Læserbrev

Virksomheder, der lukrerer på LGBT-regnbuen, bør støtte bevægelsen økonomisk

Flere og flere virksomheder hejser under priden regnbueflaget. Men det er blot tomme ord, hvis de ikke samtidig donerer en del af overskuddet til LGBT+-organisationer, skriver Emily Olander Christiansen i dette debatindlæg
16. august 2019

Den årlige Copenhagen Pride Week er endnu en gang startet, og for mig og mange andre er den forbundet med en uge, hvor mangfoldigheden er i højsædet. Hvor der er et frirum til at være den, du er.

Lørdag kulminerer ugen med prideparaden, hvor flere og flere virksomheder hejser regnbueflaget, og det er her, begrebet pinkwashing kommer ind i billedet. Det beskriver, hvordan virksomheder bruger regnbuen til at vise opbakning til LGBT+-miljøet uden nogen som helst støtte til dem, regnbueflaget repræsenterer.

Der bliver kort sagt tjent penge på LGBT+-symbolet.

Når regnbuen benyttes i et produkts design, er det uomtvisteligt forbundet med LGBT+-miljøet. Derfor bør det også være naturligt, at en vis procentdel, hvis ikke hele overskuddet, går til LGBT+-organisationer.

Desværre forholder det sig langtfra sådan. Store som små firmaer benytter gladeligt, og påfaldende ofte i pride-måneden, den ikoniske regnbue som en form for PR-strategi. Den visuelle støtte skaber en illusion om, at der er ligestilling.

Pride-kollektionerne er intet værd, hvis firmaerne blot lukrerer på visuel goodwill. For hvordan hjælper det mig, at der pludselig sælges regnbueindhyllede Cocio-flasker, når jeg stadig ikke kan kysse en pige i byen, uden at vi får upassende tilråb?

Der er behov for økonomisk støtte til foreninger, der forbedrer vores vilkår – ikke tomme ord.

Derfor er opbakningen ligegyldig, hvis det ikke fremgår tydeligt, at en vis procentdel af overskuddet går til en organisation, der arbejder for at forbedre vilkårene for seksuelle minoriteter og kønsminoriteter.

Aktivisme er ikke gratis. Homo- og transfobi bekæmpes ikke ved at gå rundt med regnbuesolbriller. Vores kamp varer ikke fra den 13. til 18. august. Den er livslang. Jeg er queer 365 dage om året – et valg, jeg ikke selv har truffet.

Derfor må priden aldrig blive en festival for firmaer, der benytter sig af pinkwashing.

Emily Olander Christiansen er studerende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lotte Schack
  • Eva Schwanenflügel
Lotte Schack og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det ville da være fint - men det er nu i sig selv fint, at virksomhederne demonstrerer opbakning til frihed og mangfoldighed. Det er det, der er brugbart i kampen imod diskrimination.

Thomas Petersen

så nu vil man ha penge fordi man (ufrivlligt?) udstiller sin seksualitet offentligt. Foreninger må støttes økonomisk af sine medlemmer, og tilskud fra det offentlige hvis de tjener et nyttigt formål for samfundet. Eller registrere et varemærke og blive betalt for brugen af det hvis man mener man har et stærkt "brand".

Se dog den regnbuesmykkede cocio som en tommel op, og nyd hvor langt vi er kommet fra knippelsuppe og psykiatriske diagnoser. Og god pride til dem der deltager!

ps. jeg tilhører også den snerpede gruppe der synes at bryster på bybusserne er over stregen, selvom jeg privat er en stor fan af konceptet.