Kommentar

Stop med at pløje og brug husdyrene bedre, sådan får vi mere klimavenligt landbrug

Vi skal bort fra at opfatte dyrkningsjorden som et dødt vækstmedie og i stedet se den om et levende økosystem. Så kan vi binde mere kulstof og være med til at løse klimakrisen, skriver økologisk landmand Andrea Topsøe Sloth i dette debatindlæg
Landbruget kan gøres mere bæredygtigt, hvis der ændres på nogle af de traditionelle landbrugsmetoder. For eksempel kan husdyr bruges til at bringe økosystemet i balance, hvis de forvaltes rigtigt. Græsædere har været på sletterne i tusindvis af år og græsset har udviklet sig sammen med dem, skriver Andrea Topsøe Sloth i denne kommentar.

Landbruget kan gøres mere bæredygtigt, hvis der ændres på nogle af de traditionelle landbrugsmetoder. For eksempel kan husdyr bruges til at bringe økosystemet i balance, hvis de forvaltes rigtigt. Græsædere har været på sletterne i tusindvis af år og græsset har udviklet sig sammen med dem, skriver Andrea Topsøe Sloth i denne kommentar.

Mads Jensen/Ritzau Scanpix

20. august 2019

Klimakrisen handler ikke om genbrugstøj, elbiler eller veganske produkter. At vi har for meget kuldioxid i atmosfæren og alt for lidt kulstof i jorden er et symptom på et langt mere omfattende problem – at økosystemet er ude af balance.

Vi har udpint jorden og frigivet jordens kulreserver i form af humus (organiske stoffer i jorden, red.) og fossile brændsler til atmosfæren. Kulstofkredsløbet er bare et af de kredsløb i økosystemet, der ude af balance, men alt hænger sammen, og vi har brug for at bringe hele systemet i balance.

Derfor mener jeg, at vi skal til at kigge ud på vores landskab og på helheden. Med den rette forvaltning af dyr, planter og landjord kan vi nemlig binde kulstof i jorden, vitalisere økosystemet, øge biodiversiteten og måske endda ende i balance.

Landmanden m/k har en fantastisk mulighed for at vitalisere økosystemet og producere sund mad. Den form for landbrug kaldes regenerativt landbrug.

Jeg tror, regenerativt landbrug kan være et af de store svar på klimakrisen.

Økosystem i balance

Regenerativt landbrug handler om at samarbejde med naturen frem for at bekæmpe den. Det handler om at opfatte dyrkningsjorden som et levende økosystem frem for et dødt vækstmedie, man skal tilsætte næring og bekæmpelsesmidler for at få planterne til at gro i.

Rent praktisk skal vi ændre på nogle af de traditionelle landbrugsmetoder. For eksempel kan man bruge husdyr til at bringe økosystemet i balance, hvis man forvalter dem rigtigt.

Græsædere har været på sletterne i tusindvis af år og græsset har udviklet sig sammen med dem. Samtidigt har rovdyrene sørget for at holde dyrene i bevægelse, og dyrene har bevæget sig fremad, græsset ned og efterladt græsset i fred, så det kunne gendanne sig selv.

Denne proces af nedbidning og nedtrampning efterfulgt af hvile og genopbygning af plantemasse har opbygget tykke lag af humus.

Det kan man for eksempel se på prærien, der med sit tykke humuslag er en af de mest frugtbare jorde.

Humus består af organisk materiale og er et lager af kulstof, der kan opbevares sikkert i jorden frem for at være i atmosfæren i form af CO2.

Det giver også landmanden nogle fordele. Planter i humusrig jord er mere tolerante over for tørke og humusrige jorde kan endda modvirke oversvømmelser. Og så er humusrige jorde gode til at holde på næringsstofferne, så de bliver hos planterne, hvor der er brug for dem.

I dag lukker de fleste bønder deres dyr ud på en stor græsmark og flytter dem, når dyrene trænger til nyt græs. Det betyder, at de ikke lægger en plan for afgræsningen, og at der ikke bliver taget højde for, at græsset skal have nok tid til at gendanne sig selv.

Resultatet bliver overgræsning på bestemte områder, fordi dyret kan gå tilbage og bide deres yndlingsplante ned igen og igen. Dette ødelægger græsset og økosystemets funktioner.

Men hvis landmændene lader deres dyr græsse, så det efterligner naturens eget system, kan køer og får bruges til at genoprette økosystemet og opbygge humuslaget.

