Kronik

S-regeringen bør fremlægge, hvad de konkret vil gøre for at modvirke klimaforandringerne internationalt

Klimainvesteringsfonden, der skulle sikre private, grønne investeringer i udviklingslande, har vist sig at være politisk ønsketænkning, da investeringerne i høj grad er udeblevet. Strategien har resulteret i, at den nye regering står i en situation, hvor der er langt færre offentlige midler til den grønne omstilling i verdens fattigste lande, skriver journalist Knud Vilby i dette debatindlæg
Klimaindsatsen i verdens fattige lande kræver massive bidrag fra den rige verden. Den indsats skal den nye S-regeringen tage ansvar for – det gælder særligt udenrigsminister Jeppe Kofod, klimaminister Dan Jørgensen og udviklingsminister Rasmus Prehn (ikke på billedet), skriver journalist Knud Vilby

Klimaindsatsen i verdens fattige lande kræver massive bidrag fra den rige verden. Den indsats skal den nye S-regeringen tage ansvar for – det gælder særligt udenrigsminister Jeppe Kofod, klimaminister Dan Jørgensen og udviklingsminister Rasmus Prehn (ikke på billedet), skriver journalist Knud Vilby

Nikolai Linares

7. august 2019

Kære udenrigsminister Jeppe Kofod (S), klimaminister Dan Jørgensen (S) og udviklingsminister Rasmus Prehn (S).

I det forståelsespapir, der skabte grundlaget for vores nye regering, står der, at Danmark skal påtage sig »det internationale lederskab« for den grønne omstilling. »Vi skal løfte et ansvar for verden,« og den danske regering skal være »blandt de regeringer i verden, der gør mest – både herhjemme og internationalt – for at modvirke klimaforandringerne«.

I regeringen bliver det i høj grad jer tre, der skal løfte det »aktive, forpligtende og engagerende ansvar«, som der er lagt op til internationalt. De rige samfund har et særligt ansvar for at bistå verdens fattige lande med den nødvendige omstilling. Det er i høj grad udviklingen i vores del af verden, der har skabt klimakrisen, og de fattige lande har ikke de økonomiske midler, som kræves.

I 2009, da Danmark var vært for den store og stort set resultatløse klimakonference COP15, fastslog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at klimaindsatsen i verdens fattige lande kræver en massiv indsats med »additionelle« midler fra den rige verden.

Ordet ’additionelle’ var centralt. Det var et løfte om, at det skulle være ekstra midler. De rige lande har en art erstatningsansvar, fordi det er dem, der har skabt klimaproblemerne i fattigere lande.

Det er den uløste opgave, I som ministre i S-regeringen nu overtager det danske ansvar for. Det er en gigantisk opgave, og det er dejligt, at I har skrevet under på, at det er nu, vi for alvor tager fat.

Vestlig ønsketænkning

Over 20 år er der sket et dramatisk fald i den danske civile internationale indsats for fred og udvikling. Målt i forhold til Danmarks bruttonationalindkomst er den danske bistand kun på omkring det halve af, hvad den var i slutningen af 1990’erne.

Mantraet har også længe været, at der internationalt kan og skal gøres langt mere for færre offentlige midler. Til gengæld skal offentlige bistandsmidler bruges mere innovativt til at fremme privatfinansierede indsatser, der er mange gange større. Public-Private-Partnership (PPP) er det blevet kaldt. Med offentlige midler gives der garantier, som gør det muligt at tiltrække risikovillig kapital fra pensionsfonde og private virksomheder.

Der er penge nok i verden. Det gælder blot om at få dem i spil på den mest klimarigtige og bæredygtige måde.

Desværre viser forskning nu, at ideen om at offentlige midler kan frigøre enorme private midler til udviklings- og klimaindsatser, i vid udstrækning har været politisk ønsketænkning. Det har været et mantra, som er blevet grebet af mange vestlige regeringer og af store internationale institutioner, men virkningerne er i vid udstrækning udeblevet. Den private kapital er ikke strømmet til verdens fattigere lande, og slet ikke til de allerfattigste, der har størst problem med at finde finansiering.

Her følger et konkret eksempel på afstanden mellem drøm og virkelighed: Da daværende udenrigsminister Kristian Jensen (V) i juli 2015 talte i Addis Ababa i Etiopien, fremhævede han Danish Climate Investment Fund, som et eksempel på at offentlige midler kan frigøre risikovillig privat kapital. Kristian Jensen sagde, at de totale klimainvesteringer initieret af denne fond ventes at blive mellem halvanden og to milliarder dollar på basis af offentlige investeringer på mindre end 100 millioner dollar.

