Kommentar

Det er suspekt at tage på ferie uden familien, men der er nu en særlig glæde ved at være alene

Jeg er selvfølgelig ikke alene på ferie. Jeg er taget alene på refugium for at arbejde. Alligevel giver tiden alene mulighed for at opleve en frihed, der kun opleves så vidunderlig, når man til daglig er fast fortøjet til familieskibet, skriver journalist Betty Frank Simonsen i dette debatindlæg
Efter to ugers ferie med familien kunne journalist Betty Frank Simonsen ikke lade være med at sende længselsfulde blikke i retning af maleren Oluf Høst atelier, der lå lidt væk fra huset – afsides. Et godt sted at være alene.

Efter to ugers ferie med familien kunne journalist Betty Frank Simonsen ikke lade være med at sende længselsfulde blikke i retning af maleren Oluf Høst atelier, der lå lidt væk fra huset – afsides. Et godt sted at være alene.

Peter Hove Olesen

19. august 2019

Man må ikke tage alene på ferie. Ikke hvis man har en familie. Det er der noget suspekt ved. Det er ikke i orden over for børnene og heller ikke over for ens mand eller kone. Så jeg er selvfølgelig ikke alene på ferie. Jeg er taget på refugium for at arbejde. That’s my story and I’m sticking to it. Men hvis jeg nu var alene på ferie, tror jeg, at det ville føles ret meget som dette, at være på eget værelse, efter nogle ugers intens familieferie på Bornholm og Mols.

Det var virkelig dejligt at have tid sammen. Alligevel kunne jeg efter to ugers ferie, da vi nåede til Oluf Høsts malerhjem, ikke lade være med at sende længselsfulde blikke i retning af hans atelier, der lå lidt væk fra huset. Dejligt hævet over haven, på en skråning. På museet kørte en film om Oluf Høsts liv. »Jeg talte sjældent med min far, da jeg var lille«, fortalte hans yngste søn.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Henning Kjær
  • Anker Heegaard
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Henning Kjær, Anker Heegaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anker Heegaard

Gud hvor jeg kender det .... behovet eller trangen til, at være alene.
Ikke fordi jeg ikke bryder mig om, at være sammen med andre, det gør jeg skam, men de kan hurtigt blive for meget for mig.
Som særlig sensitiv er min "modtager" åben på alle frekvenser hele tiden, og derfor fyldes jeg hurtigt op med indtryk, med påvirkninger, som alle skal bearbejdes og helst med det samme.
Jeg trækker mig derfor ofte hurtigt fra større arrangementer, men selv de mindre kan være svære at komme igennem.
Indtil jeg blev klar over, hvordan det hang sammen, at jeg havde det sådan, kæmpede jeg med al kraft for at modvirke det .... kun for at gøre det værre.
Efterhånden er jeg blevet bedre til at navigere mellem de mange indtryk og signaler jeg modtager. Som tiden er gået, kan jeg forlige mig med, at have det sådan, og nogen gange endda opfatte det som et gode.
Trangen til alenetid, er ikke et tegn på at vi nødvendigvis er asociale eller underlige, men er et udtryk for et behov, som vi kan have i større eller mindre omfang. Det må vi lytte til og respektere uden at få dårlig samvittighed.

arne tørsleff, Estermarie Mandelquist, Tor Brandt og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Jeg tror alene tid er et forkert ord, Stilletid er bedre, det man man har brug for, er at koble af fra dagen og det kan passende være dagens sidst timer hvor man ikke taler sammen men sorterer sig selv og dagen ud. Jeg er altid gået iseng en time eller to efter min eks og har brugt stilheden til at sortere mig selv ud og det fungerede glimrende.

Else Marie Arevad

Alenetid er dejligt - når man ikke er ensom. De ensomme taler ikke om alenetid.

David Zennaro og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar