Klumme

Udkantsminister Dybvad bør sikre, at familier faktisk kan flytte på landet

Hvad skal der til at overbevise realkreditinstitutterne om, at det ikke i sig selv er dødsens farligt at købe hus, bare fordi det ligger på Falster eller i Thy? Noget tyder på, at staten må give en hånd med, skriver journalist Anna von Sperling i dette debatindlæg
Realkreditinstitutterne modarbejder en positiv prisudvikling i yderområderne, alt imens de understøtter de vanvittige prisstigninger i byerne, når de aktivt opfordrer huskøberne til i stedet at købe ejendom i byerne. Der er brug for politisk nudging. Og så er vi jo heldige, at vores nye boligminister Kaare Dybvad er forfatter til debatbogen »Udkantsmyten«, skriver Anna von Sperling.

Realkreditinstitutterne modarbejder en positiv prisudvikling i yderområderne, alt imens de understøtter de vanvittige prisstigninger i byerne, når de aktivt opfordrer huskøberne til i stedet at købe ejendom i byerne. Der er brug for politisk nudging. Og så er vi jo heldige, at vores nye boligminister Kaare Dybvad er forfatter til debatbogen »Udkantsmyten«, skriver Anna von Sperling.

Sarah Hartvigsen Juncker

16. august 2019

Okay, jeg afslører det: Det smukkeste sted i Danmark er et lille fiskerleje på Nordøstfalster, der hedder Hesnæs. Især er det helt særlige øjeblik, hvor man kører ud af skoven, der omkranser byen, og Østersøen åbenbares.

Jeg kan huske det øjeblik, da jeg ankom første gang for 25 år siden, og det virker stadig hver gang. En lille åbenbaring. Og så en is på havnen.

Derfor fik jeg for nogle år siden den idé, at jeg ville købe et hus i Hesnæs. De er naturligvis sjældent til salg, men pludselig var der et, og jeg kontaktede min bank.

Jeg kan ikke huske den nøjagtige pris og deler nødigt detaljer om min privatøkonomi, men jeg kan afsløre, at jeg ikke havde en eneste krone i gæld og besad en fuldtidsstilling på et mindre dansk dagblad med stigende læsertal.

Og at det 200 kvm store, totalt istandsatte fiskerhus med østersøudsigt og 50 meter til en kick ass sandstrand kostede cirka det samme som en som en etværelses i Kastrup med privat affaldsskakt.

Men realkreditinstituttet sagde nej.

Eller fatisk sagde rådgiveren uden omsvøb eller hensyntagen til lokale følelser:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • David Zennaro
  • Gert Romme
  • Lise Lotte Rahbek
  • Christian Estrup
  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
Alvin Jensen, David Zennaro, Gert Romme, Lise Lotte Rahbek, Christian Estrup, Christian Mondrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Talte med en bekendt forleden. To voksne. Gode indkomster. De finder et billigt sted i en meget lille landsby i Himmerland og vil bo der med deres tre børn. De får nej til en lån - men får samtidig det gode råd at finde et hus i en, dyr, forstad til Aalborg.

Finder de det, vil de endda kunne låne meget mere. Fatter det ikke.

Jens Larsen, Karsten Aaen, Alvin Jensen, Markus Lund, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Gert Romme, birgitte andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Realkredit og banker er forretning ganske enkelt. Derfor er samfundet noget man udnytter, og bidrager så lidt til som muligt.

Karsten Aaen, Alvin Jensen, Torben Jensen, Markus Lund, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz og birgitte andersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Himmerland er et vidt begreb

En del af Himmerland ligger i region Nordjylland, en anden i region Midtjylland.
Forhenværende integrations- og boligminister Inger Støjberg f.eks. er bosat i Hadsund, der ligesom Mariager ligger lige på den østlige grænse mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland. Mens Viborg, hvor bl.a. Jens Rode (tidligere Venstre, nu Radikale Venstre) og Søren Pape Poulsen (tidligere justitsminister og livslangt Konservativ) har deres privatboliger, ligger i Region Midtjylland .. ;-)

Karsten Aaen, jens peter hansen, birgitte andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
birgitte andersen

Man skal bare huske på en ting når man flytter til udkanten, Servicen er fuldstændig ikke eksisterende. Kender nogen som gjorde for nogle år siden, deres søn skulle opereres (knæ) med efter følgende genoptræning! Han fik af vide at han selv måtte fragte sig til denne genoptræning 42km, selvom den nærmeste bus var 5 km væk: Mon det havde været nødvendigt med genoptræning hvis han havde været i stand til at cykle eller gå de 5 km.
Ja jeg spørger bare...............