Skrot ploven

Man kan også opbygge jordens liv og humusindhold i planteproduktion ved at undgå at forstyrre jorden og det liv, der lever i den. Noget, der forstyrrer jordens liv meget, er pløjning.

I Danmark er det almindeligt at pløje mindst en gang om året.

Pløjning er skyld i tab af mikroliv i jorden, ødelæggelse af jordstruktur (det fører blandt andet til hyppigere oversvømmelser), frigivning af drivhusgasser og tab af humus. Samtidig efterlader det jorden bar og sårbar over for vind og vejr, og vi risikerer, at det frugtbare jordlag bliver skyllet og blæst bort.

For at kunne blive ved med at producere mad og for at kunne trække kulstoffet ned i jorden skal vi værne om vores livsvigtige og skrøbelige jord.

Det betyder blandt andet, at vi skal sende ploven, vi har brugt i tusind år, til skrot - eller i hvert fald gøre os fri af vores afhængighed af den. Det betyder også, at vi skal lære at dyrke jorden på helt nye måder.

Landbruget går en spændende tid i møde. I udlandet er der gårde, der har været i gang med regenerativt landbrug i noget tid, og resultaterne er imponerende.

Gabe Brown er en berømt landmand fra USA og en pioner inden for regenerativt landbrug. Han er stoppet med at pløje, har indført stor artsdiversitet i salgsafgrøder og efterafgrøder og integreret husdyr i markdriften. På 20. år har han mere end femdoblet indholdet af organisk materiale i jorden og forøget tykkelsen af jordens toplag fra 7,5 cm til 35,5 cm.

Det viser, at det er muligt at genopbygge jorden og lagre kulstof, hvis man forvalter landet på den rette måde.

Der er flere og flere mennesker i udlandet og i Danmark, der beskæftiger sig med regenerativt landbrug, og de bliver dygtigere og dygtigere.

Det får bare alt for lidt opmærksomhed i den danske klimadebat på trods af, at god forvaltning af jorden er en vigtig brik i løsningen på klimakrisen. 

Andrea Topsøe Sloth er faglært økologisk landmand.

I regeringens klimaplan fra efteråret var der kun yderst sparsomme krav til reduktion af landbrugets udledninger af CO2. Og generelt er Danmark med de nuværende planer et godt stykke fra at opfylde ambitionerne i Parisaftalen, der kræver en samlet reduktion på 10 procent CO2 årligt, idet klimaplanen kun reducerer med 1,2 procent.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Niels Duus Nielsen
  • David Zennaro
  • Estermarie Mandelquist
  • Viggo Okholm
  • Carsten Svendsen
  • Steen K Petersen
  • Flemming Berger
  • Carsten Munk
  • Anders Graae
  • Carsten Mortensen
  • Palle Bendsen
  • Karen Grue
  • Gert Romme
  • birgitte andersen
  • Marianne Stockmarr
  • Eva Schwanenflügel
  • David Breuer
  • Lise Lotte Rahbek
  • Agnete La Cour
  • Thomas Tanghus
Morten Lind, Niels Duus Nielsen, David Zennaro, Estermarie Mandelquist, Viggo Okholm, Carsten Svendsen, Steen K Petersen, Flemming Berger, Carsten Munk, Anders Graae, Carsten Mortensen, Palle Bendsen, Karen Grue, Gert Romme, birgitte andersen, Marianne Stockmarr, Eva Schwanenflügel, David Breuer, Lise Lotte Rahbek, Agnete La Cour og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Annette Chronstedt

- tak for denne basalt livsvigtige introduktion ! Den kalder i den grad på opfølgning. Besøg hos regenerative landmænd, reel praksis og konkrete tal. Lad os blive fodret med eksempler på den indlysende visdom i fremtidens helhedsorienterede fødevarepolitik
.

David Zennaro, Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Viggo Okholm, Steen K Petersen, Flemming Berger, Ole Schwander, niels astrup, birgitte andersen, Marianne Stockmarr, Eva Schwanenflügel og David Breuer anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Det er nok at undervurdere danske landmænd, at påstå at de IKKE har styr på hvor dyrene skal græsse.
De har da en oplagt interesse i at skabe den bedste ydelse, både hvad angår dyrenes tilvækst og græsnings potentialet.
Og pløjning.
Tja- måske er den økologiske landmand ikke helt med på hvad der sker i landbruget i dag.
Diskussionen om pløjefri marker har været på dagsordenen i mange år:
https://landbrugsavisen.dk/mark/pl%C3%B8jefri-dyrkning-af-v%C3%A5rs%C3%A...
Så måske er det de økologiske bønder der er lidt bagud med tankegangen.

