter.

I rapporten fremhæves disse områder som særligt vigtige, fordi de »forudsiger senere færdigheder i skolen,« og fordi »det især er disse sproglige områder, som er vigtige i forhold til senere læring«.

Det vil sige, at sprog og kommunikation forstås som et spørgsmål om læsning og er rettet mod senere færdigheder i skolen.

I rapporten anses et barns ordforråd for at være en af de vigtigste forudsætninger for læsefærdighed.

Derfor er det blandt andet forskelle i børns ordforråd, der identificeres som et centralt problem i forhold til at være ’bagud’.

Men skriftsproget kan kun indfange dele af det mundtlige sprog. Forskellige måder at udtrykke intentioner på, for eksempel gennem intonation, blikretning, gestik og så videre falder ud i skriftsproget.

Det skriftsproglige fokus i rapporten betyder desuden, at pædagoger skal undersøge børns ordkendskab på en måde, hvor kun én korrekt anvendelse af ord kommer i fokus.

Pædagoger har på den baggrund kritiseret testen for at være misvisende: De må for eksempel ikke godkende et barns udpegning af en sweater, men kun en jakke, som et korrekt svar, når børnene bliver bedt om at pege på ’overtøj’ – selv om barnet måske svarer ud fra den helt fornuftige sammenhæng, at en sweater kan fungere udmærket som overtøj, når det er koldt i vejret.

Man kan spørge: Består sprogarbejdet i at leve sig ind i og videreudvikle, hvad barnet forsøger at udtrykke sammen med andre mennesker, eller at kontrollere barnets kendskab til udvalgte enkeltord?

Betragter man børns sproglige udvikling som noget, der tager udgangspunkt i barnets møde med verden – eller i et bestemt ordforråd? Det fører os videre til problem nummer to.

Problem 2: Sprog er ikke kun abstrakt

I sprogvidenskaben taler man om to sprogteoretiske traditioner: en sociokulturel retning og en strukturel retning.

Den første tradition betragter sprog som grundlæggende socialt og situeret i samspil mellem mennesker: Sprog betragtes som samhandlinger med andre og som et dynamisk, socialt og relationelt fænomen.

Den anden tradition betragter sprog som ’en ting i sig selv’ – et idealiseret og abstrakt system: Sprog kan betragtes adskilt fra de personer, der bruger det, og afskilt fra tid, sted, rum og hensigt.

Undersøgelserne af børns sprog i rapporten Fremtidens Dagtilbud trækker på den sidste sprogforståelse: en dekontekstualiseret måling af bestemte delelementer som en valid måling af et barns sproglige kompetence.

Hvis man skal betragte rapporten som et væsentligt vidensbidrag, må man dele denne sprogforståelse.

Man skal være enig i, at det i vurderingen af et barns sproglige udvikling er tilstrækkeligt at betragte sprog som et abstrakt fænomen og ikke som et meningsskabende, socialt og relationelt fænomen.

Problem 3: Den højere danske middelklasse

Det tredje problem er, at sprogtestene i ’Fremtidens Dagtilbud’ bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvor forældre skulle besvare spørgsmål om deres børns ordforråd og sætningsbygning.

Det fremgår, at børnene, der indgik i fastlæggelse af sprognormerne, var tilfældigt udvalgt, men børnene skulle faktisk leve op til en række kriterier: De skulle være danske statsborgere og født i Danmark, være etsprogede, dansktalende børn, der bor sammen med begge forældre og ikke have registrerede tale-høre-problemer.

Disse kriterier udelukker en stor gruppe børn, fordi deres sociale, sproglige og statsborgerskabsmæssige situation gør dem uegnede som bidragydere til fastlæggelse af normen.

Der er desuden en betydelig social skævhed i de forældre, der har valgt at deltage i undersøgelsen, idet der er en massiv overrepræsentation af forældre med høj uddannelse og af forældre i arbejde.

Det er altså hovedsagelig den dansktalende øvre middelklasse, der bliver udgangspunktet for normen.

Det betyder blandt andet, at børn med andre sproglige baggrunde end dansk sandsynligvis bliver kategoriseret som børn, der er ’bagud’.

Men det kan vel næppe undre, at disse småbørns ordforråd på dansk er mindre sammenlignet med ’danske’ småbørn fra den øvre middelklasse?

