Læserbrev

Politikernes nedladende retorik er skyld i lavt optag på pædagog- og læreruddannelsen

Det er bekymrende, at så få har søgt ind på pædagog- og læreruddannelsen i år. Jeg er sikker på, at politikernes nedladende retorik har haft en finger med i spillet, skriver pædagog og lærer Stina Egedius i dette debatindlæg
8. august 2019

Det er stærkt bekymrende, at antallet af ansøgere til både pædagog- og læreruddannelsen er faldet. Selv i hovedstaden beklager institutionsledere, at de ikke kan få uddannet arbejdskraft.

Som uddannet lærer og pædagog er det rystende læsning.

Jeg er ikke i tvivl om, at politikernes retorik om netop de faggrupper de seneste år har haft en finger med i spillet. For hvem gider uddanne sig til at blive udpeget som krævende brokkehoved, når formålet er at drage omsorg og uddanne de børn, der er landets fremtid?

Med regeringsskiftet ser det ud til, at vi går lysere tider i møde. Jeg håber, at de selv samme partier, som nedbrød vores faglige stolthed, erkender fejlen og handler hurtigt.

Lyt til de studerende, pædagogerne og lærerne, som står i felten og ved, hvad der virker, og hvornår reformerne har slået fejl. Spørg forældre og børn, hvad der får deres hverdag til at fungere. Søg viden hos de eksperter, som er tættest på børnene, og tag deres viden alvorligt.

Betal os ordentligt for vores arbejde – både i tid og penge. Tid til opgaverne og en anstændig løn til fagfolk kommer i sidste ende børnene til gode. Hvis uddannelser skal gøres attraktive, skal de promoveres og prioriteres.

Jeg er både lærer og pædagog, og den ene uddannelse er i mine øjne ikke vigtigere end den anden. Hvorfor aflønnes de så forskelligt?

I vores samfund arbejder forældrene, mens børnene overlades i andres varetægt. Og det er ikke ligegyldigt, hvem der tager vare på dem.

De to uddannelser kan lære noget af hinanden uden at miste det særegne, de hver især har.

Pædagoguddannelsen er stærk på det virkelighedsnære møde med faget i passende praktikperioder.

Her kommer læreruddannelsen til kort med for få praktikperioder, hvor de studerendes undervisningstimer er alt for få. Derfor får de som nyuddannede et chok, når de skal i job.

Begge uddannelser kan altså lære noget af hinanden.

Hvis vi fortsat skal have tilstrækkeligt med pædagoger og lærere til de vigtigste job i verden, bør politikerne både tale fagene op og prioritere investeringer i både daginstitutioner og skoler.

Stina Egedius er pædagog

Hvis samfundet skal have adgang til flere og dygtigere pædagoger, så er der brug for at se på helt nye uddannelsesmodeller for at sikre kompetent arbejdskraft, skriver dagens kronikører.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Katrine Damm
  • Viggo Okholm
  • Niels Duus Nielsen
  • Malan Helge
Gert Romme, Katrine Damm, Viggo Okholm, Niels Duus Nielsen og Malan Helge anbefalede denne artikel

Kommentarer

For nu at bruge økonomisk sprog, så er den afgørende faktor for samfundets økonomiske fremtid og velbefindene, skabelsen af menneskelig "kapital". Dette økonomiske begreb lyder lidt sygt, og er det måske også, men sådan har vi åbenbart indrettet os.

I fortsættelsen af denne (syge?) diskurs, så må man spørge: Hvem skaber så den såkaldte menneskelige "kapital" og hvordan belønnes de? Det gør først og fremmest forældre, pædagoger og lærere i form af socialisering, formel indlæring etc. Hvordan bliver de så belønnet?

Temmeligt ringe. Den lave fertilitet i moderne samfund skyldes ikke at folk pludseligt ønsker færre børn, men at de ikke har råd til flere (i dele af Europa nærmer man sig "et-barns politik" helt uden tvang). I moderne samfund bliver gevinsten ved "produktion" af socialt veltilpassede og veluddannede børn kun i ringe omfang ført tilbage til skaberne af den menneskelige "kapital".

Men pædagogerne og lærene så? De er jo fuldstændigt afgørende for at virksomhederne kan få socialt og vidensmæssigt fungerende medarbejdere? Efter standard kapitalistisk teori burde de vel være de mest vellønnede i samfundet? (svaret overlades til læseren)

Kapitalismen har intet at sige om menneskelig kapital, uden hvilken den øvrige kapital er komplet ligegyldig. Hvis man spørger, er svaret: den kommer jo helt af sig selv. Som Adenauer sagde: Regeringen behøver ikke at give store tilskud til familier for tyskere vil altid få børn". Det gjorde de så ikke. I de næste 10 år vil den tyske arbejdsstyrke falde med en halv million om året. "Frit fald" kaldes det af det tyske indenrigsministerium.

Kapitalismen har ædt sig selv.

Lillian Larsen, Viggo Helth, Katrine Damm, Torben Bruhn Andersen, Niels Duus Nielsen, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Som pensioneret pædagog fra 73 og frem til 2010 nager det mig at tilgangen til disse to uddannelser i den grad opstilles som om at det er lønnen der gør at for få søger ind. Det er klart at mennesker som uddanner sig skal betales rimeligt, men den menneskelige kvalitet i forhold til andre mennesker stiger altså ikke fordi lønnen er god. Det drejer sig om respekt for selve det at udvikle børn i forskellige aldre og det at man som menneske interesserer sig for dette samspil. Man skal ikke nødvendigvis elske børn men ikke at gøre det er en katastrofe!
Ingen erhverv e ri mine øjne vigtigere for mennesket end lærere og pædagog evt medhjælpere.

birgitte andersen, Viggo Helth, Carsten Munk, Jørn-Erik Rasmussen, Katrine Damm, Torben Bruhn Andersen og Nille Torsen anbefalede denne kommentar

Jeg er ikke helt enig i forfatterens forklaring på faldende søgning. Dog angiver forfatteren nogle enkelte årsager jeg kann være enig i. Når man læser de seneste års analyser af frafaldet på læreruddannelsen og den lave søgning så skyldes problemerne ikke så meget de eksterne faktorer (politikere, lovgivning, løn) men snarere selve uddannelserne. Uddannelserne er i for høj grad baseret på fagindhold og i for lav grad professionsindhold. Dertil kommer for få undervisningstimer, utilstrækkelig praktikophold og den øgede "akademisering" af lærerfaget som fx har betydet at der er karakterkrav til uddannelsen.