Kronik

Her er seks sprogsynder, som manipulerer med os og fattiggør det danske sprog

Spindoktorerne lærer politikerne retoriske trick, som desværre sniger sig i både journalisters og almindelige menneskers sprogbrug. Her er en gennemgang af seks tricks, som bidrager til nedbrydningen af et af verdens rigeste sprog, skriver Bo Lillesøe i dette debatindlæg
Spindoktorerne lærer politikerne retoriske tricks, som desværre sniger sig i både journalisters og almindelige menneskers sprogbrug, så stem på en af de politikere, der benytter sig af et ærligt sprog ved næste valg.

Spindoktorerne lærer politikerne retoriske tricks, som desværre sniger sig i både journalisters og almindelige menneskers sprogbrug, så stem på en af de politikere, der benytter sig af et ærligt sprog ved næste valg.

Mads Claus Rasmussen

24. august 2019

Jeg vil gerne anmelde en voldtægt. Offeret er min bedste ven og arbejdskammerat: det danske sprog. Desuden vil jeg gerne anmelde et overgreb i form af manipulation af den danske befolkning. Forseelsen sker i fuld offentlighed hver dag i medierne. Jeg vil redegøre for problemet ud fra eksempler, jeg har fundet på to radiostationer, DR P1 og Radio24syv, i perioden fra marts til og med juli 2019.

Af venlighed vil jeg undlade at angive de specifikke personer bag de bragte eksempler. Der er flere kendte end ukendte blandt dem, og der er flest journalister og politikere. Problemet er imidlertid, at de nævnte kendisser gennem deres optræden i radio og tv efterhånden har smittet det meste af befolkningen med deres retorik.

I øvrigt gælder det for mig ikke så meget om, hvem der står bag forbrydelsen; min mission er derimod at gøre opmærksom på de manipulative tendenser, således at befolkningen måske kan blive i stand til at afsløre dem og i sidste ende væbne sig imod dem.

Seks synder

Det første punkt er anvendelsen af ordet »sige«. Læg mærke til, hvor ofte politikerne bruger vendingen »man kan sige, at (...)«. Det gør de, fordi de med den vending kan skyde et led ind mellem sig selv og det, de mener, hvorfor de kan undgå at stå til regnskab for deres mening senere, hvis det nævnte udsagn skulle vise sig at være forkert eller upopulært. De har jo kun sagt, at man kan sige noget, og ikke gjort det.

Men hvem vil have en politiker valgt ind, som ikke vil stå ved sine holdninger? Vi har brug for politikere, der handler og ikke bare »siger at«.

Et par eksempler: »Så kan man sige, at vi skal bruge flere penge på psykiatrien.« Nu er man endda begyndt at sige, at »man kan forsøge at sige, at (...)« – det blev endda sagt af en professor! Ikke noget højtravende mål for en lærd person, der nok skulle kunne klare et direkte udsagn i første person.

Det andet fænomen er en lige så farlig tendens: brudt syntaks (sætningsbygning), det vil sige benspænd for den naturlige formulering, der normalt vil bestå af en hovedsætning plus en forklarende bisætning, men som her bliver til en hovedsætning plus en ny spørgende hovedsætning, for eksempel:

»Der er usikkerhed om, hvad er det for et politisk program, hun står for?«.

Sætningen burde have heddet »Der er usikkerhed om, hvad hendes politiske program går ud på« eller lignende. Denne ændring er efter min overbevisning typisk spindoktorarbejde, et lusket trick, der skal modvirke tilhørerens naturlige reaktion: at lukke ørerne for politikernes snak.

Spindoktorerne har her fundet frem til en ’dåseåbner’, som skal nedbryde vores forsvar mod politikerens snak, idet han bryder den naturlige syntaks og stiller os et spørgsmål. Tilhøreren er oftest et høfligt menneske, der intuitivt tænker: ’Nu stiller politikeren mig et spørgsmål, jeg må hellere lytte efter, så jeg kan svare’.

Et tredje trick anvendes, når der virkelig skal tales ned til befolkningen. Så forekommer det uhyggeligt ofte, at man skifter synsvinkel midt i sit budskab. Der er her tale om det, som vi forfattere altid er blevet advaret imod, det i litteraturen dybt forbudte irrelevante synsvinkelskift, der markeres ved et skift i sætningens grundled som for eksempel her:

»Han vil fortælle, at jeg kan altså godt finde ud af det her.«

Skiftet fra »han« (tredje-person) til »jeg« (første-person) medfører, at man hopper ud af betragterrollen og ind i hovedpersonen. Med dette skift forsøger man at påvirke tilhøreren til at solidarisere sig med hovedpersonen – et meget manipulerende fif, hvor man i virkeligheden behandler tilhøreren som et barn eller en mindre begavet person, der ikke kan forstå almindelig fremførende tale.

Men det bringer budskabet nærmere modtageren og påvirker vedkommende på det ubevidste plan.

Det fjerde punkt, jeg vil fremhæve, er ofte sjusk, men kan også bruges til manipulation. Under alle omstændigheder ødelægger det præcisionen i vores sprog. Her tænker jeg på irrelevante spring i den grammatiske tid, som for eksempel:

»Jeg kom ind i retssalen, og så ser jeg en ung mand, der var klædt i …«.