Karsten Aaen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Husk at forny abonnementet

"Og så kører vi fatter hjem med fuld musik i barnevogn"
(der er altid noget i vejen, når familien skal i skov'n)

Alvin Jensen, birgitte andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det ellers udkant, som er fremtiden ... mærkligt at pengemenskerne ik har fattet det endnu

Alvin Jensen, birgitte andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg er natarbejder og lige flyttet på landet og elsker det. Fred og ro og fuglefløjt. Stor naturgrund 20 min. fra Odense og 1 million i salgspris. Kan måske betale det af på 15 år hvis jeg er flittig og heldig. Anbefaler alle at finde deres idylliske perle og realisere drømmen om et fristed.

Karsten Aaen, Alvin Jensen, Randi Christiansen og birgitte andersen anbefalede denne kommentar

Lad os lige se fakta i øjnene:

1. Man kan allerede i dag låne mere i forhold til sine indkomst, når man køber i udkantsdanmark end i København og Aarhus. (Følger af Finanstilsynets regler).

2. Långivers risiko på lån til udkantsdanmark er større end på lån i de store byer, for når boligmarkedet går nedad, er det procentvise prisfald (værditab) større i udkanten end i de store byer.

3. Udkanten er miljømæssigt ikke bæredygtig - hvorimod bykoncentrationer har større miljømæssig bæredygtighed. Hvorfor? Fordi befolkningstæthed øger muligheden for effektiv og økonomisk bæredygtig kollektiv trafik og øger brugen af kollektiv trafik i forhold til privatbilisme. Hertil kommer at det i bykoncentrationer er langt billigere og mindre miljøbelastende at sørge for effektiv distribution af varer, af energi, affaldsfjernelse og -behandling osv. Endelig er det billigere at sørge for et bredt og godt uddannelsestilbud, sygehusvæsen, ældrepleje osv.

Øget bykoncentration er fremtiden, økonomisk og miljømæssigt.

Randi Christiansen

@jens winther : "Øget bykoncentration er fremtiden, økonomisk og miljømæssigt."

Ja måske for dem, der er nødt til i hverdagen at bo på hylde og lade sig plage med røg, støj, møg og giftige nanopartikler. Indtil et menneskevenligt bydesign etableres vil stadig flere, som er ved deres fulde fem, flygte væk fra 'sodoma og gomorra' og hen til steder, hvor en vis herlighedsværdi er stadig er at finde.

Det er selvfølgelig rigtigt, at der i logistisk henseende er fordele forbundet med stor(by)drift. Blot ikke i livskvalitet. Og det er stadig muligt at finde steder i udkant, hvor den lokale infrastruktur ikke er ødelagt.

I økolandsbyer og andre mindre rurale fællesskaber findes fortroppen for etablering af menneskevenlige samfund. Disse vil i øvrigt - i det omfang vi kommer til at opleve systemkollaps - være bedre rustede tll at klare sig.

Det undrer mig dog ikke, at dette fremtidens perspektiv er forbigået din opmærksomhed.

Karsten Aaen, Alvin Jensen, Kim Houmøller, Markus Lund og birgitte andersen anbefalede denne kommentar
birgitte andersen

Jens Winther
17. august, 2019 - 09:51

Lidt kilde henvisninger vil være dejligt..........
Så vi ved hvad vi taler om!

Alvin Jensen, Jens Christensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Det er noget vås og propaganda at påstå at landet ikke er bæredygtigt. Stort set al fødevareproduktion foregår herude, så byerne er dybt afhængige af os, hvormed at det ikke kan retfærdiggøres med den politiske hypercentralisering af skoler, sundhedsvæsen, busruter og lignende. I øvrigt producerer vi også en stor del af den grønne energi i kraft af store arealer udlagt til vindmølledrift (her er havet en mægtigere konkurrent), mens byerne producerer tæt på nul i form af en begrænset mængde solceller på hustagene i forhold til landsbyerne uden fjernvarme, der producerer en stor del af deres egetforbrug i elvarme om aftenen til fordeling på elnettet i dagtimerne. I bund og grund drejer det sig om at mindske brugen af fossile køretøjer og landbrugsmaskiner, hvilket er landets største hæmsko for bæredygtighed lige nu. Hvis alle landsbyboere havde elektrisk mobilitet til rådighed og kommunerne flere penge til at investere i grønnere køretøjer, ville affaldsystemer m.m. være underordnede i kørte antal ekstra km i forhold til merforbruget af strøm, fordi et er et spørgsmål om at udbygge energinetværket og lægge urentable marker brak for at rejse mere skov, der kan opsuge CO2'en fra folkets evindelige flyrejser til eksotiske steder. Det kan man ikke på samme måde i byerne, hvor kapaciteten er overskredet eller fyldt. Kort sagt: byboere forbruger af landets frugter og hårde arbejde, men vi tjener kun en tiendedel af, hvad I 'producerer' bag et skrivebord og stakkevis af attachémapper og toplønninger, så i virkeligheden handler det om en hånlig og foragtende kulturkamp mellem progressive storbysnobber og traditionelle landboer, der ikke ved bedre end almuen. I lever af os og snylter på os og vores hårde manuelle arbejde på fabrikkerne og i kornmarken, men vil ikke erkende det. I stedet peger I fingre og pisser på os - med udradering af sammenhængskraften i landsbyerne, når de langsomt går til, fordi I modarbejder udviklingsmulighederne med centralistisk budgetplanlægning og nedlukninger af velfungerende offentlige institutioner som stadig er forskånet for byernes gallopperende stresstyranni, og hvor man aldrig har hørt om overbelægning - for det er det eneste sprog I kender for mindreværd. Det er jer, der klager, og der er kun økonomisk risiko fordi I vil ikke bo her, fordi der er for langt til teatret, men hvis enhver landbo havde adgsng til et billigt, hurtigt elløbehjul, ville CO2-udledningen kun stamme fra produktionen og transporten af varen til forbrugsstedet og yderligere batteriudvikling til udskiftning, og de ugentlige møder hos købmanden, i cafeen eller i forsamlingshuset og weekendturene til biografen eller lignende ville kunne afvikles uden et større klimatryk end metroens vanlige pendlerrejsende. Problemet er at de er ulovlige på offentlig vej, og Christiansborg har bestemt, at knallerter er det eneste lovlige transportmiddel ved siden af bilen. Men de ville være en central brik i løsningen på landets såkaldte ubæredygtighed ved hverdagsbefordring, for nu at blive i propagandisternes terminologi.

Karsten Aaen, Alvin Jensen, birgitte andersen, Jens Christensen, Torben Jensen, Martin Sørensen, Bjørn Pedersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

@markus - hvad med elcykler? Og tillad mig et lille råd : hvis du laver afsnit i din tekst, er den nemmere at læse.

Carsten Munk, birgitte andersen, Alvin Jensen og Niels Jakobs anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Hmm.. hvis der kom flere købekraftige middelklassefamilier ud til Udgårdsdanmark (hvor der bor trolde, nisser og krejlere..), kunne det være der faktisk blev investeret mere i infrastruktur, uddannelse, kulturtilbud og offentlig transport.

birgitte andersen, Klaus Lundahl Engelholt og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

jeg stiller forundret spørgsmålet. er storbyen fremtiden.

gå en tur i en tilfældig dansk provins by eller storby og du møder et billed i byernes forhenværende glans ja handelsstrøjene er mere og mere præget af tomme butiksvinduer, både på strøget i københavn. Artilken fra berlinske er fra sidste år og der er næppe noget der har ændret tendensen
https://www.berlingske.dk/virksomheder/historisk-mange-butikslokaler-sta... handlen går online og det sker ret hurtigt, og med Amazon der er på vej så vil byerne ganske enkelt miste det som der gør byerne aktrative steder og bo i nemlig butikslivet.

