Kommentar

Universiteter bør tage ansvar for at lave rusforløb, der skaber sundt socialt samvær

Introforløbene på universiteterne er ofte fulde af uhensigtsmæssige sociale dynamikker, der kan give studerende en dårlig start. Universiteterne burde ellers om nogen have kompetencerne til at skabe bedre sociale rammer, skriver studerende Sebastian Pinstrup Jørgensen
26. august 2019

Nu er der igen introforløb for alle de nye studerende på universiteterne, og med det kommer forfærdelige historier om tutorer, der misbruger deres magt, og såkaldte ruslinge –nye studerende – der bliver behandlet uhensigtsmæssigt.

De mest væsentlige problemer ved introduktionsugen og hytteturen er efter min mening, at man overser sociale dynamikker, ikke vidensoverfører fra år til år, og at universiteterne typisk frasiger sig deres ansvar for forløbene.

Jeg har selv på grund af forskellige omstændigheder været igennem fire rusforløb – tre som rusling og et som tutor. Og det virker, som om de samme fejl bliver begået igen og igen.

Der er ingen tvivl om, at et godt socialt klima skaber gladere, sundere studerende, som har større chance for at gennemføre uddannelsen.

Der er heller ingen tvivl om, at førstegangsindtrykket er helt centralt i opbygningen af et godt socialt samvær på studiet. Det er noget, jeg selv har oplevet, og det er også en opfattelse, der bliver bakket op af en rimelig videnskabelig konsensus.

Det er derfor vigtigt, at rusforløbet sætter retningen for et sundt socialt samvær. Betydningen af introforløbene bør derfor ikke undervurderes.

Uniformens magt

Det første problem med introforløbene er oversete sociale dynamikker. De fleste tutorer vil ruslingene det bedste – men ikke på bekostning af deres egen underholdning eller status i deres gruppe.

Der bliver ofte lavet et skarpt skel mellem ruslinge og tutorer. Man giver tutorer ’uniformer’ i form af eksempelvis ens T-shirts, hvis officielle formål er, at ruslinge altid kan finde en tutor, hvilket jo lyder fint.

Problemet er bare, at enhver sociolog vil kunne fortælle dig, at der sker en skarp opdeling mellem de to grupper på grund af ’uniformen’. ’Uniformen’ kan være med til at skabe en distance, og rusling og tutor ser ikke længere hinanden som medstuderende, men i stedet for som to forskellige sociale grupper.

Dette kan udvikle sig uheldigt, når tutorer så får fantastisk sjove ideer som for eksempel muldvarpen. En muldvarp er en tutor, der lader som om, han er rusling – og ofte opfører sig outreret eller upassende. Tutorer anser ideen for sjov; Vi ved noget, som ruslingene ikke gør. Men joken er på ruslingenes bekostning.

Det er farligt og socialt splittende, og jeg har aldrig set muldvarpen blive brugt med succes, selv om jeg desværre selv har været med til at arrangere det som tutor og også selv har mødt det flere gange som rusling.

Tutorerne har ofte valgt at være tutorer for selv at have det sjovt. De bliver ikke betalt, men skal udføre et stykke arbejde, så fra deres synsvinkel er det vel kun retfærdigt. Hvorfor skulle de ellers gøre det? Det betyder, at tutorer let bliver fokuserede på at lave et forløb, der mest er sjovt for dem selv, og at ruslingene for nogen kan blive intet andet end et irritationsmoment.

Universiteternes ansvar

Det næste problem er manglen på vidensoverførsel fra forløb til forløb. De fleste oplever kun ét rusforløb i deres liv. Det er ikke særligt gavnligt for udviklingen af introduktionsugen. Vidensoverførsel fra det ene års tutorgruppe til det næste års er ofte mangelfuld, og selv om der ofte bliver brugt en hovedtutor fra året før, så er næsten alle tutorer hvert år helt nye i deres rolle. Den eneste konstant er universitetet, som ofte vælger ikke at facilitere yderligere vidensoverførsel.

Det bringer os videre til det sidste problem, nemlig at universiteterne frasiger sig deres ansvar. Rusugen er oftest næsten udelukkende arrangeret af studerende. Universiteterne fortæller tutorerne, at rektor vil holde en tale på et bestemt tidspunkt på ugen, og at der er bestemte ting, de ikke må gøre, og så er resten ellers op til tutorerne.

Universiteterne har om nogen kompetencerne til at forstå og handle på teorierne bag de sociale interaktioner, så hvorfor har de ikke en sociolog og en psykolog til at guide de studerende i deres planlægning?

Det er dyrt, tænker du måske, men hvad der er meget dyrere for vores samfund er det høje antal af studerende, der dropper ud. At bruge noget energi på introduktionsugen som universitet er simpelthen nødvendigt.

Men i stedet frasiger universiteterne sig fuldstændig ansvaret og tørrer det af på studerende, hvis eneste kompetence er, at de selv har været igennem forløbet året forinden.

Det system var måske okay for 100 år siden, dengang en spade kunne være en skovl, og vi ikke rigtigt var enige om, hvordan sociale dynamikker fungerede. Det er bare ikke længere godt nok. De videnskabelige metoder er grundlaget for universiteterne, hvorfor udnytter de dem så ikke i rusugen?

Eftersom jeg nok må nøjes med at drømme om, at universiteterne tager ansvar, er min bøn ganske enkelt: Kære kommende tutor, vær dig dit ansvar bevidst!

Sebastian Pinstrup Jørgensen, studerende

I disse uger tager tusindvis af danske universitetsstuderende på rustur. Det kan være en grænseoverskridende begivenhed
Læs også
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu