Kronik

Prisstigninger og strammere love skal hjælpe unge til at drikke og ryge mindre

Vi skal gøre langt mere for at forebygge, at unge mennesker begynder at ryge og opbygger dårlige alkoholvaner. Vi skal både se på prisen, lave flere røgfri områder og hæve aldersgrænsen for salg af alkohol, skriver regionsrådsmedlem Peter Westermann (SF) i dette debatindlæg
Alkoholkulturen er så fremherskende på gymnasierne, at vi hører om unge, der ikke vil i gymnasiet, fordi de er bange for alkoholmobberi. Her er det unge til den årlige ’puttefest’ for nye gymnasieelever i Dyrehaven nord for København.

Alkoholkulturen er så fremherskende på gymnasierne, at vi hører om unge, der ikke vil i gymnasiet, fordi de er bange for alkoholmobberi. Her er det unge til den årlige ’puttefest’ for nye gymnasieelever i Dyrehaven nord for København.

Maria Albrechtsen Mortensen

14. august 2019

Danmark har Vesteuropas korteste middellevetid. Da Lars Løkkes første regering i 2008 nedsatte en forebyggelseskommission, var målet ellers, at den gennemsnitlige levetid, dengang 81 år, skulle forlænges med tre år over de næste ti år.

I den seneste opgørelse fra OECD er den forventede gennemsnitlige levetid faldet til 80,9 år. Det er ikke så mærkeligt, når stort set samtlige 52 anbefalinger fra Forebyggelseskommissionen fortsat er ubenyttede.

Hvad skal vi med reformer, der øger arbejdsudbuddet, hvis vores levealder bliver kortere? Vi kan blive længere i rollen som fodsoldater i konkurrencestaten, hvis vi ryger og drikker mindre, spiser bedre og bevæger os mere. Forebyggelse er også hardcore økonomi.

VLAK-regeringens sundhedsreform, der heldigvis nu kun har historisk interesse, omtalte slet ikke forebyggelse som et af de spor, man kan vælge for at forbedre befolkningens samlede sundhed. Den direkte patientorienterede forebyggelse blev omtalt, men ikke den almene forebyggelse. Det er fint med rygestopkurser, men det er bedre, hvis de unge slet ikke begynder at ryge.

Desværre formede VLAK-regeringens oplæg også den daværende oppositions svar, som næsten ikke forholdt sig til den egentlige forebyggelse. Også mit eget parti var tøvende over for markante stigninger i tobaksafgifterne.

Bekæmp smøgerne

Heldigvis har forebyggelsen fundet en lille plads i forståelsespapiret mellem de fire regeringsbærende partier. Der står nemlig:

»At der tages initiativer med henblik på at sikre, at færre ryger, særligt at færre unge begynder at ryge. Som led heri hæves afgifterne på tobak.«

Allerede i 2010 erkendte Sundhedsministeriet, at rygning kostede mindst 13.000 liv om året her i landet, 149.000 årlige hospitalsindlæggelser og sundhedsudgifter for 3,9 mia. kr. Alligevel ryger hver femte dansker i dag, og hver dag begynder 40 unge under 18 år at ryge. At 40 unge begynder at ryge hver dag, vendte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tilbage til flere gange i et interview i Politiken 4. juli, hvor han talte stærkt for øgede afgifter.

Det er godt og modigt. En markant prisstigning vil få potentielle købere til at tænke sig ekstra godt om og bør give samme effekt som i vores nordiske nabolande, hvor langt færre ryger. Ifølge Vidensråd for Forebyggelse ryger 16 pct. af alle danske unge mellem 16 og 24 år. I Norge er det kun tre pct. Siden 1966 har cigaretpriserne i Danmark været støt faldende i forhold til købekraften. I dag er en pakke cigaretter cirka 15 kr. billigere end i 1966.

Men der kan gøres langt mere for at begrænse rygningen: reklameforbud, lovgivning om neutrale tobakspakker (som i f.eks. Storbritannien, Frankrig, Norge og Irland), tobakken kan gemmes væk i butikkerne (som i Storbritannien), eller staten kan begynde faktisk at håndhæve aldersgrænsen for køb af tobak. Eller endnu bedre: Man kan kræve en særlig licens for at sælge tobaksvarer. En licens, der kan fratages, hvis butikken sælger tobak til mindreårige.

