Danmark har sat en ny markant grøn retning, og vi er som ny regering allerede i gang med at konkretisere vores planer for et internationalt lederskab på klimaområdet.
Vi skal være ambitiøse – både herhjemme og i internationale forhandlinger – men også når det kommer til klimabistand. Og vi er godt på vej. Regeringens målsætning om at mindske drivhusgasudledningen med 70 procent i 2030 har cementeret en ny og grønnere kurs for Danmark.
En målsætning, som nu igen har placeret Danmark solidt i feltet blandt verdens mest klimaambitiøse lande. Alene med reduktionsmålet har Danmark styrket den soft power, som den tidligere regering med dens såkaldte ’grønne realisme’ – der i praksis ofte snarere var et rødt stopsignal på klimainitiativer – var ved at sætte over styr. I S-regeringen vil vi lede gennem det gode eksempel, og derfor starter vores internationale indsats med ambitiøse nationale mål.
Verden har travlt. Ifølge FN’s klimapanel har vi kun 11 år til at sænke drivhusgasudledningerne markant. Det er helt afgørende, at blandt andet vækstøkonomierne ikke fortsætter med at investere i kulkraftværker, men i stedet skaber de rigtige betingelser for, at investeringerne trækkes over i sol og vind.
Her har vi mange danske erfaringer, som vi bringer i spil internationalt. Blandt andet hvordan man integrerer store mængder vedvarende energi i sit energisystem, og hvordan man gør det attraktivt for pensionskasserne at investere i havvind.
Brug for privat finansiering
Journalist Knud Vilby skriver i et åbent brev her i avisen den 7. august, at mobilisering af private investeringer ikke alene kan håndtere klimakrisen i udviklingslandene, og at de hidtidige offentlige investeringer ikke har mobiliseret den forventede private kapital.
Vi er enige med Vilby i, at mobilisering af private investeringer ikke alene kan håndtere klimakrisen i udviklingslandene. Vi er også enige i, at tilpasning til klimaforandringerne skal have øget fokus i de kommende år. Udfordringen med klimaforandringer er enorm, og hvis Parisaftalen og verdensmålene skal nås, kræver det en tæt samtænkning af udvikling og klima på en lang række områder.
Men en stigning i den globale udviklingsbistand til klimatilpasning gør det ikke alene. Offentlig udviklingsbistand vil ikke kunne løse det enorme investeringsbehov, som klimaforandringerne kræver. Derfor er der behov for at tiltrække privat finansiering. Netop det arbejder den globale tilpasningskommission på at komme med forslag til. Fra dansk side deltager PKA’s direktør Peter Damgaard Jensen.
Succeserne er der
FN’s generalsekretær António Guterres har også fokus på at styrke verdens ambitionsniveau på klimaområdet, både når det gælder CO2-reduktion og klimatilpasning. Den tankegang danner rammen for klimatopmødet den 23. september, hvor Danmark sammen med Etiopien og organisationen Sustainable Energy for All leder topmødets spor om energiomstilling.
Når Danmark er udvalgt af FN, hænger det sammen med vores årtier lange, grønne energiomstilling, ikke mindst som resultat af Svend Aukens indsats som miljøminister i 1990’erne. Auken har haft en stor betydning for Danmarks energiforsyning i dag.
Det har også givet Danmark unikke kompetencer, når det kommer til at udrulle bæredygtig energi på en måde, hvor det både gavner klimaet og ikke belaster udviklingslandenes statskasser. De erfaringer kan vi på topmødet dele med resten af verden.
Danmarks lederposition på topmødet er også et resultat af, at vi har førertrøjen på, når det kommer til at mobilisere privat finansiering i vækstøkonomier og udviklingslande. Klimainvesteringsfonden var banebrydende, da den blev etableret under den seneste socialdemokratiskledede regering i 2014.
Den har i de seneste fem år investeret i vindenergi i Kenya og Mongoliet, solenergi i Chile, Brasilien og Maldiverne, energieffektivisering i Malaysia og vandrensning i Indien.
Med et begrænset offentligt indskud på 275 millioner kroner fra udviklingsbudgettet har Klimainvesteringsfonden medført en øget kapacitet i grøn energi på knap 600 megawatt, hvilket svarer til cirka 10 procent af al den vindenergi, der er installeret i Danmark. I alt har fonden rejst 1,3 milliarder kroner, hvoraf 775 millioner kroner kommer fra den private sektor.
Så succeserne er der. Dem skal – og vil – vi arbejde for flere af.
Men vi er også klar over, at det specifikt i forhold til de fattigste lande er vanskeligt at tiltrække privat kapital. Og den udfordring vil regeringen arbejde på at løse. Vi sagde det meget klart før valget: Danmark skal igen være en grøn stormagt. Vi er allerede godt i gang. For vi efterlader ikke klimakrisen til næste generation.
Jeppe Kofod, udenrigsminister
Dan Jørgensen, klimaminister
Rasmus Prehn, udviklingsminister