Samtidigt ser vi en massiv udrulning af fiber på landet. ja stofa har ovenikøbet lavet en reklame om at man faktisk har bedre internet infrastruktur på manø end på manhatan
https://stofa.dk/mandoe

samtidigt har vi debatten om 5G udrullningen hvor man så glemmer, et simpelt faktum, 5G kræver antenner hvert 200 meter så at dække et område som storkøbenhavn, ja det vil kræve. ca 3000 antenner alene her, personligt har jeg svært ved og se dette ske. og det er hamrende dyrt og rulle fiber ud i storbyerne, livet på landet og i de små provinsbyer er ikke længere et liv på landet som man opfattede det for mange år siden. vi modtager vores pakker fra webbutikkerne precist samtidigt som man gør det efter bestilling i storbyen, webhandlen kan lige så godt foregå fra en mere ydmyg placering i et industri kvater i en mindre provinsby som fra en noget dyre placering i storbyen. og af den grund vil dette ske. med dette mister storbyen sin betydning, flere og flere kan arbejde hjemmefra. så den fysiske årsag til at være i storbyen forsvinder ligeledes herfra.
Fremtidens selvkørende biler, gør det unødvendigt og eje en bil på landet. og giver os en lige så god infrastruktur som vi ser i byerne, Samtidigt har vi på landet muligheden for at dyrke store dele af vores eget mad tætte på os som forbrugere, og naturoplevelser i vores "baghaver". der bliver mindre og mindre som binder storbyen sammen, mens landsbyerne vil få samme muligheder som man har i storbyen, med den teknologi som der ligger forand os.

Fremtiden bliver ikke som fortiden, og klima problemet bliver ganske enkelt løst ved at vi elektrificere vores transport. og bankene, ja de lever ganske enkelt i fortiden.

Fra dagens JyllandPosten: "Vi pendler som aldrig før – og stigningen er størst i Jylland
I hele landet er pendlingen siden 2002 vokset med 27 pct. I Horsens, Ikast-Brande, Vejle, Herning og Silkeborg er den samlede pendling steget med over 50 pct."

Storbyer er fremtiden, hvis vi skal fokusere på miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.

Jeg kan forstå, at der ikke er sket meget på området siden midten af 1990-tallet, hvor jeg var ansat i en lokalt organisation, der arbejde for regional udvikling. - Og også samtidig med udvikling af reelle arbejdspladser.

Området er ualmindelig komplekst og ualmindelig svært at gøre noget ved. For rigtig mange parametre, der er dybt afhængige af hinanden, skal udvikles samtidig, og det er næsten umuligt. Og samtidig er det så kostbart, at det er svært at se, at pengene kommer hjem igen. Og så er der jo lige prioriteringen, for når samfundet mangler betalingsevne, er der altså andre områder, der prioriteres højere.

Men en hel del er lykkedes i de svagt befolkede områder i Norge. Og Sverige har netop bevilget 1.8 mia kroner til dette formål. Så måske den danske regering også kan gøre noget, men ud over penge skal både services og uddannelsesniveau- og mulighederne op, samtidig med der skal skaffes ægtefællejobs til de læger, ingeniører og andre nødvendige akademikere, der flytter til området. Hvad med at reducere studiegælden for de studerende, der satser på en fremtid i landdistrikterne. Eller give skattelettelser til de højtuddannede, der flytter til områderne samt til de borgere der bor der, og ikke nyder samme service som i de tætbefolkede områder.

@Gert Romme, i forvejen er boligomkostninger og boligskatter massivt lavere på landet end i storbyerne - og der overføres milliardbeløb fra bykoncentrationerne til landdistrikterne via den kommunale "udligning". Det giver absolut ingen mening yderligere at subventionere boligsætning i ikke miljømæssigt eller økonomisk bæredygtige landsamfund.

birgitte andersen

Jens Winther
18. august, 2019 - 19:35

En henvisning til kilder, vil være rart, da det er meget svær at gætte sig til, hvad du ligger til grund for dine antagelser.

@ Jens Winther,

Dette er ganske vanskeligt emne. Og man kan jo ved tilpassede automatiske stabilisatorer få hele befolkningen ind i byerne, og samle industrien udenom. Så kan man lukke landdistrikterne af og lander landbruget husere uhindret. Dette er faktisk noget, man har haft med i planerne.

Men man kan også gøre det modsatte. Skabe rette vilkår og dermed motivere befolkningen til at flytte ud i landdistrikterne, og det koster altså noget, som "nogen" må betale. Og i Norge er man kommet langt med dette, og det er blevet betalt af borgerne i byerne.

I øvrigt er det nok korrekt, som du anfører, at boligerne er billigere uden for spekulanternes jagtmarker. Men ofte er boligerne også af meget lavere standard, ligesom den offentlige service er meget ringere. Men alligevel skal disse mennesker betale samme skat til samfundet af samme indkomst.