Det ville være langt mere bemærkelsesværdigt, hvis der ikke var denne forskel, når det udelukkende er de flersprogede børns ordforråd på deres andetsprog, der indgår i målingen.

Undersøgelsen kan i det perspektiv læses som et politisk-ideologisk udsagn, der bidrager til at pege på etniske forhold som generel forklaring på sproglig ’bagudhed’.

Uagtet de tre præsenterede problematikker bruges rapporten ’Fremtidens dagtilbud’ som sagt flittigt til at legitimere politiske tiltag som for eksempel ghettopakken.

Vi anerkender, at det kan være relevant at arbejde fokuseret med sprog. Men vi er skeptiske over for rapportens insisteren på alderssvarende sproglige normer som centralt omdrejningspunkt for det sprogpædagogiske arbejde.

Dels fordi etableringen af normerne står i kontrast til den sproglige, sociale og kulturelle diversitet blandt børnene, og dels fordi vi tvivler på, at konstruktionen af en sproglig ’bagudhed’ udgør et velegnet afsæt for det sprogpædagogiske arbejde.

En strategi, der sigter mod at gøre børn sprogligt ens ud fra en skriftsprogsbaseret dansk middelklassenorm, spænder børn, forældre, lærere og pædagoger for et projekt, der ikke vil lykkes, og som sandsynligvis vil gøre mere skade end gavn.

Vi vil opfordre ministeren til at genoverveje den nuværende strategi.

Der er behov for nytænkning i arbejdet med at støtte børns sproglige udvikling. En nytænkning kunne med fordel tage afsæt i den eksisterende sprogpædagogiske viden, der tager sproglig variation alvorligt.

Annegrethe Ahrenkiel er lektor på RUC og centerleder ved Center for Daginstitutionsforskning

Lars Holm er lektor på DPU og vicecenterleder ved Center for Daginstitutionsforskning

Flere og flere danske børn går i privatskole, og udviklingen fortsætter. På billedet er det en 9. klasse fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole i København.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Bruhn Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Flemming Berger
  • Viggo Okholm
  • Steffen Gliese
  • Dorte Sørensen
  • Christian Mondrup
Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Viggo Okholm, Steffen Gliese, Dorte Sørensen og Christian Mondrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Hvis jeg holder mig til påstanden om at nogle børn kan være "to år bagud" ved skolestart, mangler jeg blot tilføjelsen, at andre børn kan være "to år forud" for at den kloge gamle lærers udsagn for mere end 40 år siden bli'r taget alvorligt! Han sagde noget i retning af, at ved skolestart var der altid i en ny 1.klasse en mental aldersspredning på fem år i børnenes udvikling - og derfor beklagede han det fastlåste blik på børns alder...

Karsten Aaen, Anders Reinholdt, Morten Lind, Carsten Wienholtz, Torben Bruhn Andersen, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, uffe hellum, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Mogens Fosgerau og K M anbefalede denne kommentar

Integrationen starter ved at forældrene taler dansk i hjemmet, det kan måske være svært for
de forældre der ikke har ladet sig integrere og dermed ikke selv taler dansk, disse familier kræver
en ekstra indsats.

At lære to sprog sideløbende og i to forskellige kontekster er desværre en noget mere kompliceret sag end Herman foreslår. Det undrer mig nogle gange at man med lethed accepterer ekspertudtalelser inden for naturvidenskabelige områder, mens alle bare tror de ved alt om de humanistiske områder. Tror man ikke at de mennesker som bruger hele deres liv på at forstå, undersøge, læse om og beskrive et område faktisk har mere viden om det, end det man lige selv kan grave op af lommen en lørdag eftermiddag. Ganske rigtigt viser forskningen at børn der kommer fra hjem, hvor der tales dansk, de taler bedre dansk - hvilket vel ikke kan komme bag på nogle. Men for det første er danskkundskaber hos forældrene nok ret høje når de vælger den løsning og for det andet så bliver børnene så heller ikke tosprogede og får ikke den kæmpe gave med sig, som det er at kunne to (eller flere) sprog flydende. Det er en stor fordel i fremtiden både i forhold til de konkrete sprog de kan men også i forhold til selve det at lære flere nye sprog undervejs i livet.
Jeg ville også hilse en drejning i politisk fokus fra ordforråd og skriftsproget til sprog i kontekst velkommen - det er der virkeligt brug for. Det nuværende fokus er rammer skævt både i forhold til viden om sprogudvikling, men også i forhold til gettopakkens stigmatisering af en gruppe medmennesker, som udpeges som problematiske og belastede fra begyndelsen - og der er større ting på spil end folkeskolens afgangsprøve.