Røgfrie omgivelser

Det er dokumenteret af bl.a. Kræftens Bekæmpelse, at røgfri skole- og arbejdstid forebygger rygestart, ligesom rygeforbud i offentlige rum har en påviselig effekt på rygerelaterede sygdomme. Der er også gode erfaringer både fra ind- og udland med metoden Very Brief Advice, hvor professionelle på hospitaler i almen praksis eller på jobcentre gennem ganske få spørgsmål åbner for mulig henvisning til rygestopkurser.

Hvorfor skal børn mødes af en flok rygere, når de går ind på skolen? Vi har brug for en klar politik for, hvor der ikke må ryges i det offentlige rum. En start kunne være et princip om, at man skal kunne komme til og fra enhver offentlig bygning og ethvert offentligt transportmiddel uden at opholde sig i røg.

Mange lande, vi normalt spejler os i, har indført lovgivning om røgfri miljøer, der yder bedre beskyttelse end den danske. I Norge er der indført røgfri skoletid ved lov – altså at der ikke må ryges i skoletiden, uanset om det er på skolens matrikel eller ej. Børns omsorgspersoner er lovmæssigt forpligtet til at beskytte børn mod passiv rygning.

I andre lande har man indført røgfri miljøer på udendørsområder, f.eks. er der i Frankrig røgfrit på alle offentlige legepladser, og i Storbritannien, har man indført forbud mod rygning i biler med børn.

Endelig er der i flere lande røgfrit på alle barer og værtshuse. Den danske undtagelse af værtshuse på under 40 kvadratmeter er komplet uforståelig. Jeg er fra en lille by, hvor der kun er ét værtshus. Skulle man drikke en øl med vennerne, var man indlagt til massiv passiv rygning i det lille nikotingule lokale. Det var en åbenbaring, at man kunne gå ud i andre byer uden at blive komplet tilrøget.

Et WHO-studie understreger da også, at lovgivning om røgfri miljøer er mest effektiv, hvis den er uden undtagelser og yder fuld beskyttelse mod passiv rygning. Hertil kommer, at det amerikanske sundhedsministerium har dokumenteret, at effektiv rygelovgivning mindsker risikoen for, at børn og unge begynder at ryge. Desuden gør den det nemmere at gennemføre og fastholde rygestop.

Unge skal drikke mindre

Et andet sted, der bør sættes ind med tidlig forebyggelse, er alkoholindtagelse. Danske unge drikker mere alkohol end i noget andet land. Den tidligere regerings svar var at sænke afgifterne på øl, vin og alkoholsodavand. Det var uansvarligt, for vi ved, at prisen betyder noget.

Det har vi vidst siden 1917, hvor der blev indført afgift på snaps, hvilket betød, at alkoholismen styrtdykkede. Vil man ikke finde visdommen i historien, kan man finde den i udlandet: Canada vedtog en afgiftsstigning på ti procent i minimumprisen på alkohol og oplevede efterfølgende et fald på 32 procent i alkoholrelaterede dødsfald og et fald på ni procent i alkoholrelaterede indlæggelser, hvilket Vidensråd for Forebyggelse også fremhæver.

Vi hører om unge, som ikke vil i gymnasiet, fordi de er bange for alkoholmobberi. De bliver mødt med et alkometer ved første gymnasiefest – for at se, om de har drukket nok! Som højskolelærer hører jeg fra flere højskoler om elever, der føler sig ekskluderet af drukkulturen.

Der er brug for en sober samtale om drikkepres og drukkultur. Vi kan ikke blive ved med ironiske at spejle os i Forbudssverige. Vi behøver ikke være hellige, men opføre os som fornuftige voksne, når vi sætter rammerne. Alle skoler skal formulere en alkoholpolitik. Og leve op til den.

Aldersgrænserne for salg af alkohol over fem pct. skal hæves til 18 år. I dag kan unge over 16 år købe alkohol op til 16,5 pct. Der skal være konsekvenser for de butikker, som ikke håndhæver reglerne.

I 2004 blev aldersgrænsen for salg af alkohol hævet til 16 år, men en evaluering fra Alkohol & Samfund viste, at forældre i nogle tilfælde hjælper børnene med at omgå aldersgrænsen ved at købe alkohol til dem. Det viser, at lovgivning ikke kan stå alene. Der skal rykkes holdninger og adfærd.

Socialt ansvarligt

Mange forebyggelsesinitiativer vil blive mødt med påstanden om, at de vender den tunge ende nedad. Og det er rigtigt, at den ulighed, der er i samfundet, også afspejler sig i befolkningens sundhed. Eventuelle indtægter fra tiltag som øgede afgifter skal derfor bruges med omhu til andre tiltag, der øger ligheden – uden at skade sundheden.