Og når vi nu er ovre i indkomsten, så er lønniveauet faktisk ganske meget lavere i landdistrikterne. Da jeg arbejde med dette i midten af 1990-erne, var lønnen i Maribo, fag for fag, ca. 38% under gennemsnitslønnen i Danmark, og i Sakskøbing og Ravnsborg var lønnen for mage fag op til 46% under gennemsnitslønnen for samme fag i Danmark.

Jeg kender ikke tallene i nutiden. Men skævvridningen i Danmark er altså fortsat, og der er vist ingen tvivl om, at det stadig er borgerne i landdistrikterne, der er taberne.

Karsten Aaen, birgitte andersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

Lars Løkke Rasmussen har malket landdistrikterne gennem skolenedlæggelser, kommunenedlæggelser, posthusnedlæggelser, sygehusnedlæggelser, transportnedlæggelser o.m.a.

Yderligere har EU I stort omfang begunstiget virksomhedsflytniner til Østeuropa – mange fra danske landdistrikter.

Derfor står mange landdistrikter idag meget dårligt med hensyn til offentlig service, butikker, skoler m. m.

Dette I en situation hvor folk tvinges til at flytte fra storbyerne på grund af de stigende boligomkostninger.

Befolkningen bliver således presset fra to sider af Fogh-Løkkes politik, og fratages det investeringsvolumen der er nødvendigt for at opretholde en fungerende økonomi.

Storbyerne er ikke “fremtiden” I den forstand, som Jens Winther skriver (17. august, 2019 – 09:51 og 18. august, 2019 – 17:12) -

for det lader sig ikke gøre at placere landets 5,8 mio indbyggere I blot 5 storbyer.

Ved højhusbyggeri forbigår man også arealudlæg til arbejdspladser, som vil kræve ca. lige så stort erhvervsareal som boligarealet – I stedet bebygger man nu de gamle industrigrunde.

Arbejdsløsheden er en logisk følge heraf.

Karsten Aaen, birgitte andersen, Alvin Jensen, Carsten Munk, Jørgen Wassmann og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

@Gert Romme, om indkomsten: mig bekendt er overenskomsterne - fag for fag - de samme i Maribo og Sakskøbing som i Storkøbenhavn. Så hvordan du kan have den opfattelse, at en SOSU-assistent eller en maskinsnedker i Maribo skulle få det halve af kollegaen i København vil jeg da gerne have en forklaring på.

Der er derimod ingen tvivl om, at boligerne i udkanten er langt-langt billigere en i Københavns/Aarhus-området, når man sammenligner boliger i samme størrelse og stand. Det viser statistikker på fx boliga.dk og boligsiden.dk tydeligt.

Jeg har ikke noget i mod at nogle vælger at bo i landdistrikterne - det er jo et frit land - men jeg kan ikke se, hvorfor vi andre skal betale dem for det. I forvejen flyttes der milliarder fra af kr fra byerne til landdistrikterne via den kommunale udligning - der er ingen grund til at gøre skævvridningen større.

Der citeres ofte statistikker, der viser, at folk i ganske almindelige jobs kan øge deres rådighedsbeløb efter skat og boligudgifter med 50.000-60.000 kr årligt netto ved at flytte på landet. Hvorfor skal de, der bor i storbyerne - og som har et mindre rådighedsbeløb, så betale til de, der i forvejen har mere?

@ Jens Winther,

I den lønsammenligning fra 1990-erne jeg henførte til, tog man ikke stilling til faktuel Københavnerløn i forhold til faktuel provinsløn. Selve datamaterialet var fra Danmarks Statistik, og lønsammenligningen var alene disse udkantkommuners indekseret i forhold til den gennemsnitlige løn for samme faglige område. Og her var faktisk forskellene enorme - også indenfor f.eks. HK-kontor, der var markant præget af de offentlige ansattes løn.

Og jeg tror egentlig ikke, at disse indkomstforskelle er blevet forandret ganske meget i de sidste 20-25 år. Uligheden fortsætter i øvrigt at vokse.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/uligheden-stiger-paa-ti-aar-er-toppen-...

birgitte andersen, Karsten Aaen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
birgitte andersen

Jens Winther
19. august, 2019 - 16:01

Du skriver:" Der citeres ofte statistikker, der viser, at folk i ganske almindelige jobs kan øge deres rådighedsbeløb efter skat og boligudgifter med 50.000-60.000 kr årligt netto ved at flytte på landet. Hvorfor skal de, der bor i storbyerne - og som har et mindre rådighedsbeløb, så betale til de, der i forvejen har mere?"
Igen gør manglen på kilde henvisninger, det svært at diskutere. Man ved jo ikke om det bare er grebet ud af den blå luft, eller om det bare er noget du tror, der er sådan. Det er jo set tidligere!

