Kommentar

18 år efter: Vesten tabte den 11. september 2001

Vi må 18 år efter angrebet på tvillingetårnene den 11. september 2001 erkende, at det lykkedes terroristerne at fremkalde det værste og mest destruktive i vores samfund og udstille overmagtens virkelige afmagt, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg
18 år efter terrorangrebene på Tvillingetårnene i New York må vi erkende, at terroristerne på en bizar måde har vundet: De ramte de vestlige stormagter på en måde, som fik de vestlige stormagter til at ramme sig selv og beskadige deres egne samfund.

18 år efter terrorangrebene på Tvillingetårnene i New York må vi erkende, at terroristerne på en bizar måde har vundet: De ramte de vestlige stormagter på en måde, som fik de vestlige stormagter til at ramme sig selv og beskadige deres egne samfund.

Doug Kanter

14. september 2019

På et afgørende punkt er Barack Obama og Donald Trump helt enige: De er antikrigspræsidenter. De siger det på forskellige måder, og de har givetvis forskellige grunde, men det er bemærkelsesværdigt, at de to seneste præsidenter for historiens militært stærkeste stormagt begge er overbeviste modstandere af, at USA skal i krig.

Det er ikke, fordi de er pacifister: Obama eskalerede brugen af droner og likvideringer fra luften radikalt. Men han troede ikke på amerikansk invasion som metode.

Trump har truet Nordkorea med »ild og vrede som aldrig før set i verdenshistorien«. Han har gennemført to afgrænsede angreb i Syrien, brugt droner mod Islamisk Stat og eskaleret USA’s militære bidrag i eksempelvis i Yemen. Men han vil have afsluttet USA’s krig i Afghanistan, og han ville netop ikke starte en krig mod Iran, efter de skød en amerikansk drone ned. Grunden til, at han i denne uge skilte sig af med sin sikkerhedsrådgiver John Bolton, var ifølge Vox kort og godt, at Bolton ville i krig, og det vil Trump ikke.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Stig Bøg
  • Kurt Nielsen
  • Jørn Vilvig
  • Torben Lindegaard
Stig Bøg, Kurt Nielsen, Jørn Vilvig og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Rune Lykkeberg

Man kan da kun støtte Donald Trump i, at krigen i Afghanistan må slutte nu -
også selvom det indebærer en sejr til Taliban.

Der er 43 døde danskere og 214 sårede fra krigen i Afghanistan -
og sårede soldater er jo ikke John Wayne, der får en pil i skulderen.

Det er unge mennesker, der får bortspængt arme og ben -
check selv antallet af døde ved vejsidebomber i Afghanistan:

https://da.wikipedia.org/wiki/Danske_tab_i_Afghanistan_siden_2002

Der er intet, der tyder på, at danske veteraner klarer omstillingen til et civilt liv bedre end amerikanerne.
Så der er også tale om et voldsomt forringet liv for mange veteraner - plus selvmord.

Det er ganske enkelt ikke indsatsen værd.

David Joelsen, Arne Albatros Olsen, Anders Graae, John Andersen, Per Torbensen og birgitte andersen anbefalede denne kommentar

God overbliksartikel om krigens umiddelbare og store negative konsekvenser for de fredsønskende aktivt krigsførende lande, tilbage fra anden verdenskrig og op til nu. Desværre slutter artiklen løsrevet fra den øvrige artikel, med en gang floromvunden tågesnak: "Overordnet har krigene i Afghanistan og Irak skabt voldsom modstand mod de politiske ledere i Storbritannien og USA. De har været med til at udløse det politiske kaos i de to lande, der førte til Brexit og valget af Trump. Set i det perspektiv må man 18 år efter 9/11 erkende, at terroristerne på en bizar måde har vundet: De ramte de vestlige stormagter på en måde, som fik de vestlige stormagter til at ramme sig selv og beskadige deres egne samfund. De kunne aldrig vinde, men de kunne få uovervindelige stormagter til at afsløre deres afmagt og tabe til sig selv".

Hvad tænker den gode Rune i sit højtlønskammer? At Brexit og valget af Trump er kulminationen på de uovervindelige stormagters selvskadende adfærd, afsløret af terrorister siden 9/11 ?
At Brexit og valget af Trump er eksempler på hvordan stormagter "rammer sig selv og beskadiger deres egne samfund - og dermed afslører deres afmagt og taber til sig selv"?