Helene Kristensen

Det er muligt at pløjefri marker har været på dagsordenen i mange år, men den bruges ikke meget, ihvertfald ikke her omkring. I april-maj køres der møg og/eller gylle ud, jorden pløjes og harves, så sås der majs, efter en tid sprøjtes der. I oktober høstes majsen, umiddelbart efter sprøjtes der med round-up så intet levende er tilbage. Er det en tør vinter med blæst, er der her på det tidligere frodige Midtfyn kraftige sandstorme som bringer minderne tilbage om en barndom i Midtjylland. Sandstormene fortsætter fra de døde marker hele foråret - og så startes der forfra. Jorden er helt død, ikke en regnorm (ikke et eneste mulvarpeskud, selv om der er masser i min have), og det lugter grimt, hvis man prøver at tage det op og snuse til det.

Afgræssede marker er et særsyn, køerne står på stald hele året. I stedet er der anlagt fine græsplæner i umiddelbar tilknytning til staldene og gården, disse gødes, klippes og vandes i tørkeperioder selv om haveejerne i samme område bliver bedt om ikke at vande, fordi der skal være vand til køerne - som står og kigger ud på den fine velpassede plæne.

Morten Lind, Per Torbensen, Estermarie Mandelquist, Anders Olesen, Martin E. Haastrup, Steen K Petersen, Flemming Berger, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Philip B. Johnsen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Du skriver det jo selv Jørgen Wind-Willassen, De har da en oplagt interesse i at skabe den bedste ydelse, både hvad angår dyrenes tilvækst og græsnings potentialet. Men de tænker ikke på jorden, kun vækst og profit.
Det er jo ikke profitten der ses på her, men jorden og mulighederne for bønderne for at lagre CO2 i jorden. Det der beskrives her er landbrugets muligheder for at være en del af løsningen, ikke kun en del af problemet.

Morten Lind, Estermarie Mandelquist, Viggo Okholm, Anders Olesen, Martin E. Haastrup, Steen K Petersen, Flemming Berger, Carsten Munk, Jens Thaarup Nyberg, Lise Lotte Rahbek, Philip B. Johnsen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Anders Skot-Hansen

I moderne landbrug bruges i stor udstrækning "pløjefri dyrkning". I stedet foretager man "nedvisning" af marken (sprøjtning med Roundup). Foråret er tiden, hvor landskabet bliver gult. Bæredygtigt eller...

Kasper Andreasen

@Jørgen Wind-Willassen
Artiklen du henviser til er fra 2018, hvor LMO Planteavl foreslår, at man undlader at pløje netop det år. Næppe svarende til egentligt pløjefri marker.

Claus Poulsen

Vi har i lang tid vidst at dyrehold betyder en voldsom CO2 udledning, og der har længe været forskning og eksperimenter med at nedbringe denne udledning. Alt er prøvet.
Jeg kan ikke afvise, at man kan høvle en procent eller to mere af udledningen, men for fucks sake, vi er midt i en klimakrise, det er slet ikke nok at lægge lidt om. Hvis vi vil have en jordklode der er beboelig om bare få årtier, skal vi stoppe helt med dyrehold.

Morten Lind, Niels Østergård og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

Artiklen fra Landbrugsavisen understreger, at der er forskel på jordtyper.
Stærkt lerede jorder kan være umulige at komme til uden pløjning.

https://landbrugsavisen.dk/mark/pl%C3%B8jefri-dyrkning-af-v%C3%A5rs%C3%A...

I fremgangsmåden regnes også med harvning I 15 cm dybde.

Pløjefri dyrkning – alene med benyttelse af regnorme og mikroorganismer – forudsætter, at der findes et sådant levende jordmiljø – at dette altså ikke er udryddet af giftstoffer og tung kørsel.

Denne økolog – med 17 års erfaring – siger – I en meget detaljeret beskrivelse - at han tilstræber et anaerobt miljø I dybden

https://landbrugsavisen.dk/pl%C3%B8jefri-%C3%B8kolog-tryller-med-kompost...

og tilsætter mælkesyrebakterier.
“Jordbehandlingen foregår ved hjælp af ’fladekompostering’, en jordbearbejdning med en fræsning i 2-5 cm dybde, hvor der samtidig sprøjtes Biosa ud, som skal processtyre komposteringen.”