Kommentar

Uretfærdigt at lade lejere betale for metroen

Den københavnske metro er et alment samfundsgode, derfor burde lejere i By & Havns ejendomme ikke skulle medfinansiere projektet gennem kunstigt høje huslejer, skriver Niels Brønholt i dette debatindlæg.
»Vi skal afstå fra at sælge ud af vore infrastrukturværdier. Vi får nemlig ikke noget forærende derved – ud over at betalingsbyrden kan belaste de forkerte,« skriver forhenværende højskoleforstander Niels Brønholt om metrobyggeriet i København. 

»Vi skal afstå fra at sælge ud af vore infrastrukturværdier. Vi får nemlig ikke noget forærende derved – ud over at betalingsbyrden kan belaste de forkerte,« skriver forhenværende højskoleforstander Niels Brønholt om metrobyggeriet i København. 

Sofia Busk

29. august 2019

Københavns Metro er trafikalt set en gevinst for hovedstadsområdet. Det ser også ud til, at den er særdeles veldrevet. Men dens anlæg, drift og fremtidige modernisering finansieres ikke alene ved salg af metrorejser.

Via dens selskabsmæssige sammenhæng med By & Havn skaffer man en del af den nødvendige kapital ved, at man driver handel med og udlejer grunde og boliger.

Umiddelbart kunne det virke positivt, at fortjenesten på dette område anvendes til et samfundsgode som metroen. Men ved fordomsfri eftertanke må man vel indrømme, at den profit, der her kommer metroselskabet til gode, i al sin enkelhed opstår ved, at lejerne i disse ejendomme betaler for meget i forhold til, hvad det koster at drive de ejendomme, som de bor i. De betaler for mere, end de får.

Færre betaler mere

Hvis nu det eneste alternativ havde været, at det i stedet var en privatperson eller en amerikansk kapitalfond, der scorede fortjenesten – ja, så ville der måske til en vis grad være mening i at sige: Så må profitten hellere komme metroselskabet til gode. Men lige netop i Danmark er der en anden mulighed, som tilmed er reguleret ved en fremsynet lovgivning, nemlig det almene boligbyggeri. Det er baseret på, at ejere og lejere er ét, og at al huslejen bruges til drift, vedligeholdelse osv. af de boliger, som man betaler til.

I metrobyggeriets investeringsejendomme betaler de enkelte lejere derimod en overpris, som gør det dyrere for dem at bo i deres lejligheder. Det kunne man kalde en skjult beskatning. Lejerne betaler noget ekstra, som er med til at finansiere en kollektiv infrastruktur – en beskatning, der rammer vilkårligt og uundgåeligt, fordi det finder sted i en by, hvor der er mangel på boliger til en rimelig pris.

Det betyder, at vi alle kan køre lidt billigere med metro og drage fordel af den reducerede gadetrafik, fordi nogle få betaler for meget for noget, der egentlig intet har med metroen at gøre.

I takt med at privatiseringsbølgen har oversvømmet vort samfund, er der desværre opstået en kollektiv forblindelse over for samarbejdet mellem det private og det offentlige. Det er, som om vi glemmer, at størrelsen af en konkret udgift er uafhængig af, hvem der betaler den. I den paranoide iver for at undgå skattestigninger flytter man en udgift over på en begrænset gruppe mennesker og kalder det noget andet. Resultatet er bare, at færre skal betale mere i stedet for, at flere skal betale mindre.

Dette er en usolidarisk måde at administrere et samfund på.

Slørede udgifter

Hvis samfundsmæssig retfærdighed defineres ved, at ’de bredeste skuldre bærer de tungeste læs’, har denne løsning endvidere en indbygget uretfærdighed. Man kan sagtens tænke sig, at en del af de berørte lejere måske har en beskeden indkomst, hvorfor det er sparsomt med alternativer til deres boligsituation.

Med tanke på de kommende års mange og nødvendige anlægsprojekter er der brug for besindelse.