Endnu et eksempel på dette fænomen: »Du skriver for ni måneder siden …«. Brugen af nutid skal naturligvis bevirke, at modtageren føler en særlig nærhed til budskabet.

Mit femte punkt er det dybt forvirrende, eklatant ulogiske spring i sætningers sammenhæng, et syntaksbrud som i uhyggelig grad blomstrer i dag, f.eks. »Jeg sku’ bare, altså hvor langt væk ku’ jeg komme?!« Denne type brud er ofte sjusk, men det kan også blive et manipulerende greb, idet det kræver, at tilhøreren selv tilføjer den manglende sammenhæng til sætningen.

Mit sjette punkt er udråbsord som for eksempel: »hey!«, »hov!«, »okay!« og »hallo!«. Disse ord bruges også som ’dåseåbnere’. Man bliver revet ud af sin egen tankegang, når den talende bruger den slags formuleringer. For eksempel: »Så kan man sige, at hallo! Vi vil også med i et forlig …« og dette pragteksempel:

» … sætte mig ned og sige hey, hvad er det egentlig, det gør ved dig?«

Undskyld! Men hvem sætter sig og siger »hey!« til sig selv?

Sprogligt fordærv

De nævnte trick og enkelte andre er med til at afspore vores naturlige dvælen i os selv og ødelægge sprogets naturlige præcision. Vi er vidne til en nedbrydning af et af verdens rigeste sprog.

Et sprog der både kan beskrive de ønskede begivenheder, klargøre vores holdninger til dem, deres indbyrdes rækkefølge og deres logiske sammenhæng, kombineret med fortællerens stillingtagen til de nævnte begivenheder.

Det værste ved alt dette sproglige fordærv er måske, at det oprindelige formål med trickene formentlig har været manipulation af befolkningen. Det næstværste er måske, at de kendte, der benytter sig af spindoktorsproget, fungerer som tilhørernes forbilleder, hvorfor man gang på gang kan konstatere, at folk uvilkårligt overtager deres sprog i de diskussioner, man oplever på arbejdspladser og ved møder.

Endnu værre er det muligvis, at fordærvet er på vej ind i det skriftlige sprog. Det vil næppe vare længe, før de computerprogrammer, der kan overføre tale til skrift, vil være hvermandseje. Til den tid kan vi vist godt vinke farvel til det plejede skriftsprog, vi i dag tilstræber at skrive vores bøger i.

Alt dette betyder en nedbrydning og fattiggørelse af sproget, som jeg som sprogarbejder føler som et alvorligt angreb på mine og andres værker.

Mit formål med denne kronik er altså både at bevare en høj standard i det skriftlige sprog og at gøre den danske befolkning bevidst om den pågående retoriske manipulation i det mundtlige sprog, således at de danske vælgere fremover selv kan afkode og afsløre de retoriske trick og forhåbentlig lære at forsvare sig imod dem.

Sprog er magt. Den, der sidder på sproget, sidder på magten. Vi skal overtage sproget for at tage magten tilbage.

Derfor: Til kamp, kære medborgere! Læg mærke til formuleringstrickene, afslør afsenderne, bekæmp manipulationens sprog hos dig selv og hos andre, og stem på en af de få politikere, der benytter sig af et ærligt sprog ved næste valg.

Bo Lillesøe, forfatter og lektor emeritus

Charterferier med all inclusive er prollet. Bakken er prollet. Lalandia (hvor billedet er fra) er prollet. Mennesker, der går i træningstøj og slippers er prollede, medmindre det er et sarkastisk, distanceret normcore outfit på én af Vesterbros kaffebarer forstås. Det er tankevækkende, at begrebet 'prol' overhovedet er opstået og har fået den betydning, det har – at et ord, der engang var en stolt betegnelse for mennesker i arbejderklassen, har fået betydningen »kikset«. 
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • ingemaje lange
  • Jakob Silberbrandt
  • Christel Gruner-Olesen
  • Flemming Berger
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Randi Christiansen
  • Viggo Okholm
  • Ib Christensen
  • Carsten Munk
  • Steen K Petersen
  • Jane Jensen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Claus Bødtcher-Hansen
  • David Zennaro
  • Thomas Tanghus
  • Gunilla Funder Brockdorff
  • Eva Kjeldsen
  • Ebbe Wagner Smitt
  • Ebbe Overbye
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Henrik Günther
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ivan Mortensen
Johnny Christiansen, ingemaje lange, Jakob Silberbrandt, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Klaus Lundahl Engelholt, Randi Christiansen, Viggo Okholm, Ib Christensen, Carsten Munk, Steen K Petersen, Jane Jensen, Palle Yndal-Olsen, Claus Bødtcher-Hansen, David Zennaro, Thomas Tanghus, Gunilla Funder Brockdorff, Eva Kjeldsen, Ebbe Wagner Smitt, Ebbe Overbye, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens Thaarup Nyberg, Henrik Günther, Lise Lotte Rahbek og Ivan Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Altid dejligt forfriskende med lidt sprogrevsning ;-)

Randi Christiansen, Rolf Andersen, Steen Obel og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

De nævnte fænomener er ganske rigtigt hyppigt forekommende, men at gøre dem til "retoriske tricks" er nok at overdrive en smule. Pkt.2 hænger f.eks. sammen med en generel tendens i sproget, der betyder, at bisætninger efterhånden får hovedsætningsstruktur. Det er ikke noget, spindoktorerne har fundet på. De fleste af eksemplerne viser i øvrigt blot, at talesprog er noget andet end skriftsprog. Man kan ikke forlange den samme strukturerethed og logik af talesproget, som man kan af skriftsproget. Tænk blot på efterhånden faste vendinger som "både...men også" ," de var begge to enige om" og "det betyder nødvendigvis ikke", hvis åbenlyse mangel på logik ikke synes at genere nogen.
Forfatteren har ret i, at det er uheldigt, hvis det mere "rodede" talesprog overtager funktionen som skriftsprog. Modsat bliver det et meget mærkeligt talesprog, vi får, hvis vi trækker skriftsprogets regler ned over det.