Lillian Larsen, Morten Lind, Christel Gruner-Olesen, Rikke Nielsen, Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Viggo Okholm, Steffen Gliese, Poul Erik Pedersen, Susanne Kaspersen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Helle Winum@
Ja der kan være flere ting som spiller en rolle, men dansk gramatik må, og skal være første
prioritet som forældrene giver deres børn i gave, det er svært for os alle i dette samfund, hvis arabisk kommer før dansk når man lever i Danmark.

Ole Schwander, birgitte andersen og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Herman hans: jeg er pæredansk, vokset o med en far der var arbejdsmand og en mor der var rengøringskone. Jeg beklager, men jeg må indrømme at jeg faktisk ikke husker at jeg direkte er blevet undervist i grammatik af mine forældre. Det mener jeg faktisk først var noget, skolen lærte mig.
- Det andet fag, som på hjemmefronten skabte store bekymringer, var matematik. Jeg er rent ud sagt ingen ørn ud i de dele - her kunne mine forældres syv års skolegang heller ikke rigtigt bistå. Trods disse handicap er det vist gået meget godt - siden da. Jeg har bla. været underviser i en tosproget kultur, hvor minoritetssproget faktisk kom før majoritetssproget. De unge mennesker fra denne kultur klarer sig såmænd lige så godt, som du og jeg gør det! Mere generelt: kan man flere sprog, har man også nøglen ind til de kulturer som bruger sprogene. I et lille land der er dybt afhængig af omverdenen, er det ikke så tosset at kunne flere sprog - så har vi nemlig mulighed for at forstå den omverden vi, som samfund betragtet, er en del af.
mvh. poul.

Karsten Aaen, Lillian Larsen, Morten Lind, Per Torbensen, Christel Gruner-Olesen, Carsten Wienholtz, Rikke Nielsen, Christian Mondrup, Jan Weber Fritsbøger, Viggo Helth, Eva Schwanenflügel, uffe hellum, Steen K Petersen, Flemming Berger, Carsten Munk, Viggo Okholm, Ete Forchhammer og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Udviklingen er jo heller ikke lineær! Der sker i løbet af en skoletid store spring for den enkelte på helt individuelt niveau og af helt individuelle årsager.

Karsten Aaen, Lillian Larsen, Morten Lind, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Steen K Petersen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Poul Erik Pedersen@
Jeg kan godt forstå din holdning, men man ved at mange kommer så langt bagefter
i skolen, fordi de ikke kan tale dansk når de starter i børnehaveklassen, det resultere i de
må gå klassen om, det er et nederlag, som små børn godt kunne være foruden, det er
forældrene der bære dette ansvar, vi er i Danmark, og her er dansk hovedsproget, og det er det
sprog, man bruger når man skal integrere sig, og deltage i samfundet, på lige fod med alle andre.

birgitte andersen og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Herman Hans 10.8.2019 19.02: Tillad mig at være mere konkret. Den sammenhæng jeg referede til er det danske mindretal i Sydslesvig. Her er de unge mennesker vokset op i en tosproget kultur, hvor de dagligt veksler mellem tysk og dansk. De har, efter al sandsynlighed, betjent sig af både tysk og dansk i al den tid de har haft et sprog. Jeg lærte dem først at kende, da de begyndte på den gymnasiale uddannelse - jeg har derfor ikke fulgt dem i hele deres sproglige udvikling.
Men jeg kan da forsikre dig om, at de unge i mindretallet er lige så fuldt kapable til at studere på en videregående uddannelse, både i Danmark og Slesvig-Holsten, som deres jævnaldrende kammerater er det. Det er deres afgangseksamen faktisk garanten for. Så det kan altså godt lade sig gøre at vokse op som tosproget og klare sig godt, sidenhen.
Jeg ved ikke om ordningen stadig eksisterer, men for år tilbage havde Duborg-skolen en række elevambassadører som tog til Danmark og fortalte om mindretallets vilkår syd for grænsen. Denne gruppe havde bla. også møder med andre unge i Danmark, med en flerkulturel baggrund. Faktisk viste det sig ganske frugtbart for begge grupper, idet de fik en erkendelse af at der var flere der kendte til de overvejelser det medfører når man har flere forskellige kulturelle pejlemærker. - I tillæg hertil betjener sig af flere forskellige sprog. Jeg kan anbefale dig at kontakte Duborg-skolen, de plejer at tage godt imod gæster ved jeg. Snak med de unge mennesker, der går på skolen - lær dem at kende. De er levende beviser på at virkeligheden indeholder rigtigt mange nuancer. Samtidigt er de levende beviser på at integration fint lader sig gøre, selv om man betjener sig af forskellige sprog.
Endeligt: det kan godt være at det jeg har skrevet kan karakteriseres som min holdning, men den er altså bundet i mere end blot at være en holdning. Der er nogle reelle fakta bag ved: den åbne danske økonomi bevirker jo at vi, dagligt, er i kontakt med andre lande - både handelsmæssigt, politisk og kulturelt. Jeg kan forsikre dig for at det er bydende nødvendigt at have et vist kendskab til den kultur der er i de lande, vi er i kontakt med. Dette indebærer også at man har et nogenlunde kendskab til det sprog, der tales. Ellers kommer man ikke langt! Så alene af den grund, er det vigtigt at dyrke det flerkulturelle.
mvh. poul.