Martin Sørensen

rigtigt mange storby snuder har et direkte negativt forehold til provins danmark. ok jeg er så provis bo og har nogenlunde samme modsatte forehold til storbyen som jeg virkelig ikke forstår behovet for at bo midt i.

jeg kan fortælle blandt andet @ Bjørn Pedersen
det går faktisk ret godt i det "udgårdsdanmark" du kalder det bort set fra lolland faster som denne artikel så også handler om så har vi det faktisk fantastisk på landet, jeg bor selv i Vesthimmerland der er en af de kommuner i danmark med den laveste arbejdsløshedsprocent , ja vi har jobs jobs og atter jobs. gode stabile både industri jobs, og gode jobs til dem med lidt længere uddandelser, jobs jobs og jobs, ledige huse til lave priser,

denne libehaver bolig ville ha kostet 10-20 millioner hvis den lå i Nordsjælland, nu ligger den så i mit rolige Ranum og koster 1,3 million. https://www.nybolig.dk/villa/9681/roennevej/100343/2943

ja det har faktisk aldrig været mere fedt og bo på landet end lige nu som jeg beskrev i mit tidligere indlæg. så har vi fiber infrastruktur over hele "udkants danmark" efterhånden. ja i er LANGT bagud, i forehold til vores internet infrastuktur. og det er heller ikke helt tosset med mobil dækningen længere. selv om som jeg skriver det at 5G nok er naivt og forvente hos os. mens mange i byen nok også vil få en lang næse med forventningen om 5g dækning.

bort set fra lolland falster så er det jeg beskriver nogenlunde standard i hele det område man ynder og kalde udkantsdanmark, vi har det sagt på godt jysk ikke så ringe enda. og det kunne ha været møj værre..... her ude. men vi kunne godt bruge lidt flere naboer. og vi har plads. som reklamen fra ringkøbing skjern reklamen fortalte.
https://www.youtube.com/watch?v=-ubgyuhnP74

jeg stiller igen spørgsmålet, bort set fra kaffelade baren og det kongelige teater som man nok i de fleste tilfælde ikke besøger så meget hvad har en børnefamilie så tilbage og bo i storbyen for hvad tilbyder storbyen anden end dyr husleje bekymringer og bøvl.

elbilerne skal nok komme og de bliver også selvkørende og varnene de kommer helt af sig selv til dit hus, hvorfor fanden så bo i storbyen, shyyyyy jeg har en hemlighed, "kaffelade baren den flytter med hvis i flytter herud"-..... det er sådan en smart ting der heder markedsøkonomi udbud og efterspørgsel. ja i løgstør der åbende vi en helt ny biograf for et par månder siden, og det tager mig kortere tid og køre fra mit ranum til løgstør 8 km væk, end det tager og bevæge dig, 1 km i byen i bil. for faktum er jo at hvis du bor i udkanten af storbyen ja så har du jo ALLIGEVEL en bil. og mere end tredobbelt husleje, end hos os.

man har ilusionen om at vi mangler indfrastuktur..... jeg møder ikke ret mange biler på vejen, og vejene er fine og gode, så infrastruktur det har vi nok af, nej det er "naboer vi mangler" og der er skam også plads til jeres biler på vores veje før vi overhoved har noget der ligner trafik. .

i morgen der skal vi til københavn og retur, glæder mig mest til at køre den anden vej VÆK fra storbyen og hjem

Karsten Aaen, birgitte andersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Martin, bortset fra din noget ukritiske omfavnelse af den yderst tvivlsomme 5g teknologi, er jeg enig med dig.