Det er jo bare en gang ordgejl. Evigt bedrevidende og overlegen (her i forhold til det amerikanske og britiske folks valg). Hvis jeg angriber dig, og du brækker en arm og et ben i forsvaret af dig selv, så udstiller det vel ikke din afmagt!? Det illustrerer nærmere din villighed til at kæmpe for det du tror på - det du har kært. Det er snarere heroisk og nobelt. Akkurat som da UK og USA reddede Europa fra Hitler. De led store tab, i kampen for os! Det gør de stadig - og vi med dem - i kampen for det vi tror på - det vi har kært. Nu ikke mod nazisme, men i kampen mod islamistisk terrorisme. Respekt og tak! Men jeg kan også godt forstå hvis USA og deres allierede (herunder Danmark) gerne vil minimere sine tab (menneskeligt og økonomisk), og derfor måske vil føre en mindre aktivistisk udenrigspolitik.

Morten Simonsen, Søren Peter Langkjær Bojsen, birgitte andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"De siger det på forskellige måder, og de har givetvis forskellige grunde, men det er bemærkelsesværdigt, at de to seneste præsidenter for historiens militært stærkeste stormagt begge er overbeviste modstandere af, at USA skal i krig."
Men når nu begge disse præsidenter alligevel førte og fører krig, blot på lidt andre måder end deres forgængere, er der mon så en mulighed for at både Obama og Trump i deres kampagner for præsidentposten rent faktisk løj? Det var jo for begge d'herrer oplagte temaer, givet at de begge overtog håbløse krige/konfliktscenarier, som har kostet den amerikanske befolkning dyrt og som rigtigt mange amerikanere ville og vil ud af. Så måske er det ikke særligt bemærkelsesværdigt, i og med at det historisk set er reglen at valgkampagner, herunder de amerikanske præsidentkampagner, fyldes med floskler, tomme løfter og letkøbt populisme.

"Derfor lod Obama den syriske diktator føre krig mod sit eget folk, smadre lokale samfund og dræbe tusinder af sine egne."
Denne logik lyder sælsom; sagen er at Obama offentligt har indrømmet at han som præsident har stået bag en ulovlig finansiering, træning og indsættelse af private militser, som skulle nedkæmpe Assad-styret i Syrien. Assad-styret kæmpede (og kæmper) ikke mod den brede, syriske befolkning, men mod bl.a. amerikansk støttede, ulovlige militser.

Med hensyn til Obama's udeblevne krigserklæring mod Syrien tilbage i 2013, så har Ben Rhodes, daværende national sikkerhedsrådgiver, i sin bog fra 2018, The World as It Is, bl.a. skrevet følgende om baggrunden: "Our lawyers also had concerns. There was no firm international legal basis for bombing Syria—no argument of self-defense, which justified our actions against al-Qaeda; no UN resolution such as we had had in Libya. Nor was there any domestic legal basis beyond the assertion that the president had the inherent power to take military action that did not constitute a “war” under the Constitution, which the Republicans were disputing. Some argued that the Republicans could even try to impeach Obama if he acted without congressional authorization—hardly a wild thought, given their posture toward Obama."

Obama afsøgte ifølge Rhodes mulighederne for at få opbakning hos bl.a. Merkel, som rådede ham til at afstå fra at angribe, mens FN undersøgte ansvaret og Merkel samtidig fik skabt konsensus indenfor EU: "Obama cradled the phone against his ear while the rest of us listened on speaker. She said she wanted to use the time to build agreement among the European countries. Then, she said, we have a situation where you are not exposed to vague allegations. This is what I say as a friend."
https://www.theatlantic.com/international/archive/2018/06/inside-the-whi...

Mikael Velschow-Rasmussen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Anders Graae, Rune og Veronica Jacobsen, John Andersen, Michael Gyes og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

Det hele minder meget om kolonitiden.

Nu tager vesten ud og smadrer muslimske lande (7 stk. - skulle vi ikke sige, at de var de lande der tabte, og ikke vesten?) for at lære om dets egne begrænsninger. Kolonitiden førte den hvide mand til Afrika for at lære ham om hans egen sorte sjæl.

Dengang som nu ville verden sparer en masse menneskeliv, hvis de hvide mænd, på jagt efter viden om egne begrænsninger og egen sorte sjæl, nøjes med en gang i mellem at rejste sig op fra lokummet og kigget ned.............

Karsten Aaen, Arne Albatros Olsen, Erik Winberg, Hanne Utoft, John Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Nej, i Vesten er det bare lykkedes at vende udviklingen, så vi igen vandrer tilbage imod feudalismen, det har intet med krige og terror at gøre og alt med en misforstået opfattelse af, hvad økonomi som begreb kan og skal i et samfund, der bryster sig af at være 'rationelt' og 'moderne'. Og demokratisk, ikke at forglemme.

Karsten Aaen, Arne Albatros Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Jensen, Erik Winberg, Hanne Utoft, John Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Det er snarere heroisk og nobelt. Akkurat som da UK og USA reddede Europa fra Hitler. De led store tab, i kampen for os! Det gør de stadig - og vi med dem - i kampen for det vi tror på - det vi har kært. Nu ikke mod nazisme, men i kampen mod islamistisk terrorisme."

Under Hitlers opstigen til magten i mellemkrigstidens Tyskland blev han og nazisternes partiapparat/bevægelse bakket økonomisk op af bl.a. amerikansk og tysk storkapital, og da Hitler kom til magten og blev rigskansler, blev han ydet lån af både den britiske og den amerikanske regering ... og hans vægring mod fortsat at betale krigsskadeerstatninger blev i det stille accepteret. Frem mod slutningen af trediverne var Nazityskland Englands største samhandelspartner og økonomien under Hitlers fireårsplan (1936-1940), som beskrev at et angreb på Sovjetunionen var uundgåeligt, var i vid udstrækning baseret på optagelse af lån i udlandet.

Dette Hitlertyskland, som bl.a. temmeligt mange amerikanske og britiske soldater lod livet for ... og dette Hitlertyskland, som rutchede verden ud i en katastrofal krig, var på mange måder støttet af de daværende vestlige magter (som til forveksling ligner sig selv idag). Og uden at fortegne lighederne, kan man med rette anføre at vi i krigen mod terror, herunder invasionerne og destabiliseringerne af nationer/stater, om hvilke det hævdes at de udgør en trussel mod Vestens sikkerhed eller hele verdens sikkerhed, eller ligger i krig med deres egen befolkning, ofte bekriger nationer/stater og terrororganisationer, vore egne magthavere tidligere har skabt, støttet eller provokeret fremvæksten af. Dette er vel næppe særligt nobelt - og under alle omstændigheder en ganske uantagelig situation. Vi er i krig med os selv, vore egne magthavere, men vi ser det bare ikke. Historien gentager sig selv.

Mikael Velschow-Rasmussen, Karsten Aaen, hannah bro, Eva Schwanenflügel, Anders Graae og Henrik Cornelius Hansen anbefalede denne kommentar

Apropos artiklens tema; de brede vestlige befolkninger i både Vesten, Østen, Norden og Syden har tabt på 9/11 og krigen mod terror. Bankerne, finanskapitalen, sikkerhedsindustrien og våbenproducenterne o.a. har tjent styrtende på den, mens de brede befolkninger globalt har betalt hele gildet.

Mikael Velschow-Rasmussen, Jens Bryndum og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Overskriften: "Vesten tabte den 11. september 2001" er særdeles interessant.

For sagen er jo, at reaktion medfører modreaktion, og historien begyndte jo ikke 18 år før 2001. Derfor har der været rigeligt med reaktion i en række mellemøstlige lande til at skabe en ualmindelig voldsom modreaktion.

Desuden må man jo igen og igen konstatere 2 forhold:
1. At sejrherren bestemmer hvad der er korrekt.
2. Og hvis man vender virkeligheden om er mange terrorister i virkeligheden også frihedskæmpere.

Mikael Velschow-Rasmussen, Pietro Cini og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ja, Bolton ville i krig - og det ville Trump ikke! Og hvad der sker så? Belejligt sker der da så lige det, at Pentagon nu melder ud, at Iran! står bag de droner, der bombede Saudi-Arabiens olie-installationer! Som om Iran ved, hvor på landkortet, altså på hvilke koordinater, de saudiske olie-installationer, rørledninger til olie, eller saudiske raffinaderier er. Pentagon, hele det militære-industrielle kompleks, samt en hel del personer i USA (dyb stat elelr ej!) vil i krig med Iran! For at smadre Iran, for at få styret skiftet ud med et loyalt USA-styre, der gør som USA siger.
Og fordi Iran ikke længere vil handle olien i petrodollars, men i euro f.eks....

Obama er der bestemt ikke modstander af krig - han går en justus bellis; den retfærdige krig! Om det handlede hans store tale, da han fik (i 2009) fik Nobels fredspris; og ja, Obama er modstander af amerikanske invasioner! i andre lande! Det er Trump så også - af forskellige grunde, bl.a. at de ikke virker, at folk bliver mere sure end venlige overfor amerikanerne i f.eks. Afghanistan og Irak mm. og mv. Men det forhindrer altså ikke Obama, eller Trump i at bruge droner som krigs-magtmiddel overfor folk, og lande, der ikke gør som USA vil!

Og ja, Trump har en strategi og taktik, der hedder America First, hvor USA ikke har fjender, eller venner, kun interesser, som tidligere udenrigsministerHenry Kissinger sagde engang! Og derfor, når USAs, og især når USAs økonomiske interesser er truet, så handler Trump, så går han i økonomisk krig mod f.eks. Kina eller Iran. Og når f.eks. Pentagon fremlægger beviser for, at Iran sandsynligvis står bag angrebet på saudiske olie-installationer her i sept. 2019, overvejer Trump at gå i krig - for at forsvare USA interesser, militært, økonomisk, politisk samt geo-politisk!