Karsten Aaen, Marie Jensen, Viggo Okholm, Rolf Andersen, Michael Gyes, Jens Thaarup Nyberg og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Lykke Ravnager

Det er altid godt, at nogen lige rusker lidt op i tingene og vækker opmærksomheden.

Elise Berg, Philip B. Johnsen, Rolf Andersen, Claus Bødtcher-Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg synes, at man godt kan vove den påstand, at her er tale om en artikel som ikke lever op til sit løfte.

Her er jo ikke tale om voldtægt. Og de lovede eksempler på manipulation vil næppe holde, tør jeg godt sige, for en nøjere granskning. Og i hvert fald ikke hvis den knage hatten skal hænge på, er politikerne og deres spindoktorer.

En væsentlig, men fraværende, pointe er at sproget - både det talte og skrevne - er levende organismer i konstant udvikling. Sproget er fantastisk og kan strækkes i alle mulige retninger, meget elastisk og dynamisk. Vi tilfører det hele tiden nye begreber, nye ord, finder nye måder at bruge det. Sproget udvikler sig, blandt andet, fordi vi bryder reglerne konstant. Finder nye veje, nye måder at konstruere sætninger, når vi implementerer begreber fra andre sprog. Og meget mere.

Det er altid, synes jeg, interessant at diskutere og forholde sig til udviklingen i sproget, måden det kan bruges og bliver brugt. Men jeg antager, at det er fair at sige, at jeg bliver bekymret når nogen ophøjer sig til at vide præcis hvad der er rigtigt og hvad, der er forkert.. Jeg har i hvert fald fuld tiltro til sproget nok skal overleve både politikere, spindoktorer og sprogarbejdere

Selvfølgelig skal vi lægge mærke til de ord og begreber, vores politikere og alle mulige andre bruger. Vi skal tænke selv. Og bidrage til at sproget forbliver forståeligt. Man kan jo begynde med det udmærkede spørgsmål: hvad mener du egentlig? “Du” kan efter behag udskiftes med han, hun, de eller jeg.

Karsten Aaen, Marie Jensen, Flemming Berger, Viggo Okholm, Poul Erik Pedersen og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

“The basic tool for the manipulation of reality is the manipulation of words. If you can control the meaning of words, you can control the people who must use them.”
― Philip K. Dick

Elise Berg, Nikolaj Lykke Nielsen, Peter Marckwardt, Claus Nielsen, Steen K Petersen, Claus Bødtcher-Hansen, Steen Obel, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

En af mine yndlingsaversioner er avisoverskrifter: »Fly styrter ned i...«. Nå, hvornår gør det det?

Kurt Nielsen, Elise Berg, Klaus Lundahl Engelholt og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Angående det talte sprog er der en yderligere pointe, som vedrører den accelererende talehastighed, der besværliggør afkodningen af det talte - speedsnakkeriet florerer!

Kurt Nielsen, Sonja Rosdahl, Olav Bo Hessellund, Karsten Aaen, Kurt Bay, Elise Berg, Ete Forchhammer , Carsten Munk, Rolf Andersen, Steen K Petersen, Thomas Tanghus, Claus Bødtcher-Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ja, det er rigtigt, vi oplever tit tegn på bevidst manipulation af sproget, som middel til at præge meningsdannelsen. Om noget af det kommer fra spindoktorerne ved jeg ikke, men det lyder sandsynligt. Også medierne må stå til regnskab. Uanset hvorfra det kommer mener jeg, at indlæggets eksempler hører til i den absolut lette ende. Her et udpluk af mere alvorlige angreb på sproget, nogle af dem i næsten Orwell'sk format.

'Danskerne'. Den betegnelse er blevet udbredt, til afløsning af ord som vælgerne, befolkningen, borgerne, osv. Ordvalgets betoning af det nationale kan af visse befolkningsgrupper opfattes som ekskluderende, og kan mistænkes for at være påvirket af nationalisme og fremmedfrygt.

'Arbejdsmarkedet'. 'At være på arbejdsmarkedet' er blevet synonymt med at have et job. Førhen var arbejdsmarkedet det sted hvor løn og vilkår for arbejde blev forhandlet. Mens man tilbød eller efterspurgte arbejdskraft, var man kortvarigt på arbejdsmarkedet, ikke når arbejdsforholdet var etableret. Pas på med ordvalget 'at være på arbejdsmarkedet', det kunne tyde på afsmitning fra markedstænkning og konkurrencementalitet.

'Udfordring'. Det har været regnet for god tone at sige udfordring i stedet for problem. En udfordring kan måske overvindes, det samme kan man ikke altid vide om et problem. Newspeak eksempel på managementkulturens pres på trædemøllen. Tilbagetoget fra den sproglige blindvej synes nu at kunne mærkes, så det må være muligt at genoprette det sproglige tab, og give ordet problem en oprejsning.

'Signal'. "Vi må sende et meget klart signal om, hvad vil vi?" Den udtalelse kom fra et medlem af regeringen under tilrettelæggelse af den hovedkuls og dårligt forberedte strukturreform. Hjælpeløs er udtalelsen i sig selv, det samme er tendensen til at udsende signaler i tide og utide, en slags nødråb til befolkningen om at følge deres beslutningstageres rådvilde kurs.

'Spørgsmålstegn'. Det er blevet mere udbredt at sætte spørgsmålstegn end at stille spørgsmål. Står typografien godt til talesproget? Begynder man også at tegne spørgsmålstegn i luften, ligesom når man viser citationstegn med to fingre? Det er mundtlig afmagt på den måde at søge tilflugt i skriftsprogets typografi, det forvirrer udsagnet og kalder mindelser frem om Victor Borges fonetiske tegnsætning. At kalde på smilet kan selvfølgelig også være formålet med det stakkels spørgsmålstegn.

'Mavefornemmelse'. At flytte fokus fra det tænkte og velovervejede til det fornemmede kan bestemt være en genvej til de mennesker der fornemmer mere end de tænker. Men hvordan afgør man så hvilke dele af organismen der skal dominere over de andre, når der træffes vigtige valg, i hvilke tilfælde kan fordøjelseskanalens funktioner fra synkerefleks til peristaltik sidestilles med hjernens og hjertets?

Det var nogle få af de bevidste metoder til at manipulere holdninger gennem sproget. Noget andet er, når visse sprogrevsere forsøger at gøre udtryk og formuleringer 'pænere' (mere fimsede). Det kan føre til mange komiske fejltagelser, som f.eks. at erstatte akkusativ med nominativ ved personlige stedord i genstandsled, lige så snart der er tale om to personer. "Der kom et brev til Torben og jeg". Der findes massevis af eksempler på 'pænt' men forkert sprog, som man ivrigt pådutter hinanden. Børn er tit de yndede men uskyldige ofre.

Noget helt andet er de ubevidste glidninger, som hører med til sprogets naturlige udvikling, herunder indpasning af jargon, fagtermer og nye dialekter. Den slags er helt i orden, lige som det skal være. Det kan være lidt svært at skelne mellem det der fremkommer ved sprogets naturlige brug og slid, og det der skyldes bevidst manipulation. Men det er umagen værd, meget tit kan man afsløre de sproglige manipulationer, og med dem viljen bag.

Kurt Nielsen, Jakob Silberbrandt, Karsten Aaen, Elise Berg, Steen Obel, Flemming Berger, Viggo Okholm, Rolf Andersen, Claus Høeg, Jens Illum, Poul Erik Pedersen, Steen K Petersen, Jane Jensen, Brian W. Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ebbe Overbye, Herdis Weins, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Arbejdsmarkedet. Den som har beklædt den samme stilling i 40 år har jo ret beset ikke været på arbejdsmarkedet i 40 år, men snarere været trukket ud af det.
Den som har været tilknyttet et Jobcenter i 40 år har i den grad været tilknyttet arbejdsmarkedet. Tvunget til at falbyde sig selv i hvert fald to gange om ugen.

Kurt Nielsen, Elise Berg, Carsten Wienholtz, Viggo Okholm, Jan Jensen, Poul Erik Pedersen, Eva Schwanenflügel, Brian W. Andersen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Lars Koch

Det var nogle gode eksempler som du har bragt her, så tak for det. Jeg bruger selv et lille kriterie til at afgøre, hvornår der er tale om bevidst manipulation og hvornår der er tale om ubevidste glidninger af sproget. Det handler om kontekst og er ikke en perfekt afgørelsesmetode, hvilket bl.a. skyldes at nogles manipulation ofte medfører ubevidste glidninger hos andre, men det er stadig det bedste jeg har kunnet finde frem til.

Når de bruges manipulerende, er alle de udtryk du har nævnt og mange flere tilsvarende eksempler stort set altid udtrykt af en partsrepræsentant og er koblet sammen med en logisk fejlslutning. Disse to forhold udgør en kontekst som jeg regner for afslørende. Jeg har set undtagelser til dette, men når noget er udfærdiget af en spindoktor, så resulterer kommunikationsfagets arbejdsmetoder i sproglige udtryk, som kan fanges af dette lille kriterie.

At så meget BS alligevel spredes i samfundet tilskriver jeg at for få mennesker har et bevidst kendskab til retorik. I mine øjne ser det meget ud som om at de fleste kopierer deres argumenter og retorik fra personer som de ser op til og/eller tror på og jeg anser dette for en årsag til mange ubevidste glidninger. Det er ud fra denne overbevisning at du ofte vil kunne se mig dele følgende lille lille crashkursus som et forsøg på at bidrage lidt til at bremse ned for de omfattende manipulationer. https://www.nedersteetage.com/de-76-falske-argumenter/

Jeg ved godt at dette lille "kursus" ikke er helt fejlfrit og at der findes langt flere end disse 76, men dette er den bedste gratis og frit tilgængelige forklaring som jeg har kunnet finde på dansk. Og den er tilstrækkelig til formålet, fordi der ser ud til at være en del dovenskab blandt spindoktorer, politikere og erhvervsrepræsentanter. De bruger typisk kun det samme lille udpluk af 10-15 logiske fejlslutninger og disse er alle på denne lille liste.