Vi skal nemlig give den samlede befolkning et længere og mindre smertefuldt liv, også selv om det vil være upopulært her og nu og måske mest hos dem, vi helst vil hjælpe. Vi skal gøre det for deres skyld, men også for fællesskabet, som bliver stærkere og rigere, hvis vi får flere med i det sunde liv.

Peter Westermann, Regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden for SF

»Jeg vil anbefale, at man på klasseplan og i vennegrupper bliver enige om, hvornår og hvordan de unge må drikke, og følger det til dørs,« skriver børne- og ungelæge Jannie Hjerpe
Læs også
Jeg synes slet ikke, at det er så sært, at de unge lige nu får ekstra meget lyst til at ryge. Det er jo første gang, siden James Dean smed sig på en køler og tændte en smøg, som tændte han ild til bomben, der ville smadre verden af i går, at rygning er oprør.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Klaus Lundahl Engelholt
Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Christian Jensen

Afgifter kan da være en god ting til at adfærdsregulere. Man skal dog være forsigtig da afgifter nogle gange er socialt skævridende. Dem der har råd er da ligeglade. Det kan være de unge bliver ramt, men det gør os der ikke tjener så meget jo også. Samt at det åbner op for ulovlig import og hæler virksomhed.
Jeg går absolut ind for oplysning, frem for afgifter eller forbud.

Steffen Gliese, Lisbeth Glud, Niels Duus Nielsen, Birte Pedersen, Carsten Munk og arne tørsleff anbefalede denne kommentar

Jeg kan allerede høre det sædvanlige kor vræle om at øgede afgifter jo øger grænsehandlen, så vi kommer nok heller ikke videre denne gang.

Jens Christian Jensen

Nu syntes jeg ikke jeg vræler. Jeg konstatere bare stille og roligt at afgifter kan have bivirkninger, men det er Søren Bro måske uenig i - eller ?

jens peter hansen

Sprutten ER ude af folkeskolen. Det er på ungdomsuddannelserne man profilerer sig med fest og ballade for at få kunder i biksen. Måske skulle man profilere sig på noget andet. Smøger kan man bare forbyde fra i morgen, for lærere og elever naturligvis!

Ib Christensen

Er der mon nogen der har forslag til Prisstigninger og strammere love der skal hjælpe erhvervslivet og finanssektoren i at svindle og bedrage mindre?
Nogen der har hørt forslag til hvordan vi forebygger at bankerne hvidvasker penge og bygger et kundekartotek af svindlere op?

@Jens, Nu var det med hyleriet ikke lige rettet mod dig, men ja, det har omkostninger, hvad vi end gør, men hver eneste ung, der begynder at ryge er en skamplet på et moderne samfund, så fordi et par inkarnerede rygere ekstra kører over grænsen, ja, så mener jeg, at det er prisen værd, hvis vi kan flere til at lade være med at starte.

Birte Pedersen

Jeg er meget enig med Søren Bro, det handler om oplysning, oplysning og lige een gang til om oplysning. Højre afgifter og forbud hjælper ikke en dyt!

Der er mange her der er utroligt emsige om hvordan andre skal leve deres liv.

arne tørsleff, Carsten Munk, Egon Stich, Vivi Rindom, Kim Houmøller, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Peter Westermanns argumentation vedr. alkoholforbrug er særdeles relevant. De problemer, der påpeges i kronikken er ikke nye, de var til stede også for 10 og 20 og 30 år siden, men situationen forværres blot år for år, fordi der ikke er politisk vilje til at handle.

Det burde i et rationelt fungerende samfund ikke accepteres, at den ene ungdomsårgang efter den anden føres ind i en decideret skadelig alkolholkultur; skadelig for den enkelte og skadelig for samfundet. Danmark, der så gerne vil være foregangsland på alverdens områder, er bundskraber, når det kommer til omsorgen og omtanken for den unge generation og dens forhold til alkohol.

Social slagside! Øget grænsehandel! Ja, bortforklaringer mangler ikke, når politikerne skal argumentere for intet at stille op mod en fordrukken ungdomskultur. Westermann nævner afgifterne på alkohol i 1918. Konsumeringen af snaps var enorm, regeringen greb ind, afgiften øgedes, så prisen for en flaske snaps steg fra 1 krone til 12 kroner i løbet af to år. Tilsvarende faldt forbruget fra 1r5 flasker snaps om året pr. indbygger til lidt over en flaske. Også dengang var der indvender om social slagside, man "tog den fattige mands snaps", hed det sig. Men den fattige mand fik chancen for at blive afalkoholiseret. Den chance bør dansk ungdom også få. Så unge danske kan komme ind i en sund alkoholkultur som den øvrige europæiske ungdom.