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Rikke Nielsen, Christian Mondrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

For nogle årtier siden, da jeg gik i skole, var det åbenlyst, at de der talte dialekt havde sværere ved både matematik og skriftsprog, end de der talte rigsdansk. Sjovt nok både jyder og sjællændere.
Jeg kan forestille mig to modeller for skolen. Enten kan skolen chikanere bonderøve og udlændinge, og mobbe dem til at tale rigtigt rigsdansk. Eller skolen kan respektere alle børn, studere dialekter og udenlandske sprog, og sikre at der er lærere med sprogkundskaber, så kvaliteten af undervisning på fx palæstinensisk ikke halter bagud.
Jeg tror ikke, det kun drejer sig om sprog. En by-familie, der taler tysk eller amerikansk, klarer sig sikkert bedre end en familie med bonde dialekt fra Sjælland eller Kurdistan. Uanset, synes jeg, det er skolens ansvar at understøtte elevens sprog først, og dernæst undervise i dansk.

Steffen Gliese, Poul Erik Pedersen, Christian Mondrup, Viggo Helth og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvis vi vil ud i Verden for at hente viden og exportere så har vi brug for multipel sprog tilgange. Jeg har ofte oplevet at personer uden multipel sprog erfaring ikke klarede sig særlig godt i sådanne miljø og sociale sammenhænge. Så en blandet sproglig baggrund er en god situation.

Herman hans (skrives dit ene navn virkelig med lille?), er du sådan en racistfis? Dine udsagn står i grel kontrast til din grammatiske formåen, hvilket i denne sammenhæng må være relevant.

Jan Weber Fritsbøger

Herman hans skriver: "man ved at mange kommer så langt bagefter
i skolen, fordi de ikke kan tale dansk når de starter i børnehaveklassen"
tjah den slags ved man hvis man lytter til fremmedhadspropagandaen uden at tage den med et gran salt, vi andre ved at nogle kommer bagud og at nogle af dem ikke taler dansk ved start i børnehaveklassen, men også at nogle af disse hurtigt indhenter de andre, man gør klogt i at undgå at generalisere, men overdrevne generaliseringer er jo første værktøj i enhver form for hetz imod grupper.

Steffen Gliese, Morten Lind, Carsten Wienholtz og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Vi kan generelt sige at man ikke må generalisere når man taler om generelle emner, at standarder er skjult racisme fordi social mobilitet bør komme af sig selv, og at der skulle være forskel på at være god og dårlig til noget vigtigt er ren undertrykkelse, for godt og vigtigt er jo bare sociale konstruktioner, som det er godt og vigtigt at tage afstand fra.