Det grundlæggende er vel, at kreditinstitutionerne ikke skal bestemme, hvor de forskellige dele af den danske befolkning skal bosætte sig. Når disse institutioner vælger at føre politik på dette område, må der - som ved alle andre forhold i en markedsøkonomi - regulering til - det kunne f.eks være en statslig forordning med lån. på f.eks 40 % af værdien. - de sidste 40" kunne så være finansieret af de traditionelle kreditinstitutioner ( og såfremt de heller ikke kan finde ud af det, så må de 80% jo overgå til en statslig lånefinasiering

birgitte andersen

Jens Larsen
20. august, 2019 - 12:29
Det mener jeg heller ikke de gør, da folk er begyndt at få private pantebreve i deres huse på landet.
Der findes efterhånden rigtig mange som gerne vil finansierer boligerene. Dette er dog til en højere rente, men med meget små etablerings omkostninger.

Til Birgitte- I disse tider er det med renten jo en væsentlig faktor. I øvrigt ved jeg ikke noget om pantebreve kontra kreditforeningslån. men kender -lige som andre en del familier med en udmærket økonomi har fået nej til lån i "udkant" . men ja til til lån i større byer.

@Jens Larsen, nu er det faktisk ikke kreditinstitutterne (banker og realkredit), der forsøger at bestemme, hvor folk skal bosætte sig, men derimod Finanstilsynet, der med politikernes fulde velsignelse strammer reguleringen af banker og realkredit. Specielt i realkredittens tilfælde er det faktisk totalt uden mening - for realkreditten kom gennem finanskrisen uden tab af betydning. Men politikerne elsker regulering - uanset om den er velbegrundet eller ej.

Men specielt hvad angår lån til ejendomme i landdistrikterne, har Finanstilsynet på politisk opfordring faktisk anlagt en lempeligere regulering sammenlignet med storbyerne. Dette på trods af at tabene har været større i landdistrikterne. Endnu en illustration af politikernes manglende fornuft.

Rikke Nielsen

Jeg kommer oprindelig fra landet og har boet i byen siden jeg begyndte at læse.
Der er charmer og udfordringer ved begge steder, og jeg synes det er ærgerligt at det nærmest er blevet standard at udskamme hinanden. Danske storbyer er nærmest landsbyer i global kontekst. Husk det og værdsæt det :-)

Randi Christiansen, Karsten Aaen og birgitte andersen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Hej Randi Christiansen...

jeg påpeger faktisk hvor svært det vil være og dække danmark med 5G og er enig i bekymringen om 5G rigtigt mange glemmer det helt simple faktum at 5G netværket er et mech netværk. dvs mange små antenner som der står tæt sammen, det kræver ENORME reurser og bygge og drive et sådant netværk med ja, tusiender af små antenner,

hvor skadeligt det er med 5G har jeg ganske enkelt ikke forudsætninger til at tage stilling til. derfor vælger jeg en neutral indstilling her og kikker kun på den infrastrukturelle udfordring. men jeg er bekymret over for teknologien.

behovet for en central kerne, forsvinder med den teknologi vi har på vej, og det er ovenikøbet uden brug af 5G ( personligt forstår jeg så ikke hvorfor man ikke bare bruger WIFI. der er langt billigere, og har et fornuftig, ping på ned til 2-3 ms ) med blockchain teknologi vil mange af de fungtioner som vi idag har bundet i en centraliseret kerne forsvinde. ja hele behovet for storbyen forsvinder ganske enkelt med AI og blockchain. storbyen er helt enkelt ved og opleve en disruption, med den decentraliserede teknologi, som der kommer online om få år.

ja mange tager det nærmest forgivet at teknologien er lig med gammeldags industri robotter hvor den fremtidige udvikling vi vil se ligner noget helt andet end de gammeldags klodsede industri robotter. ja hele tanken om at det er "blue collar work" der rammes hårdest af den udvkling der er på vej, er stikmodsat hvad der faktisk ligger i AI og blockhaien teknologiernes væsen. derfor er det byerne der rammes mens udviklingen kommer på landet.

hvorfor bliver landsbyen hot igen ? uden byernes aktiv, byens handels liv og de centraliserede fuktioner så er der faktisk ikke meget der berettiger en så tæt bebyggelse ja fordelen ved ejendomsmæglerens treninghed, beliggenhed beliggenhed beligenhed. forsvinder ganske enkelt når værdien af beliggenheden forsvinder. nu bliver herlighedsværdien nærmest øjeblikkeligt den nye beliggenheds faktor. bor du tæt på en landsby ved smuk natur ja så bliver dit hus nu mere værd bor du i en lejlighed midt i byen, så vil den falde i værdi for når værdierne i byen forsvinder så forsvinder berettigelsen i at bo så tæt sammen med denne.