Budskabet var, at én offentlig bistandskrone kan føre til yderligere, hovedsageligt private investeringer på 15-20 kroner i klimaindsatser.

Fejlslået strategi

Men virkeligheden er anderledes.

Den britiske tænketank Overseas Development Institute (ODI) udgav i foråret rapporten Blended finance in the poorest countries. Blended finance er netop finansiering, hvor offentlige finanser frigør privat finanseringskapital, og ODI har lavet en international undersøgelse af, hvordan det er gået.

Konklusionen er langt fra Kristian Jensens ønskedrøm. I gennemsnit har én bistandskrone kun udløst omkring 75 øre i nye private investeringer. Og det ser endnu værre ud i de fattigste lande. Her er gennemsnittet kun 37 øre i private investeringer pr. offentlig krone.

OECD har også lavet undersøgelser af, hvilke private investeringer der er skabt via bistandsmidler. Her når man frem til, at det totale beløb fra 2012-2017 var 152 milliarder dollar, men kun ti pct. af disse milliarder endte i de fattigste lande.

Det skal ses i forhold til, at FN-organisationen UNCTAD siger, at der er brug for ekstra investeringer i udviklingslandene på 2.500 milliarder dollar frem til 2030.

ODI og OECD fokuserer ikke kun på klima og grøn omstilling, men på finansieringen af FN’s 17 bæredygtighedsmål, herunder kampen mod fattigdom.

Der er tre centrale konklusioner i ODI-rapporten:

  1. De private pengestrømme skabt gennem Private-Public-Partnership er ikke i nærheden af at dække, hvad der er nødvendigt for at nå bæredygtighedsmålene.
     
  2. Investeringerne klumpes sammen i mellemindkomstlande, men går stort set ikke til de fattigste lande.
     
  3. Øget brug af bistand for at fremme private investeringer kan ske på bekostning af indsatser for at reducere fattigdom.

Giv os et renfærdigt billede

Den danske PPP-indsats indgår i ODI-forskningsrapporten, men ikke med eksakte tal. Der er dog intet, der peger på, at tendensen er anderledes eller bedre i Danmark end i de øvrige lande.

Når Danmark skal løfte sit internationale ansvar, går det ikke at satse på ønskedrømme, som dem Kristian Jensen og mange vestlige bistandsministre har haft. Private investeringer er vigtige, men de erstatter ikke offentlige indsatser. Ofte skal der yderligere offentlige investeringer til for at fjerne noget af risikoen for de private investorer.

ODI-rapporten er blevet diskuteret i Norge, og her siger direktør Tellef Thorleifsson fra Norfund til Bistandsaktuelt, at et vigtigt problem er mangel på gode projekter, og han nævner, at Kina har været dygtigere end Vesten til selv at udvikle projekter helt fra grunden.

Det er den udfordring, I nu står med. Der er langt færre offentlige midler end tidligere, og drømmen, om at den private investeringskapital tager over, holder ikke.

Rapporteringen om, hvordan danske bistandsmidler bruges, er forringet, og det er i dag umuligt, at få et klart billede af effekten. Det er heller ikke muligt at finde opgørelser, der viser, hvor store private investeringer, der rent faktisk er udløst af danske bistandsmidler i klimainvesteringsfonden og andre fonde administreret af Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU).

Der skal snart være finanslovsforhandlinger, og der bliver (også) brug for ekstra offentlige midler til disse opgaver.

Jeg synes, at I inden forhandlingerne skal sikre, at vi får et renfærdigt billede af situationen:

  • Hvor store har de private investeringer til internationale klimaindsatser og andre bæredygtige indsatser været de sidste fem år, og i hvilket forhold står de private investeringer til de danske offentlige investeringer. Altså: Hvor store private investeringer har de offentlige midler i klimainvesteringsfonden indtil nu genereret?
     
  • Hvordan ventes situationen at være i 2019, hvis den tidligere regerings planer videreføres uændret? Hvilke midler vil der være til rådighed?

På det grundlag vil det være nødvendigt at spørge:

  • Hvad er regeringens konkrete planer for at sikre et »dansk internationalt lederskab for grøn omstilling og i kampen mod klimaændringer«, som der står i regeringens forståelsespapir?

