Læserbrev

Socialministeren bør skrue lidt ned for Steincke-stoltheden

Socialministeren bør måske ikke være så stolt over K. K. Steincke, som hun skriver. Steincke var fortaler for raceforædling og indførte lovgivning om tvangssterilisering af blandt andet psykisk syge, skriver Lotte Faarup i dette debatindlæg.
14. august 2019

Astrid Krag (S) beskriver i sit debatindlæg fra den 12. august, hvordan hun hver morgen passerer forbi K. K. Steinckes buste i Social- og Indenrigsministeriet med stolthed, fordi denne gamle socialdemokratiske socialminister med sin socialreform i 1933 »lagde grundstenene til det velfærdssamfund, vi kender i dag«.

Jeg synes, det er på sin plads at tilføje noget mere information til dette glansbillede.

Steincke udgav i 1920 bogen: Fremtidens Forsørgelsesvæsen. Heri gør han sig til stor fortaler for, som han selv beskriver det: »en forædling af Racen«. Det udmønter sig i praksis senere – blandt andet i en sterilisationslovgivning, der helt frem til 1960’erne gør det muligt at tvangssterilisere blandt andre psykisk syge for at undgå deres formering og belastning af velfærdsstatens budgetter.

Steincke er også den justitsminister (under Staunings socialdemokratiske/radikale regering), der i 1938 nægter jødiske flygtninge indrejsei Danmark med den begrundelse, at de ikke er politiske flygtninge.

Jeg syntes lige, det skulle med.

Lotte Faarup, teaterinstruktør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ivan Mortensen
  • Torben Lindegaard
  • Eva Schwanenflügel
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Oluf Husted
Ivan Mortensen, Torben Lindegaard, Eva Schwanenflügel, Maj-Britt Kent Hansen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

@Lotte Faarup
Hvad er det der undre dig?

“Sea-Watch redder dem, Europa helst så drukne i Middelhavet.”
Vinder af Politikens Frihedspris 2017.
Link: http://politiken.dk/udland/art6150208/Sea-Watch-redder-dem-Europa-helst-så-drukne-i-Middelhavet

6 July 2017
"Those trapped in Libya are vulnerable to human rights violations and abuses including killings, torture, rape, kidnappings, forced labour, and arbitrary and indefinite detention in cruel, inhuman and degrading conditions."

Amnesty International

Link: https://www.amnesty.org/en/press-releases/2017/07/central-mediterranean-...

12 November 2018
Cruel European migration policies leave refugees trapped in Libya with no way out.

“A year after shocking images purporting to show human beings being bought and sold in Libya caused a global outcry, the situation for migrants and refugees in the country remains bleak and in some respects has worsened, said Amnesty International.”

Link: https://www.amnesty.org/en/latest/news/2018/11/cruel-european-migration-...