Selv er jeg bestemt ikke noget sprogligt geni, så jeg falder desværre og til min store irritation ofte i ubevidste glidninger. Det sker oftere end jeg har lyst til, når jeg skal koncentrere mig om at tilpasse en kommunikation til modtageren. Sprogligt udtryk + kildetjek +/- logisk fejlslutning har for mig været et rigtigt godt hjælpeværktøj til at afkode alt det, der foregår i samfundet. Bortset fra at kunne læse og forstå en tekst, så kræver denne lille metode heller ikke den store uddannelse og svarene er ofte kun et par klik borte i vores digitale tidsalder. Derfor regner jeg den for brugervenlig nok til at mange andre også kan få glæde af den.

At der så også er den hurdle, som kommer af at folks individuelle kognitive bias filtrerer læste fakta til at passe med forudgående tro og holdninger, er noget sværere at gøre noget ved, men det er jo dette bæst som spindoktorer helst fodrer med deres manipulationer. Hvis du kender andre, bedre eller flere små værktøjer til at redde sproget og fakta fra mediespinnets konstante nedbrydning, så del dem venligts med os andre.

Karsten Aaen, Elise Berg, Torben Skov, Jens Illum, Poul Erik Pedersen, Steen K Petersen, Jane Jensen, Eva Schwanenflügel og Lars Koch anbefalede denne kommentar
Morten Hjerl-Hansen

Politikere skal være *kunstnerisk begavede, filosofisk forpinte, visionære, men, desværre, overtrætte forbilleder der erkender sig selv som vrag*. Det er det som folket lige skal se at lære i livets skole og, eftersom denne skole er blevet invaderet af kapitalistisk tænkning på en livsverdensforandrende måde som end ikke kapitalisterne kan *beskrive*, er det os på venstrefløjen der skal lære folket hvad en politiker skal være. Det kan vi passende gøre i essays og debatbøger der ikke er alt for arrogante og berøringsangste.

Læg mærke til at der kun er to positive ting en politiker skal være: kunstnerisk begavet og visionær. Resten af egenskaberne er tungen ud ad vinduet trættende. Men de to egenskaber kan, i bedste fald, være guld værd for en befolkning.

Vi som befolkning er tilmed gunstigt så stillede at det er overkommeligt at verificere at disse to egenskaber.

At kræve at politikere skal være sådan er at stille et krav til *karakteren*.

Det mest irriterende ved trumpismen er når vi på venstrefløjen sidder og stikker til småudfordringer.

Jeg var i selskab med en amerikaner til et Enhedslistemøde som havde forskellige andre eksempler på *usprog*. Here's what he said:

https://www.othernewspaper.com/da/2019/04/12/lynanmeldelse-nyhedsbrevet-...

Torben Skov, Poul Erik Pedersen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Lars Koch anbefalede denne kommentar

@ Brian W. Andersen og Morten Hjerl-Hansen
Tak for bidrag og links. De logiske fejlslutninger nåede jeg ikke til, men i og udenfor det retoriske fagområde er der righoldig litteratur. Professionelle meningsdannere kender dem selvfølgelig, men bruger og misbruger dem tilsyneladende som de vil. For et hurtigt overblik kunne man kigge på "Tal en tanke" af Hendricks og Stjernfelt, fra biblioteket eller boghandelen.

Brian W. Andersen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Ebbe Overbye

Nu har vi godt nok kun haft jobcentrene i 12 år og deres metoder i 17 år, men jeg jeg kan godt forstå hvorfor du har plukket ordet "arbejdsmarkedet" ud af Lars Kochs lille liste. Rigtigt mange af spindoktorers øvrige manipulationer tager udgangspunkt i fortolkninger af dette ene ord. Rent politisk og økonomisk er der også lette og billige points på at gøre det, fordi flertallet ikke er på arbejdsmarkedet i den forstand du her definerede dette.

Godt nok har næsten alle lige skullet kæmpe sig over kanten til en levevej i deres ungdomsår, men når dette først er lykkedes, så glemmer de fleste hurtigt det meste af oplevelsen, de følelser som følger med denne og ikke mindst hvilke privilegier, der hjalp lige dem over kanten. Det skaber en god platform for tro og en mindre god platform for viden.

At så mange danske borgere tror på myten om at der altid er arbejde til dem som vil, selvom hele arbejdsmarkedsmodellen bevisligt er udformet til at der altid skal være en udenforstående restgruppe som der ikke er jobs til, fordi denne gruppe har funktion som både arbejdsreserve for samfundets virksomheder og som lønreguleringsværktøj, er derfor ikke noget under. Forholdet imellem spin og tro er jo nærmest symbiotisk og dette kan hurtigt koste dyrt på sprog og kultur, hvilket efter min mening allerede har været for dyrt for samfundet.

Jeg tænker ofte på Pinkers sociale trilemma, når spindoktorer fra venstre og især højre råber ud i samfundsdebatten for at fremme enkelte dagsordener, fordi hvis Steven Pinker har bare en smule ret, så kan ethvert positivt tiltag undermineres ved på skift at råbe på mere lighed, mere retfærdighed og mere frihed. Kan du huske nogensinde at have set et mediespin, hver en af disse tre ikke indgår i retorikken i en eller anden form? Jeg kan ikke.