Selvfølgelig.

jens peter hansen

Hvilken videnskab ligger der bag ved udsagnet om at de der taler dialekt skulle være dårligere til at skrive korrekt dansk og have svært ved matematik, Uffe Hellum ? Et lille sidespring. Jeg har beskæftiget mig med det tyske mindretal i i Sønderjylland. Her opfordrede lærerne på de tyske skoler forældrene til ikke at tale tysk til deres børn, forældrene snakkede normalt sønderjysk indbyrdes, da de lærte ungerne en række fejl og danismer og indlærte derfor eleverne forkerte ord og vendinger, som ikke var højtyske.
At børn af forældre med anden etnisk baggrund har et lavere ordforråd på dansk end de flest danske børn har jeg selv konstateret. Eleverne i en 4. klasse skulle skrive så mange navne på forskellige levende væsner, dyr, fugle, insekter, fisk etc. Man måtte gerne hvis man kendte navnet et dyr skrive det på modersmålet. Det var der nu ingen der gjorde. Det var ikke en videnskabelig undersøgelse, men her viste det sig at de dansk/danske børn kendte omkring 25 forskellige dyr, mens de tosprogede kendte det halve. Om det havde nogen betydning kan man jo spørge sig selv om, men da jeg bad de samme børn om at læse indledningen til Den grimme ælling viste det sig at H. C. Andersens sprog nærmest var uforståelig for mange tosprogede, men også danske børn. For hvad var havre, eng og ager, skræppeblade, kanaler, herregård og så videre, men det forhindrede jo ikke ungerne i at forstå plottet i eventyret.
Jeg gik hvert år i august på Amager Fælled for at samle planter og artsbestemme dem. Mest fordi jeg mener at hvis kan kan nogle navne på planter udvider man ikke blot sit ordforråd, men får en større glæde ved naturen. Danske børn kendte navne på to. Smørblomst og mælkebøtter. Man skulle i grupper, fra 4. klasse samle mindst 25 forskellige planter ( der ikke var fredede !).Herefter var der ingen forskel på deres baggrund og på hvor mange navne og kendetegn eleverne kunne opspore på de enkelte planter ved hjælp af botanikbøger. Planterne stod så en god uges tid i klassen og så pæne eller mindre pæne ud. Mange tog selvfølgelig buketter med hjem. Efter fire/fem år kunne de fleste navnene på en 10-15 planter og huske nogenlunde hvordan de så ud. Og hvad så ?
Jo skolen er der for at udvide børnenes horisont og give dem lyst til at lære. Ikke sjældent kan elever såmænd også trække deres forældre med i denne proces.

Carsten Hansen

Intet er statisk forhåbentlig.
Der er mere og mere fokus på at tage hånd om sprogproblemer og dermed vil vi opleve en forbedring.
Spørgsmålet er om dette vil blive opnået, uden den ekstra indsats.

Og hvilke undersøgelse og analyser kan vi stole 100 % på ?
Herværende artikel eller dette link ?:
https://www.sondagsavisen.dk/job-og-uddannelse/arbejdsliv/2015-02-18-fae...

Og kan vi bruge egne oplevelser til ret meget ?
Undertegnede har gennem 17 år arbejdet med bl. andet unge med anden etnisk baggrund. Her var der et klart sprogligt underskud blandt en stor del af samme.

Er egne oplevelser så et bevis på at det står sådan til overalt ?. Naturligvis ikke.

Intet er sort/hvidt og herværende artikel fjerner ikke aktuelle sprogproblemer, men siger blot at de måske ikke er så store som det påstås og foreslår nye strategier..

Carsten Hansen

Og selvfølgelig er der forskel på de forskellige områder.
Nogle her taler om Sønderjylland og den situation der hersker der.

Men sprogproblemer og ikke et dansk problem alene.
Lidt sydligere end Sønderjylland kæmper man med store problemer.

https://www.focus.de/familie/lernen/lernstoerungen/berichte-zeigen-deuts...

Problemer løses ved at finde de rigtige metoder/handlinger; Ikke ved at benægte de er der.
Ned andre ord. At blæse problemer ud af proportioner eller bortforklare problemer er lige elendige fremgangsmåder.

Poul Erik Pedersen@
:) jeg taler om børn, af forældre fra mellemøsten.

Jeg kan tilslutte mig din holdning om mindretal i Sydslesvig.

MVH og god søndag.

Philip B. Johnsen

De ‘rigtige’ danskere.

Fra artikel:

“Det fremgår, at børnene, der indgik i fastlæggelse af sprognormerne, var tilfældigt udvalgt, men børnene skulle faktisk leve op til en række kriterier:

De skulle være danske statsborgere og født i Danmark.

Være etsprogede.

Dansktalende børn.

Børn der bor sammen med begge forældre.

Børn der ikke have registrerede tale-høre-problemer.

Disse kriterier udelukker en stor gruppe børn, fordi deres sociale, sproglige og statsborgerskabsmæssige situation gør dem uegnede som bidragydere til fastlæggelse af normen.”