Der skal formentlig løsninger til, som man kender fra Sverige og de amerikanske delstater, hvor alkohol kun kan købes i særlige forretninger, der kræver dokumentation for alder af unge. LAd os slutte med et klip fra google.ca:

In all US states, you must be at least 21 years old in order to purchase alcohol. It is also a criminal offense in all 50 states to make false statements (including fabricating IDs) in order to purchase alcohol. However, states can vary whether possession and consumption are also illegal in all circumstances.

"Det burde i et rationelt fungerende samfund ikke accepteres, at den ene ungdomsårgang efter den anden "

Jeg tror ikke du skal blande dig i hvordan andre vælger at leve deres liv.

arne tørsleff, Carsten Munk, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Forbruget af alkohol blandt unge styrtdykker - og er vel nu på ca. det niveau, der gjaldt min gymnasietid for snart 40 år siden. Måske folk i dag snarere tager stoffer? Der var i hvert fald en nyhed om stigende kokainmisbrug i håndværker- og mesterkredse i radioavisen forleden dag.
I stedet for at gå så meget op i, hvad folk gør, burde man nok mere gå op i hvorfor. Det er langt mere interessant og perspektivrigt at søge forklaringer fremfor at moralisere.

arne tørsleff, Ken Sass, Ib Christensen og Vivi Rindom anbefalede denne kommentar

Nogle af indlæggene foran, bl. a. de to seneste, hylder tilsyneladende den laissez-faire holdning. der har været fremherskende gennem en del år. Den kommer i den offentlige debat til udtryk i flere varianter: "Vi skal ikke regulere, vi skal oplyse", "Vi skal ikke opdrage børn og unge, vi skal lære af dem", "Tillid er bedre end kontrol", eller - som foran - "Vi skal ikke moralisere, vi skal undersøge årsagerne", Laissez-faire-indstilling er ikke ny, men fik et boost med 68-generationen, og man kan overveje, om ikke meget er gået galt, fordi holdningen i høj grad har præget også regering og lovgiver gennem et par årtier. Mange eksempler kan næves på at svigtende regulering og kontrol har muliggjort en række væsentlige samfundsonder.
Og, jo, det er et samfundsonde, når drukkultur blandt unge giver Danmark førerposition i EU som landet med flest drukmåse og alkoholskadede unge samt grundlæggelse af dårlige alkoholvaner med et stort antal senere alkoholrelaterede dødsfald.
Det er en søforklaring, at henvise til, at forbruget "styrtdykker", (det er i øvrigt faktuelt forkert, salget af alkohol stiger støt), fordi kokainmisbrug nu er ved at vinde frem. Kendsgerningen er, at der eksisterer en udbredt festkultur, der inkluderer alkohol, og det er ikke kun i whiskybæltet. At den nu også inkluderer kokain, gør ikke situationen bedre.
Det må og skal gribes ind, som kronikøren opfordrer til. Det kan være fint nok, - som Steffen Gliese mener- at forske i årsagerne, ligesom man kan forske i årsager til sygdomme og kriminalitet. Men det skal naturligvis ikke spærre for adfærdsregulerende lovgivning, der kan forhindre, at så mange unge får en rigtig dårlig start i ungdomslivet. Men der er forlængst forsket, af danske, engelske, amerikanske og andre landes forskere, - søg selv på nettet - og forskningen viser blandt andet, at der mange steder blandt unge ikke drikkes voldsomt i det daglige,, men drikkes umådeholdent i weekender, ved fester, i ferier etc.
Forskningen giver os al den viden, der er brug for, og så kan vi naturligvis drøfte fra nu af og i årevis, om der eksisterer nogle bagvedliggende psykologiske eller sociale faktorer, men det bør ikke stoppe for snarlige indgreb. Også her kan vi lære af udlandet, især USA, hvor mange lokale og statslige adfærdsregulerende regelsæt håndhæves - og virker.
Der er måske håb om, at den ny regering ikke er fast forankret i troen på, at tillid er bedre end kontrol, eller i et dogme om, at folk skal gøre, hvad de vil, uanset omkostningerne. Der er brug for en helt anderledes seriøs tilgang til emnet end den, der har været fremherskende.