Når et projekt vedtages, skal vi – samfundet, politikerne, planlæggerne og borgerne – afstå fra at sløre udgifterne ved diverse manøvrer, der går ud på at hente kapital ad diverse omveje. Vi skal afstå fra at sætte projektet på aktier eller låne penge på andre måder. Vi skal afstå fra at sælge ud af vore infrastrukturværdier. Vi får nemlig ikke noget forærende derved – ud over at betalingsbyrden kan belaste de forkerte.

Et infrastrukturelt projekt, der er et alment samfundsgode, skal betales af alle via skatterne. Det skal være vedtaget demokratisk via finansloven, og lovgiverne må stå ved, hvad den reelle pris er.

For én ting er sikker: Dén finansieringsmåde er, alt taget i betragtning, den enkleste og billigste.

Niels Brønholt er forhenværende højskoleforstander

I de stationsnære områder er der plads til renovering og erstatning efter nedrivning. Plads til at man kan forøge højden af eksisterende bygninger og plads til, at man kan skabe større variation i bybilledet.
Læs også
Københavns metro kan blive dyrere for hovedstaden. Det afgørende regnestykke er brast, og københavnerne har i sommer været i kommunekassen og fundet hele 858 millioner til det økonomisk hårdt prøvede offentlige selskab By&Havn, hvor metrogælden bor.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Marianne Stockmarr
  • Claus Gårde Henriksen
  • Steen K Petersen
Marianne Stockmarr, Claus Gårde Henriksen og Steen K Petersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Wind-Willassen

For første gang har der været politisk mod til at lade borgerne betale direkte for en væsentlig infrastruktur forbedring - de store broprojekter undtaget.
Hvem vil ikke gerne have sin private Metrostation 200m fra døren?
Så host op med pengene eller flyt. Man kan jo blot flytte til Albertslund hvis man er utilfreds.
Ejerne/beboerne langs de "gamle metrolinjer har ikke betalt en rød reje for forbedringerne af deres transportmuligheder.
Boligejere har til gengæld fået en halv eller hel million ind ad postkassen- skattefrit, og lejere bor usandsynligt billigt.
Håber den nye boligbeskatning retter noget op på dette.

Kim Houmøller

@Jørgen Wind-Willassen "lejere bor usandsynligt billigt"? Det er kun lejere med høje indkomster der bor i Ørestaden hvor 12% af lejlighederne står tomme. Lukket land for de fleste Københavnere!

Rolf Andersen, Birte Pedersen, Marianne Stockmarr, Steffen Gliese og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Problemet med metroen er den mangler finansiering, så alle midler tages i brug. I Nordhavn skal de almene boliger spytte i kassen fordi de har en metrostation. I Ørestad blev det ikke indført, men her har man nærmest gjort det umuligt at bo med bil, så her er det p-afgifter i P-huse, som ryger i By & Havns kasse. Et spekulationsselskab hvis økonomi kan rasle sammen fra den ene dag til den anden. I min optik har Kramer mishandlet København.

Rolf Andersen, Birte Pedersen, Connie Brask, Marianne Stockmarr, Steffen Gliese, Kim Houmøller og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det ville være et lille greb i statskassen år for år, så det er en fuldkommen tåbelig, neoliberal idé, at finansieringen skal 'efterligne markedet'. Ideen med almennyttige anlægsarbejder er netop, at de skal foregå udenom markedet, være af højere kvalitet og være finansieret igennem den sikreste og mest konkursbeskyttede kasse, vi har, nemlig statskassen.

Randi Christiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rolf Andersen, Birte Pedersen, Jens Thaarup Nyberg og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Metrobyggeriet eksproprierer boliger, såfremt huslejerne som nævnt stiger meget mærkbart. Hvis det betyder, at man må fraflytte sin bolig, taler vi de facto ekspropriering. Som normalt ikke foregår uden kompensation. Et problem, som kunne løses ved, at de lejere, der ikke ønsker at fraflytte deres bolig - ligesom ved almindelig saneringsgenhusning - tilbydes erstatningsbolig eller tilbageflytning. Såfremt den nye husleje er for høj, må den ordinære boligsikring træde til.

Man kan sige, at boligens værdi - for nogen - stiger virkelig meget ved nærhed til metro. Hvem bør denne værdistigning tilfalde? I hvertfald ikke private. I og med offentlig transport er offentlig infrastruktur, tilhører økonomien derfor også det offentlige, altså i sidste ende statskassen.

Jeg anerkender, at i den neoliberale økonomi, hvor privatprofitering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet er normen, er det for nogen ikke nemt at huske, hvad det vil sige at opføre sig ordentligt. Men helt ærligt - hvor svært kan det være?

Nis Jørgensen

Det har som sådan ikke noget med metroen at gøre. "Det offentlige" ejede nogen arealer, hvoraf de har solgt nogle, og lejer andre ud. Indtægterne fra begge dele bruges til at afholde nogen af "det offentliges" udgifter. Spørgsmålet er så om udlejningen skal ske til markedsværdien, eller om jordlejen skal sættes til 0 kroner, og lejerne demed kun skal betale for udgifterne til byggeri og drift.

Jeg synes ikke at debatindlægget argumenterer særlig kraftigt for, hvorfor lejerne skal have deres centrale beliggenhed forærende. Man kan selvfølgelig være modstander af markedsmekanismer - men det lader ikke til at være disse, som Niels Brønholdt har noget imod.

Randi Christiansen

@nis - "Spørgsmålet er så om udlejningen skal ske til markedsværdien, eller om jordlejen skal sættes til 0 kroner, og lejerne demed kun skal betale for udgifterne til byggeri og drift."

De hidtidige sagesløse lejere og evt ejere skal naturligvis holdes skadesløse og helt uden for denne sammenblanding af privat og offentlig økonomi.

Hvorvidt københavn bliver et sted, hvor almindelige indtægter ikke rækker til huslejen, er en anden snak. Men eet er sikkert - det offentliges repræsentant, staten, skal ikke forære store fællesejede værdier bort til private. Det er bare for dumt. At sælge uerstattelige ressourcer til privatprofitering er en rigtig dårlig forretning set fra statens, det vil sige borgernes, synspunkt.

Såfremt udefrakommende kapital vælges, bør det ikke ske ved at give kreditor uforholdsmæssig stor ret til at profitere på, hvad der tilhører fællesskabet. Ligesom man tillader nets - som borgerne er tvunget til at benytte - at privatprofitere helt usmageligt og hæmningsløst på offentlig infrastruktur.

Ole Rasmussen

I disse dage tales der om i Frankrig at i Paris kan boliger ikke længere kan betales. M2 prisen er nu på 10.000€ og det kan kun investorer som udlejer boliger betale. Så spekulation i Paris og flere storbyer er et faktum. Det samme sker i København. Hvis metroen, hvad den allerede har, medfører en tilsvarende fordyrelse, så ender det hele med at blive en dårlig forretning, måske lige undtaget de som lejer ud via AirBnB, som for tiden scorer kassen. Er almene boliger løsningen, hvem ved, huslejerne er absolut ikke billige i det almene byggeri i København. 80 m2 uden nogen form for luksus koster nemt op mod 20.000 om måneden. Hvis nu man havde investeret i letbaner, så ville have oplevet en bedre kollektiv dækning til langt billigere penge. Men det er for sent eftersom Socialdemokratiet har været forhippet på metro. Aftalen kommer ikke direkte til at koste kommunens borgere penge, forsikrede overborgmester Lars Engberg i 2005, men den holder vist ikke. Efter skat har salget af Københavns Energi indbragt kommunen seks milliarder kroner. Heraf bruger vi de fem til metro cityring og havnevejen (en vej fra Helsingørmotorvejen til Svanemøllen), så projekterne kommer ikke til at koste skattekroner, sagde Lars Engberg.

Steffen Gliese

Nej, men de burde jo netop have kostet skattekroner, så man havde kunnet beholde offentlig ejendom på offentlige hænder, indtil et fornuftigt folketingsflertal gør det muligt at sælte til alment formål under markedsprisen. Det er den eneste måde, vi kan få rettet op på den helt forkerte udvikling i boliger og boligpriser i hovedstadsområdet: offentlig ejendom skal ikke sælges til private, privat ejendom, der falder til et rimeligt niveau, skal derimod tilbage til offentligt eje.

Ole Rasmussen

Hvor alting er, så har Socialdemokratiet sørget for at ikke kun Ørestad, men Københavns Havn er gået op i røg for at tilgodese politiske særinteresser. De var i 1991 at skabe en by som skulle ødelægge hovedstadsområdets succes. I dag er det især Helsingør - Hillerød / Frederiksværk og Frederikssund som betaler prisen for Københavns manglende byplanlægning, og så selvfølgelig København som er stort set ufremkommelig. Køge synes at være fremtiden mens Roskilde er lidt hip som hap.

Randi Christiansen

Talentløs offentlig administration, som jens winther kalder det. Jeg er enig og vil tilføje spørgsmålet : dumt og eller korrupt?

Nis Jørgensen

Randi, det er lidt svært for mig at gennemskue dit indlæg 14:59 - herunder om det hele er tænkt som et svar til mig. Men her er et par kommentarer

- Jeg forstår ikke, hvad det er du mener at "sagesløse" lejere udsættes for i Ørestaden. Det lyder som om du mener, at huslejerne er sat op for at finansiere Metroen. Det er der ikke umiddelbart noget belæg for i debatindlægget.

- Både Metroselskabet og By og Havn er 100% offentligt ejede. Der er således ikke umiddelbart nogen privatpersoner der profiterer på deres eventuelle overskud.

Og til både dig og andre, der mener at lejlighederne skal konverteres til almennyttige formål, eller at det er umoralsk at tage en markedsleje af dem:

Udgangspunktet er, at disse ejendomme ejes af det offentlige. Hvordan dette ejerskab skal forvaltes, er derfor et offentligt anliggende. Det er et fuldstændigt validt synspunkt, at kommunen skal stille ejendommene billigt til rådighed, således at de kommer lejerne til gode. Men det er lige så validt at mene, at de skal lejes ud så dyrt som muligt - således at pengene kan bruges til gavn for alle borgere, og ikke blot for dem som er heldige at få en centralt beliggende lejlighed. Eller endda at de skal sælges så dyrt som muligt, for at bruge provenuet til gavn for borgerne.

Steffen Gliese

Nis Jørgensen, det skyldes, at det offentliges rolle over mange år er blevet forvansket og undergravet af tvillingeparret NPM og neoliberalisme.
Det har ikke alene omkalfatret samfundet og skab uløselige problemer mange steder, det har i sig selv været årsagen til, at ikke uden et reelt brud med paradigmet kan få rettet skuden op.
Det var netop boligpolitikken, der var det første eksempel på det, vi har set i 30 år: at politikere og embedsmænd har truffet afgørelser, som har betydet ansvarsfralæggelse og umuliggjort en offentlig løsning på ikke blot opgaver generelt, men netop de opgaver, der på et givet tidspunkt voksede i omfang.
Det første eksempel er nemlig, da kommunerne sælger deres udlejningsbyggeri på et tidspunkt, hvor behovet for at kunne opfylde bistandslovens ret til at få stillet en bolig til rådighed var i vækst. - I stedet gennemførtes et simpelt tyveri: retten til at råde over boligforeningernes lejemål.
Værre gik det, da man ændrede lejeloven i 1992 og liberaliserede i et sådant omfang, at lejernes hævdvundne beskyttelse forsvandt. Osv. osv.

Randi Christiansen

@nis - "De hidtidige sagesløse lejere og evt ejere skal naturligvis holdes skadesløse og helt uden for denne sammenblanding af privat og offentlig økonomi." Sagt med henvisning til lejere, som pga huslejeforhøjelser i forbindelse med metrobyggeri må fraflytte deres bolig. Men ved genlæsning af teksten, kan jeg se, at jeg har misforstået brønholt.

"Eller endda at de skal sælges så dyrt som muligt, for at bruge provenuet til gavn for borgerne." Det er aldrig en god ide at privatisere fællesejet.