Vi kender Socialdemokratiets ‘White supremacy’ politik.

Dette kaldes et politisk bestillingsarbejde, hvor resultatet er bestilt til en planlagt handling.

Det skal ses i forlængelse af bl.a., smykkeloven, maskeringsforbuddet, håndtryk for at kunne få statsborgerskab, indfører dobbeltstraf i særlige zoner mm.

Snart kommer kravet, at muslimer skal have påsyet halvmåne på overtøjet, så befolkningen kan tage deres forholdsregler, når ghetto børn færdes uden for deres indhegning og kun kan straffes på lige fod med de ‘rigtige danskere’.

Mads Jakobsen

Philip B. Johnsen skrev: "Snart kommer kravet, at muslimer skal have påsyet halvmåne på overtøjet"

Fordi et faglige niveau i uddannelsessystemet & holocaust er præcist det samme. Naturligvis. At vurdere hvad børn har brug for, for at kunne klare sig i Danmark, er ren nazisme. Det er klart. Alle standarder er overgreb...

... undtagen standarder for hvor lidt svinekød der skal være i kantinen. For Islam er jo Autentisk Kultur, ikke blot en social konstruktion man kan definere bort efter for godt befindende. Det ville jo være racisme.

jens peter hansen

Helt ærlig så synes jeg at temmelig mange muslimer eksponerer sig selv som netop muslimer, så en halvmåne er vist temmelig overflødig.

Ole Schwander, Ole jakob Dueholm Bech og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Fra artikel:

“Nogle børn er to år bagud, når de starter i skole.«
“Det argument har været brugt som belæg for indsatser for at styrke børns læring i dagtilbud gennem de seneste år – senest ved lanceringen af det omdiskuterede ghettoudspil, hvor blandt andet Pernille Rosenkrantz-Theil, der siden er blevet børne- og undervisningsminister, brugte argumentet for at tvinge de yngste børn i dagtilbud 25 vågne timer om ugen.”

Højre ekstremisme, hvid nationalisme og hvid overherredømme har ingen plads i et demokrati, det er derfor vigtigt at forstå, hvad demokrati er.

Danskhed og det at skulle være dansk for at passe ind i Danmark, det er anti-demokratisk højre ekstremisme hvid nationalisme og hvid overherredømme retorik.

Alle der har dansk statsborgerskab er danskere homoseksuelle, muslimer, kristne og alle andre danske, der findes IKKE ’en’ danskhed.

Alle danskere har ret til, at mene og leve ‘helt frit’ præcis som man ønsker at leve i Danmark, så længe borgeren overholder loven her i landet, dette er grundstenen for demokrati og retstat.

Der findes ikke ‘en’ modbydelige ‘danskhed’.

Der kommet mange, der ikke taler dansk første dag i skolen i fremtiden.
Hvis ikke man politisk ønsker, at forholde sig til bl.a. et stigende antal klimaflygtninge, burde vores folkevalgte politikere stoppe med, at producere klimaflygtninge.

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede ‘ikke’ bæredygtige økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Poul Erik Pedersen

Herman Hans:
Jeg vægrer mig ved at tro at der, rent intellektuelt, er forskel på børn med oprindelse i Sydslesvig og børn med oprindelse i Mellemøsten. Er dette ikke tilfældet, er evnerne til sprogtilegnelse også de samme.
Skulle virkeligheden nu være en anden, ville jeg rigtigt glad for at få præsenteret nogle argumenter, bundet i faktuel viden, der kan sandsynliggøre denne anden virkelighed. Ellers befinder vi os i en diskussion funderet i tro og ikke viden! Det er diskussionen ikke tjent med!
mvh. poul.

Mads Jakobsen

Philip B. Johnsen skrev: "Danskhed og det at skulle være dansk for at passe ind i Danmark, det er anti-demokratisk højre ekstremisme hvid nationalisme og hvid overherredømme retorik."

Mens "muslimskhed" er godt og noget man skal tilpasses sig til for ikke at være racist. Og selvfølgelig hvis man vil begå sig i de muslimske land, for DE er jo ikke onde nationalister når de forventer at deres kultur har overherredømme hos dem selv. De må gerne stille krav og have standarder.

Philip B. Johnsen skrev: "Der findes ikke ‘en’ modbydelige ‘danskhed’."

