Kommentar

Producenter af elektronik lever ikke op til deres ansvar for at genanvende

I EU placerer man ansvar for behandling af elektronikaffald hos producenterne. Det skulle øge deres incitament til at genanvende, men reelt modarbejder ordningen den cirkulære økonomi, skriver direktør ved Amager Ressourcecenter i dette debatindlæg
17. august 2019

Danmark og EU har høje ambitioner, når det handler om at fremme genanvendelse og genbrug. Derfor må vi kritisk vurdere hele affaldskæden og rette systemfejl, hvor de findes. Et eksempel er producentansvaret for elektroniske produkter, som er en ordning, der fører til en helt anden adfærd end tilsigtet.

Ideen med producentansvar er at placere ansvaret for affaldsbehandling hos dem, der producerer produkterne. Det burde give producenterne et incitament til at designe og producere bedre og mindre problematiske produkter – også når de bliver til affald. Men sådan fungerer det desværre ikke.

Med producentansvaret har man udstyret producenterne med en ret til at tage deres produkter ud af det cirkulære kredsløb.

Under en procent repareres

Det foregår i praksis ved, at stadig fungerende og reparerbare produkter kværnes gennem en stor ’persillehakker’, hvorefter få værdifulde metaller som kobber, aluminium og jern tages ud. Resten skrottes. ’Persillehakkeren’ er en hårdhændet og meget billig måde at håndtere elektronikskrot på, og prisen på de metaller, der trækkes ud, opvejer omkostningerne ved affaldshåndteringen.

Gevinsten ligger i at kunne sælge nye elektroniske produkter, og producenterne har intet økonomisk incitament til at ændre på systemet. Taberne er forbrugerne, miljøet og klimaet – plus naturligvis et uforholdsmæssigt hårdt træk på klodens sparsomme ressourcer.

Som topleder af et af landets største offentlige affaldsselskaber, der arbejder målrettet for cirkulær økonomi, genanvendelse og ressourceeffektivitet, er det vanskeligt at se passivt til.

Vi har udstyret producenterne med en ret til at fjerne gamle, velfungerende produkter fra markedet, så de kan sælge os nogle nye. Og den ret udnytter de.

Under en pct. af produkterne afleveret til producentansvarsordningen blev i 2018 genbrugt eller repareret. Det står i skærende kontrast til, at en fjerdedel af alle elektroniske produkter afleveret på genbrugspladserne stadig virker. Dertil kommer, at op til 50 pct. af de øvrige produkter »virker med mindre problemer eller kan repareres«. Det viser tal fra Syddansk Universitet.

Sjældne grundstoffer

Elektronik indeholder en bred vifte af sjældne grundstoffer. Mængden af de sjældne grundstoffer i hvert produkt (mobiltelefon, computere etc.) findes i meget små mængder og er ofte legeringer. Argumentet lyder derfor, at udsorteringen er vanskelig og ikke kan betale sig. Det kan dog undre, idet indholdet af de sjældne grundstoffer ofte findes i højere koncentrationer i elektronikskrottet end i de miner, hvor metallerne hentes ud.

Accenture har i en undersøgelse konkluderet, at neodymium er blandt de sjældne grundstoffer, der slet ikke finder vej fra kasserede til nye elektronikprodukter. Det til trods for, at neodymium er det mest udbredte eksempel på de metaller, der er essentielle for alt fra elbiler til vindmøller, og som Kina alligevel opretholder en status som eneproducent af.

På verdensplan genanvendes omkring fem pct. af de sjældne grundstoffer, anslår et paper fra nonprofitorganisationen The Geological Society of America. Faktum er, at de sjældne grundstoffer, og en række andre metaller, som vi vil have brug for i fremtiden, går tabt i processen og havner i bunken »blandet metal«. Dette til trods for at overtrækket på klodens ressourcer er veldokumenteret, og den såkaldte earth overshoot day i år faldt den 29. juli – tre dage tidligere end sidste år. Det er på ingen måder bæredygtigt.