Vi er langsomt men sikkert på vej væk fra vores materialistiske kultur. og med det vil landsbyerne få en renecance, da de tilbyder en ægte følelse af hjem. mod byerens flygtige subkultur.

det er allerede nærmest fuldstændigt ligegyldigt hvilken mobilos du har i lommen. sidste års model er så tæt på at være lige så god som næste års model så det er ligegyldigt, der er ganske enkelt intet status symbol ved og eje den nyeste smartphone længere, det svare lidt til at fremvise sin nye brødrister med stolthed. ikke noget man gør vel... nej gathetsøkonomien er nu så stendød at forsøge og genoplive den er at beskrive som at ha et usædeligt forehold til lig.

Elbilerne vil ikke få den samme status, og de vil i højere omfang blive solgt til folk der bor på landet end i byen. det er ganske enkelt nemmere og blive bæredygtig på landet end i byen. med solceller på dit tag elbil i garagen, høj grad af genbrug og dele ordinger på værktøj og haveredksaber ja der er det liv man kan tilbyde på landet i større omfang, i harmoni med hvad vi ser værende in, end at bo i storbyen med sin nyeste iphone, og tilhørende den sidste trend, af subkultur der lige er på mode på tiden. på sit el løbehjul. storbyen ligger for langt fra skoven med sine svampe og åen med sine fisk, til at storbyen kan bevare sin status som cool. med de værdier der er på vej ind versus de værdier der er på vej ud. med fiber overalt på landet og udvikligen der går væk fra at arbejde så meget, over til et fritidssamfund så bliver landsbyerne det nye sort. mens krisen i byerne, bliver total da man har overbygget med flere tusiende kvadratmeter luxus lejligheder,

Det er en bevægelse der bedst kan beskrives som bevægelsen der kom i sidst 60ne-70 80ne hvor det også var cool og bo på landet verus storbyen. ja københavn var i en GIGANTISK krise først i 1990ne, og blev beskrevet som hovedstaden i krise, med stor fraflytning hvor århus så en nærmest endeløs vækst. mit bud er at mindre provinsbyer vil få en enorm renecance, ja vi ser det alderede begynde nu

Randi Christiansen og birgitte andersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Har hørt, at man ikke vil have 5g i bruxcelles. Lille dumme danmark som lille eksperimentarium for denne teknologi?

birgitte andersen

Randi, måske er det fordi alle de politikkere som arbejder der, er bange for ikke at kunne følge med, ha ha ha....

Martin Sørensen

Men debatten her handler om landzonerens kamp, som der så faktisk ikke bliver så hård som man skulle tro, i fremtiden, jeg har virkeligt været pesimist, men nu er jeg faktisk optimistisk for fremtiden på landet. vi har et knækket nøden for at få folk til at ville flytte på landet, to bevægelsen er begyndt helt af sig selv væk fra byen mod landet som jeg beskriver i mit indlæg.

At bankerne ikke lever i nutiden fortæller mere om vores bankvæsen end det fortæller om landsby danmark, for det er ikke her bankerne vil tabe penge i fremtiden det er nærmere i fantasi projekterne vi ser i de store byer med den ene luxus lejlighed efter den anden som nu står tomme boligmarked i byerne er krakket, vi har bare ikke opdaget det endnu, ja vi lader som om at alt er som før mens liggetiderne vokser. mens. der bliver stadigt flere tomme lejligheder ja hvor er skriget fra de studerende, som begynder til september... der er forunderligt tavst, larmen fra stilheden i storbyernes boligmarked er ørenddøvende højt og fortæller om den krise der rammer os snart,

hvor det igen vil være i storbyen at vi ser de mange konkurser, mens vi på landet vil forsætte med vores nu 4-10% mindre værdifulde huse som intet er sket, hvorfor jo taber vi 10% af vores huse til minus 1 milion så taber vi maximalt 100.000 taber man 10% i storbyen på huse og lejligheder til 4-10 millioner ja så er det 400.000- en million i tab.

storbyen er på vej i en kæmpe krise.

Randi Christiansen

Det har altid været en dårlig ide at gi den som bolighaj.

Så hvis værdien af storbyens boliger falder, og de bliver til bo i for mennesker med almindelige indkomster, er det jo fint.

Ellers vil det være spændende at se, hvor de store penge finder hen.

Ikke permakulturel storbydrift er iķke langtidsholdbar.