Venlig hilsen Knud Vilby

Knud Vilby er journalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Jes Enevoldsen
  • Christian Mondrup
  • Ib Jørgensen
  • Søren Kristensen
  • Ervin Lazar
  • Eva Schwanenflügel
Anne-Marie Krogsbøll, Jes Enevoldsen, Christian Mondrup, Ib Jørgensen, Søren Kristensen, Ervin Lazar og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Bør spørgsmålet om de konkrete grønne planer blive et nyt "iøvrigt mener jeg..." i denne regeringsperiode? - indtil det er overflødigt...?!

Philip B. Johnsen

De menneskeskabte klimaforandringer kræver akut handling!

Der står de så i vores nye folkevalgte ledere i deres uniformer, de ikke bæredygtige økonomiske vækst politikere, der ønsker at foregive at være borgernes tjenere, men uniformen afsløre vores folkevalgte med det samme?

Frihandel og/eller bilaterale handelsaftaler er omdrejningspunkt for økonomisk vækst for vores politikere i uniformerne, det er motoren i økonomien, der skal skaffe de penge Knud Vilby skriver om i artiklen.

Men faktum er, at frihandel eller bilaterale handelsaftaler ikke er afgørende for velstand i verden, det findes der ‘ingen’ videnskabelig evidens for.

Der findes kun videnskablig evidens for mindre forbrug og ny fordeling af købekraft skaber velstand.

Alt andet viser den bedste forhåndenværende videnskablige evidens vil accelerere fattigdom.

Faktum er:
“Verdensøkonomien er ikke i stand til at vokse, uden at CO2-udledningerne følger med.

Sådan lyder konklusionen i et omfattende internationalt studie, der dermed gør op med forestillingen om grøn vækst.

I de rige lande må der søges veje til mindre produktion og forbrug.”

Hvorfor vil ingen tale om substansen ved problemet?
Hvorfor løgnene fra vores uniformerede folkevalgte politikere?

Fra link:
“Is it possible to enjoy both economic growth and environmental sustainability?
This question is a matter of fierce political debate between green growth and post-growth advocates.

Over the past decade, green growth clearly dominated policy making with policy agendas at the United Nations, European Union, and in numerous countries building on the assumption that decoupling environmental pressures from gross domestic product (GDP) could allow future economic growth without end.

Considering what is at stake, a careful assessment to determine whether the scientific foundations behind this “decoupling hypothesis” are robust or not is needed.

This report reviews the empirical and theoretical literature to assess the validity of this hypothesis.

The conclusion is both overwhelmingly clear and sobering:
Not only is there no empirical evidence supporting the existence of a decoupling of economic growth from environmental pressures on anywhere near the scale needed to deal with environmental breakdown, but also, and perhaps more importantly, such decoupling appears unlikely to happen in the future.”

Link: https://mk0eeborgicuypctuf7e.kinstacdn.com/wp-content/uploads/2019/07/De...
Information 16 juli 2019
Link: https://www.information.dk/udland/2019/07/nyt-omfattende-studie-skyder-f...

Hvor er der en ærlig politiker, hvor er der en fremtid, når alle vores folkevalgte uniformerede politikere lyver?

Anina Weber, Erik Winberg, Karsten Lundsby, Carsten Svendsen og Ib Jørgensen anbefalede denne kommentar
Ib Jørgensen

Kære Knud - der er gået mange år siden ub? og U-gruppen i København. Og mange år siden du anmeldte min lille bog 'Ulandshjælp - bistand eller udbytning?' I mellemtiden har vi kæmpet samme kamp, men på hver sin front, du har brugt dine kræfter i organisationer og medierne, jeg prøvede på universitetet at blotlægge de skævheder, som det kapitalistiske system pr. nødvendighed påførte samfundene, i alle dele af verden.

Idag må jeg stort set give Philip Johnson ret i hans ovenstående kommentar. Der er ikke meget der tyder på, at løsningen på klima- og udviklingsproblemer kan findes indenfor den kapitalistiske økonomi. Tværtimod vil en yderligere udbredelse af denne, med stor sandsynlighed accellerere den drift mod klimakatastrofer, som vi er vidne til idag. Ikke desto mindre er det endnu en tid, den vej der vil blive forsøgt.
Jeg håber på, at tilstrækkeligt mange hurtigt nok vil få øjnene op for kapitalens destruktion af vore livsbetingelser. I første omgang er det mit håb, at vi vil se de analyser af dens magt over vore sind og politiske systemer, som er første forudsætning for et opgør. Og omstillingen til en global etik som ledetråd for vore handlinger.
Enten flytter vi bjergene, eller også knuser de os.
Med kærlig hilsen
Ib

Anina Weber, Jes Enevoldsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Ole Arne Sejersen, Karsten Lundsby, Philip B. Johnsen, Carsten Svendsen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

" S-regeringen bør fremlægge, hvad de konkret vil gøre for at modvirke klimaforandringerne internationalt"
Med streg under internationalt. Mere af det samme navlepilleri hjælper intet.
Vores politikere kender ikke forskel på miljø og klima.
Vi skal følge den rige verden - godt og vel endda. Men at gøre mere nytter intet.

Ib Jørgensen : "Der er ikke meget der tyder på, at løsningen på klima- og udviklingsproblemer kan findes indenfor den kapitalistiske økonomi."
Jamen så går det skidt for kloden, for kapitalismen afskaffes ikke.
Spørg hr Trump, når han kommer.

Ole jakob Dueholm Bech, Anina Weber og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Ib Jørgensen

Leo Nygaard: Jeg er desværre også mest tilbøjelig til at tro, at den afskaffer sig selv (som vi kender den).

Anina Weber, Ole Arne Sejersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Knud Villys brev til de ansvarlige, men dybest set ansvarsløse, ministre udstiller skarpt og præcis manglen på konkrete handlingsplaner på området.

Ole jakob Dueholm Bech, Erik Winberg, Arne Albatros Olsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

I forbindelse med at ilandenes hvert andet år i deres Biennial Report til UNFCCC skal forklare hvordan og hvor meget de bruger til klimabistand (der er jo et løfte om 100 milliarder USD i 2020) henviser de ofte til at den offentlige finansiering skaber en stor privat finansiering, men de er desværre ikke i stand til at dokumentere det med konkrete tal og det bliver de så bedt om at gøre bedre næste gang. Går ud fra at det også gælder for Danmark!

Carsten Cederholm

Selvfølgelig. Men de har lige dannet regering og er lige kommet tilbage fra sommerferie. Så giv lige den ny regering nogle måneder til fortælle hvordan de vil føre regeringsgrundlaget ud i livet.

Schwander - Forkert, partikler i luften er miljø, ikke klima.
Den største samlede klimasynder her i landet er os og vores forbrug af jorden og dens resurser.
Helt som resten af den "rige" verden.

Ole Schwander

@ Leo Nygaard - hvis ikke udledning af partikler fra fossile brændstoffer påvirker klimaet, hvad gør så? Forurening er det i hvert fald.

“Det giver ikke mening med brændeovne i private hjem, når partikelforureningen er så skadelig,” mener Søren Egge Rasmussen, energiordfører for Enhedslisten.

“I SF er man også klar til at indføre et forbud, fortæller miljøordfører Carl Valentin.Der er ingen tvivl om, at når brændefyring står for cirka 65 procent af den samlede udledning af skadelige partikler i Danmark, så er det noget, vi er nødt til at tage alvorligt”, oplyser Carl Valentin

Ja, partikelforurening af nærmiljøet - som dieselbiler i bymiljøet - og som lysene på juletræet.
Klimaet er globalt.

Ole Schwander

Leo - brændeovne fourener, ifølge videnskaben, mere end den samlede transportsektor i Danmark. Så det er vel ikke anderledes på globalt plan?

Jeg ved ikke hvad den ‘sidste’ artikel er ...

Tidens bias trækker mod naiv godtroenhed over for ethvert dystopisk misfoster af et dokument med en overskrift, hvori det stærkt devaluerede begreb 'forskning' indgår.

Vi der sidder her er efterkommere af de overlevende, som søgte ly i bunden af grotten eller i langhuset med bål og brand og røg gennem tusinder af år.

Host

...og med hensyn til klima, kommer der ikke et eneste klimagasmolekyle ud af skorstenen fra en brændeovn, som ikke på forhånd er trukket direkte ud af atmosfæren i det træ, som puttes i brændeovnen. Brændeovnen tilfører ikke klimagasser til atmosfæren, men den indgår i det økologisk bæredygtige kulstofkredsløb, som er det bærende princip bag alt liv på kloden.

Touhami Bennour

Kun "Paradiset"kan ikke findes inden for den kapitalistiske system, ellers alle løsninger kan et kapitalistik system kommer med. Og paradiset er umuligt med de mennesker man har i dag i verden, roligt kan man siger at mennesker lever i den samme verden og er nogenlunde ens.