Nye rammer

Vi bliver nødt til at redefinere producentansvaret, og det skal ske via EU, som fastsætter rammerne for de rettigheder og pligter, de forskellige aktører har. Herunder forbrugerne, indsamlerne, kommunerne og producenterne.

Man kan dog gøre en hel del inden for disse rammer. I Belgien er der etableret en landsdækkende socialøkonomisk organisation til at fremme genbrug af bl.a. elektrisk og elektronisk udstyr, De KringwinkelTelevil. Her reparerer folk, der står på kanten af arbejdsmarkedet, vaskemaskiner, køleskabe, elkedler, tv mv. Alle de reparerede produkter udstyres med garanti og energimærkning.

Eller vi kan se til Sverige, der helt har afskaffet momsen på reparationer.

Genbrug og reparation skal være muligt også i Danmark, og hvis vi vovede at kombinere de to forslag kunne vi for alvor sætte kød på den cirkulære økonomi og med sikkerhed hente store ressource- og klimabidrag.

Det vil være en klar gevinst for samfundet, miljøet, klimaet og ressourcerne samt forbrugernes pengepung. Dertil kommer, at folk på kanten får en chance for at få fat i arbejdsmarkedet igen. Cirkulær økonomi når det er bedst.

Jacob H. Simonsen er direktør i ARC – Amager Ressourcecenter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Morten Lind
  • Lillian Larsen
  • Flemming Berger
  • Morten Balling
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • Agnete La Cour
Thomas Tanghus, Morten Lind, Lillian Larsen, Flemming Berger, Morten Balling, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Agnete La Cour anbefalede denne artikel

Kommentarer

Agnete La Cour

Godt at læse noget, man bliver klogere af! Begge konkrete forslag til forbedringer af situationen kunne indføres i Danmark den dag i morgen - særlige reparationsværksteder, momsfritagelse for reparationer. Særligt virkningsfuld ville nok være en momsfritagelse for reparationer.

Thomas Tanghus, Per Torbensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg har lige købt ny laptop. E af mine kriterier for købet var, at den skal være let, da den skal med i offentlig transport. (Havde tyngden været underordnet, havde jeg købt en genbrugslaptop.)

Men denne nye laptop er fuldstændig lukket. Man Svøbt i plastik uden mulighed for at åbne. Man kan ikke engang pille batteriet ud - hvilket ift genbrug er fuldkommen tåbeligt.

Hvordan stopper vi den slags??!

Agnete La Cour, Thomas Tanghus, Morten Lind, Lillian Larsen, Morten Balling, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Lise Lotte - det her bør være et ufravigeligt krav fra EU....at produkter designes, så de kan repareres. Et eksempel: Jeg har for kort tid siden købt en ny vaskemaskine.

Tidligere lå kuglelejet til tromlen allerbagest i maskinen - du åbnede bagbeklædningen, kunne nemt få fat i kuglelejet og skife det - det var, som regel, det som blev slidt hurtigst.

I dag har producenterne så valgt at støbe kuglelejet ind i plastic, så det ikke kan repareres - uden at det bliver dyrere end at købe en ny maskine.

Det burde være et krav, at elektroniske varer - og biler - er deignet modulært, så de nemt kan repareres.

Forresten - bare et tip til Lise Lotte: Hvis du kører med windows kan du parallelnstallere en linux-distribution. Den bruger meget mindre plads/ram osv - jeg har haft min bærbare i fem år og den kører stadigvæk - det ville ikke være sket med en windows-pc.

Agnete La Cour, Thomas Tanghus, Morten Lind, Morten Balling, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Det er faktisk muligt at få en genbrugsmaskine, skræddersyet ens behov hos Refurb, jeg gjorde det og har ikke fortrudt, jeg fik en 17" HP med en tb disk og 16gb ram og windows pro for 5500 ca en tredjedel af nyprisen så den næste køber jeg også der.