"Nogle af indlæggene foran, bl. a. de to seneste, hylder tilsyneladende den laissez-faire holdning. der har været fremherskende gennem en del år. Den kommer i den offentlige debat til udtryk i flere varianter: "Vi skal ikke regulere, vi skal oplyse","

At gøre det enkelte individ til ansvarlig for eget liv er ikke aissez-faire. Det er tværtimod at løfte pegefingeren mod den enkelte og sige "Det er dit ansvar. Det er ikke samfundets, andre mennesker eller onde firmaer der er ansvarlige. Det er dig!".

Ib Christensen

Man kunne til at begynde med fjerne tilskud til drukgilder såsom distortion. Det er noget af et paradoks at sætte afgifter på noget, man vil holde folk fra, for derefter at støtte forbruget.

Hvor ville dog samfundet kunne fungere godt, hvis Niels Bøjden havde ret i sine betragtninger. Tænk, hvis unges drukkultur (og mange andre samfundsproblemer) kunne fjernes ved at "løfte pegefingeren mod den enkelte og sige "Det er dit ansvar. Det er ikke samfundets, andre mennesker eller onde firmaer der er ansvarlige. Det er dig!".".
Ideelt set har Niels Bøjden en god vision. Men i virkelighedens verden er det ikke sådan. Vi kan gå ud i det københavnske natteliv, til intro-weekend på højere læreanstalter, til en aften på Smukfest eller en nat blandt unge danske teenagere på besøg i Caella, og vi kan løfte pegefingeren mod hver enkelt og udtrykke Niels Bøjdens formaning, men vi vil blive leet ud - eller smidt ud.
Adfærdsregulerende lovgivning er helt nødvendig, mere end nogen sinde. Mange af Inf's læsere har oplevet en ungdom, hvor man ikke kunne købe whisky, vodka til 99 kr., eller rammer med øl til spotpris i hver eneste supermarked , og har kunnet følge en udvikling, st mangeårigt skråplan, hvor industrien så at sige presser alkohol ned i halsen på børn og unge, i de seneste år også med lavalkoholiske læskedrikke, forklædt som sodavand, der har ført til en eksplosiv forøgelse af markedsunderlaget. Jo tidligere alkoholdebut for børnene, jo større omsætning for virksomhederne., jo mere profit til kapitalejerne. Med god hjælp fra politikerne, der har fjernet langt størstedelen af spiritusafgifterne.

Vi kan løfte alle de pegefingre, vi vil, vi kan tale om ansvar, eller fordele stabler af brochurer med saglig oplysning om alkoholens skadelige virkninger på ethvert bibliotek. Det hjælper ikke, og Niels Bøjdens og andres forhåbninger vil naturligvis vise sig lige så urealistiske, som de hele tiden har været. Dokumentationen findes i nattelivet, i rusfesterne, i Caella, og er i årevis udredt i forskningsresultater, som man kun kan opfordre Bøjden og andre med samme idealistiske holdning til at orientere sig i.
Hvor ville verden være et godt sted, hvis løftede pegefingre og kloge ord kunne få mennesker til at gøre det, der er bedst for dem selv og for samfundet. Men verden er ikke et sådant sted, og adfærdsregulering er nødvendig, hvis vi ikke skal opleve, at en alt for stor del af tidens ungdom i mere eller mindre alvorlig grad rammes af drukkulturens følgevirkninger.

" Tænk, hvis unges drukkultur (og mange andre samfundsproblemer) kunne fjernes ved at "løfte pegefingeren mod den enkelte og sige "Det er dit ansvar. Det er ikke samfundets, andre mennesker eller onde firmaer der er ansvarlige. Det er dig!"."."

Det kan det ikke. Det kræver forældrenes aktive medvirken.

"Nogle af indlæggene foran, bl. a. de to seneste, hylder tilsyneladende den laissez-faire holdning"

laissez-faire ville være at gøre det til de andre problem. "Det er ikke dit problem, så vi sætter afgifterne op".

No way!

Det er dit problem hvis du ryger, hvis du drikker eller hvis du junker. Men vi vil gerne hjælpe dig med at holde op. Hvis du er klar!

Erik Fuglsang

William Kern
15. august, 2019 - 20:33

Interessante tanker. Du ender med at konkludere, at :
"Men verden er ikke et sådant sted, og adfærdsregulering er nødvendig, hvis vi ikke skal opleve, at en alt for stor del af tidens ungdom i mere eller mindre alvorlig grad rammes af drukkulturens følgevirkninger".

Hvilken form for adfærdsregulering tror du, vil kunne dæmme op for, at en alt for stor del af tidens ungdom i mere eller mindre alvorlig grad rammes af drukkulturens følgevirkninger?