Off topic er det det i øvrigt tit at du plukker enkelte ting ud i debatterne, der indikerer et perspektiv, som leder mig til at tro at du måske er en bestemt Ebbe hvis arbejde jeg kender lidt til. Hvis jeg har lugtet dette rigtigt, så er du, som jeg også selv er, fra den del af generation No Future, der tog en kreativitetens uddannelsesvej ud af ungdommens abejdsløshedskø i fattigfirsernes København. Du må selv om hvorvidt du vil be/afkræfte dette og jeg bringer ikke yderligere gæt på personlige detaljer op.

Jeg nævnte det kun af den uskyldige, men gode grund at jeg altid både online og IRL skanner mine omgivelser efter personer, der over tid måske kunne være interesserede i et lille formålsbestemt uformelt netværk som jeg har. Et som giver denne generations underprivilegerede unge mulighed for en tilsvarende vej ud af at blive en del af endnu en tabt generation. Det har jeg brugt lidt fritid på siden starten af nullerne, hvor et behov begyndte af vokse, og selvom jeg som regel gør alt ude i virkeligheden og stort set uden SoMe, så er der enkelte fortilfælde for at personer fra debatter i digitale nyhedsmedier er hoppet med på denne lille filantropi. Nu hvor jeg en gang har nævnt dette, skal jeg fremadrettet nok holde indenfor emnernes rammer igen. :)

Karsten Aaen, Ebbe Overbye, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Lad venligst være med at sidestille voldtægt og sproglig vanæring. Du er selv med til at forfladige stærke udtryks betydning. Der er ingen om helst sammenhæng mellem en dårlig formulering og det at få ødelagt sit liv og psykiske velbefindende. Udover det er det udtryk for en tendens der kaldes voldtægtskultur, som normaliserer det at begå overgreb gennem den sproglige accept af ugerningen som en humoristisk magtfaktor.

Marie Jensen, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

For slet ike at snakke om reformer, omprioteringsbidrag, utilsigtede hændelser og den slags.

Kurt Nielsen, Olav Bo Hessellund, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

De "kloge" vil gerne vise, at de er med på noderne og bruger flittigt nye ord, tit engelske.
Uselvstændigt medløberi er årsagen til denne modernisering af sproget.
Man skulle jo nødigt beskyldes for at tilhøre den uvidende, gammeldags, reaktionære hob herude i landskabet.
Mange eksempler i ovenstående.

En sprogforsker vil sikkert sige : "Vi kan se ......" Hvor ? Joh, "Undersøgelser viser ... "
Trygt at vide, at forskere kan se og læse.

Selv politikere og journalister falder i : Årsagen til....., er fordi at.......
Eller hvad med sjusket udtale : Organisjon !

Evald Mehlsen

At voldbrække sproget ville netop rimeligvis være bedre end det at begå voldtægt. Voldbrække findes måske meget passende kun i talesproget, hvis det findes. Ellers gør det nu.

Signaler hører hjemme i postvæsenet eller som Hitchkock mente: budskaber høre hjemme under Western Union.

Hvor politikeres måde at tale på snerper hen er vel også et tegn på at vi småningom lever mere og mere i et sprogligt ekkokammer. De tænker højt eller rettere de gør som den tynde af Gøg og Gokke: de forsøger at tænke, men der kommer ikke noget ud af det. De ved nok ofte ikke hvad de skal svare.

Philip B. Johnsen

Som Lykke Ravnager skriver 10:01 “Det er altid godt, at nogen lige rusker lidt op i tingene og vækker opmærksomheden.”

Enig!
Men fjerner den opmærksomhed fra pointen?

Der er langt fra de daglige retorisk manipulations greb til ‘Weapons-Grade Communication Tactics’.
Manipulation af borgene til fortsat politisk klimakatastrofe skabende økonomisk politik.

Brian W. Andersen

@ Lars Koch

Jeg er enig, men da så meget spin og forvanskning af sprog og kultur kanaliseres igennem et stort antal mennesker, der generelt ikke søger faglitteratur og viden på bibliotekerne og ved boghandlerne, så prøver jeg altid at finde de bedst mulige digitale alternativer. Der er desværre en stor mangel på dansksprogede materialer og mange af dem, som er tilgængelige, er klistret ind i købskrav og brugerbetaling som ikke alle har råd til og som endnu færre vil betale. Det giver mig et meget smalt felt at plukke fra.

Hvis nogle må kaldes professionelle meningsdannere, så der netop de mange som er ansat som spindoktorer under diverse pænere arbejdstitler. Deres uddannelsesveje frem til jobbet varierer, men generelt alle har derigennem læst og lært af faglitteraturen. For nogle få år siden prøvede jeg at undersøge lidt om deres antal og indflydelse.

Det blev ikke et fuldstændigt billede, men ud fra erhvervs, fagforenings og A-kasse-data nåede jeg frem til godt 23.700 spindoktorer fordelt i danske virksomheder, partier og organisationer. Målt fra samme datasæt var antallet af journalistiske medarbejdere i den samlede danske nyhedsbærende presse på godt 7.000 personer. Det viste også at der er ret stor mobilitet imellem disse meget modstillede jobgrupper. Jeg undersøgte også hvilke uddannelser, der giver adgang til disse stillinger, og hvilke uddannelser, som giver faglig undervisning og træning i retorik. Her var der tale om mindre end 10%, som eksklusivt ligger indenfor gruppen af de mellem og lange uddannelser som kun 16% af befolkningen får/har.

Dette var for 4-5 år siden og tallene har nok ændret sig siden da, men jeg tror ikke at skævhederne er mindre i dag. For mig indikerer de et magtforhold, som sætter de få over de mange, så det ikke kun truer sproget og dettes uløseligt sammenbundne "parter" kulturen, men også demokrati, social sammenhængskraft, social mobilitet, innovation og meget mere. Det er en trussel imod alt hvad jeg har kært, så jeg har valgt at gøre den smule jeg kan for at bekæmpe den og det eneste bare lidt virksomme middel jeg har fundet er oplysning.

Med en del vejbump undervejs har jeg gjort mig tre erfaringer, som kan give lidt håb. En god grundlæggende viden om retorik, logiske fejlslutninger og disse bagvedliggende psykologi, samt logik og dialektik kan godt læres allerede i perioden fra 8.-9. klasse til 3.g. De fleste mennesker kan, uanset alder og uddannelse, lære tilstrækkeligt om emnet til at kunne genkende bevidste manipulationer. Og sidst men ikke mindst. De fleste tager det ikke særligt pænt, når de opdager at de bliver manipuleret eller forsøgt manipuleret af andre. De har en tendens til at klodse hælene i og vende sig direkte imod den manipulerende part.

Derfor er det blevet mit ønske at der kommer en grundig indføring i retorik og dialektik ind i skoler og gymnasier sammen med en større fokus på den almene dannelse, der alt for længe har måttet vige pladsen for erhvervsrettet udenadslære, samt at mere viden om disse emner bliver gjort frit og gratis tilgængeligt via internettet og naturligvis på dansk. Dette er nok et naivt ønske, fordi de mange interesser, som misbruger retorik, vil næppe acceptere en sådan forandring. Ethvert trick virker jo kun effektivt når modtageren ikke kender tricket og det gælder også for de tricks som ligger i sproglige kunstgreb og i de logiske fejlslutninger. Hvis vi også kan oppe undervisning og fri oplysning i kildetjek og faktatjek, så burde det samlet set give muligheder for forme vores samfund i en retning som bedre rummer og gavner det størst mulige flertal.

Det vil nok altid være en kamp op ad bakke, men jeg regner det for så værd at kæmpe for at jeg har den form for undervisning/oplysning inkluderet i det lille netværksprojekt jeg nævnte for Ebbe. Her i sommers gav det mig en fantastisk oplevelse med to meget forskellige unge. Den ene helt ude fra Stram Kurs vælgergruppen og den anden ude fra SAP-delen af Enhedslisten, men henover afgrunden af tillærte holdninger er begge underprivilegerede, nysgerrige, intelligente, empatiske og sociale. Med bare et rudimentært kendskab til at gennemskue manipulation, kunne de blive enige om så mange ting i samfundet at de både kunne blive venner og turde gå op imod deres respektive holdningsgrupper og stille svære spørgsmål. Mest overaskende for dem selv var at de pludselig kunne blive meget enige om udlændinge og flygtningespørgsmål, så nu er det et emne, hvor det flyver rundt med kreative og prosociale forslag, hver gang de ser hinanden.

Det er helt forrygende at se sådan en dannelsesproces udvikle sig og jeg indrømmer at jeg flere gange har siddet og smilet fjollet imens jeg følte mig som en meget stolt mentor. Jeg har nemlig ikke fortalt dem hvad de skal tro og mine egne politiske holdninger ligger et helt tredje sted. Jeg har kun givet dem værktøjer til selv at undersøge alt hvad de måtte ønske at vide og til at sortere spindoktorstøjen fra, gjort disses anvendelse helt frivillig og har derfra lænet mig tilbage og ladet dem selv finde ud af det. Det er ikke første gang at jeg ser unge bygge bro over store afstande, men en bro fra SK til SAP er ligegodt rekorden og noget som giver mig lidt håb for fremtiden.

Begge er i øvrigt blevet så opslugt af deres nysgerrighed og nye færdigheder at de er gået fra at pendle imellem jobcenter og ufaglært arbejde til at være kommet ind på hver deres (lige så forskellige) uddannelse og det går dem godt på disse. En bivirkning som jeg ikke så komme, er at begge er mindre tilbøjelige til følge den igangværende anglisering af vores sprog og kultur og er blevet flittige ordbogsbrugere for at finde rette ord for deres tanker.

Jeg evner ikke rigtigt at vurdere hvordan de ting jeg har beskrevet her vil blive opfattet af dig og andre, men jeg tror på at noget godt må de kunne bruges til. Det har kun kostet mig lidt fritid og hele min tilgang er nærmest opstået naturligt i forlængelse af frivilligt socialt arbejde som jeg har udført i mere end 30 år. Fagprofessionelt kommer jeg fra en helt anden boldgade, hvor jeg i høj grad er praktiker, så jeg har ikke tænkt og planlagt noget af det ud fra akademiske teorier og betragtninger. Den begrænsede viden jeg har om disse, er noget jeg senere har opsøgt for at kunne formidle mine praktiske erfaringer og selv bedre forstå hvordan de opstår. Derfor er det ofte svært for mig at vurdere hvordan idéer vil blive modtaget blandt andre som har uddannet sig ad den akademiske vej, men det har tit været mere positivt end jeg selv troede. Hvor mange tæer jeg også har fået trådt på undervejs, skal der helst ikke tales for højt om. ;)

Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Lars Koch, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er udenomssnak, når elefanten i lokalet forbliver usynlig.