Agnete La Cour, Morten Lind og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

niels astrup
Desværre er denne laptop, jeg sidder med nu, for tung til at slæbe med i offentlig transport. Den kører ubuntu på snart 4. år. ;-) Men da det studie, jeg starter på både kræver en del transporttid og da uddannelsesindtitutionen nok som en del andre steder kører i google-drev og sikkert også specialhejs, så tænker jeg, at jeg nok laver en dobbelt-installation på den nye, så den kan tale direkte med denne ubuntumaskine via et kabel.
Viser det sig at jeg kan tilgå alle nye programmer fra et linuxsystem uden problem, så ryger windows ud. asap.

Thomas Tanghus, Morten Lind, Morten Balling og niels astrup anbefalede denne kommentar

Lise Lotte - bruger selv ubuntu. (Helt fantastisk stabilt system). Windows 10 har bare en feature, som gør, at jeg ikke ville afinstallere den.

Søgefuntionen i Stifinder er ganske enkelt god. Forestil dig, at du skal lede efter den skide fil, hvor du har skrevet om Zoya Kosmodemyanskaya, så er den hurtig at finde.

Lige nu prøver jeg forresten at køre et android system under ubuntu - det ser ud til, at det kan lade sig gøre. Det betyder så, at jeg kan have nogle android apps på min bærbare, ´.

Lise Lotte Rahbek

astrup
Jeg var nødt til at geninstallere min ubuntuversion for et par måneder siden, fordi den effter nogle opdateringer blev....sær. Tror faktisk det var en kabale, der lavede rav i systemet. B-) Nu virker den perfekt igen, uden kabale.

Studiet har relation til affald og genbrug og denslags, og jeg venter mig meget af det.

Been there, done that. Næste gang skal du ikke forsøge at slette eller opdatere det problematiske stykke kode. Du skal ny-installere programdelen. Det virkede for mig.

Morten Balling

@Lise Lotte Rahbek

Sejt at du starter studie! :)

Ift. artiklen her:

For det første er det væsentligt at alle forstår at der altid går noget tabt ved genanvendelse. Man kan ikke recirkulere noget 100%, og processen med at recirkulere ressourcer kræver altid energi.

Derudover er det helt absurd at der ikke lovgives mod både "Planlagt forældelse" samt at producenterne bevidst gør det umuligt at reparere det udstyr de sælger.

Som forbruger (det er vi alle) kan man overveje om man har et vitalt behov for at købe noget nyt. Hver gang man punger ud for noget koster det ressourcer og energi. Det er f.eks. ikke et vitalt behov at opgradere en 2 år gammel smartphone fordi den nye giver mere beundring fra omverdenen eller fordi glasset er fjumre-smadret på den "gamle".

Lise Lotte - for nu at citere en gammel ven.

SP: Ved du, hvad en grapefrugt er

SV - En citron der har gået på universitetet.

EU har faktisk fat i disse sager, og har krævet, at genstandene både kan repareres og "opdaters".

Hvor langt man er kommet, og hvor omfattende reglerne er, ved jeg ikke. Men måske burde Information søge disse oplysninger.

Til gengæld vil det ikke forbavse mig, hvis producenter og importører lader som om, de slet ikke har kendskab til reglerne. For der kommer hele tiden produkter med forbudte komponenter ind på markedet - også til børn. Men så må importørerne jo rammes. der hvor det gør ondt.

Thomas Tanghus, Flemming Berger og Morten Balling anbefalede denne kommentar

@Lise Lotte Rahbek, den aller mest effektive metode til at stoppe produktionen af laptops, der ikke kan repareres eller skiftes batteri på, er at man lader være med at købe dem! Simple as that! Vi behøver ikke kompliceret lovgivning, politiske diskussioner og ævl. Det er såmænd bare at gøre det!

Forbrugerne har magten - men når selv du ikke kan finde ud af det, er der unægtelig lang vej!