Og hvis der gjorde, så skulle vi skynde os at definere den modbydelighed væk. I alt imens indvandrerne gerne må beholde deres kultur. Det verbale forsvindingsnummer går altid kun én vej.

Philip B. Johnsen skrev: "Hvis ikke man politisk ønsker, at forholde sig til bl.a. et stigende antal klimaflygtninge, burde vores folkevalgte politikere stoppe med, at producere klimaflygtninge."

For de hvide er skyld i alle verdens ulykker. At mene noget andet er selvsagt racisme, ikke sandt?

Philip B. Johnsen

Fakta fortrænges aktivt politisk og afløses af syndebuk politik.

Politisk panik før lukketid!
Hvor der politisk er skabt frygt i befolkningen for fremtiden, med den førte pseudo økonomiske vækst politik, veksles den politisk skabte frygt til had og hetz mod alle udsatte grupper i samfundet, der sparkes politisk generelt nedad i Danmark, ikke kun mod dem med anden hudfarve og/eller anderledes levevis, alle udsatte grupper straffes.

Faktum er i midlertidig, at alle må rykke sammen, hvor der fortsat er eksistensgrundlag på jorden og ingen menneskeskabte landegrænser, optegnet på et kort eller militære styrker, vil kunne ændre på dette faktum på den lidt længere bane, den mulighed er forspildt politisk.

Der er brug for politisk rummelighed og empati, ikke mindst over for ‘alle’ vores børn, nu hvor der ikke med fordel for befolkningen, kan satses på økonomisk vækst længere, burde det vække stof til politisk eftertanke.

birgitte andersen

Philip B. Johnsen
11. august, 2019 - 18:30

Jeg tænker mig at dine empatisk ytringer også gælder mig,
Jeg er glad for at være født og opvokset i Danmark, har terpet verber osv.i folkeskolen i Danmark, fået en god uddannelse i Danmark, Stolt af at vi stadigvæk er i stand til at uddanne gode unge mennesker i Danmark.
Jeg er stolt over at være Dansker, men frygter den fremtid hvor vi ikke længere vil være i stand til dette.
Se bare på alle de forældre der sender deres børn i privatskole. Jeg kan da ikke fortænke dem i at gøre dette, da de også frygter for deres børns fremtid. Hvor er din empati over for disse børn og deres forældre.
Og nej det er ikke de politikker som ønsker at hjælpe børn af indvandrer jeg frygter, det er dig der er med til at skabe min frygt!

Carsten Hansen

Og de unge med anden etnisk baggrund end dansk var de iranere, irakere, somaliere, afghanere? Og hvad var deres forældres socio-økonomiske status? Jeg har netop i mange år undervist de her unge menneskers forældre, som lærer i dansk som andetsprog for voksne indvandrere (indvandrerlærer); der er klart forskel på forældre, voksne, som kommer med en høj uddannelse hjemmefra, enten det er en syrisk, irakisk eller somalisk universitets-uddannelse, og så de forældre, der kommer med en 9.klasses eksamen, eller forældre til unge mennesker, der aldrig har gået i skole, eller måske kun har gået i skole i 5-6 år...

Præcis som der er forskel på, om danske unges forældre har en 7.klasses eksamen, en 9.klasses eksamen, eller en universitetsuddannelse, en pædagog, sygeplejerske eller lærer-eksamen; middelklassens (og overklassens) børn i DK klarer sig stadig bedst i skolen! Fordi skolen netop er indrettet til dem i dag - med den snakkende, reflekterende skole - som vi har i DK i dag..

Og som Jens Peter Hansen siger og skriver, så er skolen altså til for at lære ALLE børn noget - han giver selv et fint eksempel på, hvordan dette kan se :)

Carsten Hansen

Karsten Aaen.

Når jeg skriver som jeg gør, så er det selvfølgelig ud fra en professionel iagttagelse og ikke en overfladisk bedømmelse af noget jeg ikke har forstand på.

Der var signifikant sprogdeficit i sammenlignelige gruppe .
Ikke gældende for alle i grupperne men for en del.

Jeg er ikke relativist , ustandseligt igang med at finde bortforklaringer på reelle problemer.
Jeg mener at det eneste rigtige er at erkende problemerne og sætte ordentligt ind i forhold til dem; Dette til fordel for individerne og for samfundet på sigt.

Alt andet er bjørnetjenester (I ordets gamle betydning)