Økonomien diktere politik, hvor det i den eksistentielle klimakatastrofe skabende økonomiske misinformations tid, burde være politik der diktere økonomi!

Nødvendighedens politik!
Danske økonomiske politik!

Ansvarsfralæggelse.
“Af venlighed vil jeg undlade at angive de specifikke personer bag de bragte eksempler. Der er flere kendte end ukendte blandt dem, og der er flest journalister og politikere.
Problemet er imidlertid, at de nævnte kendisser gennem deres optræden i radio og tv efterhånden har smittet det meste af befolkningen med deres retorik.

I øvrigt gælder det for mig ikke så meget om, hvem der står bag forbrydelsen; min mission er derimod at gøre opmærksom på de manipulative tendenser, således at befolkningen måske kan blive i stand til at afsløre dem og i sidste ende væbne sig imod dem.”
Citat Bo Lillesøe

Det er ikke sproget der er problemet anno 2019, selvom det naturligvis er og altid vil forsøges værende manipulerende, det er lige nøjagtigt brugerne af sproget, som ikke i artiklen bliver omtalt eller sat i sammenhæng med deres udenomssnak, personerne der ‘ikke’ tager ansvar men taler udenom, der er problemet.

Den der udsender et budskab, har hovedansvaret for at det bliver modtaget.

Inflationen i sproget indsnævrer den givne befolkningsgruppe. Ikke bare regulært fagsprog, men det sprog der gerne skulle forstås af dem, det omhandler.
Når statens regelmagere til stadighed udvikler regelsættene, mister de forståelsen fra den befolknings, reglerne gælder for. Følgen er frustration og usundhed i en befolkningsgruppe.

Artiklens indhold viser sig nu i indlæggene at være toppen af isbjerget.
Utroligt, at dette skulle føre til min sædvanlige konklussion : Basisindkomst.
Ned med den statslige, sproglige overmagt.
Op med den personlige frihed - også til det sproglige.

Philip B. Johnsen

@Brian W. Andersen
Jeg kunne tænke mig at stille dig et par spørgsmål til SK til SAP personernes nye forståelse af bl.a. flygtninge.

Jeg stiller dig nogle spørgsmål til din holdning til nogle spørgsmål, du behøver ikke men må gerne svare på dem, men forklar lidt mere om SK til SAP personernes nye forståelse.

Er det den fælles forståelse af at, det er dyrt at være fattig, der åbner døren for dialog mellem SK til SAP personerne?
Er økonomi generelt pointen for den samlede professionelt politisk spin?
Er det pointen for professionelt politisk spin, at lukke for dialog, med et fælles politisk økonomi syn fra højre til venstre i politik?
Er det økonomi der diktere politik?
Eller
Er det politik der diktere økonomi?

Skriftsproget er på godt og ondt blevet udfordret (eller et problem) i takt med den voldsomme digitale udvikling, som vel fremmer de hurtige replikker og beskedder. Politikerne har magten for øje og intentionerne kan være fine, men de falder nok også i grøften engang imellem.
Sproget er vigtigt.men hvis ikke det er levende og foranderlig tror jeg så også at det kan hæmme mennesker,som ikke lige har de stærke regelrette indsigter omkring tid med grundled og udsagns led m.v.
Personligt synes jeg så uanset at jeg som snart 74 årig endnu ikke er voksen! ,at det på en måde latrinære sprog ikke pynter og på sin vis forfladiger omgangstonen. Her er vore dygtige journalister (vidensmæssigt) på musikkanaler ret slemme. Pissegod koncert skide smart spiler røven ud af bukserne m.v.. Det var bare eksempler.

Skriftsproget er på godt og ondt blevet udfordret (eller et problem) i takt med den voldsomme digitale udvikling, som vel fremmer de hurtige replikker og beskedder. Politikerne har magten for øje og intentionerne kan være fine, men de falder nok også i grøften engang imellem.
Sproget er vigtigt.men hvis ikke det er levende og foranderlig tror jeg så også at det kan hæmme mennesker,som ikke lige har de stærke regelrette indsigter omkring tid med grundled og udsagns led m.v.
Personligt synes jeg så uanset at jeg som snart 74 årig endnu ikke er voksen! ,at det på en måde latrinære sprog ikke pynter og på sin vis forfladiger omgangstonen. Her er vore dygtige journalister (vidensmæssigt) på musikkanaler ret slemme. Pissegod koncert skide smart spiler røven ud af bukserne m.v.. Det var bare eksempler.

Randi Christiansen

Jeg skulle mene, at dansk er et sprog med meget præcis grammatik. Når sproget degenererer - og det gør det, såfremt man taler om rigsdansk - må det skyldes uddannelsesinstitutionernes forfald.

Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Philip B. Johnsen

Jeg havde faktisk skrevet et svar til dig, men da jeg trykkede på "send kommentar" blev det slettet i stedet for sendt. Nu er det blevet en meget travl mandag som jeg ved bliver stressende, så det varer et stykke tid før at jeg kan genskrive svaret, men du er ikke glemt.

Philip B. Johnsen, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar